Dato for udgivelse
31 Oct 2001 20:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. april 2001
SKM-nummer
SKM2001.475.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
KA afdelingen B-1864-99
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Velgørende arrangement, boldklub, beboerforening, forsamlingshus, momsfritagelse, velgørende, almennyttige, arrangement
Resumé

Sagen drejer sig om Bjerregrav Boldklub, der i forbindelse med årlige halballer i perioden 1992-1996 havde ansøgt om og opnået momsfritagelse i medfør af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, idet overskuddet fra de årlige arrangementer skulle gå til almen idrætsarbejde i boldklubben. Det viste sig senere, at overskuddet fra arrangementerne var delt mellem boldklubben og den lokale beboerforening, der havde præsteret forskellige ydelser i forbindelse med arrangementerne. Told- og skattemyndighederne tilbagekaldte på denne baggrund boldklubbens momsfritagelse og opkrævede moms af de 5 arrangementer. Landsretten fandt, at da beboerforeningen/forsamlingshuset ikke havde eller kunne få momsfritagelse, indebar den valgte fremgangsmåde med deling af overskuddet, at betingelsen for anvendelse af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, ikke var opfyldt, da overskuddet ikke fuldt ud var anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 18.
Momsvejledning 2000 D.11.18


Parter

Danske Gymnastik og Idrætsforeninger ved landsformand Leif Mikkelsen som mandatar for Bjerregrav Boldklub ved formand Arne Taulborg
(advokat Poul Gudberg)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Per Michael Klausen ved advokatfuldmægtig Kristian Hartlev)

Afsagt af landsdommerne

Dorte Jensen, Elisabeth Mejnertz og Elsebeth Frigast Larsen (kst.)

Den 29. juni 1999 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, Bjerregrav Boldklub:

".....

Klagen skyldes, at Bjerregrav Boldklub er pålagt at svare moms af et i perioden 1992-1996 årligt afholdt arrangement. Told- og Skattestyrelsen har fundet, at betingelserne for at anse arrangementet momsfrit efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, ikke er tilstede, idet overskuddet ikke fuldt ud er anvendt til almennyttige formål.

Under sagens behandling i Landsskatteretten har sagen været forhandlet med boldklubbens advokat samt formand og kasserer....., ligesom advokaten tillige har haft lejlighed til at udtale sig ved retsmøde i sagen.

Det fremgår af sagen, at Bjerregrav Boldklub er en idrætsklub med en bred vifte af aktiviteter inden for håndbold, fodbold, badminton, bordtennis, volleyball og gymnastik.

Klubbens formand ..... har på klubbens vegne søgt om momsfritagelse vedrørende klubbens almenvelgørende formål, hvilket er bevilget i henhold til Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 456 af 19. juni 1990. Idrætsklubben er således ikke momsregistreret.

Klubben har i årene 1992-1996 efter konkrete ansøgninger fået bevilget momsfritagelse for et arrangement benævnt "Bamseparty", som hvert år afholdes i november måned i Bjerregrav Idrætshal.

Efterfølgende momskontrol blev indledt primo juni måned 1997 for kontrolperioden 1992 - 1996 inkl., og ved brev af 6. juni 1997 anmodede regionen klubbens formand om at få tilsendt regnskaber og bilag samt dokumentation for, at overskud ved fritagne arrangementer er anvendt til almenvelgørende formål.

Det fremgår af sagen, at det årlige overskud ved arrangementet er delt ligeligt mellem Bjerregrav Forsamlingshus (Bjerregrav Beboerforening) og Bjerregrav Boldklub.

Beboerforeningen har indtægtsført andelen i forsamlingshusets regnskaber for 1992-1995 som bidrag fra anonym giver. I regnskabet for 1996 er beløbet dog posteret i regnskabet som andel af Bamseparty. Forsamlingshuset er momsregistreret.

Told- og skatteregionen har opgjort følgende købs- og salgsmoms vedrørende arrangementerne:


1992
1993
1994
1995
1996
I alt

Købsmoms
22.949,64
23.290,23
23.342,47
25.489,13
23.557,68
118.629,15

Salgsmoms
44.900
50.235
53.051
55.522
60.041
263.749

Nettobeløb

 

145.120


Som momspligtige salg er medregnet indtægter fra entre, bespisning samt baromsætning. Øvrige indtægter ved lotteri og sponsorater er ikke anset momspligtige. Ved beregning af købsmoms er alene medregnet udgifter pålagt moms, der direkte knyttes til det momspligtige salg. Der er således ikke godkendt fradrag for udgift til køb af stole i 1996 på 31.625 kr. samt udgifter til port i Bjerregravhallen i 1992, opgjort til 16.478 kr.

Herudover har boldklubben afholdt en række andre arrangementer,....., for hvilke klubben er bevilget momsfritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18.

Ved afgørelse af 21. august 1997 har Told- og skatteregion .... fundet, at Bjerregrav Boldklub er momspligtig af omhandlede arrangement "Bamseparty" med et opgjort skyldigt momstilsvar på 145.120 kr. for perioden 1992-1995. Regionen har herved bemærket, at den efterfølgende kontrol har vist, at betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt, da overskuddet er delt med Bjerregrav Forsamlingshus.

På baggrund af et efterfølgende møde af 6. november 1997 mellem Bjerregrav Boldklub og Told- og Skatteregionen vedrørende forhandling om momsfritagelse for "Bamseparty"-arrangementet den 7. november 1997, har regionen fulgt op med følgende skrivelse:

"Renter

Boldklubben ønskede i næste uge at betale det afkrævede momsbeløb + allerede tilskrevne renter, uanset at sagen er anket til styrelsen.
Momsfritagelse til arrangement den 7. november 1997.
Boldklubben oplyste, at den pt havde en formue på ca. 120.000 kr., og at restbeløbet til betaling kunne fremkomme fra det momsfritagne arrangement. Boldklubben ønskede at sikre sig, at man ikke kom i klemme ved at anvende Boldklubbens midler - efter overførelse af overskud fra det velgørende arrangement - til betaling af momskravet.
Regionen tilkendegav, at man skønnede at overskuddet efter overførsel til Boldklubben kunne anvendes til dækning af Boldklubbens udgifter opstået i forbindelse med amatøridrætsarbejde. Boldklubbens andel af overskud fra tidligere arrangementer var overført til velgørende eller på anden måde almennyttigt arbejde og betaling af momskrav vedrørende disse arrangementer kan ses som en justering af beløbene."

Told- og Skattestyrelsen har ved afgørelse af 11. august 1998 stadfæstet regionens afgørelse, idet betingelserne for momsfritagelse ikke er opfyldt. Styrelsen har herved fundet, at for at arrangementet kan anses omfattet af fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, skal overskuddet fra arrangementet fuldt ud anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål. Styrelsen har herved lagt til grund, at enhver aftale om deling af overskuddet med andre medfører, dels at risikoen ved arrangementet deles med andre, og dels at overskuddet ved arrangementet ikke fuldt ud kan anses anvendt til almenvelgørende eller almennyttige formål.

Advokaten har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at det opgjorte efterbetalingskrav på 145.120 kr. for årene 1992-1996 nedsættes til 0.

Til støtte herfor er det bl.a. anført, at Bjerregrav Boldklub for alle årene har indgivet særlig ansøgning om momsfritagelse for omhandlede arrangement "Bamseparty". Den særlige fortrykte formular blev anvendt, og klubben har i overensstemmelse med den på ansøgningsskemaet givne momsvejledning hvert år haft den opfattelse, at man uden videre opfyldte betingelserne for momsfrihed, hvorfor foreningen fik bevilget momsfritagelsen. Advokaten har oplyst, at der i Bjerregrav er ca. 1.500 indbyggere, og der findes alene 2 større foreninger - henholdsvis Bjerregrav Boldklub og Beboerforeningen. Bjerregrav Boldklub er den egentlig arrangør af "Bamseparty", men da klubben grundet succesen omkring festen allerede tidligt ikke kunne huse så mange deltagere, har man haft støtte fra Beboerforeningen/Forsamlingshuset, som har stillet lokaler og medhjælp til rådighed. Det er hertil gjort gældende, at der i meget vidt omfang er personsammenfald mellem medlemmer i boldklubben og medlemmer i beboerforeningen, hvorfor det har været yderst vanskeligt at lave en timeregistrering af den arbejdsindsats, som man udførte, når man hjalp til som medlem i beboerforeningen, og så den hjælp man udøvede ved arbejde som arrangør i boldklubben. Fra Bjerregrav Boldklubs side vurderede, at ydelserne fra arrangøren og ydelserne fra beboerforeningen stort set var lige store, hvorfor det blev aftalt, at boldklubben som vederlag for benyttelse af beboerforeningens ydelser skulle betale, hvad der svarede til 50% af overskuddet. Dette trådte i stedet for en formel udstedelse af en faktura. Advokaten gjorde hertil gældende, at halvdelen af overskuddet endda måtte være i underkanten af det vederlag, som beboerforeningen kunne have afkrævet boldklubben. I relation til momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, har advokaten anført, at betingelserne om overskudsanvendelsen til velgørende/almennyttige formål er opfyldt, da det reelle overskud fra foreningen først lader sig opgøre efter betaling for tjenesteydelserne fra beboerforeningen. Hertil kommer, at betingelsen om overskuddets benyttelse under alle omstændigheder er opfyldt, idet begge foreninger sikrer borgernes trivsel, herunder børn og unges trivsel i lokalsamfundet, og dermed er begge foreninger almenvelgørende. Rette postering burde have været, at der fra forsamlingshuset og fra kredsen bag dette var fremsendt en formelig regning fra forsamlingshuset, men da det forudsatte en opgørelse af et timetal, som det i nævnte situationer er svært at gøre op, har man i stedet valgt den praktiske løsning at aflevere halvdelen af det eventuelle overskud. Konsekvensen af at der var fremsendt en regning havde selvfølgelig været, at det overskud, der senere er blevet delt, var blevet mindre, fordi det havde været formindsket med regningen, samt at udbetalingen i så fald ville ske til - forudsætningsvis - med det samme beløb, som nu er tilgået forsamlingshuset. Denne simple posteringsfejl bør ikke kunne medføre, at overskuddet ikke kan sættes til det, som det reelt udgør efter betaling til beboerforeningen. Advokaten har sammenfattende vedrørende opgørelse af overskuddet anført, at betalingerne til forsamlingshuset har svaret til værdien af de leverede ydelser og dermed til 50% af det opgjorte overskud. Vedrørende anvendelsen af det modtagne beløb skal det derfor bestrides, at betalingerne er gået til driften af forsamlingshuset. Forsamlingshusets midler er endvidere generelt anvendt til almennyttige formål, og det fra boldklubben til forsamlingshuset konkret overførte beløb er i overensstemmelse med momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, fuldt ud anvendt til almennyttige formål. Advokaten har endelig henvist til, at Told- og Skatteregionen efter møde den 6. november 1997 med Bjerregrav Boldklub har aftalt, at beløb, som er indtjent ved arrangement den 20. november 1997, rent faktisk kunne bruges til betaling af det af regionen/styrelsen fastsatte efterbetalingskrav for tidligere fester. Hertil har advokaten gjort gældende, at en sådan ordning ligger uden for lovmæssig forvaltning, idet der ikke er hjemmel hertil i bekendtgørelse nr. 456 af 19. juni 1990 om fritagelse for afgiftspligt efter momsloven for velgørende arrangementer. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår, at arrangementer, herunder basarer, koncerter, loppemarkeder m.fl., hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål kan fritages. En momsfritagelse kan derfor ikke indrømmes med det mål at skaffe indtjening til betaling af et efterbetalingskrav fra told- og skattemyndighederne. Således har myndighederne accepteret en fravigelse af bekendtgørelsens § 1 af hensyn til statskassen, og en sådan udvidende tolkning af bekendtgørelsens ordlyd, må så meget desto mere medføre, at Bjerregrav Boldklub med sikkerhed for omhandlede år kan anses at have benyttet overskud til almennyttige formål.

Told- og Skattestyrelsen har under retsmøde indstillet afgørelsen stadfæstet. Styrelsen har herved anført, at der i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, alene kan indrømmes fritagelse for afgift vedrørende varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer. Det er en helt afgørende og lovhjemlet betingelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Selve afgiftsfritagelsen meddeles efter forudgående ansøgning indgivet til told og skat på baggrund af en særlig ansøgningsblanket, hvoraf betingelserne for afgiftsfritagelsen udtrykkeligt fremgår. Blanketten indeholder en målrettet information, hvorfor retsstillingen ikke kan være foreningen ubekendt. Ved kontrol udført af Told- og Skatteregionen af de af boldklubben og beboerforeningen foretagne dispositioner opstår grundlaget for efterbetalingen, jf. opkrævning af moms vedrørende arrangementerne, idet det kommer frem, at foreningerne har delt overskuddet ligeligt imellem sig. Styrelsen har endvidere bemærket, at forsamlingshuset er momsregistreret og derfor ikke selv kan opnå en fritagelse efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, vedrørende omhandlende arrangement. I regnskabsmæssig henseende er forholdet søgt skjult ved, at overførslen fra boldklubben er posteret i forsamlingshusets regnskab som "gave fra anonym giver". Endelig har styrelsen bemærket, at udlodning af overskuddet til beboerforeningen er betaling for udført arbejdsydelse, og da beboerforeningen udfører momspligtige aktiviteter, skulle boldklubben ret beset have betalt efter regning med tillæg moms, og når der samtidig henses til personsammenfald i bestyrelserne for de implicerede foreninger, har boldklubben reelt medvirket til unddragelse af momsbetalinger for beboerforeningens ydelser.

Landsskatteretten skal udtale
I henhold til momslovens § 13, stk. 1, er bl.a. følgende varer og ydelser fritaget for afgiftspligt, jf. nr. 18:

"Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse meddeles efter forudgående ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser."

Bjerregrav Boldklub har efter ansøgning for omhandlede år fået bevilget en afgiftsfritagelse efter denne bestemmelse.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, bemærker, at det såvel i henhold til bestemmelsens ordlyd som dens forarbejder, er en betingelse for opretholdelse af momsfrihed, at der foreligger almenvelgørende arrangementer af kortere varighed, og det er samtidig en afgørende betingelse for momsfritagelse, at overskuddet fuldt ud anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, samt at levering udelukkende sker på arrangørens regning og risiko.

Disse retsmedlemmer finder ikke grundlag for at anerkende de foretagne betalinger til Bjerregrav Forsamlingshus, der for hver af de omhandlede arrangementer har udgjort 50% af det opgjorte overskud, som betaling for af forsamlingshuset/beboerforeningen leverede ydelser og/eller varer. Det tillægges herved vægt, at der ikke er dokumentation for, at disse betalinger har svaret til værdien af de leverede ydelser og/eller varer, ligesom det ikke forekommer sandsynligt, at værdien af disse ydelser og/eller varer ved 5 arrangementer skulle andrage præcis 50% af det opgjorte overskud. Der kan ved opgørelse af det overskud, der ifølge § 13, stk. 1, nr. 18, skal anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål, ikke foretages fradrag for nogen del af disse betalinger. Betalingerne til Bjerregrav Forsamlingshus må anses som udtryk for en overskudsdisponering.

Selvom det måtte lægges til grund, at told- og skattemyndighederne har ydet vejledning i forbindelse med de meddelte tilladelser til momsfritagelse, har det i de indgivne ansøgninger om momsfritagelse ikke været angivet, at Bjerregrav Forsamlingshus eller andre skulle have del i det konstaterede overskud ved arrangementerne, og det findes derfor at være med rette, at den stedlige skatteregion har pålagt Bjerregrav Boldklub at betale moms som opgjort.

To retsmedlemmer finder, at efterbetalingskravet må tilbageføres i overensstemmelse med den af advokaten nedlagte påstand. Disse retsmedlemmer lægger afgørende vægt på, at told- og skatteforvaltningen igennem mange år har været involveret i spørgsmålet om de årlige afgiftsfritagelser vedrørende "Bamseparty", og i den forbindelse har ydet vejledning. Endvidere finder disse medlemmer, at hensigten bag momslovens bestemmelse om afgiftsfrihed netop har været at friholde sådanne arrangementer for moms.

Afgørelsen træffes efter stemmeflertallet, og i henhold til skattestyrelseslovens § 20, stk. 5, er retsformandens stemme udslagsgivende ved stemmelighed. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

....."

Under denne sag, der er anlagt den 24. august 1999, har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke er pligtig at svare moms af de i perioden 1992-1996 årligt afholdte arrangementer, benævnt "Bamseparty".

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Det fremgår af sagsøgerens regnskaber for de omhandlede arrangementer, at nettooverskuddet hver gang er fordelt mellem sagsøgeren og Bjerregrav Beboerforening med halvdelen til hver.

Sagsøgeren har forud for arrangementerne opnået tilladelse fra Told- og Skatteregion Randers til moms- og lønsumsafgiftsfritagelse efter at have indsendt et ansøgningsskema. På ansøgningsskemaerne er der henvist til en vejledning om reglerne for moms- og lønsumsafgiftsfritagelse for velgørende arrangementer, aftrykt på skemaets bagside, med følgende indhold:

"VELGØRENDE ARRANGEMENTER

Betingelserne nævnt i punkt 1-3 skal være opfyldt, for at der kan gives tilladelse til momsfritagelse for enkeltstående arrangementer.

  1. Overskudsanvendelse

    Overskuddet fra arrangementet skal fuldt ud bruges til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

  2. Arrangementets varighed

    .....

  3. Salg for arrangørens regning og risiko

Salg af varer og ydelser skal ske for arrangørens regning og risiko. Tilladelsen omfatter således ikke egentlig erhvervsvirksomhed, der udøves i tilslutning til et momsfritaget arrangement.

Arrangøren må ikke i øvrigt drive virksomhed med salg af tilsvarende varer og ydelser.

Der kan ikke gives momsfritagelse for de indkøb, der foretages i forbindelse med arrangementet.

Hvis disse betingelser ikke kan opfyldes helt, skal arrangøren lejlighedsvis registreres hos told- og skatteregionen.

Regnskab

Arrangøren skal for hvert enkelt arrangement føre et regnskab, der dokumenterer, at hele overskuddet er brugt til velgørende formål.

.....

De kan få en vejledning (Y 106) med yderligere oplysninger hos Deres lokale told- og skatteregion."

Arne Taulborg har forklaret, at de såkaldte "Bamseparties" blandt andet har til formål at skaffe penge til foreningen. Der er ca. 70-100 personer beskæftiget med et sådant arrangement, såvel med forberedelsen som med afviklingen. De pågældendes arbejde er ulønnet. Arrangementet afholdes i Bjerregravhallen, men inventaret fra forsamlingshuset benyttes. Beboerforeningen ejer og driver forsamlingshuset. Under arrangementerne spiller Bamses Venner, og der serveres mad og drikke. Forsamlingshuset står for madserveringen. Oplysningen i landsskatterettens kendelse om, at der er personsammenfald i bestyrelserne, er forkert. Det har ikke været tilfældet i de mange år, vidnet har været i boldklubbens bestyrelse. Derimod er medlemsskaren måske i nogle tilfælde overlappende, således at der ved arrangementerne medvirker frivillige, som er medlemmer af begge foreninger. Vidnet opfattede betalingen til beboerforeningen/forsamlingshuset på samme måde som betalingen af regningen til Brugsen. Han har ikke rekvireret den supplerende vejledning, Y 106, der er nævnt på bagsiden af skemaet til at ansøge om moms- og lønsumsafgiftsfritagelse.

Lisbeth Jacobsen, der er kasserer i Bjerregrav Boldklub, har forklaret, at hun har været kasserer siden 1992. Hun samler dokumenterne vedrørende hvert arrangement og opbevarer dem sammen med regnskabet. Ved arrangementerne står hun for kasserne og billetsalget, betaler regningerne og laver regnskaberne. Det er hende, der har valgt den formulering om fordeling af nettooverskuddet, der fremgår af regnskaberne for de enkelte arrangementer. Hun har ikke været vidende om, hvorledes beboerforeningen/forsamlingshuset har bogført deres andel af overskuddet. Hun er ikke medlem af beboerforeningen. Betalingen af halvdelen af overskuddet er betaling for det, beboerforeningen/forsamlingshuset har ydet. De vurderede, at denne andel svarede til værdien af forsamlingshusets ydelser. Nu fakturerer beboerforeningen deres ydelser inkl. moms, og hun bogfører totalbeløbet som en udgift. Det har vist sig, at det drejer sig om stort set samme beløb som halvdelen af nettooverskuddet.

Sagsøgeren har gjort gældende, at sagsøgeren for de omhandlede arrangementer opfylder betingelserne i momsloven for momsfritagelse, idet det reelle overskud fuldt ud er anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Sagsøgerens kasserer har ikke forstået begrebet overskud på samme måde, som told- og skattemyndighederne, men har betragtet boldklubbens del af overskuddet som overskud. Aftalen mellem sagsøgeren og beboerforeningen/forsamlingshuset er udelukkende en praktisk foranstaltning med henblik på at undgå fordyrende og tidskrævende arbejde. Den konkrete afregning er udelukkende udtryk for en rimelig vederlægning af det arbejde, medlemmerne af beboerforeningen har udført. Resultatet for sagsøgeren var blevet det samme, hvis beboerforeningen havde udstedt en faktura. Når der er medlemssammenfald, kan værdien af arbejdet, udført af henholdsvis den ene og den anden forenings medlemmer, ikke opgøres nøjagtigt. Sagsøgeren har reelt bogført det overskud, som set fra sagsøgerens side var nettooverskuddet. Desuden er beboerforeningens virke på tilsvarende måde almennyttigt. Man kan således betragte forholdet som en posteringsfejl. Også told- og skattemyndighederne har fortolket kravet om benyttelse til velgørende eller almennyttigt formål, idet Told- og Skatteregionen ved skrivelsen af 6. november 1997 på forhånd har accepteret, at overskuddet for arrangementet i 1997 blev anvendt til efterbetaling af momsen for de omhandlede arrangementer. Sagsøgerens fortolkning af begrebet overskud må derfor godkendes. Der har ikke fra told- og skatteregionens side været nogen instruktion eller efterfølgende kontrol i form af krav om indsendelse af regnskab efter det enkelte arrangement, hvorfor regionen må bære risikoen for den opståede misforståelse af reglerne om momsfritagelse.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ikke har opfyldt betingelserne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, og de indtil 30. juni 1994 gældende tilsvarende regler i bekendtgørelse nr. 456 af 19. juni 1990, § 1, jf. den dagældende momslovs § 2, stk. 5, i forbindelse med de omhandlede arrangementer. Sagsøgte har i denne forbindelse for det første gjort gældende, at overskuddet ikke fuldt ud er anvendt til velgørende eller på anden måde almennyttige formål. Et forsamlingshus opfylder ikke disse betingelser. § 13, stk. 1, nr. 18, i momsloven skal fortolkes i overensstemmelse med Rådet for De Europæiske Fællesskabers 6. momsdirektiv artikel 13 A, nr. 1, litra o, jf. litra m. Det fremgår ikke af direktivet, at der kan meddeles fritagelse til beboerhuse, forsamlingshuse eller lignende. Sagsøgte har bestridt, at skrivelsen fra Told- og Skatteregionen af 6. november 1997 indeholder tilladelse til momsfritagelse for et arrangement, som alene havde til formål at skaffe penge til momskravet. Endvidere har sagsøgte bestridt, at skrivelsen i øvrigt kan bevirke momsfritagelse for arrangementerne afholdt i årene 1992-1996. Det er ikke dokumenteret, at beboerforeningens andel kan anses som et rimeligt vederlag for forsamlingshusets ydelser. Ifølge momslovens § 52 skulle beboerforeningen have udskrevet en faktura til sagsøgeren, og denne faktura skulle have været tillagt moms. Da momsfritagelsen ikke indebærer fritagelse for købsmomsen, har der således ikke været tale om et rent posteringsspørgsmål. For det andet har sagsøgte gjort gældende, at det er en betingelse for momsfritagelse, at arrangementet sker for ansøgerens regning og risiko. Denne betingelse er ikke opfyldt, idet aftalen om deling af overskuddet medfører, at beboerforeningen har påtaget sig en del af risikoen. For det tredje har sagsøgte bestridt, at told- og skatteregionen har tilsidesat sin vejledningspligt efter forvaltningsloven, allerede fordi sagsøgeren ikke i ansøgningerne om momsfritagelse har oplyst, at en del af overskuddet skulle betales til beboerforeningen/forsamlingshuset. Sagsbehandlingen vedrørende momsfritagelsen er foregået på skriftligt grundlag, således at de af sagsøgeren meddelte oplysninger i ansøgningsskemaet er lagt til grund. Der har været optrykt en vejledning på bagsiden af ansøgningsskemaet. Det er ikke sagsøgtes risiko, at sagsøgeren ikke har overholdt betingelserne i momslovgivningen. Sagsøgte er først i forbindelse med gennemgangen af sagsøgerens regnskaber i 1997 blevet bekendt med, at overskuddet blev anvendt i strid med disse regler.

Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges i overensstemmelse med de afgivne forklaringer og sagsøgerens regnskaber for de omhandlede "Bamseparties" til grund, at sagsøgeren og beboerforeningen/forsamlingshuset havde aftalt, at de to foreninger skulle dele overskuddet ved de enkelte arrangementer, og at man faktisk delte overskuddet i overenstemmelse med aftalen. Det beløb, beboerforeningen/forsamlingshuset fik udbetalt, blev således ikke fastsat på grundlag af de faktisk præsterede ydelser fra beboerforeningen/forsamlingshusets side. Idet beboerforeningen/forsamlingshuset ikke havde og ikke kunne få momsfritagelse, indebærer den valgte fremgangsmåde, at sagsøgeren har afskåret sig fra at kunne opfylde den grundliggende betingelse for momsfritagelse i forbindelse med afholdelse af velgørende arrangementer, som nu fremgår af momslovens § 13, stk. 1, nr. 18, hvorefter overskuddet fuldt ud skal anvendes til velgørende eller på anden måde almennyttige formål.

Efter indholdet af den skriftlige vejledning på ansøgningsskemaerne er der ikke grundlag for at antage, at Told- og Skatteregionen har forsømt sin vejledningspligt i henhold til forvaltningsloven.

Da skrivelsen fra told og skatteregionen af 6. november 1997 vedrører sagsøgerens anvendelse af overskuddet fra arrangementet i 1997, kan indholdet af skrivelsen ikke tillægges betydning ved afgørelsen af, om sagsøgeren har opfyldt betingelserne for momsfritagelse for arrangementerne i 1992-1996.

Landsretten finder herefter, at sagsøgeren ikke har opfyldt betingelserne for momsfritagelse for de omhandlede arrangementer, og tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, Bjerregrav Boldklub, inden 14 dage betale 18.000 kr. til sagsøgte.