Dato for udgivelse
05 Nov 2001 16:41
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
19. april 2001
SKM-nummer
SKM2001.499.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
16. afdeling, B-0272-98
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Selskabstømning, bruttoafregning, erstatningsansvar
Resumé

Østre Landsret fandt sælgeren af et overskudsselskab ansvarlig for skattevæsenets tab. Retten lagde vægt på, at købers betaling af en merpris på 228.000 kr. ud over selskabets egenkapital ikke kunne forklares med nettorenteværdien af den afsatte skat og køberens muligt sparede omkostninger til stiftelse eller erhvervelse af et andet selskab. Merprisen kunne lovligt alene begrundes med mulighederne for at udskyde eller eliminere selskabets skattetilsvar. Da salget af overskudsselskabet ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition, havde sælger særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Sælgeren, der ikke foretog nærmere undersøgelse af den for ham ukendte købers formål m.v. med erhvervelsen af selskabet, måtte indse, at skattevæsenets risiko var særlig stor, når købesummen blev betalt med selskabets egne midler. Da overdragelsesaftalen gav mulighed for samtidig udveksling af købesummen og selskabets midler og da selskabets midler blev overført til en ny konto med beskeden rentetilskrivning, var det nærliggende for sælger at antage, at købet også faktisk skete for selskabets egne midler.

Reference(r)
Dansk rets almindelige erstatningsregel

Parter:
S1 A/S under konkurs v/kurator advokat Jeppe Søndergaard (Kammeradvokaten v/advokat Rasmus Anberg)
mod
A (advokat Søren Lehrmann Nielsen)

Afsagt af landsdommerne:
Niels Larsen, Vagn Joensen og John Mosegaard

Under denne sag, der er anlagt den 27. januar 1998, har sagsøgeren, S1 A/S under konkurs, nedlagt påstand om,.at sagsøgte, A, skal betale 396.409 kr. samt procesrente af 517.152 kr. fra den 21. november 1997 til den 2. oktober 2000 og af 396.409 kr. fra den 3. oktober 2000, til betaling sker.

Sagsøgte, A, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen angår spørgsmålet, om sagsøgte som sælger af aktierne i et overskudsselskab, S1 A/S, nu sagsøgeren S1 A/S under konkurs, har pådraget sig et erstatningsansvar for skattevæsenets tab som følge af køberens manglende betaling af skyldige selskabsskatter.

Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af påstandsbeløbet, der svarer til selskabets skattetilsvar for skatteårene 1991/92, 1992/93 og 1993/94 med fradrag af betaling den 2. oktober 2000 af 120.742,82 kr. fra sagsøgtes revisor, Revisionsfirmaet R.

Sagens omstændigheder:
Under solvent likvidation af selskabet S1 A/S modtog sagsøgte som likvidator og eneaktionær henvendelse fra MB A/S, der repræsenterede en interesseret køber, K ApS. Selskabet blev herefter solgt til K ApS med overtagelsesdag den 3. september 1991. Det fremgår blandt andet af købsaftalen, at selskabets aktiviteter var ophørt, og at selskabet efter balancen pr. 2. september 1991 som eneste aktiv havde en likvid beholdning på 1.879.502,00 kr., mens passiverne bestod af selskabsskatter på i alt 516.403,00 kr. Egenkapitalen udgjorde 1.363.099,00 kr. Købesummen var aftalt til 1.591.099,00 kr. beregnet som selskabets egenkapital med tillæg af 228.000 kr. (eller ca. 44 % af skattetilsvaret).

Det hedder herom og om købesummens erlæggelse i den udaterede købsaftale:

"....

§ 3

overdragelsen sker på grundlag af det overdragne selskabs statsautoriserede revisors balance pr. den 2. september 1991 hvilken balance, jfr. selskabets balance i § 5, udviser en egenkapital på kr. 1.363.099.

Det er en betingelse for køber at alle selskabets aktiver senest den 3. september 1991 består af likvide midler og bankindskud.

§ 4

Købesummen udgør selskabets egenkapital med et tillæg af kr. 228.000 således at købesummen ialt udgør ialt kr. 1.591.099 svarende til kurs 530,366333 og beretiges kontant den 3. september 1991 via Aktieselskabet Varde Bank, Højbro Plads 9-1200 København K. imod at selskabets papirer samt kontante beholdning stilles til købers rådighed. Selskabets kontante midler bestående af egenkapital samt skyldige skatter ialt kr. 1.879.502 overføres samme dag via Danmarks Nationalbank til konto nr. .... i Aktieselskabet Varde Bank, Højbro Plads 9 - 1200 København K.

Købesummen frigives til fordel for sælger senest samtidigt med at selskabets aktiver stilles til disposition for køber, når:

  •  generalforsamlingsprotekolat af den 3. september 1991 om reetablering af det overdragne selskab og omdannelse til et anpartsselskab med tilhørende anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, med SM som anmelder, foreligger og anmeldelsen er udleveret til køber.

§ 5

Selskabets balance pr. den 2. september 1991 udgør:
AKTIVER :  
Kontant beholdning
(indestående i pengeinstitut)

1.879.502 kr.

Aktiver ialt

1.879.502 kr.

 
PASSIVER :

 

Anpartskapital

300.000 kr.

Reserver

1.063.099 kr.

 
Egenkapital ialt

1.363.099 kr.

   
Skyldig selskabsskat
(forfald 20.11-1991)

36.964 kr.

Skyldig selskabsskat
(forfald 20.11-1992)

374.293 kr.

Skyldig selskabsskat
(forfald 20.11-1993) 

   105.146 kr.

 
Passiver ialt 

1.879.502 kr.

§ 6

Nærværende aftale skal tjene som legitimation for køber til at disponere over det overdragne selskabs aktiver i overensstemmelse med § 4.

...."

Ved telefax af 2. september 1991 bekræftede sagsøgtes bank, Unibank A/S, Vordingborg afdeling, over for sagsøgtes revisor, revisor KBP, at banken var i besiddelse af selskabets aktier, og at disse kunne udleveres til MB A/S mod betaling af 1.583.099,00 kr. til fordel for sagsøgte.

Selskabet modtog herefter meddelelse af 3. september 1991 fra Unibank A/S om, at selskabets konto var debiteret "for overførsel til Danmarks Nationalbank for regn. Varde Bank ref. xxxx-xxxxx4-0 val. 3.09 kr. 1.879.502,00". Sagsøgte modtog meddelelse af 4. september 1991 fra Unibank A/S om kreditering "på foranledning af Danmarks Nationalbank iflg. ordre varde Bank val. 4.09 kr 1.591.099,00."

Der foreligger ikke kontoudskrifter m.v. vedrørende dispositionerne i købers bank, Varde Bank A/S, der senere gik konkurs. Det fremgår af de hos Told og Skat registrerede indberetninger om renteindtægter og indestående pr. 31. december 1991 ("rentekontrollen", R75S), at selskabets ovennævnte konto xxxx xxxxx4-0 er anført med et indestående på 0 kr. og en rentetilskrivning på 16 kr. Det fremgår videre, at der for selskabet var registreret yderligere 7 konti, alle med indestående 0 kr. Der er for årene 1991 til 1995 ikke indberettet nogen bankkonti for selskabet.

Da selskabet, der var momsregistreret, ikke efter overdragelsen foretog momsangivelser, foretog Told og Skat en række foreløbige momsansættelser. Sagsøgte modtog meddelelser herom og om selskabets skatteforhold og reklamerede ved skrivelser af 9. november 1992, 5. august 1993, 1. september 1993, 16. september 1993 og 2. november 1993 under henvisning til, at han havde solgt selskabet og ikke længere var likvidator. Told og Skat udstedte den 27. november 1991 en check på 5.564,00 kr. til "S1 A/S v/ A", som denne videresendte til køber.

Ved skrivelse af 19. december 1991 skrev de personer, der angiveligt repræsenterede køber, på selskabets vegne således til Told og Skat:

"....

Vedr.: Ændring af selskabsadresse.

I anledning af ovennævnte selskabs erhvervelse anmoder man Dem høfligst foranstalte selskabets adresse i told- og skattestyrelsens registre ændret fra X1-by kommune til X2-by kommune med ovennævnte adresse som selskabets adresse. A er således ikke længere indehaver af selskabet.

Endvidere anmodes De fremsende selskabet en opgørelse over skyldig told-, moms- og selskabsskat således at eventuel gæld pr. dags dato kan blive betalt til rette myndighed."

Angiveligt samme personer har den 9. december 1991 udstedt en chek på 900 kr. til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Der er imidlertid ikke før begæringen om tvangsopløsning foretaget registreringer efter registrering den 2. juli 1991 af beslutningen om likvidation.

Da selskabet ikke indsendte regnskaber for indkomståret 1992, begærede Erhvervs- og selskabsstyrelsen selskabet tvangsopløst. Skifteretten i Maribo afsagde den 16. juni 1995 konkursdekret. Eneste registrerede aktiv i konkursboet er det omtvistede erstatningskrav mod sagsøgte.

Under skifterettens behandlingen af konkursboet har sagsøgte A i et retsmøde den 11. december 1994 forklaret blandt andet:

" ....

A forklarede, at kun han rent selskabsretligt kunne disponere over selskabets konti i Unibank, men at han mener, at der var meddelt prokura til bogholderen. På spørgsmålet om hvordan og hvornår S1 A/S's midler blev frigivet efter salget, forklarede A, at han formentligt har bedt revisor KBP give banken besked om salget. Beskeden er helt sikkert givet til medarbejderen MCH i Unibank og ikke andre. Beskeden er enten givet telefonisk, skriftligt eller ved direkte fremmøde, og har givetvis bedt om bekræftelse på, at beskeden er modtaget. Han henviser i den forbindelse til Unibanks skrivelse af 2. september 1991 og til, hvad han betragter som sædvanlig praksis i banken. Sædvanlig praksis er, at intet udleveres eller overgives, førend der er sikkerhed for betaling. Han har ikke nogen konkret erindring om handlingsforløbet i forbindelse med salget af aktieporteføljen i nærværende sag. A forklarede videre, at mæglerfirmaet MB henvendte sig uopfordret til ham, efter at mæglerfirmaet havde læst om selskabets likvidation i Statstidende. De ønskede at købe selskabet, fik tilsendt årsregnskab og balance, hvorefter de fremkom med tilbud svarende til den fremlagte kopi af aftale. Der blev lagt op til en hurtig handel og så vidt vidnet erindrer, er der ikke talt nærmere om skatten. Han forespurgte ikke mæglerfirmaet om, hvilket anvendelsesformål køberne af selskabet påtænkte. Han så ingen grund til at spørge nærmere til, hvorledes køberne vil forholde sig med hensyn til selskabets skat. Han sikrede sig blot, at køberne ikke måtte benytte navnet S1. Han havde intet konkret kendskab til køberne. Han bemærkede, at det er helt sædvanligt, at man i hans branche, skibsmæglerbranchen, ikke kender køberne af en leverance. Han interesserede sig derfor heller ikke for købers eventuelle regnskaber. Efter vidnets erindring blev der givet 15% eller 16% i "overpris", hvilket svarede til det tilbud, MB fremsatte, og som han accepterede. Han undrede sig en smule derover, og spurgte revisor, hvad årsagen hertil kunne være, og revisor svarede, at selskabet givetvis skulle anvendes i forbindelse med leasingarrangementer. Vidnet henviste endvidere til, at køberne havde visse omkostninger i forbindelse med erhvervelsen ...."

Der er endvidere under skifterettens behandling den 16. november 1995 afgivet forklaring af revisor KBP, der blandt andet forklarede:

" .... at han har været selskabets revisor siden 1984. Imidlertid solgte vidnet sin revisorvirksomhed til revisionsfirmaet R i 1989, men fortsatte nu ansat hos køber som revisor for selskabet. Selskabet varetog oprindeligt distribution af .....for X-fabrikken, øst for Storebælt, idet ...(varen) opbevares i et kølehus ejet af selskabet i ...., hvorfra ....(varen) distribueres. Efter at X-fabrikken ændrede struktur, blev kølehuset solgt til naboen, og de øvrige aktiver bestående af en lastbil og en truck blev solgt i henhold til vurdering til S2 ApS v/direktør og medejer A. Herefter bestod selskabets formue alene af kontante indeståender, og direktør A ønskede at likvidere selskabet, hvorfor likvidation anmeldtes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i juni 1991. A anmeldtes som likvidator, men blev herefter kontaktet af firmaet MB, der angav at repræsentere en klient, der ønskede at købe selskabet. Vidnet mener, at henvendelsen skete skriftligt .... A var interesseret i et salg, idet dette var hurtigere end likvidation. Endvidere tilbød køberne en merværdi i forhold til selskabets registerede egenkapital på 16%. Således blev der indgået aftale om salg af selskabets aktier for 1.591.099 kr. kontant. Beløbet blev overført til As egenkonto den 4. september 1991, jf. det fremlagte bilag. Vidnet havde inden pengeoverførslen set aftalen fremlagt som PB 8, og han er bekendt med, at A har betalt personlig skat af aktieavancen. Herefter har vidnet ikke mere kendskab til salget bortset fra, at der fremkom forskellige henvendelser fra Told- og Skatteregionen i Farum, Roskilde og Maribo. Regionerne blev løbende orienteret om salget, ligesom køber på et tidspunkt henvender sig om oplysningerne om den skyldige skat. Ved en fejl blev A stående registeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som likvidator. I foråret 1994 gennemgik Told- og Skatteregion Maribo i løbet af ca. 14 dage samtlige af selskabets papirer. Såvidt vidnet husker, stod selskabets aktiver på en eller flere konti i Unibank eller Privatbanken i ...., da aftalen om aktieoverdragelsen blev gennemgået. Det er vidnets opfattelse, at sælger, A må have givet banken besked om overdragelsen og besked om, at han ville modtage 1,59 mill. kr. i købesum. Vidnet skønner, at A enten har ringet til banken eller sendt en kopi af PB 8. Han har ingen konkret viden om, hvorledes underretningen er sket. Han oplyste, at A da sammen med sine selskaber var kunde i Unibank eller Privatbanken i ...., og at kontaktperson i banken var MCH. Vidnet er vidende om, at A nu har flyttet samtlige sine engagementer til Jyske Bank. Vidnet har således ikke noget kendskab til indholdet af en eventuel nærmere instruks til banken i forbindelse med overdragelsen og betaling af købesummen. Vidnet har ikke kendskab til udtog fra selskabets konti før efter overdragelsen og henviser til A eller køberne af selskabet. Vidnet udtaler, at han må have medvirket i udarbejdelsen af perioderegnskabet 1/5-3/9-1991, og at perioderegnskabet må være udarbejdet, da skatten ellers ikke kunne have været opgjort nøjagtigt .... Selskabets bogføring indtil den 3. september 1991 har været forestået af S2's bogholder i X1-by, ..... eller .... Det undrede både vidnet og A en smule, at køberne af selskabet var villige til at betale en overpris. De talte om det, accepterede prisen uden indvendinger, da det medførte en hurtig afvikling for A. Først efterfølgende er vidnet og A blevet bekendt med begrebet "selskabstømning". Det er vidnets bestemte opfattelse, at der ikke skete nettoafregning af købesummen, og at købet således ikke er finansieret af selskabets egne midler."

Der er under domsforhandlingen afgivet yderligere forklaring af A som part og af KBP som vidne.

A har forklaret blandt andet, at han ikke mener, at der kom andre købstilbud på selskabet, ligesom prisen ikke blev forhandlet. Han havde undret sig over merprisen. Der kom ingen meddelelser fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om registreringer vedrørende overdragelsen. Han har senere fået oplyst, at styrelsen simpelt hen havde forlagt sagen. Han husker på et tidspunkt i november/december 1991 at have sagt til Told og Skat i Helsingør, at køber opførte sig lidt underligt, og at de havde "en pose penge", men han fik ingen reaktion herpå.

KBP

har forklaret blandt andet, at han blev kontaktet af MB A/S, der repræsenterede en køber. Han havde herefter på sagsøgtes vegne telefonisk kontakt til MB A/S ved BH, som på hans forespørgsel oplyste, at køber ville benytte selskabet til import/eksport fra det daværende Jugoslavien. Han kendte ikke det købende selskab og personerne bag det, men spurgte BH, om han stod inde for køberne, hvilket han gjorde. Der kom ikke andre købstilbud, og der blev ikke gjort forsøg på at opnå en højere pris. Han var overrasket over, at nogen ville betale mere end egenkapitalen. Han havde ikke gjort sig nærmere overvejelser om hvorfor eller stillet spørgsmål. Han havde dog i revisionsfirmaet hørt om leasingarrangementer med udskudt skattebetaling. Han instruerede banken om, at aktierne kunne udleveres, når købesummen var modtaget. Han er sikker på, at banken modtog kopi af overdragelsesaftalen. Han kendte selvfinanseringsforbudet og mener - foreholdt købsaftalens § 4 - at man havde sikret sig ved, at aktierne først skulle afleveres, når købesummen var modtaget. Da den skat, der forfaldt i november 1991, ikke blev betalt, kontaktede han BH, der oplyste, at køber ikke havde efterlevet aftalen om omregistrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Vidnet fik i december 1991 fra BH dokumentation for, at anmeldelse nu var indleveret til styrelsen. Dokumentationen var i form af den fremlagte checkkopi på 900 kr. samt en kvittering fra styrelsen. Herudover ringede han til styrelsen, der bekræftede, at anmeldelsen var indkommet. Han gik ud fra, at checken på 5.564 kr. fra Told og Skat vedrørte moms, men har ingen viden herom. Hverken han eller sagsøgte har lavet momsangivelser for selskabet for tiden efter den 2. september 1991. Brevet af 19. december 1991 til Told og Skat fremkom, efter at han over for BH havde stillet krav om dokumentation for, at køber havde taget kontakt til Told og Skat. Der kom alligevel løbende henvendelser fra Told og Skat. Han talte i den forbindelse med en FA hos Told og Skat 2 - 3 gange, herunder i hvert fald i 1993, og sagde, at han syntes, det så mærkeligt ud. Hun svarede, at hun nu ville tage sig af det.

Procedure:

Sagsøgeren

har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at sagsøgte ved salget af overskudsselskabet på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsnets interesser og derfor - efter retspraksis - er ansvarlig for skattevæsnets tab. Sagsøgte opnåede ved salget udover selskabets indre værdi en merpris på 228.000 kr, der ikke af sagsøgte kunne antages at være begrundet i renteværdien af den kredit, der knyttede sig til betalingen af selskabets skattetilsvar, og i sparede omkostninger for køberen. Salget af overskudsselskabet havde derfor ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, hvorfor sagsøgte måtte være klar over, at merprisen blev betalt af køberen med henblik på at udnytte mulighederne for at undgå eller udskyde betalingen af selskabets latente skatter. Sagsøgte havde derfor en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsnets interesser. Skattevæsnets tabsrisiko fremstod for sagsøgte som særlig stor på grund af den nærliggende mulighed for selvfinansiering som følge af den aftalte samtidige udveksling af selskabets kontante midler og købesummen. Sagsøgte gjorde ikke noget reelt for at afværge skattevæsnets tabsrisiko.

Sagsøgeren har særligt over for sagsøgtes anbringender gjort gældende, at spørgsmålet om, hvorvidt der faktisk har foreligget selvfinansiering, efter retspraksis ikke kan være afgørende. Der foreligger iøvrigt selvfinansiering, hvis finansieringen reelt er sket for egne midler. Sagsøgte kan ikke støtte ret på de sager, Told og Skat har sluttet. Det afgørende er, at sagsøgte som sælger i denne sag har indset eller burde have indset, at der ikke forelå en normal forretningsmæssig disposition m.v. Det må lægges til grund, at køber efter overdragelsen tilegnede sig selskabets midler og ikke efterfølgende interesserede sig for selskabet. Der er klar årsagssammenhæng mellem salget og tabet. Hverken sagsøgte eller dennes rådgiver undersøgte købers forhold, herunder hvad køber ville gøre for at udskyde eller eliminere skatterne. Sagsøgeren har forgæves forsøgt at fremskaffe oplysninger fra konkursboet efter Varde Bank A/S (VB Finans). Anbringender om passivitet er ikke fulgt i hidtidig retspraksis, og sagsøgte har heller ikke kunnet have nogen berettiget forventning om, at Told og Skat ville sørge for, at skatten blev betalt.

Sagsøgte

har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at der ikke er påvist nogen sammenhæng mellem sagsøgtes afhændelse af S1 A/S i september 1991 og det forhold, at selskabet ved konkursen den 14. november 1995 angiveligt var uden midler. Det er sagsøger, der bærer bevisbyrden for, at der er konneksitet mellem sagsøgtes handlinger og det påståede tab. Det enestående i denne sag er, at der slet ikke foreligger oplysninger om finansieringen på købersiden og det efterfølgende forløb. Det må afgjort have formodningen imod sig, at sagsøgte har givet køberne adgang til selskabets kontante beholdninger uden at have modtaget betaling eller sikkerhed herfor forinden. Som det fremgår af Unibanks skrivelse af 2. September 1991 til sagsøgtes revisor, forpligtede banken sig til ikke at udlevere aktierne, før købesummen var modtaget. Det var også efter købsaftalen en betingelse, at købesummen blev erlagt først eller dog senest samtidig med, at køberne fik beføjelser over selskabets midler. Sagsøgeren har ikke godtgjort, og det kan ikke lægges til grund, at selskabet blev finansieret ved egne midler. Det er sagsøgerens bevisbyrde, jf. Vestre Landsrets dom i TfS 1998.470.

Yderligere har sagsøgeren ikke dokumenteret eller overhovedet sandsynliggjort, at selskabet blev tømt i forbindelse med erhvervelsen. Ud fra det materiale, der er forelagt Landsretten, henstår det som helt uoplyst, om køberne indlagde aktiviteter i selskabet, og hvornår og hvordan selskabets kontante beholdning blev fjernet fra selskabets konti. Tværtimod ligger det fast, at selskabets nyvalgte bestyrelse rettede henvendelse til myndighederne i december 1991 (3 måned efter salget) med anmodning om en opgørelse af selskabets mellemværende med afgiftsmyndighederne.

Sagsøgte har adskillige gange rettet henvendelse til skattemyndighederne på en sådan måde, at skattemyndighederne havde anledning til en nærmere undersøgelse af det sagsøgende selskab. I modsætning til sagsøgte havde skattemyndighederne retlig mulighed for at foranstalte sådanne undersøgelser. Det sagsøgende konkursbo må tåle indsigelser, der relaterer sig til skattemyndighedernes adfærd, og det gøres gældende, at den af myndighederne udviste passivitet medfører fortabelse af et eventuelt krav mod sagsøgte ud fra en betragtning om egen skyld og manglende tabsbegrænsning og understreger, at det er sagsøgeren, der må bære konsekvenserne af, at sagen må afgøres uden kendskab til afgørende faktiske omstændigheder.

I Tidsskrift for Skatteret 1999.204 er trykt en artikel forfattet af Told- og Skattestyrelsen, hvor der blandt andet under pkt. 4.3. omtales fire sager, der blev anlagt mod sælgere, men hævet igen, da det viste sig, at de solgte selskaber ikke blev erhvervet ved selvfinansiering og først blev tømt nogen tid efter handelen. Dette viser, at man i sager som den foreliggende ikke som givet kan gå ud fra, at det solgte selskab blev erhvervet for egne midler, og at en eventuel tømning fandt sted i umiddelbar forbindelse med erhvervelsen af selskabet. Sagerne viser yderligere, at Told- og Skattestyrelsen anerkender, at der i sådanne tilfælde ikke er grundlag for et erstatningssøgsmål mod sælgerne.

Landsretten skal udtale:

Ved salget af overskudsselskabet opnåede sagsøgte en merpris på 228.000 kr. ud over selskabets egenkapital.

Merprisen oversteg væsentligt nettorenteværdien af den afsatte skat og købers muligt sparede omkostninger (kapitaltilførselsafgift eller alternativ udgift til "skuffeselskab"). Merprisen kunne derfor - lovligt - alene være begrundet i, at køber ville søge at udnytte mulighederne for at udskyde eller eliminere selskabets skattetilsvar.

Da salget af overskudsselskabet således ikke havde karakter af en normal forretningsmæssig disposition, havde sagsøgte en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsnets interesser.

Hverken sagsøgte eller dennes rådgiver - som sagsøgte må identificeres med - foretog nærmere undersøgelser vedrørende baggrunden for, at køberen, som de ikke kendte, ville betale merprisen, herunder hvorledes køberen eventuelt ville udskyde eller eliminere selskabets skattetilsvar.

Sagsøgte måtte samtidig indse, at risikoen for tilsidesættelse af skattevæsnets interesser var særlig stor, hvis købesummen blev betalt med selskabets egne midler. Sagsøgte foretog ikke noget for at afværge denne risiko, idet købsaftalen gav mulighed for samtidig udveksling af købesum og selskabets midler, og det er efter det oplyste om valideringsdatoerne og den meget beskedne rentetilskrivning (16 kr.) på den konto, hvorpå selskabets midler blev indsat, nærliggende at antage, at købet også faktisk skete med selskabets egen midler.

Landsretten finder på den baggrund, at sagsøgte ved salget af overskudsselskabet på uforsvarlig måde har tilsidesat skattevæsnets interesser, og at tabet er forårsaget heraf.

Da det af sagsøgte i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, tages sagsøgerens påstand til følge.

T h i  b e s t e m m e s:

Sagsøgte, A, skal inden 14 dage til sagsøgeren, S1 A/S under konkurs, betale 396.409 kr. samt procesrente af 517.152 kr. fra den 21. november 1997 til den 2. oktober 2000 og af 396.409 kr. fra den 3. oktober 2000, til betaling sker, samt i sagsomkostninger 50.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter