Dato for udgivelse
08 Aug 2001 15:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
30. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.306.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-5-1890-1841
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Renteudgifter
Resumé

En efterlevende ægtefælle overtog en fast ejendom i forbindelse med privat skifte. Han overtog ikke den indestående prioritetsgæld, men optog nyt ejerskiftelån. Et rentebeløb, som klageren havde tilsvaret boet i forbindelse hermed blev anset som mellemrenter, jf. dødsboskattelovens § 40, og var derfor ikke fradragsberettigede.

Reference(r)

Dødsboskatteloven § 40, stk. 1
Cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997

Redaktionelle noter

Sagen er indbragt for domstolene. Sagen er efterfølgende hævet.


A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet i sin helhed har anset betalte renteudgifter for mellemrenter, og dermed ikke fradragsberettigede.

Det fremgår af sagen, at klagerens ægtefælle afgik ved døden den 11. maj 1997, samt at dødsboet blev skiftet privat.

En ejendom er pr. 11. maj 1997 udlagt til klageren. Af skødet fremgår det, at klageren overtog ejendommen den 11. maj 1997, og at handlen berigtigedes således:

"Lån med anslået netteprovenue på

kr. 550.000

og restkøbesummen erlægges ved arv og boslodskrav

kr. 175.000

Købesum i alt

kr. 725.000".

Det fremgår af boopgørelsen, at klageren forrentede ejendommens købspris med 7% af 725.000 kr., svarende til 38.344 kr. for perioden 11. maj 1997 til 13. februar 1998, samt at klagerens arv i alt androg 105.849,50 kr. Klagerens boslod udgjorde 158.774.26 kr.

Det fremgår af advokatens brev til skifteretten, at klageren ikke overtog den gamle restgæld på prioritetsgælden, og at klageren har berigtiget købsprisen ved at hjemtage et nyt ejerskiftelån den 13. februar 1998. Lånet udgjorde endeligt 593.000 kr. til 7 % p.a.

Boet betalte renteudgifterne på den gamle prioritetsgæld for perioden 11. maj 1997 til 13. februar 1998.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for renteudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, men har derimod behandlet beløbet efter reglerne i dødsboskattelovens § 40, stk. 1.

Skatteankenævnet har anført, at boet ikke endeligt var opgjort på tidspunktet, hvor klageren fik udlagt ejendommen, og at udlægget derfor har karakter af acontoarv. Standardbestemmelserne fra Dansk Ejendomsmæglerforening praktiseres i handler mellem uafhængige parter, og i denne sag er der tale om udlæg fra et dødsbo til en arving. Gælden påhviler boet, indtil der sker indfrielse ved hjælp af låneprovenuet fra lånet den 13. februar 1998, og det er derfor boet, som er debitor i gældsforholdet frem til indfrielsen i februar måned 1998. Rentebetalingen falder derfor ind under speciallovgivningen i dødsboskatteloven, idet der er tale om acontoarv.

Skatteankenævnet har henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten af den 25. september 1980 offentliggjort i Meddelelser fra Landsskatteretten 1981 nr. 28, samt til Højesteretsdom af den 5. november 1969 offentliggjort i UfR 1970.8.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for renterne af differencekøbesummen på endeligt 593.000 kr., der også overfor boet er forrentet med 7 %.

Repræsentanten har til støtte herfor anført, at ejerskiftelånet på nominelt kr. 593.000 kr. á 7 % rente p.a. forrentes af klageren over for långiver fra den 13. februar 1998, og at klageren da skal forrente lånet overfor boet med 7 % p.a. i perioden 11. maj 1997 til 13. februar 1998. Rentebetalingen er godtgjort af klageren, og klageren har følgelig fradrag for disse i sin opgørelse for 1997. Rentebeløbene er ikke omfattede af dødsboskattelovens § 26, stk. 1 og § 40, men derimod af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Repræsentanten har yderligere anført, at enhver erhverver af en ejendom skal forrente nye lån, der optages i forbindelse med handlen med den for lånet gældende rentesats i perioden fra overtagelsen af ejendommen frem til lånets udbetalingsdag. I henhold til den således gældende retstilstand, opfattes ejerskiftelånet som et gældsforhold mellem overdrager og erhverver i tidsrummet fra overtagelsesdagen frem til udbetalingsdagen for ejerskiftelånet.

Repræsentanten har derudover anført, at det fremgår af boopgørelsen, at boet har indtægtsført et rentebeløb på 38.344,44 kr. beregnet som 7 % p.a. af ejendommens købesum på 725.000 kr. i perioden 11. maj 1997 til 13. februar 1998 svarende til 272 rentedage. Lånet forrentes fra og med den 13. februar 1998, hvilket medfører, at der alene skal beregnes rente i perioden 11. maj 1997 til 12. februar 1998, svarende til 271 rentedage, hvoraf 229 rentedage vedrører indkomståret 1997, og rentebeløbet for 1997 udgør herefter rettelig 26.404,98 kr. For indkomståret 1998 udgør rentebeløbet 4.842,84 kr.

