Fortjeneste og tab på udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter samme regler som aktier, jf. ABL § 20 (lovbek. nr. 89 af 25. januar 2010).

Det gælder også efter vedtagelsen af lov nr. 525 af 12. juni 2009, og efter vedtagelsen af lov nr. 724 af 25. juni 2010.

Ny tekst startDen tidligere regel i ABL § 3, nr. 3, hvorefter omsættelige investeringsforeningsbeviser altid blev anset for børsnoterede, er dog ophævet ved § 1, nr. 2, i lov nr. 462 af 12. juni 2009. Der er til gengæld indsat en regel i ABL § 13, stk. 3, om, at tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser altid behandles efter reglerne i ABL § 13 A, dvs. reglerne om tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, se afsnit S.G.3.1.2.2. Gevinst på investeringsforeningsbeviser, der er omfattet af ABL § 20, skal derimod kun behandles efter reglerne om gevinst på aktier, der er optaget på et reguleret marked, hvis investeringsforeningsbeviset rent faktisk er optaget til handel på et reguleret marked.Ny tekst slut

Ny tekst startDet betyder blandt andet, at tab på omsættelige investeringsforeningsbeviser, omfattet af ABL § 20, er kildeartsbegrænset efter samme regler som tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, se afsnit S.G.3.1.2 (uanset om investeringsforeningsbeviserne rent faktisk er optaget til handel på et reguleret marked ej). Gevinst på investeringsforeningsbeviser, omfattet af ABL § 20, men som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, skal derimod behandles efter reglerne om gevinst på aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Kildeartsbegrænsede tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og kildeartsbegrænsede tab på investeringsforeningsbeviser, der skal behandles efter de almindelige regler i ABL for aktier (uanset om investeringsforeningsbeviserne er optaget til handel på et reguleret marked eller ej), kan derfor ikke modregnes i udbytter fra eller gevinster på aktier eller på de nævnte investeringsforeningsbeviser, hvis de sidstnævnte aktier eller investeringsforeningsbeviser ikke er optaget til handel på et reguleret marked.Ny tekst slut

Reglerne i ABL § 20 gælder ikke for fortjeneste og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser m.v., der er udstedt af et investeringsselskab, jf. ABL § 19 samt afsnit S.G.9.

Se den juridiske vejledning DJV Subjektiv skattepligt afsnit C.D.1.1.10.10 om, hvornår en akkumulerende investeringsforening er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Investeringsforeningers skattemæssige klassifikation fremgår af SKAT's hjemmeside i internettet - se www.skat.dk - Rådgiver - Juridiske vejledninger - Årets skattemæssige klassifikation og afkast fra investeringsforening-/ selskab Ny tekst start2010 indberetningen 2011.Ny tekst slut

Ny tekst startVedrørende den skattemæssige behandling af erstatninger fra banker til kunder, se styresignal af 31. august 2010 (SKM2010.529.SKAT). Ny tekst slut

Når foreningen ændrer status Hvis en bevisudstedende akkumulerende forening ændrer skattemæssig status, uden at foreningen opløses, skal medlemmernes andele af foreningen anses for afstået på det tidspunkt, som ændringen har virkning fra, til handelsværdien på dette tidspunkt, jf. ABL § 33 stk. 1. Ny tekst startVed skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges aktier og andele m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt.Ny tekst slut Indløsning af samtlige medlemmer i en investeringsforening sidestilles med opløsning med heraf følgende beskatning.

Ny tekst startVedrørende statusskift for skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab, se ABL § 33, stk. 7-9.Ny tekst slut

Det bemærkes, at ABL § 33 ændret ved § 3 nr. 12 i lov nr. 724 af 25. juni 2010. De nye regler, Ny tekst startder er anført ovenforNy tekst slut, har virkning fra den 1. januar 2011, jf. den nævnte lovs § 20, stk. 7. Ny tekst startEfter de tidligere gældende regler blev ændring af en akkumulerende forening, omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 5 a, til en udloddende forening normalt ikke anset for en ændring af skattemæssig status, jf. ABL § 33, stk. 3 i den før lov nr. 724 af 25. juni 2010 gældende formulering. Vedrørende de tidligere gældende regler henvises i øvrigt til LV Selskaber og aktionærer, 2010-2, afsnit S.G.15.Ny tekst slut

Ved statusændring, der medfører overgang til beskatning efter ABL § 19 om investeringsselskaber, henvises til afsnit S.G.9.