Dato for udgivelse
11 Dec 2001 14:08
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. oktober 2001
SKM-nummer
SKM2001.608.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
II 401/2000
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Kurtage, fradrag, realrenteafgiftsberegning, realrenteafgiftsgrundlaget
Resumé

Administrativ praksis, hvorefter udgifter til kurtage ved køb og salg af obligationer i pensionsdepot ikke blev medregnet ved opgørelsen af anskaffelses- og afståelsessummen efter realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4, er forenelig med lovens ordlyd og har afgørende støtte i dens forarbejder.

Reference(r)

Realrenteafgiftsloven § 4, stk. 4 (dagældende)
Realrenteafgiftsloven § 10, stk. 3, litra c (dagældende).


Parter:
A
(advokat Peter Dyhr)
mod
Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat H.C. Vinten)

Tidligere instans:
Østre Landsrets dom af 21. august 2000, 17. afdeling.

Afsagt af dommerne:
Hornslet, Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard og Jytte Scharling.

Appellanten, A, har gentaget sin påstand.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Under Folketingets behandling af forslaget til lov om en realrenteafgift af visse pensionskapitaler m.v. foreslog ministeren for skatter og afgifter bl.a. følgende ændring af forslagets § 10, stk. 3, litra c (Folketingstidende 1982-83, tillæg B, spalte 1791):

"21) I stk. 3, litra c, indsættes efter "med 0,1": ", idet denne sum nedsættes med 0,03 procentpoint"."

Det hedder i bemærkningerne til forslaget, der senere blev vedtaget, bl.a. (tillæg B, spalte 1805):

"Til nr. 21

Det foreslås ved beregningen af afkastprocenten at tage hensyn til udgifterne til kurtage ved køb af obligationer.

Ved køb på Københavns Fondsbørs betales en kurtage på 1 promille af kursværdien ved køb for mere end 3 mill. kr. og 1½ promille ved mindre køb. Dette skønnes i gennemsnit at modsvare en nedsættelse af afkastprocenten for obligationer på 0,03 procentpoint, hvilket der ikke er taget hensyn til i lovforslaget. Det er imidlertid fundet rimeligt at korrigere herfor ved beregningen af de afkastprocenter, der benyttes ved udregningen af afgiftssatserne."

Til brug for Højesteret er der tilvejebragt yderligere oplysninger.

Højesterets bemærkninger:

Højesteret finder, at den administrative praksis, der har været fulgt siden realrenteafgiftslovens gennemførelse i 1983, er forenelig med lovens ordlyd og har afgørende støtte i dens forarbejder, navnlig vedrørende den under lovens tilblivelse skete ændring af § 10, stk. 3, litra c.

Da der ikke i øvrigt er anført noget, der kan føre til at tilsidesætte denne praksis, stadfæster Højesteret dommen.

Thi  kendes  for  ret:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal appellanten, A, betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse.