Dato for udgivelse
31 Oct 2001 09:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. september 2001
SKM-nummer
SKM2001.468.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-2-1943-0251
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Værdiansættelse, aktier og anparter
Resumé

Medarbejdere i et selskab tegnede i 1993 nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier, som sammen med 2 mio. kr. fondsaktier tildelt i 1995 har været båndlagt til ultimo 1998. Børskursen ultimo 1998 kunne ikke anvendes som anskaffelsessum for fondsaktierne ved salg efter båndlæggelsesperiodens udløb.

Reference(r)

§ 19, stk. 3 og 4 i lov nr. 421 af 25. juni 1993


A A/S’s klage til Landsskatteretten vedrører en af Ligningsrådet afgiven bindende forhåndsbesked af 25. januar 2000.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

"

  1. Knytter der sig en anskaffelsessum svarende til børskurs ultimo 1998 til såvel moderaktier, udstedt den 19. maj 1993, som fondsaktier udstedt i 1995 – ved opgørelse af avance/tab i forbindelse med afståelse efter båndlæggelsesperiodens udløb ? (ultimo af 1998).
  2. I tilfælde af benægtende besvarelse af spm. 1 ønskes det afgjort, om betingelserne for i stedet at anvende værdien den 19. maj 1993, svarende til en af Ligningsrådet godkendt kurs på 2.338 i henhold til en bindende forhåndsbesked af 9. november 1994, er opfyldt for så vidt angår moderaktierne ?
  3. Ligningsrådet har svaret således:

    Ad 1) Nej.

    Ad 2) Ja."

    Klagen til Landsskatteretten vedrører alene besvarelsen af spørgsmål 1.

    Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet forud for tegningen af nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier i 1993 havde en aktiekapital på nom. 40 mio. kr. (nom. 33.412.200 kr. A-aktier og nom. 6.587.800 kr. B-aktier). Aktierne i selskabet var købt i 1992 af ledergruppen og passive investorer.

    I 1993 blev aktiekapitalen udvidet med nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier (A-aktier) til nom. 42 mio. kr. Der var tale om bindende tegning af aktier i selskabet til kurs 105 i tegningsperioden fra 12. maj til 19. maj 1993 (med meddelelse fra selskabet om tildeling af aktier af hensyn til eventuel overtegning den 4. juni 1993), og båndlæggelsen, som skete i bank, vedvarede til den 31. december 1998. Ordningen var forinden tegningen godkendt som en medarbejderaktieordning efter ligningslovens dagældende § 7 A, stk. 1, af de stedlige skattemyndigheder den 12. marts 1993. Bestyrelsen var på ekstraordinær generalforsamling den 27. november 1992 bemyndiget til inden den 31. august 1993 at forhøje aktiekapitalen med de nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier, og tegningsprocedurens gennemførelse blev godkendt af selskabets bestyrelse på møder den 24. juni 1993 og den 27. august 1993. Til sikring af båndlæggelsen oprettede banken umiddelbart efter aktiebrevenes trykning et spærret depot. De nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier blev tegnet af mere end 300 medarbejdere, idet den enkelte maksimalt kunne tegne nom. 9.000 kr.

    På generalforsamling den 4. december 1995 blev selskabets aktiekapital som led i forberedelserne til en børsintroduktion udvidet dels med nom. 6 mio. kr. til nom. 48 mio. kr. i forbindelse med udnyttelse af warrants udstedt i 1992 til 5 af selskabets nøglepersoner, dels med fondsaktier i forholdet 1:1 fra nom. 48 mio. kr. til nom. 96 mio. kr. (nom. 70.824.400 kr. A-aktier og nom. 25.175.600 kr. B-aktier. Stykstørrelsen blev samtidig ændret fra 100 kr. til 20 kr.

    De nom. 2 mio. kr. fondsaktier, som blev tildelt i 1995 på grundlag af de nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier tegnet i 1993, er som moderaktierne båndlagt til udgangen af 1998. Børskursen for aktierne i selskabet var ved udgangen af 1998 265 pr. 20 kr.´s aktier svarende til en værdi for de i alt nom. 4 mio. kr. aktier på 53 mio. kr. Heraf repræsenterede en aktiepost på nom. 18.000 kr. 238.500 kr.

    En engelsk koncern opkøbte i foråret 1999 via et nyerhvervet dansk holdingselskab en betydelig kapitalandel, og med et ejerskab på mere end 90 % af kapitalen blev de resterende aktionærer tvangsindløst i sommeren 1999 til kurs 425 pr. 20 kr.´s aktie. Sidste børsnoteringsdag var den 13. juli 1999.

    Ligningsrådet har i 1994 truffet afgørelse i to bindende forhåndsbeskeder vedrørende aktier i det klagende selskab. I den ene afgørelse, som er offentliggjort i TfS 1994.448, fandt Ligningsrådet, at § 19, stk. 4, 1. pkt. i lov nr. 421 af 25. juni 1993 – ved afståelse efter båndlæggelsesperiodens ophør - kan anvendes for de i 1993 tegnede nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier. Den skattepligtige må dog ikke i båndlæggelsesperioden tegne nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi, jf. § 12 i lov 1117 af 22. december 1993. § 19, stk. 4, 1 pkt. fandtes anvendelig, uanset at den egentlige båndlæggelse først blev effektueret efter den 19. maj 1993, idet der blev lagt afgørende vægt på, at der var indgået en bindende aftale om såvel erhvervelse som båndlæggelse af medarbejderaktierne. I den anden afgørelse, j. nr. 04/94-4286-00022, fandt Ligningsrådet, at handelsværdien den 19. maj 1993 af aktierne i selskabet, som på daværende tidspunkt havde en aktiekapital på nom. 42 mio. kr., kan ansættes til kurs 2.338 i relation til § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som alene kan anvendes ved minoritetsaktionærers salg af aktier, der har været ejet i 3 år eller mere. Kurs 2.338 svarede til en samlet værdi for de i alt nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier på 46.760.000 kr. Heraf repræsenterede en aktiepost på nom. 9.000 kr. 210.420 kr.

    I den af sagen omhandlede bindende forhåndsbesked af 25. januar 2000 har Ligningsrådet som svar på spørgsmål 1 fundet, at § 19, stk. 4. 1. pkt. i lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke kan anvendes for de nom. 2 mio. kr. fondsaktier, som er tildelt i 1995 vedrørende de i 1993 tegnede medarbejderaktier. Som svar på det herefter stillede spørgsmål 2 har Ligningsrådet fundet, at § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 - og dermed kurs 2.338 som værdi pr. 19. maj 1993 – kan vælges anvendt for de nom. 2 mio. kr. moderaktier, som er tegnet i 1993, idet der i øvrigt er henvist til TfS 1996.188, 2. led.

    Ligningsrådets svar på spørgsmål 1 – som klagen til Landsskatteretten vedrører - var i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens indstilling i sagen. Som begrundelse for besvarelsen af dette spørgsmål er der vedrørende den tidsmæssige rækkevidde af § 19, stk. 4, henvist til, at bestemmelsen efter lovteksten alene omhandler medarbejderaktier, der er båndlagt den 19. maj 1993. Der er endvidere henvist til, at det af cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 til aktieavancebeskatningsloven, pkt. 5.3., fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse på alle aktier (herunder også fondsaktier), der den 19. maj 1993 er båndlagt i medfør af den pågældende ordning, og at fondsaktier i relation til bestemmelsen anses for anskaffet ved erhvervelsen af den pågældende fondsaktie, således at en medarbejder, der den 19. maj 1993 eller herefter har erhvervet fondsaktier, skal anvende den faktiske anskaffelsessum ved avanceopgørelsen, uanset at den pågældende fondsaktie knytter sig til en moderaktie, der er erhvervet inden den 19. maj 1993. Der er i øvrigt henvist til, at Departementet i TfS 1996.188 har udtalt sig i overensstemmelse hermed, og at dette standpunkt er fastholdt af Departementet i notat af 1. november 1999.

    I Departementets notat af 1. november 1999, hvori der omtales afgørelsen i TfS 1996.188, udtales bl.a.:

    "Baggrunden for afgørelsen var, at et synspunkt, hvorefter også fondsaktier, som efter 19. maj 1993 tildeles en medarbejder, er omfattet af reglen, er svært forenelig med lovteksten. I denne anføres således, at reglen gælder aktier, som "er båndlagt den 19. maj 1993". Senere tildelte fondsaktier eksisterede ikke den 19. maj 1993, og kunne derfor ikke være båndlagt denne dato.

    Departementet var ved afgørelsen bevidst om, at reglen på denne måde bevirker, at en del af værdistigningen i båndlæggelsesperioden beskattes.

    Om det er i overensstemmelse med lovens hensigt er ikke utvivlsomt, men en fortolkning, som giver adgang til at anvende værdien ved båndlæggelsens ophør for fondsaktier tildelt efter 19. maj 1993, må anses for at være uforenelig med lovteksten. At fortolke lovteksten således – i en form for logisk strid med formuleringen – kræver stærke holdepunkter i forarbejderne. Disse nævner intet om fondsaktier, der tildeles medarbejderen efter 19. maj 1993. Forarbejderne leverer således ikke de fornødne holdepunkter.

    Selv om fortolkningen næppe kan siges at føre til urimelige resultater, vil den således næppe kunne forsvares juridisk."

    Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at spørgsmål 1 besvares bekræftende, idet det er gjort gældende, at overgangsreglen i § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, som er anset at kunne anvendes på moderaktierne tegnet i 1993, jf. TfS 1994.448, også kan anvendes på fondsaktierne tildelt i 1995.

    Der er tale om medarbejderaktier, der er godkendt og båndlagt efter ligningslovens § 7 A, og samtlige aktier har været båndlagt til den 31. december 1998, jf. de stedlige skattemyndigheders tilladelse af 12. marts 1993. Efter de til og med den 18. maj 1993 gældende aktieavancebeskatningsregler - om minoritetsaktionærers afståelse efter 3 års ejertid - kunne samtlige aktier være afstået skattefrit ved båndlæggelsesperiodens ophør.

    Som led i skattereformen i 1993 blev som en særlig gunstig overgangsregel for medarbejderaktieordninger vedtaget § 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993. I bemærkningerne til bestemmelsen (L 289 fremsat den 19. maj 1993) anføres:

    "Der foreslås i § 19, stk. 4, en særlig lempelig overgangsregel for medarbejderaktier, som indgår i en godkendt medarbejderaktieordning efter ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993. Overgangsreglen gælder dog ikke, hvis der er tale om hovedaktionæraktier.

    Det foreslås for sådanne aktier, at fortjeneste og tab vedrørende perioden frem til båndlæggelsens ophør behandles som hidtil. Det vil sige, at fortjenester ikke beskattes, og at tab ikke kan fradrages eller modregnes i andre fortjenester, når afståelse finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen.

    Dette sikres ved, at den skattepligtige med henblik på opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse kan anvende aktiens handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for den faktiske anskaffelsessum. … "

    Der står intet i lovmotiverne om, at retstilstanden skal være en anden, såfremt der er udstedt fondsaktier den 19. maj 1993 eller senere. På baggrund af de klare lovmotiver, hvorefter det har været lovgivers mening, at medarbejderaktier båndlagt før den 19. maj 1993 kunne sælges skattefrit ved båndlæggelsesperiodens udløb, kan Ligningsrådet ikke foretage en indskrænkende fortolkning til skade for medarbejderne i det klagende selskab.

    En fondsaktie anses også for erhvervet samtidig med moderaktien, jf. aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3 og § 6, stk. 4, og teknisk knytter fondsaktien sig således til den moderaktie, som blev anskaffet før den 19. maj 1993. Dette må igen medføre, at hele aktiebeholdningen må anses for anskaffet før den 19. maj 1993. Alle medarbejderaktierne findes derfor at skulle tillægges anskaffelsessum svarende til børskursen pr. 31. december 1998.

    Overgangsreglen i § 19, stk. 4, skal opfattes som lex specialis sammenlignet med de generelle regler i aktieavancebeskatningsloven. Det findes ikke at have støtte i forarbejderne til bestemmelsen, når det i cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994 til aktieavancebeskatningsloven, under punkt 5.3., afsnit 4 anføres: "I relation til § 19, stk. 4 i lov nr. 421 af 25. juni 1993 anses fondsaktier … for anskaffet ved erhvervelsen af de pågældende fondsaktier …. . Har medarbejderen den 19. maj 1993 eller herefter erhvervet fondsaktier …, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes ved avanceopgørelsen, uanset at de pågældende fondsaktier … knytter sig til moderaktier, der er erhvervet inden den 19. maj 1993".

    Anvendelse af fondsaktier ændrer ikke på selskabets indre værdi, og medarbejderen har ikke haft indflydelse på fondsaktieemissionen. Der er i klageskrivelsen til Landsskatteretten vist eksempler til anskueliggørelse af uhensigtsmæssigheden af, at overgangsreglen i § 19, stk. 4, ikke findes anvendelig.

    Told- og Skattestyrelsen har indstillet Ligningsrådets svar på spørgsmål 1 stadfæstet. Der er henvist til, at overgangsbestemmelsen i 19, stk. 4, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 efter sin ordlyd forudsætter, at aktierne var båndlagt den 19. maj 1993, hvilket ikke var tilfældet for de i 1993 udstedte fondsaktier, der ikke eksisterede i 1993. En fortolkning, der går imod lovens ordlyd, kræver faste holdepunkter i forarbejderne, hvilket ikke findes at være tilfældet i den konkrete sag. Endvidere fremgår af det nu ophævede cirkulære nr. 137 af 19. juni 1993, pkt. 5.3. (indarbejdet i Ligningsvejledningen fra 1999), at har medarbejderen den 19. maj 1993 eller senere erhvervet fondsaktier, skal den faktiske anskaffelsessum anvendes ved avanceopgørelsen, uanset at de pågældende fondsaktier knytter sig til moderaktier erhvervet inden den 19. maj 1993. På samme måde fremgår klart af Departementets udtalelse offentliggjort i TfS 1996.188, at fondsaktier tildelt efter den 19. maj 1993 ikke er omfattet af overgangsbestemmelsen.

    Landsskatteretten udtaler:

    I forbindelse med ændringen af aktieavancebeskatningsloven ved lov nr. 421 af 25. juni 1993 bestemmes i lovens § 19, stk. 3, 1. pkt., at skattepligtige - som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab efter aktieavancebeskatningslovens § 6, og som ikke ville have været omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 2a - 3 eller kursgevinstloven - ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved en senere afståelse af de pågældende aktier kan anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Ifølge 4. pkt. gælder dette dog kun, hvis aktien afstås tre år eller mere efter erhvervelsen.

    I lovens § 19, stk. 4, 1. pkt. bestemmes, at i tilfælde, hvor lovens § 19, stk. 3, 1. pkt., kan anvendes for medarbejderaktier i en ordning, som er godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som i henhold hertil er båndlagt den 19. maj 1993, kan den skattepligtige ved opgørelse af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne efter båndlæggelsens ophør anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen. Ifølge § 19, stk. 4, som ændret ved lov nr. 1117 af 22. december 1993, § 12, bortfalder retten til at anvende reglen i 1. pkt., såfremt den skattepligtige i båndlæggelsesperioden tegner nye aktier til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi.

    Det bemærkes, at Ligningsrådet tidligere i afgørelsen offentliggjort i TfS 1994.448 har tiltrådt, at de nom. 2 mio. kr. medarbejderaktier i det klagende selskab, som er tegnet i 1993, er omfattet af overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 4, 1. pkt. Det må derfor lægges til grund, at uenigheden alene vedrører, om den pågældende overgangsbestemmelse kan anvendes vedrørende de nom. 2 mio. kr. fondsaktier, som er tildelt i 1995.

    Ved afgørelsen af dette spørgsmål må det lægges til grund, at de pågældende fondsaktier, uanset at disse efter bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 5, stk. 3 og § 6, stk. 4, anses for erhvervet samtidig med de i 1993 tegnede moderaktier, rent faktisk ikke eksisterede før tildelingen i 1995.

    For fondsaktierne kan derfor ikke anvendes overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, 1. pkt., som efter sin ordlyd forudsætter, at der er tale om aktier, som eksisterede den 18. maj 1993, jf. herved bl.a. ordene "Skattepligtige som ved en eventuel afståelse af deres aktier den 18. maj 1993", ligesom kursen pr. 19. maj 1993 for aktierne i det klagende selskab på 2.338 også er beregnet med udgangspunkt i selskabets aktiekapital forinden udvidelsen med fondsaktier. Ligeledes kan fondsaktierne ikke anses for båndlagt den 19. maj 1993. Det findes i denne forbindelse uden betydning, at betingelsen om båndlæggelse af tildelte fondsaktier knyttet til de tegnede medarbejderaktier fremgår af godkendelsen som en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens dagældende § 7 A.

    På denne baggrund kan retten tiltræde Ligningsrådets svar på spørgsmål 1, hvorefter bestemmelsen i § 19, stk. 4, 1. pkt. efter sin ordlyd ikke kan anvendes på de i 1995 tildelte fondsaktier i det klagende selskab, således at børskursen ultimo 1998 ikke kan anvendes for disse aktier.

    For så vidt det i lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen (L 289 fremsat den 19. maj 1993) bl.a. hedder: ".. fortjenester og tab vedrørende perioden frem til båndlæggelsens ophør behandles som hidtil. Det vil sige, at fortjenester ikke beskattes, og tab ikke kan fradrags eller modregnes i andre fortjenester, når afståelse finder sted tre år eller mere efter erhvervelsen", skal det i øvrigt bemærkes, at det tillige fremgår af bemærkningerne, at der er tale om en overgangsordning for medarbejderaktier, som var båndlagt den 19. maj 1993, jf. også bemærkningerne til § 12 i lov nr. 1117 af 22. december 1993 (L 80 fremsat den 18. november 1993). I øvrigt vil en fortolkning af § 19, stk. 4, 1. pkt., hvorefter denne bestemmelse anses for anvendelig på de i 1995 tildelte fondsaktier, samtidig med, at der efter bestemmelsen i § 19, stk. 3, 1. pkt. for moderaktierne tegnet i 1993 kan vælges anvendt værdien pr. 19. maj 1993, ved afståelse af aktierne efter båndlæggelsesperiodens udløb ultimo 1998 - i strid med bestemmelsens formål – kunne resultere i skattefrihed for fortjeneste udover værdistigningen indtil båndlæggelsesperiodens udløb.

    Ligningsrådets svar på spørgsmål 1 i den bindende forhåndsbesked af 25. januar 2000 stadfæstes derfor.

    skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter