Dato for udgivelse
13 Sep 2001 17:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. februar 2001
SKM-nummer
SKM2001.355.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, S-3405-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Momssvig, dokumentfalsk
Resumé
T var tiltalt for overtrædelse af momslovgivningen med forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af overskydende afgift ved for perioderne 1. juli - 31. december 1990, 1. april - 31. december 1991 samt 1. januar - 31. december 1992 i de kvartalsvise afgiftsangivelser at have afgivet urigtige oplysninger, idet han i nævte perioder gav urigtige oplysninger om købsmoms på i alt 1.132.212 kr., der vedrørte fiktive indkøb, samt undlod at oplyse om salgsmoms på 184.055 kr., alt hvorved statskassen blev unddraget 1.317.267 kr. i moms. T var tillige i 3 forhold tiltalt for dokumentfalsk ved i forbindelse med toldvæsenets udbetalingskontrol at have gjort brug af falske dokumenter. Landsretten fandt det også efter bevisførelsen for landsretten ubetænkeligt at forkaste T's forklaring om ukendskab til, at angivelserne var urigtige eller manglede, og herefter og i øvrigt at de af byretten anførte grunde blev det tiltrådt, at T var skyldig i momsforholdet i det af byretten fastslåede omfang, ligesom T i dokumentfalskforholdene også efter bevisførelsen for landsretten af de i dommen anførte grunde blev fundet skyldig efter anklageskriftet. Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter T blev straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder og en tillægsbøde på 1.300.000 kr. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at fuldbyrdelsen af 1 år af straffen udsattes i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2.
Reference(r)
Momsloven § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1
Straffeloven § 50, stk. 2
Straffeloven § 172, stk. 1, jf. § 171

Østre Landsrets dom af 8. februar 2001, 16. afdeling, S-3405-99

Afsagt af landsretsdommerne:
Vagn Joensen, John Mosegaard og Kaspar Linkis med domsmænd

Parter:
Anklagemyndigheden mod T (v/ adv. Steen Asger Poulsen e.o.)

Hørsholm Byrets dom af 15. september 1999, 1.25012/99 (gl. nr. SS 75/98)

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift fra politimesteren i Helsingør er dateret den 26. oktober 1998.

T er tiltalt for

1.

overtrædelse af lov nr. 375 af 18. maj 1994 om merværdiafgift, jf. seneste lovbekendtgørelse nr. 634 af 23. juli 1997, § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, sammenholdt med tidligere lovs § 35, stk. 1, a, jf. stk. 3, ved vedrørende 3. - 4. kvartal 1990, 2., 3. og 4. kvartal 1991 samt 1. - 4. kvartal 1992 i angivelser indsendt til/modtaget hos toldvæsenet henholdsvis den 29. oktober 1991, den 2. marts 1992, den 21. april 1992, den 14. august 1992, den 25. november 1992 og den 12. maj 1993 med forsæt til uberettiget at opnå udbetaling af overskydende afgift og unddrage statskassen afgift at have afgivet urigtige oplysninger, idet han i løbet af hele perioden i angivelserne gav urigtige oplysninger om købsmoms på ialt 1.133.212 kr., der vedrørte fiktive indkøb, samt undlod at oplyse salgsmoms på 184.055 kr., alt hvorved det offentlige for perioden blev unddraget 1.317.267 kr.,

2.

dokumentfalsk efter straffelovens § 171 ved den 11. november 1991 i forbindelse med toldvæsenets udbetalingskontrol vedrørende blandt andet 2. kvartal 1991 at have gjort brug af et falsk dokument for at dokumentere indkøb i kvartalet, idet han i det materiale, som toldvæsenet foretog kontrol af, havde vedlagt en faktura nr. 15 af 20. april 1991 vedr. et køb hos B.A.A.Tronic, X-by på i alt 562.342,- kr., heraf moms 101.405,92 kr., hvilken faktura ikke hidrørte fra den angivne udsteder B.A.A.Tronic,

3.

dokumentfalsk efter straffelovens § 171 ved den 31. marts 1992 i forbindelse med toldvæsenets udbetalingskontrol vedrørende 3. kvartal 1991 at have gjort brug af et falsk dokument for at dokumentere eksportsalg i kvartalet, idet han foreviste og senere pr. fax fremsendte en skrivelse af 17. december 1991 fra Den Danske Bank til tiltalte vedrørende udstedelse af uigenkaldelig rembours fra en spansk bank til tiltalte på beløbet 610.000,- kr., uagtet indholdet i skrivelsen ikke hidrørte fra Den Danske Bank, idet remboursbeløbet falskeligt var ændret fra 61.150,- kr. til 610.000,- kr.,

4.

dokumentfalsk efter straffelovens § 171 ved den 19. maj 1993 i forbindelse med toldvæsenets udbetalingskontrol vedrørende 4. kvartal 1992 at have gjort brug af falske dokumenter for at dokumentere indkøb i kvartalet, idet han foreviste 2 stk. falske fakturaer, henholdsvis faktura nr. 20586 af 26. oktober 1992 fra A.B. & P Lydstudiet, Z-by på 253.750,kr., heraf moms 50.750 kr. og faktura nr. 8404 af 9. november 1992 fra A.L.-form ApS, Z-by. på 937.800,- kr., heraf moms 187.560,- kr., hvilke fakturaer ikke hidrørte fra de angivne udstedere.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og har gjort gældende, at forhold 1 er forældet.

Spørgsmålet om forældelse har i medfør af retsplejelovens § 842 været udskilt til særskilt afgørelse uden domsmændenes medvirken. Ved Hørsholm rets kendelse af 15. december 1998, stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 3. februar 1999, blev det bestemt, at forhold 1 ikke kan anses for forældet.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidneforklaring af overtoldassistent H.J, E.J., Told & Skat, B.F., H.J., revisor J.J., revisor S.J., P.S., Z.S., S.A., N.H., O.T., B.J., og J.B.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Der har været fremlagt omslag med bilag samt mappe med ekstraktudskrift.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens bemærkninger:

Efter bevisførelsen finder retten, at måtte forkaste tiltaltes forklaring om, at der i tilknytning til T's virksomhed, N.N. Communication, har været ansat en person ved navn Klaus Olesen. Tiltalte, der først har forklaret om denne Klaus Olesen under domsforhandlingen, har tidligere i slutningen af politiafhøringerne omtalt en Peter Olesen og endnu tidligere i politiafhøringerne omtalt, at Thomas har hjulpet med fakturaer og regnskab. Efter sagens bilag 89, regnskab fra 1991, figurerer heller ikke nogen form for lønning eller konsulenthonorar til nogen ansatte. Tiltaltes bror, B.F. der har stået for regnskabet i T's tidligere aktieselskab, T.T. A/S, og i T's efterfølgende anpartsselskab, T.T. ApS, og som i perioden, hvor tiltalte drev sin personlige virksomhed er blevet spurgt om nogle ting af tiltalte, kender heller ingen Klaus Olesen. Det ville have været naturligt, at B.F. havde haft kontakt med den, som stod for regnskabsførelsen i tiltaltes personlige virksomhed. Told- og Skat har 4 gange været på kontrolbesøg i tiltaltes virksomhed uden at have mødt Klaus Olesen ligesom ingen andre vidner har hørt tale om denne Klaus Olesen.

Tiltalte har endvidere oplyst, at han selv har ført momsregnskabet, hvilket ville have været naturligt, at en eksisterende Klaus Olesen, der iøvrigt beskæftigede sig med hele regnskabsføringen, havde foretaget. Tiltalte har oplyst, at Z.S. skulle have udstedt en faktura efter aftale med Klaus Olesen. Z.S. har som vidne forklaret, at han ikke kender nogen Klaus Olesen. H.J., der ankom lige efter, at Klaus Olesen skulle være stukket af med regnskab og bilag, har som vidne oplyst, at han ikke har hørt om nogen Klaus Olesen. Retten finder herefter at måtte lægge til grund, at der aldrig har eksisteret en Klaus Olesen i tiltaltes virksomhed, men at tiltalte selv har udfærdiget alt bilagsmateriale og regnskabsmateriale, samt momshæfte og momsangivelser. Efter revisor S.E.'s forklaring må det endvidere afvises, at tiltalte i slutningen af 1992 skulle have siddet sammen med denne, og forsøgt at finde ud af regnskabsbilagene. Retten finder herefter også at kunne forkaste tiltaltes forklaring om, at regnskabsmaterialet for 1992 blev stjålet fra hans bil omkring den 26. maj 1993 umiddelbart efter, at E.J. fra Told- og Skat havde været på eftersyn hos tiltalte den 19. maj 1993 og anmodet om at få udleveret regnskabsmaterialet for 1992.

Vedrørende momsangivelser fra 1990, som er indgivet af tiltalte den 1. oktober 1991, med købsmoms på henholdsvis 60.997 kr. og 73.251 kr. i henhold til fakturaer, ekstrakten side 9 og 12, finder retten, at disse fakturaer ikke dækker over noget reelt køb, idet det ikke er godtgjort, at de pågældende aktiver forefandtes i T.T. A/S, idet det ikke er godtgjort, at tiltalte havde noget tilgodehavende i T.T. A/S, og slet ikke i den størrelsesorden, idet tiltalte har forklaret, at fakturaerne er udstedt af hans bror B.F., hvilket denne har benægtet under sin vidneforklaring, idet tiltalte har forklaret, at fakturaerne værdimæssigt er godkendt af revisor J.J., hvilket denne har benægtet under sin vidneforklaring, idet fakturaen side 9 har samme fakturanummer som fakturaen side 11 og samme nettobeløb som fakturaen side 11, idet fakturaen side 12 har samme nettobeløb som ordrebekræftelsen side 13 og 14 har som totalbeløb, idet begge fakturaer side 9 og 12 skulle være udskrevet den 9. januar 1990, samt idet fakturaen side 9 har fakturanummer 92367, og side 12, nr. 92434, hvilket antal fakturanumre forekommer usandsynligt, at T.T. A/S skulle have udskrevet umiddelbart før, selskabet gik konkurs.

Vedrørende 1. og 2. kvartal 1991, jf. ekstrakten side 22, 23 og 137, hvorefter B.A.A.Tronic skulle have udskrevet en faktura til N.N. Communication på 562.342,- kr., herunder moms 101.405 kr., finder retten, at denne faktura er udfærdiget af tiltalte for at få udbetalt momsbeløbet 101.405 kr., idet fakturaen side 22 har samme fakturanummer som fakturaen side 23, der er udleveret af B.A.A.Tronic, idet der er tale om de samme effekter, der sælges fra B.A.A.Tronic til N.N. Communication, nu dog med et væsentligt højere beløb, idet det samme fakturabeløb fremgår af side 137 på faktura fra T.T. A/S til T, også her med reference til 015, men dateret den 20. april 1990, idet vidnet fra B.A.A.Tronic, Z.S., har forklaret, at hans virksomhed aldrig har udstedt fakturaen side 22, at der på denne faktura mangler de karakteristiske bånd på fakturaen, at de omhandlede varer er sat henholdsvis 3 gange og 10 gange for højt samt, at han aldrig har givet hverken tiltalte eller nogen andre tilladelse til at udstede en sådan faktura.

Sammenfattende er det rettens opfattelse, at bilagene vedrørende 1990 og 1. og 2. kvartal 1991 er udfærdiget af tiltalte på samme tidspunkt, og indsendt med momsangivelse den 1. oktober 1991 med det fortsæt uberettiget at få udbetalt moms. I regnskabet for 1991 ses således også i noterne på side 3 under vareforbrug: varelager pr. 1. januar 1991 med 332.960 kr., svarende til fakturaen side 12 i ekstrakten, under afskrivninger: skattemæssig saldo pr. 1. januar 1991 med 277.263,50 kr., svarende til fakturaen side 9, og tilgang i 1984 med 460.936,- kr., svarende til fakturabeløbet i ekstrakten side 22.

Idet retten har måttet forkaste forklaringen om, at der eksiterer en person, der hedder Klaus Olesen, idet revisor S.J.har forklaret, at han ikke har hjulpet med udarbejdelsen af regnskabet for 1991 for N.N. Communication, finder retten, at regnskabet kun kan være udarbejdet af tiltalte selv, og det fremgår da også af dette på side 4, at det er underskrevet af denne den 1. juni 1992. Fakturaen side 22, der efter tiltaltes forklaring først blev opdaget af ham ultimo 1992, og som han ikke kendte noget til, men erkender er falsk, er med i dette regnskab.

Vedrørende anklageskriftets forhold 2, dokumentfalsk, finder retten det godtgjort, jf. overtoldassistent H.J.'s vidneforklaring samt eftersynsskemaet i ekstrakten side 132, at H.J. ved sit kontrolbesøg den 11. november 1991 har fået forevist fakturaen side 22 af tiltalte uagtet, at tiltalte selv havde udfærdiget denne med forsæt til uberettiget at få udbetalt moms.

Vedrørende 3. kvartal 1991, ekstrakten side 30, faktura af 1. september 1991, hvoraf ikke fremgår nogen udsteder, men kun at den er udstedt til N.N. Communication og vedrører udvikling af software mellem A.L. og T, har tiltalte forklaret, at han ikke kender noget til denne faktura og, at der aldrig har været direkte forretninger mellem A.L. og N.N. Communication. Han har endvidere forklaret, at han fandt den sammen med revisor S.J. i 1992, da de gennemgik regnskabsmaterialet. Idet retten har fundet at kunne forkaste, at Klaus Olesen eksisterer, idet revisor S.J. har forklaret, at han ikke har haft noget med tiltaltes personlige virksomhed at gøre og ikke har gennemgået noget regnskabsmateriale med tiltalte i slutningen af 1992 samt, idet tiltalte til politirapport, bilag 13, den 21. september 1993, side 7, skulle have forklaret, at beløbet vedrørte køb af know-how, som han købte hos W.W. A/S i O-by, finder retten, at fakturaen er udfærdiget af tiltalte med fortsæt til uberettiget at få udbetalt moms.

Vedrørende faktura ekstrakten side 31 og 32 og kreditnota herpå side 33 har vidnet S.A. forklaret, at A.A.Tronic Kabel-tv aldrig har solgt dette til tiltaltes personlige virksomhed og aldrig har udstedt den pågældende faktura og således heller ikke kreditnotaen. Hun har samtidig forklaret, at T omkring den 25. maj 1993 var nede med en sådan faktura samt kreditnota, som han ønskede deres godkendelse af. Dette var efter, at firmaet havde haft besøg af Told- og Skat og politiet, og de følte sig hos A.A.Tronic så chokerede over dette, at de efter at have kontaktet deres advokat skrev et brev til T, hvorefter de frabad sig, at han for eftertiden anvendte deres brevpapir til at udfærdige fakturaer på. Tiltalte har under domsforhandlingen forklaret, at han ikke kender til fakturaen, men har til politirapport den 21. september 1993, bilag 13, forklaret, at fakturaen omhandlede køb hos A.A.Tronic, der imidlertid var blevet tilbageleveret, hvorefter han havde modtaget en kreditnota. Han havde dog glemt at tilbageføre momsen. Retten finder det på denne baggrund godtgjort, at tiltalte har udfærdiget den omhandlede faktura med forsæt til at få udbetalt købsmoms.

Vedrørende salg i 3. kvartal 1991, jf. bilag side 34, 40 og 45 i ekstrakten, er dette ikke opgivet til toldvæsenet og ikke medtaget i momshæftet. Bilagene er underskrevet af tiltalte. Bilagene vedrører salg fra N.N. Communication til A.A. Tronic, og tiltalte er enig i, at disse salg har fundet sted. Bilagene er udleveret til politiet fra A.A. Tronic. Varerne er, jf. ekstrakten side 36-39, købt af N.N. Communication fra M.O.O.-Trading A/S til eksport, hvorfor der ikke er betalt moms ved købet. Da retten må forkaste, at Klaus Olesen har eksisteret, findes det godtgjort, at tiltalte selv har udfærdiget bilagene i ekstrakten side 34, 40 og 45 med forsæt til at unddrage moms.

Vedrørende forhold 3, ekstrakten side 141-156, har tiltalte forklaret, at han er enig i, at fakturaen på 610.000 kr. side 142 og remboursen side 141 er en forfalskning. Retten finder, at denne forfalskning er lavet med udgangspunkt i fakturaen på side 152 på 61.150 kr. med tilhørende rembours, ekstrakten side 144-146. Fakturaen på side 142 er således også udstedt til A.L.-phone ltd., som tiltalte tidligere har forklaret, at han ikke har haft nogen forretningsforbindelse med, der kunne udløse en faktura. Ligeledes fremgår af fakturaen på side 142, der er dateret den 4. august 1991, at remboursnummeret er CI131736, hvilket remboursnummer først kan være kendt, når remboursen er udstedt, hvilket den, jf. side 141 først er blevet den 17. december 1991. Det er rettens opfattelse, at de forfalskede bilag ikke kan være udfærdiget af andre end tiltalte.

Retten finder endvidere, at bilagene er blevet brugt i forbindelse med, at H.J. ved kontrolbesøg hos tiltalte den 31. marts 1992 er blevet forevist disse bilag, eller at fakturaen og remboursen efterfølgende er faxet til ham af tiltalte for at godtgøre, at tiltalte har haft et eksportsalg, der har kunnet modsvare hans køb i samme periode, jf. således ekstrakten side 30. Retten finder det herefter godtgjort, at tiltalte har forset sig, som anført i forhold 3.

Vedrørende 4. kvartal 1991, køb, jf. siderne 56-59 i ekstrakten, bemærkes, at fakturaerne side 57 og 59 er fakturaer, som politiet har fået udleveret af Warehouse Data, hvorimod fakturaerne side 56 og 58 er fakturaer fundet hos tiltalte. Fakturaen side 56 og side 57 har samme fakturanummer og samme dato, ligesom fakturaen side 58 og 59 har samme fakturanummer og samme dato. Beløbene er i begge forhold stort set tidoblet. Tiltaltes forklaring, hvorefter det er fakturaerne udleveret fra S.U-house Data, der er forfalsket, findes at måtte forkastes, idet tiltaltes forklaring om, at han har købt mange pc'ere hos S.U.-house Data og solgt videre til Polen må forkastes, da anklagemyndigheden ingen papirer har fundet vedrørende salg af disse pc'ere til Polen, samt idet der 4. kvartal 1991 kun er angivet en eksportomsætning på 65.000 kr. og for 1. kvartal 1992 ikke er angivet nogen eksportomsætning. Tiltalte findes herefter at have udfærdiget disse fakturaer med forsæt til at få udbetalt købsmoms med differencen mellem de falske fakturaers momsbeløb og de originale fakturaers momsbeløb.

Vedrørende 4. kvartal 1991, salg, jf. side 60, 66, 67, 69, 72 og 74 i ekstrakten, har tiltalte selv forklaret, at tingene er solgt som anført i fakturaerne, og at de ikke er medtaget i momshæftet. Tiltalte anfører endvidere, at det må være Klaus Olesen, der har ført en skyggebogføring. Idet retten finder at kunne forkaste teorien om, at Klaus Olesen eksisterer, findes det godtgjort, at tiltalte har udeholdt salgsmoms i sin momsangivelse med forsæt til at unddrage salgsmoms. Retten bemærker til tiltaltes oplysning om, at Klaus Olesen har ført en skyggebogføring, at retten finder at kunne være enig i, at der i tiltaltes virksomhed er kørt to regnskaber, det reelle samt et til brug for toldvæsenet, men at retten er af den opfattelse, at det er tiltalte selv, der har ført disse regnskaber.

Vedrørende 1992 bemærker retten, at der vedrørende dette år ikke findes nogen bilag fra tiltaltes virksomhed, idet disse af tiltalte er angivet at være fjernet af Klaus Olesen, og efterfølgende stjålet fra tiltaltes bil. Idet retten har forkastet denne teori, finder retten herefter at kunne lægge til grund, at bilagene fra 1992 er bortskaffet af tiltalte selv.

For så vidt angår 1. kvartal 1992, vedrørende køb, fremgår det af momshæftet side 98, at der den 16. januar under fakturanummer 8103 er købt for 101.125 kr. med købsmoms 20.025 kr. Retten finder, jf. side 102, at dette beløb er opfundet af tiltalte, idet der, jf. ekstrakten side 102, er udleveret fakturaer fra S.U.-house Data med samme fakturanummer og dato, men med et væsentligt mindre beløb. Det samme findes at være tilfældet i momsregnskabet side 98 under datoen den 22. januar, fakturanummer 8404, med 74.872,50 kr., heraf købsmoms 14.974,50 kr., hvor fakturaen retteligt burde have været den, der er angivet side 103, udleveret fra S.U.-house Data A/S, med samme fakturanummer og dato, men et væsentligt mindre beløb. Vedrørende faktura, angivet i momsregnskabet under den 17. februar, fakturanummer 40755, af beløb 84.000 kr. med moms 16.800 kr., finder retten ikke at kunne afvise, at der kan være tale om et reelt indkøb.

Sammenholdes den opgivne købsmoms med den opgivne salgsmoms, finder retten ikke, at der er plads til dette køb inden for salget, men sammenholdes fakturanumre for salg i momsregnskabet på side 100 i ekstrakten med de salgsfakturaer fra tiltalte, som i samme kvartal ikke er opgivet som salgsmoms, jf. side 75, 78, 79 og 88, kan retten konstatere, at disse fakturanumre må medføre, at der er udeholdt yderligere 16 salgsfakturaer, hvorfor det ikke kan afvises, at der i de 16 manglende fakturaer kan være plads til det pågældende indkøb. Tiltalte vil derfor være at frifinde for så vidt angår unddragelse af købsmoms med 16.800 kr.

Vedrørende salg for 1. kvartal 1992 er der, jf. ekstrakten side 64, i udskrift fra A.A.Tronic Kabel-TV ApS, anført køb fra N.N. Communication, jf. således også ekstrakten side 75, 78, 79 og 88, hvoraf de pågældende fakturaer fremgår. Tiltalte har ikke kunne forklare, hvorfor disse ikke er med under salgsmoms. Jf. det ovenfor anførte om dobbeltbogføring er det rettens opfattelse, at tiltalte har udeladt opgivelserne af salgsmoms vedrørende disse fakturaer i den hensigt, at unddrage statskassen salgsmoms.

Vedrørende 2. kvartal 1992, jf. momsregnskabet vedrørende køb på side 107 i ekstrakten, er der under den 10. juni anført et køb på 633.718,75 kr., med moms 126.743 kr., som tiltalte ikke har kunnet redegøre for. Under henvisning til, at der ikke tidligere i tiltaltes virksomhed, som reelle køb, har været køb i den størrelsesorden, og selv om det, jf. side 108 i ekstrakten, af momsregnskabet vedrørende salg fremgår, at der umiddelbart efter har været en eksport, der kan modsvare det omhandlede indkøb, må retten konstatere, at der ikke tidligere, og heller ikke, jf. nedenfor, senere, i tiltaltes virksomhed, har været en eksport af den omhandlede størrelse, hvorfor retten finder, at den angivne købsmoms er uden reelt indhold. Tiltalte dømmes derfor for dette forhold i henhold til anklageskriftet.

Vedrørende salg i 2. kvartal 1992, jf. ekstrakten side 91-93 samt A.A.Tronic Kabel-Tv's kontokort side 64, har tiltalte ikke kunnet forklare, hvorfor denne faktura, der er udleveret fra A.A.Tronic Kabel-TV ApS, ikke figurerer i momsregnskabet under salg. Retten finder det godtgjort, at tiltalte forsætligt har unddraget statskassen salgsmomsen med 1.994,- kr.

Vedrørende køb i 3. kvartal 1992, jf. side 112 i ekstrakten vedrørende momsregnskabet, den 4. september med 510.000 kr., den 9. september med 168.000 kr. og den 25. september med 515.000 kr., må retten afvise, at dette dækker over reelle køb. Vedrørende fakturaen den 9. september på 168.000,- kr. med fakturanummer 8404, er det samme fakturanummer, som oprindeligt blev anvendt i første kvartal 1992, jf. ekstrakten side 98 under den 22. januar af forfalsket faktura fra S.U.-house Data, samt efterfølgende anvendt, jf. ekstrakten side 126 vedrørende faktura fra A.L.-form ApS til N.N. Communication, som jævnfør nedenfor, er forfalsket. Endvidere har tiltalte ikke tidligere indkøbt for beløb i denne størrelsesorden. Vedrørende eksportsalg, jf. momsregnskabet, ekstrakten side 114, på 765.001 kr., der kunne modsvare et sådant indkøb, og hvor faktura er angivet i ekstrakten side 168 med tilhørende eksportdokument, ekstrakten side 169, dækker dette efter det oplyste ikke over et reelt salg, idet køber E.W.G.-sat Distribution ltd. har oplyst aldrig at have købt for dette beløb. Tiltalte findes derfor skyldig i henhold til anklageskriftet for så vidt angår disse 3 beløb.

Vedrørende køb i 4. kvartal 1992, jf. side 119 og side 120, finder retten efter vidnet O.T's forklaring at kunne lægge til grund, at fakturaen på side 120, med fakturanummer 20586, udstedt den 26. oktober 1992 fra A.B&P. Lydstudiet til N.N. Communication, er en rigtig faktura, hvorimod den faktura, der, jf. side 119, er forevist for E.J. under dennes kontrol den 19. maj 1993 med samme fakturanummer og samme dato, men til et væsentligt højere beløb, må anses for at være falsk. Dette bestyrkes endvidere af vidnet O.T.'s forklaring, jf. også ekstrakten side 123 og 124, hvorefter tiltalte den 24. maj 1993 kom til A.B&P. Lydstudiet for at få dem til at attestere en rekvisition på beløbet med en mærkelig forklaring om hvorfor.

For så vidt angår faktura, der fremgår af ekstrakten side 126 som værende forevist for E.J. under dennes kontrolbesøg den 19. maj 1993 med nummer 8404, dateret den 9. november 1992, hvor efter der er købt telefondele til eksport af A.L-form ApS med et beløb på i alt 937. 800 kr., finder retten under henvisning til vidneforklaringen fra B.J., hvorefter han aldrig har solgt noget til en T eller N.N Communication og i øvrigt aldrig har handlet telefondele, at denne faktura er forfalsket med forsæt til at få udbetalt købsmoms. Tiltalens rigtighed for så vidt angår dette i forhold 1 samt vedrørende forhold 4 findes herefter godtgjort.

Vedrørende salg i 4. kvartal 1992, jf.ekstrakten side 128, der er betalt, jf. ekstrakten side 129 og ekstrakten side 130, kan tiltalte ikke forklare, hvorfor disse beløb ikke er angivet under salgsmoms. Under henvisning til det ovenfor anførte om, at Klaus Olesen ikke findes at eksistere, samt under henvisning til, at fakturanummeret lader antyde, at fakturaerne hører til i det reelle bogholderi, finder retten det godtgjort, at tiltalte med forsæt har udeholdt salgsmoms.

Retten finder herefter alt i alt, at tiltalte er skyldig i henhold til anklageskriftet, dog bortset fra et beløb på 16.800 kr. i købsmoms vedrørende 1. kvartal 1992 i forhold 1. Retten bemærker, at de i forhold 2 og 4 anførte beløb er indeholdt i forhold 1, hvorimod det i forhold 3 anførte beløb ikke er indeholdt i forhold 1.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år 6 måneder, jf. straffelovens § 172, stk. 1, jf. § 171, samt bekendtgørelse af merværdiafgiftloven nr. 422 af 2. juni 1999 § 81, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, sammenholdt med lovbekendtgørelse nr. 629 af 20. oktober 1988 § 35, stk. 1, a, jf. stk. 3 og lovbekendtgørelse nr. 596 af 16. august 1991 § 35, stk. 1, a, jf. stk. 3.

Straffen skal ikke fuldbyrdes i sin helhed, idet fuldbyrdelsen af 1 år af straffen udsættes i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, som nedenfor bestemt.

Retten har gjort den største del af straffen betinget, idet det er en del år siden, at forholdene er begået, samt idet sagen har ligget stille hos Told- og Skat i en del af denne periode. Retten finder imidlertid, at forholdenes grovhed, herunder at tiltalte har ført to regnskaber og på systematisk vis har forfalsket dokumenter og afgivet urigtige oplysninger vedrørende købs- og salgsmoms for at unddrage det offentlige afgifter, må medføre en ubetinget straf.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.300.000 kr., jf. straffelovens § 50, stk. 2.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 4 måneder.

Thi kendes for ret:

Tiltalte T skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af 1 år af straffen udsættes og bortfalder, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1) Tiltalte må ikke begå noget strafbart i 2 år fra i dag.

Tiltalte T skal betale en tillægsbøde på 1.300.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 4 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.


Østre Landsrets dom af 8. februar 2001, 16. afdeling, S-3405-99

Retten i Hørsholms dom af 15. september 1999 (SS 1.25012/99) er anket af T med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat samt skærpelse.

Der er til brug for ankesagen foretaget personundersøgelse af tiltalte i henhold til retsplejelovens § 808.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte. Forklaringen fremgår af retsbogen.

De i byretten af vidnerne B.F, H.J., J.J., S.J., P.J., Z.S., S.A., N.H., O.T., B.J., J.B., E.J., og H.J., afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 965 c, stk. 4.

Ad forhold 1

Af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at der i virksomhedens momsangivelser i perioden er foretaget urigtige angivelser eller er undladt angivelser i det af byretten fastslåede omfang.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det ubetænkeligt at forkaste tiltaltes forklaring om ukendskab til, at angivelserne var urigtige eller manglede. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde tiltrædes det, at tiltalte er skyldig i forhold 1 i det af byretten fastslåede omfang.

Ad forhold 2-4

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de i dommen anførte grunde skyldig efter anklageskriftet.

Straffen findes passende.

Særlig efter kriminalitetens grovhed og omfang er der ikke grundlag for at gøre hele straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Det tiltrædes i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at fuldbyrdelsen af 1 år af straffen udsættes i medfør af straffelovens § 58, stk. 1, jf. § 56, stk. 2, som bestemt i dommen.

Det tiltrædes endvidere, at der i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, er fastsat en tillægsbøde som bestemt i dommen.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret:

Retten i Hørsholms dom i sagen mod T stadfæstes.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter