Dato for udgivelse
08 Aug 2001 15:37
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. maj 2001
SKM-nummer
SKM2001.310.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1847-0396
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Ejendomme, salg
Resumé

I forbindelse med overdragelse af en landbrugsejendom aftaltes det, at køber betalte 347.000 kr. for retten til hektarstøtte for købsåret. Købesummen herfor kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a


A klager for indkomståret 1995 over, at skatteankenævnet ikke har anset udgift til køb af retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995 for en fradragsberettiget driftsomkostning.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren ved købsaftale af 24. maj 1995 erhvervede en ejendom for en kontant købesum på 7.500.000 kr. I købesummen er inkluderet betaling for retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995, hvilket beløb er ansat til 347.000 kr.

Det fremgår af det senere udarbejdede og tinglyste skøde, at der ikke er betalt stempelafgift af den del af købesummen, der er henført til betaling for retten til at modtage hektarstøtte.

Der er anmeldt producentskifte over for EU-Direktoratet, som efterfølgende har udbetalt hektarstøtten vedrørende den erhvervede ejendom til klageren. Det fremgår af klagerens årsregnskab for indkomståret 1995, at klageren i alt har indtægtsført modtagen hektarstøtte med 457.690 kr. Hektarstøtten er udbetalt dels for arealer, der hører til den nyerhvervede ejendom, og dels for arealer, som klageren har forpagtet. Der er ikke afskrevet på udgiften på 347.000 kr. til køb af retten til at modtage hektarstøtte, men klageren har fratrukket udgiften som driftsomkostning.

Det er oplyst, at sælgeren ikke blev beskattet af den udbetalte hektarstøtte, idet den indgik som en del af salgssummen for ejendommen.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse forhøjet den personlige indkomst for indkomståret 1995 med 347.000 kr.

Nævnet har herved bl.a. henvist til, at den udbetalte hektarstøtte, der købes sammen med ejendommen, skal beskattes hos klageren, idet han har erhvervet endelig ret til hektarstøtten. Hektarstøtten skal betragtes som en del af landbrugsejendommens indtægter, hvorfor den overtagne hektarstøtte er en del af værdien af selve den faste ejendom. Udgiften til hektarstøtte kan derfor ikke anses for en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Efterfølgende er der i afskrivningsgrundlaget vedrørende driftsbygningerne taget hensyn til hektarstøtten. Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvor der blev lagt vægt på, at det ikke var godtgjort, at der forelå en aftale om udbetaling af hektarstøtten, og Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995 refereret i TfS 1995.669 LSR.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den personlige indkomst for indkomståret 1995 nedsættes med 347.000 kr.

Repræsentanten har til støtte herfor bl.a. gjort gældende, at betalingen for hektarstøtten er betaling for en selvstændig rettighed og ikke betaling for en del af den faste ejendom. Repræsentanten har herved henvist til, at det følger af EU-Direktoratets vejledning om hektarstøtte udarbejdet i august 1996, at hvis ikke andet er aftalt, beholder den oprindelige indsender af en ansøgning om hektarstøtte retten til støtten, uanset om ejendommen sælges. Der kan derfor ikke være tale om en del af den faste ejendom, da retten til støtten som udgangspunkt ikke følger med ved køb af en ejendom. Endvidere vil der i tilfælde af salg af en del af bedriften ikke kunne ske overførsel af retten til at modtage hektartilskuddet. Ved overdragelsen er det aftalt, at klageren overtager hektarstøtten, og denne rettighed er selvstændigt anført og betalt med 347.000 kr., hvorfor klageren har ret til fradrag herfor efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der er henvist til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvoraf fremgår, at hektarstøtten er en selvstændig rettighed, der ikke knytter sig til den faste ejendom, men som overtages særskilt. Landsskatterettens kendelse af 15. august 1995, TfS 1995.669 LSR, må anses for tilsidesat med ovennævnte dom fra Vestre Landsret. Endelig er der henvist til Told- og Skattestyrelsens skrivelse af 2. november 1994, hvor styrelsen bl.a. udtaler, at ved producentskifte må der mellem køber og sælger aftales, hvorledes hektarstøttebeløbet skal indgå i forbindelse med berigtigelse af overdragelsen. Såfremt hektarstøttebeløbet var en del af den faste ejendom, var der ingen grund til at aftale, om den medfulgte ejendommen eller ej.

Landsskatteretten skal udtale:

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at klageren i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen betalte et vederlag på 347.000 kr. for retten til at modtage hektarstøtte for høståret 1995, som sælgeren af ejendommen havde ansøgt om, og at klageren senere fik udbetalt denne hektarstøtte.

Retten finder herefter, at hektarstøtten må anses for en indtægt knyttet til klagerens landbrugsvirksomhed på ejendommen og ikke en del af selve ejendommen. Retten har herved henset til Vestre Landsrets dom af 19. juni 1998, UfR 1998.1405 V, hvorefter panteretten i fast ejendom ikke omfatter indtægter i form af hektarstøtte. Klagerens udgift på 347.000 kr. til køb af retten til at modtage hektarstøtte kan dermed ikke anses for køb af en del af den faste ejendom.

Retten finder, at købet af retten til hektarstøtten må anses for en udgift til erhvervelse af indkomstgrundlaget, hvorfor klageren ikke er berettiget til fradrag for udgiften til køb af retten til at modtage hektarstøtte som driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I overensstemmelse hermed stadfæstes den påklagede afgørelse. Det af klagerens repræsentant anførte findes ikke at kunne føre til et andet resultat.