Dato for udgivelse
01 Nov 2001 20:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
12. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.487.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
10. afdeling, B-0650-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Driftsomkostninger, formidlingsprovision, maskeret udlodning, aktier
Resumé

Antaget, at et beløb, som et selskab betalte, var vederlag for overdragelse af 5O% af aktierne i selskabet. Beløbet skulle retteligt have været betalt af selskabets aktionærer.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6, litra a
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Ligningsvejledningen 2000 E.A.2.1.3S.F.2S.F.2.1.11S.F.2.3.3 


Parter:
H3 ApS
(advokat Poul Holmgård)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke).

Afsagt af landsdommerne:
Kristian Petersen, Poul Hansen og Bente Thanning (kst.)

Den 22. december 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende opgørelsen af sagsøgerens "H3 ApS" skattepligtige indkomst for skatteåret 1996/97:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Skattepligtig indkomst
Ikke godkendt fradrag for formidlingsprovision,
da anset for maskeret udlodning

 

750.000 kr.

Sagen har været forhandlet telefonisk med det klagende selskabs repræsentant.

Det fremgår af sagens oplysninger, at H3 ApS (herefter benævnt selskabet) driver virksomhed med bygge- og anlægsentreprise. Selskabet har regnskabsår fra 1. maj til 30. april. Selskabets navn var oprindeligt H1 A/S. I 1992 blev selskabet overtaget som underskudsselskab af A, B og C, hvorefter selskabet blev navneændret til H2 A/S.

Den 20. december 1996 blev selskabet omdannet til H3 ApS. D er direktør i selskabet.

I henhold til fuldmagt af 7. juni 1994 havde C fuldmagt til at sælge den samlede aktiepost i selskabet for minimum 150.000 kr. kontant.

Den 10. juni 1994 blev der indgået en overenskomst mellem F ApS, J, K og L. Af den indgåede overenskomst fremgår bl.a. følgende:

"Mellem underskrevne F ApS (i det følgende kaldet F), ...... (i det følgende kaldet J), ...... (i det følgende kaldet K) og ...... (i det følgende kaldet L) er der d.d. indgået følgende aftale vedrørende H2 A/S:

1.

De nævnte parter erhverver med virkning fra den 1/6 1994 aktierne nom. kr. 300.000 i H2, således at aktierne fordeles med 50% til F og 50% til J, K og L under eet.

F er berettiget til at fordele den F tilkommende aktiepost, som selskabet måtte ønske det til personer eller selskaber, der samarbejder med eller omkring F.

Den anden aktiepost på 50% fordeles i det indbyrdes forhold mellem J, K og L med 1/3 til hver.

3.

Den købesum, som aktionærerne skal betale de hidtidige aktionærer i H2 for erhvervelse af aktierne, er aftalt til kontant på nuværende tidspunkt kr. 150.000.

8.

Selskabet erhverver pr. 1/6 1994 udlejningsejendommen X1-vej 10, Y1-by.

J, K og L har påtaget sig forpligtelse til at indestå som solidarisk hæftende selvskyldnerkautionister for kreditforeningslån og lån i ...... Sparekasse vedrørende denne ejendom.

Ved ejendommens salg er det aftalt, at de nævnte honoreres med et provisionsbeløb, hver især på kr. 100.000 herfor.

9.

Aktionærerne har samtidig med selskabets erhvervelse købt de hidtidige aktionærers fordring på ca. kr. 4.800.000 på selskabet

10.

Ved salg af ejendommen er det aftalt, at selskabets direktør modtager et honorar på kr. 300.000 + moms med fradrag af udbetalt administrationshonorarer dog forudsat, at ejendommen afhændes med et nettooverskud på minimum kr. 1.000.000."

Overenskomsten af 10. juni 1994 blev den 14. juni 1994 forsynet med påtegning fra de hidtidige aktionærer i selskabet, om at aktieoverdragelsen på ovennævnte vilkår tiltrædes.

Den 15. november 1994 blev der indgået et tillæg til den indgåede overenskomst af 10. juni 1994. Af det indgåede tillæg til overenskomsten fremgår bl.a. følgende:

"Mellem underskrevne F ApS (i det følgende kaldet F), ...... (i det følgende kaldet J), ....... (i det følgende kaldet K) og ....... (i det følgende kaldet L) vedrørende H2 A/S:

Mellem foranstående overenskomstparter er der dags dato aftalt følgende tillæg til overenskomsten:

F erhverver alligevel ikke 50 % af aktierne i selskabet, men alle aktierne købes af J, K og L.

Derfor udgår bestemmelsen om F's ret til et forlods årligt udbytte på kr. 75.000.

I stedet er det aftalt, at F i forbindelse med ejendommens salg til I/S "X1-vej 10,Y-by" med overtagelsesdag den 31. december 1994 oppebærer en provision på kr. 750.000 som betales, når købesummen i den pågældende handel i øvrigt er til disposition.

d.

D's salgshonorar på kr. 300.000 plus moms med fradrag af udbetalt administrationshonorar udredes alene ved ejendommens videresalg til ekstern køber med det forudsatte minimumsnettooverskud på kr. 1.000.000 beregnet på basis af interessentskabets reelle anskaffelsessum for ejendommen."

Tillægget til overenskomsten blev den 15. november 1994 forsynet med tiltrædelsespåtegning fra de hidtidige aktionærer i selskabet.

Den 31. december 1994 blev der indgået aftale om overdragelse af aktierne i selskabet. Af aftalen fremgår følgende:

"Mellem underskrevne B, A og C på den ene side (i det følgende kaldet sælgerne) og J, K og L på den anden side (i det følgende kaldet køberne) er der dags dato indgået følgende aftale om aktiesalg:

1.

Køberne overtager med virkning fra den 1. juni 1994 alle aktierne i H2 A/S nom. kr. 300.000 for en kontant købesum på kr. 150.000, skriver kroner ethundredefemtitusinde 00/100, hvilket beløb betales umiddelbart efter denne aftales underskrivelse."

I april/maj måned 1994 indgik F ApS aftale med K/S ...... om køb af ejendommen X1-vej 10, Y-by for en samlet købesum på 9.500.000 kr. med ret til at indfri sælgerpantebrevet på 4.000.000 kr. til kurs 50.

Ved endeligt skøde af 28. september 1994 købte selskabet ejendommen X1-vej 10, Y-by af K/S ...... for 7.500.000 kr. Ejendommen blev videresolgt ved betinget skøde af 31. december 1994 til I/S "X1-vej 10, Y-by" for 10.500.000 kr. I/S "X1-vej 10, Y-by" ejes af J, K og L, det vil sige de samme tre personer som ejer H3 ApS.

Selskabet har i sit driftsregnskab for regnskabsåret 1994/95 medregnet en fortjeneste på 1.575.439 kr. ved salg af ejendommen, X1-vej. I den opgjorte fortjeneste har selskabet modregnet en formidlingsprovision på 750.000 kr. Formidlingsprovisionen blev betalt til F ApS, der ejes af E, som er hustru til D. D som er direktør for selskabet var tillige direktør for F ApS ved selskabets køb af ejendommen.

Selskabet havde pr. 30. april 1994 en negativ egenkapital på 5.819.477 kr., og pr. 30. april 1995 en negativ egenkapital på 4.310.969 kr.

Skatteankenævnet har ved den påklagede afgørelse fundet, at det af selskabet foretagne fradrag for formidlingsprovision ikke kan godkendes, da formidlingsprovisionen anses for udlodning til aktionærerne.

Der er herved bl.a. henset til følgende forhold:

at

der den 14. juni er indgået en endelig og bindende aftale, hvorefter F ApS har overtaget 50 % af aktierne i selskabet.

at

det pr. 15. november 1994 udfærdigede tillæg til ovennævnte overenskomst ikke kan betragtes som en ophævelse af den indgåede aftale af 14. juni 1994. Aftalen er ikke ophævet af parterne, og det er ikke dokumenteret, at F ApS ikke var i stand til at betale for sin andel af aktierne.

at

F ApS ved den indgåede tillægsoverenskomst ikke har tabt selskabets ret til at købe aktierne i selskabet.

at

den pr. 15. november 1994 indgåede aftale må betragtes som videresalg af de omhandlede aktier.

at

formidlingsprovisionen på 750.000 kr. ikke er omtalt i den oprindelige overenskomst af 14. juni 1994, hvorfor formidlingsprovisionen først er kommet på tale, efter at det er aftalt, at de tre nuværende aktionærer skulle overtage samtlige aktier i selskabet.

Det anførte provisionsbeløb må anses for yderligere overdragelsespris for F ApS's andel af aktierne i selskabet, og da selskabet således har betalt et beløb, der rettelig skulle være betalt af selskabets aktionærer, anses de 750.000 kr. for en ikke fradragsberettiget udlodning til aktionærerne med 250.000 kr. til hver.

Selskabets repræsentant har overfor Landsskatteretten nedlagt påstand om, at selskabet indrømmes fradrag for formidlingsprovisionen på 750.000 kr.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at der aldrig er indgået en endelig bindende og opfyldt aftale vedrørende F ApS's køb af 50 % af aktierne i selskabet. En sådan aftale skulle i givet fald have været indgået mellem F ApS og de daværende aktionærer i selskabet, og en sådan aftale foreligger ikke. Overenskomsten af 10. juni 1994, som skatteankenævnet i så henseende henholder sig til, er, som det fremgår, indgået mellem F ApS på den ene side og de nye aktionærer i selskabet på den anden side, og en aftale mellem disse parter kan naturligvis ikke afstedkomme overgang af ejendomsretten til aktierne i selskabet. Tiltrædelsespåtegningerne var alene sket efter ønske fra de nye aktionærer i selskabet for at sikre en vis realitet og sikkerhed i de indgåede overenskomster. Aftalen om aktiesalg fra de hidtidige aktionærer i selskabet blev først indgået ved aktieoverdragelsesaftalen af 31. december 1994, hvorefter købere af den samlede aktiepost i selskabet var J, K og L. Noteringerne i selskabets aktiebog stemmer overens hermed.

Skatteankenævnet har ved sin bedømmelse af sagen tillige bortset fra, at der ikke forelå fuldmagt til salg af aktierne i selskabet, uden at det skete imod samtidig kontant betaling, og fra det faktum, at F ApS på intet tidspunkt hverken disponerede over midler til køb af 50% af aktierne i selskabet eller rent faktisk betalte for en sådan aktieerhvervelse, der aldrig nåede længere end til "overvejelsesstadiet". F ApS udnyttede derimod under de videre forhandlinger efter indgåelse af den første ikke gennemførte overenskomst af 10. juni 1994 på legitim og forretningsmæssig vis den omstændighed, at F ApS i kraft af slutsedlen af 27. april 1994 med tilknyttet aftalebrev af 16. maj 1994 besad rettighederne til på fordelagtige vilkår at erhverve ejendommen. Da F ApS ikke selv magtede at fremskaffe midler, der kunne anvendes til køb af ejendommen, det være sig helt eller delvist, direkte eller indirekte, betingede F ApS sig istedet, at selskabet i forbindelse med dets overtagelse af rettighederne til at overtage ejendommen betalte F ApS en formidlingsprovision på 750.000 kr.

Aftalen herom må tillige ses i sammenhæng med, at F ApS, samtidigt med at det opgav at blive 50 % aktionær i selskabet, måtte opgive sin ret til et forlods årligt udbytte på 75.000 kr. fra selskabet. Ved tillægsaftalen af 15. november 1994 blev der således på de anførte punkter indgået en afbalanceret aftale mellem ligeværdige parter, nemlig F ApS på den ene side og selskabet på den anden side, hvis indhold alene vedkom disse parters økonomi og ikke tillige økonomien for de nye aktionærer i selskabet, som ikke modtog nogen fordele ved hverken indgåelse af denne aftale eller den senere aktieerhvervelseaftale af 31. december 1994.

Det bestrides således, at aftalekomplekset indebærer udbetaling af maskeret udbytte fra selskabet til de nye aktionærer. Det enkle faktum er, at selskabet har betalt en formidlingsprovision på 750.000 kr. til F ApS for fra dette selskab at overtage rettigheder til at erhverve ejendommen på fordelagtige vilkår. Maskeret udlodning bør ikke kunne statueres, hvor modydelsen tilfalder en helt uvedkommende skatteyder, i dette tilfælde F ApS, og hvor indtægten i form af 750.000 kr. beskattes hos denne skatteyder.

Skatteankenævnets postulat om at de 750.000 kr. er tilfaldet de tre nye aktionærer i selskabet og der for hos dem skal beskattes som maskeret udlodning bygger derfor på ren fiktion. Det samme er tilfældet med skatteankenævnets postulat om, at de 750.000 kr. af de tre aktionærer blev brugt til at købe de resterende 50 % af aktierne i selskabet. Som det frem går af sagens oplysninger, blev der købt 100 % af aktierne i selskabet af de oprindelige aktionærer for 150.000 kr. kontant.

Følger man desuagtet skatteankenævnets betragtning vedrørende maskeret udlodning, står det fast, at der ikke kan foreligge nogen maskeret udlodning i relation til de 750.000 kr., der er betalt fra selskabet til F ApS. Derimod kunne betragtningsmåden være den, hvis skatteankenævnets hypotetiske betragtninger forfølges videre, at selskabet for de 750.000 kr. har overtaget F ApS 50 % aktiebesiddelse i selskabet, hvorefter denne har afgivet de pågældende aktier til J, K og L. Den maskerede udlodning fra selskabet til aktionærerne har således ikke haft form af kontantudlodning, men derimod karakter af udlodning af aktier. Da det imidlertid står fast, at aktierne i selskabet også omkring tidspunktet for konstatering af en fortjeneste for selskabet på ejendommen har været værdiløse, jf. selskabets betydelige underbalance, kan dette ikke afstedkomme beskatning med aktieindkomst hos J, K og L i den af skatteankenævnet hævdede størrelsesorden, men i princippet kun på 1 kr. hos hver af aktionærerne.

Landsskatteretten skal udtale:
Henset til den indgåede overenskomst af 10. juni 1994 og tiltrædelsespåtegningen af 14. juni 1994 finder retten, at der den 14. juni 1994 er indgået en endelig og bindende aftale om aktiesalg, hvorefter F ApS har overtaget 50% af aktierne i selskabet. Retten finder endvidere, at det pr. 15. november 1994 indgåede tillæg til overenskomsten ikke kan anses for en ophævelse af aftalen af 14. juni 1994. Retten finder derfor, at den anførte formidlingsprovision må anses for vederlag for overdragelse af 50% af aktierne i selskabet, der rettelig skulle have været betalt af aktionærerne i selskabet. Det af selskabet afholdte beløb anses derfor som en ikke fradragsberettiget udlodning til aktionærerne. Den påklagede ansættelse stadfæstes herved.

....."

Under denne sag, der er anlagt den 22. marts 2000, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgeren for regnskabsåret 1994/95 (skatteåret 1996/97) er berettiget til et fradrag i den skattepligtige indkomst på 750.000 kr., betalt vedrørende ejendommen X1-vej.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Overenskomsten af 10. juni 1994, der er konciperet af advokat C, indeholder udover de citerede bestemmelser i landsskatterettens kendelse blandt andet følgende bestemmelser:

".....

2.

De aktier, som tilkommer F eller ordre, har ret til et forlods årligt udbytte på kr. 75.000,00, mens eventuelt udbytte, der udloddes herudover, fordeles forholdsmæssigt imellem alle aktionærerne i forhold til deres aktiebesiddelse.

.....

4.

Med de hidtidige aktionærer i selskabet er det aftalt, at de inddækker gæld, der påhviler selskabet vedrørende X2-vej og løbende drift, som de har udfoldet i selskabet, men dog excl. gæld, der kan henføres til grundene i Y2-by.

Vedrørende disse har parterne forudsat, at der med Amagerbanken kan træffes aftale om, at banken f.s.v. angår sit tilgodehavende incl. kommende frigørelses afgift, som skal betales vedrørende disse grunde, alene holder sig til sit pant.

Med de hidtidige aktionærer er det iøvrigt aftalt, at over- eller underskud vedrørende X2-vej alene, henholdsvis tilkommer eller påhviler dem. Indtil videre bliver ejendommen liggende i selskabet, men de hidtidige aktionærer kan til enhver tid for egen regning forlange den skødet ud af selskabet til en af dem anvist køber.

På tilsvarende måde tilkommer eller påhviler over-eller underskud vedrørende grunden i Y3-by, også udelukkende de hidtidige aktionærer.

5.

De nye aktionærer er enige om, at selskabets fremtidige bestyrelse skal bestå af K, M og C (formand).

Ny direktør for selskabet skal være D.

....

13 .

De 2 aktionærgrupper betaler hver halvdelen af omkostningerne ved denne overenskomsts oprettelse.

....."

Overenskomsten er underskrevet af D, J, K og L. Overenskomsten indeholder herefter følgende håndskrevne påtegning:

"Aktieoverdragelsen på de hidtidige aktionærers vegne (B, A og C) på ovenstående vilkår tiltrædes herved.

14/6 1994

C - tillige iflg. fm. fra medaktionærerne."

Den nævnte fuldmagt er dateret den 7. juni 1994 og har følgende ordlyd:

" .....

Underskrevne, B og A, befuldmægtiger herved advokat C, til bedst muligt at sælge den samlede aktiepost på kr. 300.000,00 i H2 A/S tillige med aktionærernes tilgodehavende hos selskabet i henhold til mellemregningskonto.

Den samlede købesum skal dog minimum andrage kontant kr. 150.000,00, og bemyndigelsen forudsætter, at fuldmægtigen samtidig med indgåelse af endelig salgsaftale sikrer aktionærerne effektiv betaling af købesummen.

....."

I en skrivelse af 16. juni 1994 fra advokat C til ...... Sparekasse hedder det blandt andet:

"Vedr. Ansøgning om lån til brug ved køb af ejendommen matr.nr. xx Y1-by markjorder beliggende X1-vej 10,...Y1-by

Som advokat for F ApS, tandlæge K ..... , reg. revisor J og L ..... tillader jeg mig herved hos Dem at ansøge om lån på kr. 2.000.000,00 til brug for køb af ovennævnte ejendom.

.....

Når der i slutsedlen står anført en ordreklausul, har det sammenhæng med, at mine klienter på grund af ejendommens forholdsvis betydelige driftsoverskud, muligvis foretrækker at placere den i et underskudsselskab. F ApS figurerer derfor alene foreløbig som køber i slutsedlen, fordi det er dette selskab, der har forhandlet handlen på plads.

....."

Den 3. august 1994 fik D følgende fuldmagt underskrevet af A:

".....

Underskrevne H2 A/S, v/den tegningsberettigede direktør A, meddeler herved

D, Y4-by

fuldmagt til at repræsentere selskabet i alle forhold vedrørende køb af ejendommen matr.nr. xx Y1-by markjorder, herunder til at underskrive eventuel slutseddel, skøde, pantebreve og alle øvrige fornødne dokumenter, der knytter sig til købet af ejendommen.

Fuldmagten indbefatter også adgang til at forpligte selskabet ved låneoptagning med pant i ejendommen, hhv. i Nykredit og ..... Sparekasse, herunder til at underskrive pantebreve og lånedokumenter i forhold til de nævnte lånegivere.

....."

Den 28. september 1994 underskrev D i henhold til fuldmagten det endelige skøde vedrørende ejendommen i Y1-by

F ApS, J, K og L indgik som anført i Landsskatterettens kendelse en aftale dateret den 15. november 1994 og betegnet som "Tillæg til overenskomst". Aftalen indeholder udover de bestemmelser, der er citeret i Landsskatterettens kendelse blandt andet følgende bestemmelser:

"b.

F har herefter ikke yderligere krav vedrørende ejendommen.

.....

e.

Overenskomstens bestemmelser forbliver uændret gældende med de fornødne tillempeninger i forholdet mellem de 3 aktionærer J, K, og L

..... "

Af en anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen af 2. januar 1995, der efter det oplyste er indsendt til styrelsen den 7. februar 1995, fremgår, at M, K og C indtrådte i sagsøgerens bestyrelse - sidstnævnte tillige som formand - og D tiltrådte som direktør. Samtidigt udtrådte B og A som bestyrelsesmedlemmer og sidstnævnte tillige som direktør. Det er oplyst, at M er søn af J.

Dansk Ejendomsmæglerforenings Responsumudvalg har den 14. december 2000 afgivet følgende udtalelse:

".....

Det bedes oplyst, om en slutseddel som den foreliggende med ordreklausul blandt professionelle på ejendomsmarkedet betragtes som en handelsvare, der rent faktisk er genstand for omsætning, hvorefter en senere erhverver kan indtræde som køber i handelen på det af den første køber efter aftale med sælgeren tilvejebragt handelsgrundlag imod betaling at et éngangsbeløb til den første køber."

.....

Det rejste spørgsmål kan herefter besvares bekræftende.

....."

D har forklaret, at han fra slutningen af 1980'erne var direktør i selskabet F ApS, der havde til formål at købe, udvikle og sælge ejendomme. Han har i dag ingen tilknytning til dette selskab eller til sagsøgeren. Det var ejendomsmægler VH, som gjorde ham opmærksom på ejendommen i Y1-by. Han så på ejendommen og der blev udarbejdet et budget, som udviste et driftsoverskud allerede det første år. F ApS havde ikke tidligere købt en så stor ejendom, og selskabet havde ikke kapital til selv at købe ejendommen. Han fik derfor tilføjet "eller ordre" efter F ApS' navn i slutsedlen. Han talte med advokat C om at finde investorer, og gennem advokat C fik han kontakt til revisor J og tandlæge K. På et møde hos advokat C enedes man om, at F ApS skulle eje 50% af ejendommen og et konsortium skulle eje de andre 50%. Det var konsortiet, som skulle skaffe pengene til købet af ejendommen. Det blev på et senere møde aftalt, at sagsøgeren skulle erhverve ejendommen, da selskabet havde et skattemæssigt underskud, som kunne udnyttes. F ApS skulle have 50% af aktierne, fordi selskabet havde anvist ejendommen. De øvrige 50% skulle ejes ligeligt af L, K og J. Advokat C nedskrev efterfølgende aftalerne i en "Overenskomst", som han opfattede som en køreplan, der skulle gælde, indtil de endelige aftaler, herunder finansieringen, var på plads. Han mener ikke, at de købte aktierne i forbindelse med, at aftalerne i overenskomsten blev indgået. Han opfattede sig selv som mægler, og han deltog ikke i arbejdet med den efterfølgende finansiering af købet af ejendommen eller med købet af aktierne i det sagsøgende selskab, idet dette var advokat Cs område. Betalingen for 50% af aktiekapitalen blev symbolsk aftalt til 75.000 kr., som F ApS skulle have tilbagebetalt forlods fra sagsøgeren. Det var hans opfattelse, at advokat C havde rådighed over sagsøgeren, og dermed havde tilvejebragt muligheden for, at de kunne købe selskabet. Han ved ikke, hvorfor advokat C påførte den håndskrevne tiltrædelse på overenskomsten. Han underskrev skødet i henhold til en fuldmagt, fordi det var meningen, at han skulle være direktør i selskabet. Han tiltrådte dog aldrig som direktør, men han administrerede ejendommen i 1½ år. F ApS blev efterfølgende involveret i et sommerhusbyggeri, som medførte likviditetsproblemer for selskabet. Advokat C kom da med forslaget om, at F ApS skulle trække sig ud af H2 A/S mod at få de 750.000 kr. Han husker ikke, hvor lang tid, der gik fra denne aftale blev indgået, til tillægget til overenskomsten af 15. november 1994 blev udfærdiget, men det gik relativt hurtigt. Der havde ikke fra starten været nogen aftale om, at anpartsselskabet skulle have 750.000 kr. i stedet for at være med i H2. Han betragtede beløbet som en formidlingsprovision og vurderede, at det var bedre at få pengene på en gang, fremfor at F ApS gennem sagsøgeren skulle eje 50% af ejendommen. Det var hans opfattelse, at han ved aftalen solgte F ApS' ret til at købe ejendommen.

J har forklaret, at han har drevet selvstændig revisionsvirksomhed i ca. 30 år. Han har deponeret sin bestalling og beskæftiger sig nu med rådgivning af bemidlede klienter og investering i ejendomme. Både D og F ApS har tidligere været klienter i revisionsvirksomheden, ligesom virksomheden var revisor for sagsøgeren, indtil han selv blev aktionær i selskabet. Han fik kendskab til ejendommen i Y1-by gennem advokat C, som har været hans juridiske rådgiver gennem flere år. Ejendommen var ret dyr i forhold til de ejendomme, som han tidligere havde investeret i. Han drøftede købet af ejendommen med K, som er en af hans bekendte. Han kan ikke huske, om der på dette tidspunkt var underskrevet en slutseddel. Det blev aftalt, at ejendommen skulle erhverves gennem sagsøgeren, fordi selskabet havde et skattemæssigt underskud. Det var C, der kom med ideen om at lade sagsøgeren købe ejendommen. Han husker, at advokat C havde fuldmagt fra de øvrige aktionærer til at sælge selskabet. Det var væsentligt for ham, at der var aftalt en fast pris på aktierne, og at der lå faste aftaler om købet af ejendommen, hvorfor overenskomsten af 10. juni 1994 blev udarbejdet. Han skulle sammen med K og L eje 50% af aktierne, og F ApS skulle eje de andre 50%. F skulle stå for administrationen af ejendommen og de øvrige aktionærer for finansieringen. F ApS havde en dårlig økonomi, hvilket også var grunden til, at der blev lavet en aftale om forlods udlodning til selskabet. Han accepterede dette, fordi selskabet var kommet med ejendommen. Overenskomsten var det eneste aftalegrundlag mellem investorerne, og det var hans opfattelse, at aktierne helt klart var erhvervet på det tidspunkt, hvor overenskomsten blev underskrevet. Han husker ikke, hvornår der blev betalt for aktierne, men det var hans opfattelse, at aktierne kunne overtages uden samtidig betaling, fordi advokat C havde sikret sig, at de kunne købe aktierne til den aftalte pris. Han husker heller ikke, om de faktisk overtog rådigheden over selskabet i juni 1994. Han havde nogle betænkeligheder ved sagsøgerens andre ejendomsbesiddelser, og der blev lavet en aftale, hvorefter disse investeringer var de nye aktionærer uvedkommende. Han skulle sammen med K sørge for finansieringen, som skete gennem ......Sparekasse og en kreditforening. Omkring september måned, da finansieringen var på plads, stod det klart, at F ApS havde økonomiske problemer, og at selskabet ikke længere var interesseret i at være med i købet af ejendommen. D foreslog, at selskabet ikke skulle være med i ejerkredsen, men istedet skulle have betaling for anvisningen af ejendommen i form af et engangsvederlag. Han var heller ikke særlig interesseret i at have F ApS med i ejerkredsen, og man enedes - formentlig i november 1994 - om at kapitalisere selskabets andel i ejendommens overskud og de aftalte forlods udlodninger til et engangsbeløb på 750.000 kr. De 3 personlige investorer følte sig forpligtet af aftalen fra 10. juni 1994 om, at F skulle have 75.000 kr. pr. år forlods, og den ville de ikke løbe fra. Han tænkte ikke på, at sagsøgerens betaling kunne opfattes som betaling for køb af aktier fra F ApS. Han kan ikke huske, om de 3 personlige investorer betalte mere for aktierne, fordi F ApS ikke længere skulle være aktionær. Han er personligt blevet beskattet af sin andel af de 750.000 kr. som maskeret udlodning. Han har ikke påklaget afgørelsen, da han forventer at få tilbagebetalt skatten heraf, hvis sagsøgeren får medhold i sin påstand. Han ejer stadig ejendommen sammen med L og K.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand i første række gjort gældende, at det bestrides, at der ved overenskomsten af 10. juni 1994 blev indgået en aftale om overdragelse af aktier i det sagsøgende selskab. Overenskomsten var alene en "køreplan", som beskrev det fremtidige samarbejde mellem F ApS og de 3 personlige investorer. Investorerne forventede den 10. juni 1994, at arbejdsplanen ville blive fulgt, og derfor blev ordlyden af arbejdsplanen udformet i overensstemmelse hermed med betegnelserne "nye" og "hidtidige" aktionærer. Dette medfører imidlertid ikke, at overenskomsten ændres fra at være en "køreplan" til en aftale om aktieoverdragelse. Tiltrædelsen den 14. juni 1994 fra sælgerne er uden betydning, da der ikke skete "effektiv" betaling af købesummen som forudsat i fuldmagten. Købesummen på 150.000 kr. blev først betalt i slutningen af 1994 samtidig med oprettelsen af den endelige aktieaftale af 30. december 1994. Overenskomsten medførte heller ikke, at ledelsesbeføjelserne over sagsøgeren blev overladt til investorerne, og der blev kun givet en begrænset fuldmagt til D med henblik på at erhverve ejendommen i Y1-by Det bestrides endvidere, at der ikke bestod en forpligtelse til at betale F ApS for det udførte formidlingsarbejde eller for overdragelse af retten til at købe ejendommen på de vilkår der fremgik af slutsedlen. Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at uanset om F ApS betragtes som aktionær, er der kun betalt for retten til at erhverve ejendommen og ikke for køb af aktier, og sagsøgeren har derfor fradragsret for den afholdte udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Sagsøgeren har endelig gjort gældende, at hvis betalingen anses som en udlodning til aktionærerne, så skal der kun ske beskatning af værdien af de udloddede aktier. Da sagsøgeren havde en negativ egenkapital, var aktierne uden værdi. Det er F ApS, som har fået fordel af betalingen, og der er ikke tilflydt de nye aktionærer en fordel. Sagsøgeren har over for sagsøgtes subsidiære anbringende nærmere anført, at de personlige investorer ikke ville fragå den tidligere aftale om honorering af det arbejde, som F havde udført, selvom sagsøgeren havde fået skøde på ejendommen, da tillægget til overenskomsten blev udarbejdet.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at sagsøgeren ikke har dokumenteret at have afholdt en fradragsberettiget udgift i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det er uden betydning for fradragsretten, om der er sket en maskeret udlodning til aktionærerne og i givet fald, hvad værdien af denne udgjorde. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at der ved overenskomsten af 10. juni 1994 skete en aktieoverdragelse. Alt det væsentlige er fastlagt i aftalen, og aktieoverdragelsen er tiltrådt af de hidtidige aktionærer. Ved tiltrædelsen er betingelsen i fuldmagten fra de hidtidige aktionærer om effektiv betaling opfyldt, blandt andet som følge af, at investorerne, hvoraf de 3 personer kan betegnes som holdne, hæfter solidarisk. Det ville endvidere være ulogisk, at investorerne lod sagsøgeren købe en attraktiv ejendom, hvis de ikke selv ejede selskabet. Beløbet på 750.000 kr., der er betalt til F ApS, er muligt beregnet med udgangspunkt i, at anpartsselskabet ifølge overenskomsten af 10. juni 1994 havde krav på forlods udlodning med 75.000 kr. pr. år og yderligere halvdelen af restoverskuddet, men aktionærerne har dermed ladet sagsøgeren betale for de 3 personlige aktionærers overtagelse af de resterende 50% af aktierne. Sagsøgte har subsidiært gjort gældende at sagsøgeren ikke forud for den 28. september 1994, hvor sagsøgeren erhvervede ejendommen ved endeligt skøde, havde en forpligtelse til at betale et beløb til F ApS. Forpligtelsen til at betale F ApS fremgår kun af aktionæroverenskomsten af 15. november 1994, og denne aftale forpligter ikke sagsøgeren, som ikke er part i aftalen.

Landsrettens begrundelse og resultat:
Overenskomsten af 10. juni 1994 om erhvervelsen af aktierne i det sagsøgende selskab, der er konciperet af advokat C, er underskrevet af den tegningsberettigede i F ApS, D, og af J, K og L, der efter ordlyden af overenskomsten i fællesskab skulle købe hele aktiekapitalen, således at F ApS skulle eje 50% af aktierne. I overenskomsten er alle væsentlige vilkår for overdragelse af aktierne fastlagt, herunder at de erhverves med virkning fra den 1. juni 1994, og overdragelsen er den 14. juni 1994 tiltrådt af advokat C som hidtidig aktionær og ifølge fuldmagt for hans to medejere af aktiekapitalen. Hverken ordlyden af overenskomsten eller af tiltrædelsespåtegningen tyder på, at der ikke er tale om en endelig overdragelse, og efter de vidneforklaringer, der er afgivet under sagen lægges det til grund, at aftaleparterne gik ud fra, at der var sket en overdragelse af aktierne. Landsretten finder derfor, at der den 10. juni 1994 skete en bindende overdragelse af aktierne.

Ved endeligt skøde af 28. september 1994 erhvervede sagsøgeren ejendommen i Y1-by, beliggende X1-vej 10. Overtagelsesdagen var i skødet fastsat til den 1. juni 1994, svarende til angivelsen i overenskomsten af 10. juni 1994.

Aftalen af 15. november 1994, der er betegnet "Tillæg til overenskomst", er efter sit indhold indgået "dags dato", og der forelå ikke forinden aftale om, at F ApS skulle oppebære provision for formidling af ejendomserhvervelsen. Aftalen herom kan herefter og efter den sammenhæng, hvori den indgår i tillægget, kun forstås som en aftale om, at de tre personlige aktionærer, J, K og L, som vederlag for den aktiepost på 50%, som F ApS var ejer af ifølge overenskomsten af 10. juni 1994, skulle betale 750.000 kr. til F ApS.

Sagsøgeren har herefter ikke bevist, at selskabet ved betaling af beløbet har afholdt en fradragsberettiget udgift, og landsretten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t :
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H3 ApS, skal i sagsomkostninger til sagsøgte inden 14 dage betale 35.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter