Dato for udgivelse
21 Aug 2001 14:04
SKM-nummer
SKM2001.320.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/00-4331-00241
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Udbytte, udlodningstidspunkt, ejerperiode, datterselskab
Resumé

Det var Ligningsrådets opfattelse, at et udbytte, der blev modtaget af moderselskabet B, efter at datterselskabsaktierne var solgt, skulle beskattes som udbytte hos B, såfremt B i forbindelse med overdragelsen af de omhandlede aktier havde forbeholdt sig retten til udbyttet. Betingelsen for, at udbyttet kunne modtages skattefrit, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, var imidlertid ikke opfyldt, idet udbytteudlodningstidspunktet, dvs. vedtagelsen på den ordinære generalforsamling i datterselskabet i november 2000, ikke lå inden for den periode, hvor B havde ejet datterselskabet i A i en sammenhængende periode på mindst et år.

Reference(r)

Selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2
Ligningsvejledningen 2000 S.C.1.2.4.4

 


Spørgsmål
Vil en aftale om retten til udbytte fra datterselskabet A medføre, at moderselskabet B kan modtage dette som skattefrit udbytte, hvis datterselskabet sælges pr. 01.10.2000, der er sammenfaldende med koncernens regnskabstidspunkt, når udbyttet formelt først kan udloddes på A´s ordinære generalforsamling i slutningen af november år 2000.

Svar
Nej - Se sagsfremstilling og begrundelse.

Sagsfremstilling og begrundelse
I forbindelse med forhandling om salg af B´s helejede datterselskab A ønskede sælger at forbeholde sig retten til indeværende års indtjening i form at udbytte, der forventedes udloddet på den ordinære generalforsamling ultimo november år 2000. Koncernen havderegnskabsafslutning pr. 30. september 2000, og aktiehandlen forventedes indgået på den første dag i det nye regnskabsår, 01. oktober 2000. Moderselskabet B ejede således aktierne ved regnskabsårets afslutning, men ville, hvis salgsaftalen blev indgået, ikke eje aktierne på generalforsamlingstidspunktet. Det oplystes, at datterselskabet havde været et 100% ejet datterselskab af B i 5 - 6 år.

Rådgivers vurdering

I henhold til tidligere afgørelser var det revisors opfattelse, at et udbytte, der udbetaltes til en tidligere ejer af en aktiepost, skulle beskattes som udbytte, hvis det var aftalt, at dette skulle tilfalde sælger. Revisor henviste til TfS 1992.540, idet han bemærkede, at den tilsyneladende var afgjort på basis af en ikke offentliggjort landsskatteretskendelse af 09. januar l99l, hvor Landsskatteretten i en tilsvarende situation kvalificerede udbetalingen som udbytte. Herudover henvistes til TfS l992.588, hvortil bemærkedes, at konklusionen også var, at der forelå et udbytte med ret til skattegodtgørelse efter dagældende regler.

Baseret på ovennævnte var det revisors opfattelse, at såfremt moderselskabet B forbeholdt sig ret til udbyttet for regnskabet pr. 30. september 2000, ville dette være at anse som skattefrit udbytte, når dette deklareredes og udbetaltes på A´s ordinære generalforsamling ultimo november år 2000.

Den skatteansættende myndigheds udtalelse

I henhold til selskabsskattelovens § 13, stk. 1. nr. 2 kunne udbyttet ikke anses for et skattefrit udbytte. der var ved vurderingen lagt afgørende vægt på, at betingelserne for skattefrit udbytte er, at moderselskabet skal eje minds 25 % af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.

Da generalforsamlingen først fandt sted i november 2000, efter at aktierne var solgt, ansås betingelserne om 25 %´s ejerskab ikke for opfyldt på tidspunktet for generalforsamlingen samtidig med, at udbytteudlodningstidspunktet ikke lå inden for en sammenhængende periode på mindst et år. Den sammenhængende periode blev efter selskabsbeskatningens vurdering brudt ved salget af aktierne den 01. oktober 2000

Rådgivers bemærkninger til udtalelsen

Rådgiver fandt, at den skatteansættende myndighed anlagde en snæver fortolkning af bestemmelserne vedrørende skattefri udlodning af udbytte. Efter rådgivers vurdering var der, bortset fra tidsfrister etc., ikke ændret på grundprincippet vedrørende udbytte, og rådgiver fandt således fortsat, at grundprincippet i de afgørelser, han henviste til i anmodningen, fortsat måtte være gældende.Ligningsrådets afgørelse.
Det var Ligningsrådets opfattelse, at et udbytte, der blev modtaget af moderselskabet B efter overdragelsestidspunktet, skulle beskattes som udbytte hos denne, såfremt B i forbindelse med overdragelsen af de omhandlede aktier havde forbeholdt sig retten til udbyttet. Denne opfattelse var i overensstemmelse med landsskatteretskendelse af 9. januar 1991, refereret i TfS 92.588, hvor en aktionær med rette ved opgørelsen af sin skattepligtige indtægt havde medregnet et udbytte, der var deklareret, efter at selskabet var blevet solgt. I forbindelse med overdragelsen havde aktionæren forbeholdt sig retten til udbyttet. Moderselskabet B ansås herefter som rette udbyttemodtager.

Som Selskabsbeskatningen i x- kommune imidlertid udtalte, var betingelsen for, at udbyttet kunne modtages skattefrit jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1 nr. 2, at moderselskabet skulle eje mindst 25 % af aktie- eller anpartskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskab, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skulle ligge.

Således som selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 er formuleret kunne selskabet B altså ikke modtage udbyttet skattefrit, idet udbytteudlodningstidspunktet, dvs. vedtagelsen på den ordinære generalforsamling i datterselskabet i november 2000, ikke lå inden for den periode, hvor B havde ejet datterselskabet A i en sammenhængende periode på mindst et år.

Konsekvensen var således, at udbyttet skulle beskattes hos B.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter