Dato for udgivelse
27 Sep 2001 10:06
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. februar 2001
SKM-nummer
SKM2001.384.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
3. afdeling, S-0638-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Straf
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Skatteunddragelse, autoværksted, bistand fra ikke sagkyndig revisor
Resumé

T, der havde drevet et autoværksted, var tiltalt for overtrædelse af skattelovgivningen ved i sin selvangivelse for indkomståret 1993 groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med 125.591 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 62.740 kr. i skat. T havde for at opnå en betydelig besparelse ladet en anden person bistå sig med udfyldelsen af selvangivelsen. Retten fandt, at T ved at lade selvangivelsen indgive på denne måde uden nogen form for efterfølgende kontrol havde udvist en sådan adfærd, at han var skyldig efter anklageskriftet. Landsretten stadfæstede i det hele byrettens dom, hvorefter T blev straffet med en bøde på 45.000 kr.

Reference(r)

Skattekontrolloven § 13, stk. 2


Vestre Landsrets dom 26. februar 2001, 3. afdeling, S-0638-00

Afsagt af dommerne

Inger Nørgaard, Henrik Estrup og Linda Hangaard (kst.)

Parter

Anklagemyndigheden
mod
T
(advokat Frode Christensen, Haderslev)

Sønderborg Byrets dom af 21. maj 1999, SS121/1999

Under denne sag tiltales

T

ifølge anklageskrift af 25. februar 1999 - som berigtiget under domsforhandlingen - for overtrædelse af

skattekontrollovens § 13, stk. 2, jfr. stk. 1, ved i sin selvangivelse for indkomståret 1993 til X-by kommune groft uagtsomt at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med kr. 125.591,00, hvorved det offentlige blev unddraget kr. 62.740 i skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf på ikke under kr. 45.000,00.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte og vidne forklaring af C.K. og N.E.

Forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Rettens bemærkninger

Tiltalte drev i årene 1992-93 selvstændig virksomhed, ... Autoservice. Efter sin forklaring havde tiltalte intet at gøre med regnskaber m.v., og den daglige bogføring blev foretaget af hans samlever, vidnet C.K. Årsregnskab og selvangivelse for 1992 blev lavet af et revisionsfirma, men da tiltalte syntes, at dette var for dyrt, fik han forbindelse med vidnet N.E., med hvem det blev aftalt, at han skulle lave selvangivelsen for 1993 for 800 kr.

Efter vidnet N.E.'s forklaring må lægges til grund, at vidnet lavede selvangivelsen for 1993 og medfølgende bilag (sagens bilag 12 og 13) på grundlag af mundtlige oplysninger fra vidnet C.K. Retten har herved særlig lagt vægt på vidnet N.E.'s forklaring om, at han først fik bilag, da han efterfølgende skulle lave årsregnskab, samt at han først så fakturaer ved et møde hos skattevæsenet.

I bilaget til selvangivelsen er som udgift anført "løn 90.000 kr". Efter vidnet N.E.s forklaring udgjorde dette efter vidnet C.K.s oplysning det beløb, som tiltalte havde hævet privat, og vidnet N.E. bemærkede under sin forklaring, at han efterfølgende godt kunne se, at selvangivelsen ikke var udfyldt korrekt på dette punkt.

Tiltalte valgte angiveligt for at opnå en betydelig besparelse at lade vidne N.E. bistå sig med udfyldelse af selvangivelsen. Det må lægges til grund, at vidnet foretog forkert postering, og at oplysningerne til brug ved selvangivelsen blev afgivet på et ufuldstændigt grundlag. Ved at lade selvangivelsen indgive på denne måde uden nogen form for efterfølgende kontrol findes tiltalte at have udvist en sådan adfærd, at han er skyldig efter anklageskriftet, idet bemærkes, at opgørelsen af det unddragne beløb ikke er bestridt.

Straffen fastsættes til en bøde på 45.000 kr., jf. skattekontrollovens § 13, stk. 2, jf. stk.1, idet der ikke findes tilstrækkelig anledning til at fravige sædvanlig bødeudmåling.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Tiltalte T skal betale en bøde på 45.000 kr.

Forvandlingsstraffen er hæfte i 20 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Vestre Landsrets dom 26. februar 2001, 3. afdeling, S-0638-00

Sønderborg Byret har den 21. maj 1999 afsagt dom i 1. instans (SS 121/1999).

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Tiltalte og vidnet N.E. har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Tiltalte har supplerende forklaret, at det var hans kone, der stod for bogføringen og udstedelse af fakturaer. Selv lavede han kun en enkelt faktura eller to, og dem var der fejl i. Det kostede vist nok 16.000 kr. at få regnskaberne lavet hos A.A. Revision Det var i hvert fald meget dyrt. Inden N.E. blev bedt om at lave regnskaberne, havde tiltalte spurgt indehaveren af naboværkstedet, der kendte N.E., om denne havde forstand på regnskaber og den slags. Naboen svarede, at N.E. var en god revisor, som tiltalte roligt kunne antage. Tiltalte skrev selvangivelsen under, efter at den var udfyldt. Han og N.E. talte ikke om indholdet. N.E. havde haft bilagene til rådighed, da han lavede selvangivelsen. Det drejede sig om 3-4 ringbind. Det skal nok passe, at han har modtaget alle de breve, som kommunen har sendt til ham om sagen. Han mener ikke, at han har set de forskellige regnskaber, der er blevet indsendt. Han modtager i dag førtidspension som følge af forskellige fysiske og psykiske problemer, bl.a. som følge af denne sag.

N.E. har supplerende forklaret, at han er uddannet maskiningeniør. Han har også gået på merkonomstudiet, men blev ikke færdig. Det er ham, der har udfyldt tiltaltes selvangivelse for 1993. Da han i første omgang indførte tallet 96.103 kr., var det på grundlag af kassebogen. Tiltaltes kone C.K. kom imidlertid og sagde, at tallet ikke passede. Vidnet rettede derfor tallet til 71.577 kr. Samtidig lavede han den opstilling, der er vedlagt selvangivelsen. Når han i de senere regnskaber ændrede overskuddet til et underskud, var det på grundlag af oplysninger fra C.K. Han gik ud fra, at tiltalte og C.K. levede af hendes løn. Han havde bankbilag og kolonnebog til rådighed, allerede da han lavede selvangivelsen. Papirerne leverede han tilbage til C.K. efter brug. Da han senere var til møde hos skattevæsenet, så han, at skattevæsenet også var i besiddelse af en fakturablok tilhørende tiltalte. Den havde vidnet ikke selv haft til rådighed. Det er imidlertid meget normalt, at han ikke har fakturablokken til rådighed, når han laver selvangivelser. Han mente, at han havde det materiale, han skulle bruge for at lave selvangivelsen, da virksomheden var ophørt. Han bad ikke om flere papirer end dem, han fik. Han gik ud fra, at de 90.000 kr. opført som løn var løn til tiltalte. Han kunne også se af kolonnebogen, at tiltalte havde hævet dette beløb.

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, som byretten har anført, og idet det ikke kan føre til et andet resultat, om N.E. var i besiddelse af bilagsmaterialet, allerede da han lavede selvangivelsen, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Bødestraffen er passende fastsat.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

T h i    k e n d e s    f o r   r e t

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter