TK art. 201
Den typiske situation for toldskyld er i den legale vareindførsel, hvor toldskyld opstår ved varens overgang til fri omsætning på tidspunktet for toldmyndighedernes antagelse af toldangivelsen, se afsnit A.2. Klarereren, dvs. varemodtageren, er debitor.

TK art. 202
Den anden klassiske toldskyldssituation er, når varer føres ind i EU på ikke-forskriftsmæssig måde fra et ikke EU-land eller fra en frizone eller frilager. Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden begås. Debitorer er:
  • den person, der på ikke-forskriftsmæssig måde har ført den pågældende vare ind i EU's toldområde
  • de personer, der har medvirket til denne indførsel, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det foregik på ikke-forskriftsmæssig måde
  • samt de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var ført ind på ikke-forskriftmæssig måde

TK art. 203, stk. 1
Toldskyld opstår endvidere, når toldpligtige varer under toldtilsyn unddrages dette tilsyn - typisk ved, at varer under en forsendelsesordning, fx fællesskabsforsendelse eller TIR-ordningen, forsvinder under forsendelsen.

Begrebet unddragelse er ikke nærmere defineret i toldkodeksen. EF-domstolen - nu EU-Domstolen - har i en række sager taget stilling til begrebet. I sagen C-66/99, Wandel, fremgår det i præmis 47 at: "...begrebet unddragelse må forstås således, at det omfatter enhver handling eller undladelse, som medfører, det være sig blot midlertidigt, at få adgang til en vare, der er undergivet toldmyndighederned tilsyn, og at gennemføre de kontrolforanstaltninger, som er omhandlet i toldkodeksens artikel 37, stk. 1". Begrebet unddragelse er således et objektivt element.

Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor unddragelsen finder sted.

Stk. 3
Debitorer er:

  • den person, der har unddraget varen toldtilsyn
  • de personer, der har medvirket til unddragelsen, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare unddraget toldtilsyn
  • de personer, der har erhvervet eller opbevaret den pågældende vare, og som på det tidspunkt, hvor de erhvervede eller modtog varen, vidste eller med rimelighed burde have vidst, at det drejede sig om en vare, der var unddraget toldtilsyn
  • samt, i givet fald, den person, som det påhviler at opfylde de forpligtelser, der opstår ved varens midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet.
Det vil ses, at artikel 203 - situationerne meget vel kan glide over i egentlige smuglerisituationer.

TK art. 204, stk. 1
Almindelige toldskyldssituationer foreligger,

I modsætning til bestemmelsen i artikel 203 er der imidlertid åbnet mulighed for at slippe for toldskyld, nemlig hvis det kan godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure, jf. det nedenfor nævnte om GB art. 859.

Det kan være vanskeligt at se, hvor grænsen mellem artiklerne 203 og 204 går. Artikel 204 må imidlertid anses for at være et supplement til artikel 203, jf. herved henvisningen til -- i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde --, hvilket har den betydning, at der i artikel 204-situationer er mulighed for at slippe for toldskylden, hvis det kan godtgøres, at den stedfundne misligholdelse ikke har haft reelle følger, jf. ovenfor.

Typisk vil der foreligge en artikel 203-situation, når den pågældende vare er forsvundet, medens artikel 204 vil kunne anvendes i situationer, hvor varen stadig er til stede. Det vil imidlertid bero på omstændighederne i de konkrete situationer, om det er artikel 203 eller artikel 204, der skal anvendes.

I sagen C-234-09 DSV Road A/S traf EU-domstolen en præjudiciel afgørelse vedrørende spørgsmålet om virkningerne af, at der blev startet to eksterne forsendelser for én og samme vare. Det var i sagen bevist, at der var tale om en fejl, og spørgsmålet var, om der for den overskydende forsendelse var opstået toldskyld efter tk art. 204. Domstolen nåede frem til, at der ikke var opstået toldskyld, fordi der - som det var bevist - ikke fandtes nogen vare. Derfor var der ikke i den konkrete sag risiko for, at der på unionens område befandt sig ikke-fællesskabsvarer, som kunne blive integreret i det økonomiske kredsløb uden at være fortoldet. Fejlen kunne ikke begrunde toldskyld, men fejlen ville kunne have til følge, at en bevilling til status som godkendt afsender kunne ophæves.

TK art. 204, stk. 2
Toldskylden opstår:

  • enten på det tidspunkt, hvor den forpligtelse, hvis misligholdelse bevirker, at der opstå toldskyld, ikke længere er opfyldt,
  • eller på det tidspunkt, hvor varen blev henført under den pågældende toldprocedure, hvis det efterfølgende viser sig, at en af betingelserne for henførslen af varen under den pågældende procedure eller indrømmelsen af nedsat eller nul-importtold på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke var opfyldt.

Stk. 3
Debitor er den person, som det i den givne situation påhviler enten at opfylde de forpligtelser, der opstår ved en ikke-EU-vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelsen af den toldprocedure, som varen er undergivet, eller som skal overholde de fastsatte betingelser for varens henførsel under proceduren.

GB art. 859
Der er i gennemførelsesbestemmelserne fastlagt en række situationer, hvor misligholdelser ifølge toldkodeksens artikel 204, stk. 1, ikke anses for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af en midlertidig opbevaring eller en toldprocedure - dog under forudsætning af:

  1. at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
  2. at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side og
  3. at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende.
Listen, der ifølge en modsætningsslutning fra gennemførelsesforordningens artikel 860 må anses for udtømmende, opregner følgende situationer:
  • overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i tide.
  • overskridelse af fristen for, hvornår en vare, der er henført under en forsendelsesprocedure, skulle være frembudt på bestemmelsesstedet, når varen er blevet frembudt på et senere tidspunkt.
  • behandlinger af en vare under midlertidig opbevaring eller under toldoplagsproceduren uden forudgående tilladelse fra toldmyndighederne, når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom
  • anvendelse af en vare henført under proceduren for midlertidig indførsel på andre betingelser end de i bevillingen anførte, når der ville være givet tilladelse hertil under samme procedure, hvis der var blevet anmodet herom -flytning uden tilladelse af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, såfremt den kan frembydes for toldmyndighederne, hvis de anmoder herom
  • udførsel fra EU's toldområde af en vare, der er under midlertidig opbevaring eller henført under en toldprocedure, eller dens tilførsel til frizone eller frilager, uden at de nødvendige formaliteter opfyldes
  • overdragelse uden meddelelse til toldmyndighederne af en vare, for hvilken der er indrømmet toldlempelse på grund af dens særlige anvendelsesformål, inden varen er anvendt til det foreskrevne formål, forudsat : 1.at overdragelsen fremgår af det regnskab, som overdrageren fører, og 2.at erhververen er i besiddelse af en bevilling for den pågældende vare
  • en af de situationer, der er omhandlet i TK art. 204, stk. 1, litra a) og b) under varens henførsel under midlertidig oplagring eller en anden toldordning, inden varen angives til overgang til fri omsætning, når der er tale om en vare, som er berettiget til fuldstændig eller delvis fritagelse for importtold som omhandlet i TK art. 145 (passiv forædling) i tilfælde af overgang til fri omsætning
  • undladelse af at anmode om fornyelse af den nødvendige bevilling, mens betingelserne for bevillingens udstedelse var opfyldt, i forbindelse med løbende aktiv forædling.
GB art. 861
Den omstændighed, at toldmyndighederne har anvendt artikel 859, er ikke til hinder for, at forholdet behandles efter en straffebestemmelse, og heller ikke, at en bevilling ændres eller tilbagekaldes.

TK art. 205
Toldskyld opstår endvidere ved brug eller forbrug af ikke-EU-varer i frizone/frihavn eller på frilager i strid med de gældende forskrifter.

Stk. 2
Toldskylden opstår på det tidspunkt, hvor den uberettigede brug eller forbrug finder sted.

Stk. 3
Debitor er den person, som har forbrugt eller anvendt varen, samt de personer, der har medvirket til dette forbrug eller denne anvendelse, og som vidste eller med rimelighed burde have vidst, at dette forbrug eller denne anvendelse fandt sted på andre betingelser end dem, der følger af gældende forskrifter.

Når toldmyndighederne i tilfælde af varernes forsvinden anser dem for at være forbrugt eller anvendt i frizonen eller frilageret og debitor ikke er kendt, skal toldskylden betales af den person, der, så vidt myndighederne ved, sidst var i besiddelse af varerne.

TK art. 206,stk. 1
Uanset artikel 202 og artikel 204, stk. 1, litra a, anses toldskyld ved indførsel ikke at opstå i forbindelse med en bestemt vare, når der fremlægges bevis for, at misligholdelse af de forpligtelser, der følger af
  • bestemmelserne i toldkodeksens artikel 38 til 41 og artikel 177, andet led
  • den pågældende vares midlertidige opbevaring, eller
  • anvendelse af den toldprocedure, som den pågældende vare er undergivet
skyldes, at den omhandlede vare er helt tilintetgjort eller er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, som kan henføres til varens egen beskaffenhed, som følge af hændelige omstændigheder eller force majeure, eller endelig efter tilladelse fra toldmyndighederne. En vare er gået uigenkaldeligt tabt, når den er blevet totalt uanvendelig for enhver.

Stk. 2
Toldskyld ved indførsel anses heller ikke at opstå i forbindelse med en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, når denne vare udføres eller genudføres med toldmyndighedernes tilladelse.

I gennemførelsesbestemmelserne, artiklerne 862 og 863, er der givet regler om, hvorledes der vil kunne føres bevis for, at varer er gået tabt af naturlige årsager, ligesom forsømmelighed og urigtigheder er præciseret.

GB art. 862 stk 1
Ved anvendelse af TKs artikel 206 tager toldmyndighederne efter anmodning fra den pågældende hensyn til den manglende varemængde, når denne fremlægger bevis for, at det konstaterede tab udelukkende er sket af grunde, som kan henføres til den pågældende vares egen beskaffenhed, og at den pågældende i et sådant tilfælde ikke har gjort sig skyldig i forsømmelighed eller urigtigheder. Ved forsømmelighed eller urigtigheder skal specielt forstås manglende opfyldelse af de forskrifter om transport, oplagring, behandling, bearbejdning eller forarbejdning, som toldmyndighederne har fastsat, eller som følger den normale praksis for den pågældende vare.

GB art. 863
Toldmyndighederne kan fritage den pågældende for at fremlægge bevis for, at varen er gået uigenkaldeligt tabt af grunde, der kan henføres til dens egen beskaffenhed, når det forekommer dem klart, at det tab, den pågældende nedlægger påstand om, ikke kan henføres til andre grunde.

GB art. 864
Medlemsstaternes gældende nationale bestemmelser vedrørende standardsatser for uigenkaldeligt tab af grunde, der kan henføres til varens egen beskaffenhed, anvendes, medmindre der fremlægges dokumentation for, at det reelle tab har været større end det, der beregnes ved anvendelse af standardsatsen for den pågældende vare.

Endelig behandler toldkodeksen, artiklerne 207 og 208, et par særlige situationer om toldskyld bl.a. i forbindelse med affald og skrot fremkommet ved en vares tilintetgørelse.

TK art. 207
Når toldskyld ved indførsel i overensstemmelse med artikel 206, stk. 1, ikke anses for at være opstået for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told eller nul-told på grund af dens anvendelse til særlige formål, anses affald og skrot fra denne tilintetgørelse som ikke- EU-varer.

TK art. 208
Når der i overensstemmelse med artiklerne 203 og 204 opstår toldskyld for en vare, der er overgået til fri omsætning til nedsat told på grund af dens anvendelse til særlige formål, trækkes det beløb, der er betalt ved overgang til fri omsætning, fra beløbet af den opståede toldskyld.