Kapitalafkastet beregnes ved at gange afkastgrundlaget med afkastsatsen efter VSL § 9, jf. VSL § 22 c, stk. 5.

Afkastsatsen
Afkastsatsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den effektive obligationsrente opgøres med fast forrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente. Kapitalafkastsatsen for indkomståret 2010 udgør 4 pct. 

Afkastgrundlaget
Afkastgrundlaget opgøres ved indkomstårets begyndelse som anskaffelsessummen for de erhvervede aktier eller anparter.

Det fremgår af VSL § 22 c, stk. 6, 2. pkt., at såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter VSL § 22 c, stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.

Ved delerhvervelser, hvor beløbsgrænsen i VSL § 22 C, stk. 2, nr. 2, nås i løbet af indkomståret, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne. Den anskaffelsessum, som skal anvendes ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, skal være den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter den erhvervelse, der bringer det samlede kontantomregnede vederlag over beløbsgrænsen.

Hvor der sker yderligere erhvervelser i løbet af indkomståret, hvorved den samlede anskaffelsessum bringes yderligere op over beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, skal der ikke ske opgørelse af et nyt kapitalafkastgrundlag til beregning af kapitalafkastet for den resterende del af indkomståret. I disse situationer skal kapitalafkastgrundlaget for det pågældende indkomstår fortsat opgøres på baggrund af anskaffelssummen efter den erhvervelse, hvorved beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, blev overskredet.

Det sikres herved, at skattepligtige, der ved erhvervelser midt i indkomståret kommer op over beløbsgrænsen i VSL § 22 c, stk. 2, nr. 2, får adgang til at anvende kapitalafkastordningen i en forholdsmæssig del af året svarende til det hele antal måneder, hvori aktie- eller anpartsbeholdningen har været over beløbsgrænsen.

Er den skattepligtige i medfør af ABL § 34 (tidligere ABL § 11) indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling, skal kapitalafkastgrundlaget, uanset dette, opgøres som det kontantomregnede vederlag, den skattepligtige betaler for aktierne eller anparterne, jf. VSL § 22 c, stk 6. Det samme gælder for medarbejdere der har succederet efter ABL § 35 (tidligere ABL § 11 A).

Arv eller gave
Ved erhvervelse af aktierne eller anparterne ved arv eller gave, er der som udgangspunkt ikke medgået renteudgifter til finansieringen af aktierne eller anparterne. Ordningen kan derfor ikke anvendes i en sådan situation.

Forholdsmæssig kapitalafkast ved afståelse mv.
I det indkomstår, hvor den skattepligtige erhverver eller afstår aktierne eller anparterne, beregnes et forholdsmæssigt kapitalafkast, svarende til det hele antal måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne i, jf. VSL § 22 c, stk. 5. Tilsvarende gælder hvis betingelserne for at anvende ordningen ikke længere er opfyldt. Hvis aktierne eller anparterne eksempelvis sælges den 30. april og dermed har været ejet i 4 måneder af indkomståret, og kapitalafkastprocenten eksempelvis er 4 pct. udgør kapitalafkastet 4/12 af 4 pct. af kapitalafkastgrundlaget ved indkomstårets begyndelse.