Dato for udgivelse
13 Nov 2001 11:30
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
1. august 2001
SKM-nummer
SKM2001.517.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
12. afdelingen B-0933-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Maskeret udlodning, overskudsselskab, bruttosag
Resumé

I forbindelse med et selskabs køb og videresalg af et overskudsselskab fandt landsretten, at selskabet havde modtaget maskeret udlodning. Landsretten henså herved til, at selskabet anvendte overskudsselskabets midler til betaling af købesummen, og at selskabet ikke havde godtgjort, at denne anvendelse alene var udtryk for et lån. Landsretten fandt ikke, at selskabet alene havde optrådt som formidler af overskudsselskabet.

Reference(r)

Ligningsloven § 16 A, stk. 1.
Ligningsvejledningen 2000 S.F.2, S.F.2.1.11, S.F.2.3.6 


Parter:
H1 Holding ApS
(Advokat Leo Jantzen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen).

Afsagt af landsdommerne:
Kristian Petersen, Karen Foldager og Joy Winter (kst)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Holding ApS, i skatteåret 1994/1995 i forbindelse med køb og salg af H2 ApS har modtaget skattepligtig udlodning fra selskabet.

Landsskatteretten afsagde den 20. marts 2000 en kendelse, der lyder således:

".....

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomsten forhøjet med maskeret udlodning i forbindelse med salg af datterselskab efter "brutto metoden", 10.706.427 kr., jf. LL § 16 A, stk. 1, idet alene 66% her af er medregnet, jf. SEL § 13, stk. 4




7.066.241 kr.

Sagen har været forhandlet med det klagende selskabs (herefter benævnt "H1 Holding") revisor og advokat, der ligeledes har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

H1 Holding hed tidligere H1 HF A/S.

I henhold til anpartsoverdragelsesaftale af 24. marts 1993 erhvervede H1 Holding pr. 15. marts 1993 anparterne i H2 ApS fra G1 ApS.

I henhold til overdragelsesaftalens § 2 om købesummens fastsættelse fremgår bl.a. følgende:

"2.2 Forinden overtagelsesdagen overdrager selskabet samtlige aktiviteter.

Købesummen herfor berigtiges kontant. Dette indebærer, at aktiverne i selskabet i den af revisor udfærdigede balance alene består af bankindeståender.

2.3 Udskudte skatter afsættes med kr. 3.244.158,-. Der findes restskatter for tidligere år for 637.688,-.

2.4 Købesummen fastsættes herefter til selskabets indre værdi med tillæg af 81% af de beregnede skatter for perioden 1. oktober 1991 til overtagelsesdagen.

Købesummen kan herefter opgøres således:

Egenkapital jfr. regnskab pr. overtagelsesdagen
Tillæg jfr. 2.4
Købesum ialt

kr. 6.824.581 
kr. 3.144.295 
kr. 9.968.876"

I henhold overdragelsesaftalens § 3 skulle den beregnede købesum, stor kr. 9.968.876 kr. berigtiges kontant på afviklingsdagen den 23. marts 1993 i henhold til nærmere bestemmelse i paragraf 5.

I henhold til § 5 fremgår bl.a.:

"5.1 Køber drager omsorg for, at købesummen på afviklingsdagen overføres fra købers pengeinstitut til sælgers pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank med valør på afviklingsdagen.

5.2 Samtidig drager sælger omsorg for, at de på selskabets konto indestående midler, i alt kr. 10.706.427 stilles til disposition for selskabets pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank til overførsel til det af køber anviste pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank med valør på afviklingsdagen.

5.3 Senest 1 bankdag før afviklingsdagen inden kl. 12.00 bekræfter sælgers pengeinstitut via telefax overfor køber på telefax ...., at selskabets forudsatte midler er tilstede og vil blive overført til købers pengeinstitut på afviklingsdagen.

5.4 Senest 1 bankdag før overtagelsen inden kl. 12.00 bekræfter købers pengeinstitut overfor sælgers pengeinstitut via telefax, at købesummen vil blive overført med valør på afviklingsdagen."

Af et fremlagt regnskab pr. 15.3.1993 for H2 ApS fremgår det af balancen bl.a., at aktiverne pr. 15.3.1993 bestod i likvide midler på 10.706.427 kr.

Der er fremlagt et kontoudtog fra Unibank for en konto tilhørende G1 ApS u/navneændring til H2 Holding ApS, og det fremgår bl.a., at der den 24.3.1993 blev hævet og overført 10.706.427 kr. fra denne konto, samt at der ligeledes den 24.3.1993 blev indsat 9.968.876 kr. på denne konto.

Der er endvidere fremlagt et kontoudtog fra Den Danske Bank for kontonr. xxxxxxxx66, der var en erhvervskredit tilhørende H1 HF ApS, hvoraf det bl.a. fremgår, at der den 24.3.1993 blev indbetalt 9.968.876 kr., samme dato udskrevet en bankcheck på dette beløb og endvidere samme dato indbetalt ved check et beløb på 10.706.427 kr. Derudover foreligger der bekræftelse på, at der den 24.3.1993 blev indbetalt 9.968.876 kr. til G1 ApS fra H1 HF ApS.

Der er videre fremlagt kopi af en aftale af 24.3.1993 mellem H1 Holding ApS og F1 Holding ApS om salg af anparterne i H2 ApS for en samlet købesum af 10.124.150 kr. Aftalen indeholder i øvrigt samme vilkår som aftalen mellem H1 Holding og G1 ApS. Det fremgår af en udskrift fra Sydbank Sønderjylland A/S vedrørende kontonr. xxxx-xxxxx1-3, en koncernkonto tilhørende H1 Holding, at der den 26.3.1993 først blev indsat et beløb på 10.124.150 kr. og derefter hævet et beløb på 10.706.427 kr.

Der er herudover bl.a. fremlagt et kontoudtog fra Danmarks Nationalbank vedrørende Sankt Annæ Bank (der var F1 Holding ApS' bankforbindelse), at der den 26.3.1993 kl. 09.46 blev overført 10.706.427 kr. til banken, samt at der samme dato kl. 09.48 blev overført 10.124.150 kr. fra denne bank. Der foreligger videre en debetopgave fra Sankt Annæ Bank Bank vedrørende debitering af 10.124.150 kr. på F1 Holding ApS' konto den 26.3.1993 og en kreditopgave vedrørende kreditering på 10.706.427 kr. på samme konto med valør samme dato.

Told- og skatteregionen har fundet, at idet købesummen for anparterne er betalt over H1 Holding's kassekredit samtidig med, at de likvide midler i H2 ApS blev overført til H1 Holding, er handlen afregnet efter bruttometoden. Da hævning for køb af anparterne og indsætning af H2 ApS er bogført samme dato på kontoudskrift fra banken, og det er aftalt i anpartsoverdragelsesaftalen, at sælgers pengeinstitut på afviklingsdagen først overførte midlerne til købers pengeinstitut, er det regionens opfattelse, at der er sket en udlodning til H1 Holding på 10.706.427 kr. Der er således sket en forhøjelse med 66 % heraf, eller 7.066.241 kr., jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 4.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af indkomsten med 7.066.241 kr., idet han til støtte herfor bl.a. har gjort gældende, at der ikke er udloddet udbytte fra H2 ApS til det klagende selskab. At afregningen er sket som betegnet af Told- og Skatteregionen som en bruttoafregning medfører ikke, at der sker beskatning som udlodning, idet udlodning kun kan deklareres på en generalforsamling. At dispositionerne muligvis er i strid med selskabslovgivningen betyder intet i skatteretten, jf. SD-cirkulære 1978-31, hvoraf det fremgår, at aktionæren ikke kan beskattes af et aktionærlån, medmindre aktionæren er insolvent, og der er ingen tvivl om, at det klagende selskab er solvent. Den avance, som det klagende selskab opnåede ved transaktionen, må enten anses for omfattet af ABL eller af statsskatteloven som et formidlingshonorar. Til støtte for, at der er tale om et formidlingshonorar har advokaten bl.a. anført, at G1 ApS var fuldt ud bekendt med, at H1 Holding ikke erhvervede H2 ApS til eget brug, og baggrunden for at G1 ApS ikke overdrog selskabet direkte til F1 Holding ApS var, at det mellem hovedanpartshaverne i hhv. G1 ApS og det klagende selskab var aftalt, at H1 Holding skulle have en provision for at henvise til F1 Holding ApS, hvilket skete ved, at H1 Holding købte selskabet fra G1 ApS og samme dag videreoverdrog det til F1 Holding ApS.

Til støtte for sin påstand om, at der ikke kan være tale om udlodning har advokaten bl.a. henvist til, at selskabets midler ubestrideligt endte med at blive overført til en konto tilhørende F1 Holding ApS. Den eneste grund til, at beløbet passerede det klagende selskabs konto, var, at man ikke havde fundet det fornødent at oprette en konto i overskudsselskabets navn, hvortil pengene skulle overføres. En sådan konto ville i givet fald blot have skullet eksistere, indtil beløbet igen var overført til den endelige køber. Det kan ikke tillægges afgørende betydning, at beløbet ikke blev overført til en konto i overskudsselskabets navn, men til en konto i det klagende selskabs navn. Han henviste i denne forbindelse til, at koncernen kører med ganske få konti, hvilket er ganske normalt i koncernforhold, og ikke giver anledning til udlodningsbeskatning, når blot der føres mellemregningskonti mellem selskaberne. Advokaten har videre henvist til, at skatteministeriet i den erstatningssag, der er anlagt på vegne overskudsselskabets konkursbo mod det klagende selskab, ønsker, at det lægges til grund, at der var realitet i overdragelsen til F1 Holding ApS, idet denne overdragelse giver grundlag for skatteministeriets krav om tilbagebetaling af selskabets midler i henhold til anpartsselskabslovens § 84. Såfremt man ikke tillægger overdragelsen til F1 Holding ApS realitet under hensyn til, at selskabets midler blev indbetalt på en konto i det klagende selskabs navn, følger det, at den første overdragelse heller ikke kan anses for reel, da de midler, der blev overført fra det klagende selskab, stammede fra en konto tilhørende G1 ApS. Konsekvensen af Kammeradvokatens synspunkt må så være, at det er G1 ApS, der skal udlodningsbeskattes.

Kammeradvokaten, der har afgivet udtalelse på vegne Told- og Skattestyrelsen, har nedlagt påstand om stadfæstelse af den påklagede ansættelse, idet han bl.a. har henvist til, at praksis på området kan sammenfattes således, at der sker udlodningsbeskatning af sælgeren, når der er tale om nettoafregning, hvilket er stadfæstet ved to landsretsdomme, TfS 1998.593 (indbragt for Højesteret) og TfS 1999.202 V. Nettosagerne karakteriseres ved, at sælgeren af selskabet lader sig betale ved at hæve selskabets midler og alene overføre en mindre del af selskabets midler til køberen af selskabet. I modsætning hertil overfører sælgeren i bruttosagerne selskabets midler til køberen, der herefter anvender midlerne til at betale købesummen for anparterne til sælgeren, og i disse sager beskattes køberen, idet det er køberen, der disponerer over selskabets midler, jf. TfS 1999.185 V. Der er efter praksis ikke grundlag for at udlodningsbeskatte G1 ApS, idet der kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 8.9.1998, der vedrører sælgers forhold i en noget lignende sag, hvor Landsskatteretten ikke fandt grundlag for at beskatte sælgeren, men det fremgår forudsætningvis af præmisserne, at der i sådanne tilfælde skal ske udlodningsbeskatning af køberen.

Vedrørende betydningen af, at det klagende selskab sendte et beløb svarende til overskudsselskabets midler videre til F1 Holding ApS, har Kammeradvokaten bl.a. anført, at udgangspunktet må være, at det klagende selskab fik udloddet overskudsselskabets midler i forbindelse med betalingen af købesummen til G1 ApS. Det må være det klagende selskab, der har bevisbyrden for, at der reelt var tale om et aktionærlån og ikke en udlodning, og han har i denne forbindelse henvist til, at overskudsselskabet ikke efterfølgende har fået sine midler tilbage, men er blevet tømt.

De overførsler, der blev foretaget ved handlen mellem det klagende selskab og F1 Holding ApS må således nærmest betegnes som en pengeombytning. Der er intet, der taler for, at der var tale om et reelt lån, idet der ikke blev oprettet et gældsbrev, og intet blev aftalt vedrørende afvikling e.lign. En elementær forudsætning for, at der kan antages at være tale om et lån, må være, at der udvises vilje til at tilbagebetale lånet, og den foretagne pengeombytning kan ikke tages som et udtryk for noget sådant.

For så vidt angår synspunktet om, at selskabets avance ved handlen skulle være et formidlingshonorar, har Kammeradvokaten bl.a. bemærket, at dette må forudsætte, at det klagende selskab ikke anses at have været ejer af overskudsselskabet, hvilket ikke stemmer overens med de faktiske forhold, hvor det klagende selskab såvel retligt som faktisk har disponeret over overskudsselskabet. Det klagende selskab har dels indgået en købsaftale med G1 ApS, dels udtaget selskabets midler og disponeret over dem, og endelig har det indgået en aftale med F1 Holding ApS om salg af anparterne i H2 ApS.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter det for Landsskatteretten foreliggende materiale må det lægges til grund, at G1 ApS (efterfølgende H2 Holding ApS) fra en af dette selskabs egne konti overførte et beløb på 10.706.427 kr. svarende til H2 ApS' indestående af likvide midler ifølge regnskabet. Beløbet blev overført til en konto i det klagende selskabs navn, og det klagende selskab anvendte herefter størstedelen af beløbet til betaling af købesummen for anparterne i H2 ApS.

Retten finder, at det klagende selskab derved disponerede over H2 ApS' midler på en måde, der må betegnes som udlodning af disse midler, idet retten ikke finder, at der er grundlag for at anse selskabets hævning af midlerne for et lån. Der er herved bl.a. henset til, at midlerne ikke blev indsat på en konto i H2 ApS' navn, men i det klagende selskabs navn, og til at der ved den efterfølgende overdragelse af anparterne i H2 ApS til F1 Holding ApS fortsat ikke skete nogen reel indfrielse af et sådant lån, idet der ved denne transaktion ikke skete nogen indsættelse af midler på en konto i H2 ApS's navn.

Den påklagede ansættelse vil således være at stadfæste.

H e r e f t e r   b e s t e m m e s:

Indkomsten forhøjet med maskeret udlodning i forbindelse med salg af datterselskab efter "brutto metoden", 10.706.427 kr., jf. LL § 16 A, stk. 1, idet alene 66% heraf er medregnet, jf. SEL § 13, stk. 4, 7.066.241 kr.,




Stadfæstes

...

Under sagen, der er anlagt den 25. april 2000, har sagsøgeren, H1 Holding ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgeren ikke har modtaget nogen udlodning efter ligningslovens § 16 A fra H2 ApS (reg.nr. ...2) i skatteåret 1994/1995.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Vedrørende anpartsoverdragelsesaftalen af 24. marts 1993 tilføjes til det, der er citeret i Landsskatterettens kendelse, at det i § 5 yderligere hedder:

"5.7. Det er mellem parterne aftalt, at når bankindeståelserne jfr. pkt. 5.3. og 5.4. er udvekslet, er det sælgers pengeinstitut, der på afviklingsdagen først overfører midlerne til købers pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank."

Udover det i Landsskatterettens kendelse anførte fremgår bl.a. følgende:

I en erklæring af 24. marts 1993, udarbejdet af Revisionsfirmaet R1 og stilet til direktør JJ, L A/S, ...... vedrørende F1 Holding ApS' køb af H2 ApS er bl.a. anført:

" .....

Vi skal på given foranledning bekræfte, at de over for os har oplyst, at det er det købende selskabs intention at søge at udskyde den "latente" skat i selskabet H2 ApS på kr. 3.881.846 gennem foretagelse af skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver købt af selskabet, resp. i senere indkomstår at søge at udskyde/udligne nævnte latente skat gennem foretagelse af skattemæssige fradrag afledt af planlagte finansielle aktiviteter...

Gennemføres de ..... planlagte aktiviteter, er det vor opfattelse, at udskydelse i det pågældende indkomstår af det "latente" skattebeløb og udskydelse/udligning i et senere indkomstår i.h.t. nugældende skattelovgivning og -praksis vil kunne opnås. De af Dem foretagne beregninger ..... viser at moderselskabet F1 Holding ApS vil kunne opnå en avance ved en gennemførelse af forannævnte..."

Af skrivelse af 14. maj 1993 fra Revisionsfirmaet R1 til JJ fremgår bl.a. følgende:

"... vedrørende F1 Holdings køb af ovennævnte selskab, skal vi hermed erklære, at vi har set dokumentation for at selskabet ultimo marts 1993 har indkøbt afskrivningsberettigede aktiver for US $ 5.940.00..."

Af sagsøgerens årsregnskab for 1992/1993 fremgår af balancen pr. 1. oktober bl.a. følgende:

".....

 

1993

1992

Egenkapital

9.833.902

19.044

Garantiforpligtelser Datterselskabshensættelse
Hensættelser

0
21.800.000
21.800.000

194
0
194

....."

Af note til regnskabet fremgår, at datterselskabshensættelse angår koncernintern avance på goodwill, og at beløbet indtægtsføres i takt med datterselskabets afskrivning/realisering af den interne afhændede goodwill.

Af notater fra Advokatfirmaet KK fra oktober 1998 vedrørende Sankt Annæ Bank A/S' rolle og Den Danske Bank A/S's rolle som købers bank i selskabstømmerhandler fremgår bl.a., at F1 Holding ApS i en lang række tilfælde har været køber af selskaber, der er blevet tømt for midler.

A har forklaret, at han er direktør i H1 Koncernen, og at han ejer 35 % af aktiekapitalen i koncernen. Han var i 1993 kæreste med søsteren til ejerne af G1 ApS, EA og EB. EA og EB fortalte ham, at de kunne sælge H2 ApS til JJ, der havde tilbudt kurs 78 for skattekravene. Han var af den opfattelse, at han kunne få en højere kurs hos JJ, idet han vidste, at JJ flere gange havde givet kurs 85. Han kan ikke huske, hvorfra han vidste det. Han fik af EA og EB udleveret oplysninger om selskabet, og han henvendte sig herefter til en person ved navn BS, som var ansat hos JJ. Det resulterede i et tilbud fra JJ om at købe til kurs 85. Sagsøgeren skulle alene have et honorar for formidlingen af handlen, og det var ikke meningen, at sagsøgeren skulle blive ejer af H2 ApS. Der var to årsager til, at H2 ApS formelt blev overdraget til sagsøgeren først. Den ene var, at sagsøgeren havde haft et tab på en aktiehandel, som kunne modregnes i gevinsten på denne handel. Den anden var, at han ikke kunne lide at sige direkte til EA og EB, at sagsøgeren skulle have et honorar for formidlingen af handlen. Overdragelsesaftalen med G1 ApS indeholdt et bilag med en revisorerklæring, der havde en ordlyd svarende til den formulering, der fremgår af erklæringen fra revisor R1 af 14. maj 1993. Det var ham, der forlangte erklæringen af 24. marts 1993 fra JJs revisor, og han ville ikke skrive under på overdragelsesaftalen, før han fik erklæringen. Han fik overdragelsesaftalen mellem H1 Holding ApS og F1 ApS udleveret af JJ. Han lavede herefter overdragelsesaftalen mellem G1 ApS og H1 ApS ved at skrive aftalen fra JJ af. Det var af praktiske årsager, at de ikke oprettede en konto i H2 ApS' navn. Selskabet var jo solgt, inden det blev købt af sagsøgeren, og de likvide midler skulle straks videresendes. H1 Holding ApS foretog en datterselskabshensættelse i årsregnskabet for 1993, fordi selskabets aktiviteter blev overdraget til et nyt datterselskab. Det kan tages som udtryk for en forsigtig og redelig regnskabsførelse, da et salg til tredjemand, ville have indbragt mere end 21 millioner i good-will, hvorved egenkapitalen ville have været væsentligt højere.

Sagsøgeren har i første række gjort gældende, at sagsøgeren hverken ved købet af H2 ApS fra G1 ApS eller ved videresalget af selskabet til F1 Holding ApS modtog udlodning efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Sagsøgeren har anført, at sagsøgeren aldrig blev aktionær i selskabet og alene formidlede salget af selskabet, der i realiteten var et salg mellem G1 ApS og F1 Holding ApS. Formålet med, at sagsøgeren blev indsat som mellemled, var alene, at sagsøgeren kunne sikres et honorar for sin indsats og få mulighed for en skattemæssig udnyttelse af et realiseret aktietab, der kunne bringes til fradrag i formidlingshonoraret, der ved transaktionen fremstod som en aktiegevinst. Formidlingssynspunktet underbygges blandt andet af, at aftalen mellem sagsøgeren og G1 ApS reelt først blev indgået efter, at G1 ApS havde solgt til F1 Holding ApS. Endelig indeholdt aftalen mellem sagsøgeren og G1 ApS en revisorerklæring vedrørende F1 Holding ApS, hvilket også kan tages som udtryk for, at det ikke var sagsøgerens hensigt, at sagsøgeren skulle blive ejer af selskabet.

Sagsøgeren har yderligere anført, at selv om det antages, at sagsøgeren blev ejer af selskabet, så har sagsøgeren i realiteten ikke modtaget en maskeret udlodning. Realiteteten ved overdragelsen fra G1 ApS til sagsøgeren var, at sagsøgeren indtrådte i det lån, overskudsselskabet havde ydet G1 ApS i forbindelse med dets overtagelse af overskudsselskabets aktiviteter. Gældsforholdet blev udlignet i forbindelse med overdragelsen af overskudsselskabet til F1 Holding ApS. Såfremt det ikke kan lægges til grund, at der var tale om et lån, er der alligevel ikke tale om udlodning, da sagsøgeren allerede efter to dage sendte selskabets midler videre til F1 Holding ApS.

Sagsøgeren har i anden række gjort gældende, at det vil være i strid med lighedsgrundsætningen, såfremt sagsøgeren bliver beskattet efter ligningslovens § 16 A, stk. 1. I en lang række andre handler med overskudsselskaber er udveksling af ydelser sket på samme måde som i nærværende sag, uden at det har ført til en beskatning af sælger. En eventuel udlodningsbeskatning skal ske hos køber, og køber i nærværende sag er F1 Holding ApS.

Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøgeren ved sine dispositioner har overført selskabets midler til sig og har anvendt disse til betaling af købesummen, hvilket må anses som en udlodning, der er skattepligtig i henhold til ligningslovens §16 A, stk. 1.

Sagsøgte har bestridt, at sagsøgeren alene var formidler af et salg af selskabet fra G1 ApS til F1 Holding ApS. Sagsøgeren blev ejer af selskabet, og sagsøgeren disponerede såvel retligt som faktisk over dette. Sagsøgeren var derfor ikke alene formidler, men handlede i eget navn og for egen regning.

Sagsøgte har endvidere bestridt som udokumenteret, at de gennemførte dispositioner udgjorde et udlån fra selskabet til sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke dokumenteret at have indgået nogen låneaftale med selskabet, hvorved vilkår vedrørende sikkerhed, rente, tilbagebetaling m.v. blev fastlagt. Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret at have haft vilje til at tilbagebetale et lån til selskabet.

Sagsøgte har anført, at den omstændighed, at sagsøgeren overførte et beløb svarende til selskabets midler til F1 Holding ApS, ikke kan føre til, at sagsøgeren ikke skal udlodningsbeskattes. Udlodningen skete allerede, da sagsøgeren modtog selskabets midler og anvendte disse til betaling af købesummen. Hertil kommer, at overførslen til F1 Holding ApS ikke førte til en retablering af selskabets midler.

Sagsøgte har endelig bestridt, at det er i strid med lighedsgrundsætningen, såfremt sagsøgeren bliver udlodningsbeskattet i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det er i overensstemmelse med praksis, at køberen af overskudsselskabet udlodningsbeskattes, når køberen modtager selskabets midler og anvender disse.

Landsrettens begrundelse og resultat:

Sagsøgeren fik i henhold til aftalen af 24. marts 1993 overdraget H2 ApS, og sagsøgeren disponerede herefter retligt over selskabet ved at videresælge det til F1 Holding ApS. Efter direktør As forklaring var en af årsagerne til, at selskabet ikke blev overdraget direkte til F1 Holding ApS fra den oprindelige sælger, at sagsøgeren alene som ejer kunne få sin fortjeneste ved videresalget til at udgøre aktieudbytte, hvilket sagsøgeren kunne udnytte skattemæssigt. På denne baggrund er det ikke ved As forklaring godtgjort, at sagsøgeren alene handlede som formidler af salget, således at der i realiteten var tale om et salg mellem G1 ApS og F1 Holding ApS. Det lægges herefter til grund, at sagsøgeren ved aftalen af 24. marts 1993 blev ejer af selskabet.

Spørgsmålet er herefter, om de transaktioner, sagsøgeren foretog inden overdragelsen til F1 Holding ApS, kan karakteriseres som udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 1. Det lægges i denne forbindelse til grund, at sælgeren, G1 ApS, til sagsøgeren overførte et beløb svarende til overskudsselskabets likvide midler, inden sagsøgeren afregnede købesummen til G1 ApS med størstedelen af dette beløb. Der er i sagen ingen dokumenter eller andre faktiske oplysninger, der godtgør, at overførslen til sagsøgeren af det beløb, der svarede til overskudsselskabets likvide midler, skulle være udtryk for et lån til sagsøgeren. Det lægges derfor til grund, at sagsøgeren afregnede købesummen for selskabet med selskabets egne midler. En sådan disposition over selskabets midler må anses som en udlodning af disse. Herefter og da skattepligten efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, indtrådte på det tidspunkt, hvor sagsøgeren disponerede over selskabets midler til betaling af købesummen, findes det uden betydning, at sagsøgeren senere overdrog selskabet og selskabets midler til F1 Holding ApS. Da sagsøgeren endvidere ikke har godtgjort, at en beskatning af sagsøgeren som køber af et overskudsselskab vil være i strid med tidligere praksis og dermed lighedsgrundsætningen, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagens omkostninger for landsretten skal sagsøgeren, H1 Holding ApS, betale til sagsøgte, Skatteministeriet, med 80.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.