Repræsentanten har endvidere vedrørende boopgørelsen gjort gældende, at klageren overtog ejendommen den 11. maj 1997 bl.a. på det vilkår, at hun forrentede et ejerskiftelån, som ansloges til 550.000 kr. Klageren forrentede kun beløbet overfor boet i perioden til lånets hjemtagelsesdato, og ikke frem til skæringsdatoen, hvilket klart viser, at der ikke er tale om rente af acontoarv, men derimod rente af klagerens gæld til boet.

Repræsentanten har henvist til Højesteretsdom af den 5. november 1969 modsætningsvist, samt til Standardbestemmelser 97 fra Dansk Ejendomsmæglerforening, punkt 14, afsnit 3.

Repræsentanten har i forhold til en afgørelse fra Landsskatteretten af den 1. maj 1984, offentliggjort i TfS 1984,364 anført, at denne ikke ses at være relevant for nærværende sag, idet det fremgår, at såvel sælgerpantebreve som ejerskiftelånsobligationer blev beholdt af boet og siden udloddet til arvingerne selv, samt at den nævnte sag relaterer sig til den dagældende kildeskattelovs § 33, stk. 1. I den nærværende sag er provenuet ved ejerskiftelånet anvendt til indfrielse af bl.a. gælden i ejendommen, og provenuet er således kun i begrænset omfang "faldet tilbage" på efterlevende ægtefælle i forbindelse med boets afslutning, nemlig med nedennævnte acontobeløb på endeligt 138.226,50 kr., hvoraf forrentning ikke er bragt til fradrag af efterlevende ægtefælle. Det fremgår klart af skødet for ejendomsoverdragelsen, at der er tale om en egentlig gældsfordring fra efterlevende ægtefælle til boet, og der er således helt klart tale om en gæld i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e.

Repræsentanten har derudover bemærket med henvisning til dødsboskattelovens § 40, stk. 1, at det vel må erkendes, at der er tale om en acontoudlodning, men kun for så vidt angår restkøbesummen som oprindelig var anslået til 175.000 kr., og endeligt har udgjort forskellen mellem købesummen, 725.000 kr., og låneprovenuet, 586.773,50 kr., svarende til et acontoudlæg på 138.226,50 kr. Forrentningen af nævnte 138.226,50 kr., der er indeholdt i boopgørelsens forrentningsbeløb på i alt 38.344,44, er følgelig ikke fradragsberettiget for efterlevende ægtefælle, hvilket jo heller ikke begæres.

Repræsentanten har afsluttende henvist til de helt uoverskuelige konsekvenser, det ville få, såfremt et bo blev afskåret fra at overdrage en boet tilhørende ejendom til en arving på sædvanlige vilkår for en ejendomsoverdragelse, herunder i insolvente dødsboer, hvori der ikke udredes arv til arvinger.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden udtaler:

Det fremgår af dødsboskattelovens § 96, stk. 1, at alle afståelser fra et bo til en efterlevende ægtefælle, arvinger og legatarer anses for udlodninger i skattemæssig henseende.

I Cirkulære nr. 106 af 4.7.1997 til dødsboskatteloven er det uddybet, at enhver afståelse af aktiver til en efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer i skattemæssig sammenhæng defineres som en udlodning, uanset om der i det konkrete tilfælde er ydet vederlag eller ej. Det er endvidere anført, at definitionen på begrebet udlodning i § 96, stk. 1, også gælder, hvor den pågældende modtager mere end sin andel i boet.

Disse retsmedlemmer bemærker herefter, at klageren har fået udlagt den omhandlede ejendom pr. dødsdagen den 11. maj 1997 til 725.000kr., og at klageren ikke har overtaget den indestående prioritetsgæld, men et nyt ejerskiftelån på 593.000 kr., der først blev hjemtaget den 13. februar 1998.

Disse medlemmer finder herefter, at renterne på 38.344 kr. (7 % af 725.000 kr. i perioden 11/5 1997 – 13/2 1998), som klageren har tilsvaret boet, er mellemrenter, som ifølge dødsboskattelovens § 40, stk.1, ikke er fradragsberettigede for udlodningsmodtageren. Disse medlemmer stemmer derfor for stadfæstelse.

Et retsmedlem finder, at renterne på 38.344 kr., som klageren har tilsvaret boet, er fradragsberettigede for klageren i henhold til den af klagerens repræsentant anførte begrundelse. Dette medlem stemmer herefter for nedsættelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor i overensstemmelse hermed.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter