Dato for udgivelse
14 Nov 2001 13:35
SKM-nummer
SKM2001.530.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/01-4359-00143
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Køberetsaftaler, ændringer, formål, skattefri spaltning
Resumé

Bindende forhåndsbesked om et selskab, der ville indgå i en ophørsspaltning, der delte selskabet i to uafhængige selskaber. Medarbejdere, der havde køberetter i selskabet ville ikke blive afståelsesbeskattet ved gennemførsel af den forestående spaltning eller ved ændring af køberetsaftalerne, der medførte at de fremover ville kunne erhverve aktier i det øverste moderselskab i den koncern, de fremover ville være ansat i.

Reference(r)

Ligningsloven § 28
Ligningsvejledningen 2000 A.B.1.12


Ligningsrådet blev i en bindende forhåndsbesked spurgt, om det ville medføre beskatning af medarbejdere med køberetter omfattet af LL § 28, at selskabet indgik i en ophørsspaltning og i den forbindelse ændrede i køberetsaftalerne.

En koncern havde gennemført en medarbejderaktieordning, hvor man havde tildelt medarbejdere og ledende medarbejdere i koncernen køberetter. Man planlagde nu at gennemføre en skattefri ophørsspaltning, således at selskab A's beholdning af aktier i dets datterselskab B blev udspaltet til selskab B mod at aktionærerne i selskab A blev vederlagt med aktier direkte i selskab B. Selskab A's øvrige aktiviteter ville blive udspaltet til et nystiftet selskab, der ligeledes skulle hedde selskab A mod vederlag i aktier i dette nystiftede selskab. Herefter ville selskab A og selskab B være to uafhængige selskaber, hver med en række datterselskaber under sig.

Det var hensigten, at man ved fordelingen af aktiver og passiver i forbindelse med udarbejdelse af spaltningsplanen lod forpligtelsen til at opfylde køberetsaftalerne følge med over i medarbejdernes arbejdsgiverselskaber, henholdsvis moderselskabet for arbejdsgiverselskabet. Medarbejderne vil således efter spaltningen kunne rette deres krav i henhold til køberetsaftalerne imod selskab A eller selskab B, alt efter hvilket af de to selskaber, der var øverste moderselskab for det selskab, hvori medarbejderne var ansat.

Der var i køberetsaftalerne taget stilling til, at såfremt en køberet blev helt eller delvist udnyttet efter fusion, likvidation eller spaltning af eller lignende ændring af kapitalstrukturen i selskab A, ville medarbejderne ved udnyttelsen modtage aktier i selskabet, aktier i et andet selskab eller andre rettigheder eller aktiver, som en person, der havde købt aktier i selskabet umiddelbart før den nævnte begivenhed ville have været i besiddelse af på tidspunktet for køberettens udnyttelse.

Denne bestemmelse ville i forbindelse med den påtænkte spaltning medføre, at medarbejdernes køberetter vil blive erstattet med køberetter til aktier i selskab A og B efter samme fordeling som hos dets eksisterende aktionærer.

De påtænkte ændringer i køberetterne

Man ønskede nu at ændre køberetsaftalerne, således at de enkelte medarbejderes krav i henhold til deres køberetter fremover skulle rette sig mod deres fremtidige arbejdsgiverselskab henholdsvis dettes øverste moderselskab. Ændringen var valgfri for medarbejderen. Medarbejderne ville således ved udnyttelse af køberetsaftalerne modtage aktier i deres arbejdsgiverselskab, hhv. dettes øverste moderselskab.

De påtænkte ændringer havde efter rådgivers oplysninger til formål at give medarbejderne mulighed for at fravælge køberetter til aktier i et selskab, som de ikke længere havde nogen tilknytning til, således at medarbejderens incentive i kraft af køberetsaftalen fulgte af udviklingen i børskursen i det moderselskab, hvortil den pågældende fremtidigt ville være knyttet.

Man spurgte nu om den påtænkte spaltning eller de beskrevne ændringer i køberetsaftalerne ville medføre afståelsesbeskatning af medarbejderne med køberetter.

Ligningsrådets afgørelse og begrundelse

Spaltningen

Ved bedømmelsen af, om den påtænkte spaltning medfører en væsentlig ændring af køberetsaftalerne, således at disse skal betragtes som afstået, må der tages udgangspunkt i den succession, der sker ved den skattefri spaltning.

Der må i den forbindelse sondres mellem aktier, der repræsenterer et medejerskab af selskabet og køberetter, der udtrykker en ret til senere at opnå dette.

Indehavere af aktiekøberetter er ikke knyttet til selskabet som egentlige selskabsdeltagere, og køberetterne må derfor betragtes som almindelige civilretlige aftaler om fremtidigt køb af et aktiv af selskabet. Fusionsskattelovens bestemmelser om aktionærers succession ved spaltning er derfor ikke af betydning i det konkrete tilfælde.

Derimod indeholder aktieselskabsloven i § 136 en regel om universalsuccession ved spaltning af aktieselskaber. Det bestemmes her, at aktiver og passiver fordeles efter spaltningsplanen.

I den konkrete sag er spaltningsplanen endnu ikke udarbejdet, men det er oplyst, at det påtænkes at fordele køberetterne til det selskab, der fremover vil være arbejdsgiverselskab eller øverste moderselskab for de enkelte medarbejderes arbejdsgiverselskaber.

Efter Ligningsrådets opfattelse er aktiekøberetterne omfattet af den almindelige selskabsretlige universalsuccession, selvom der ikke er adgang til skattemæssig succession efter fusionsskattelovens regler. Den påtænkte spaltning vil således ikke medføre, at medarbejderkøberetterne anses for afstået i relation til ligningslovens § 28.

De beskrevne ændringer

Som udgangspunkt behandles personalegoder efter reglerne i ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4. Her er udgangspunktet, at en lønmodtager beskattes af et personalegode på det tidspunkt, hvor medarbejderen erhverver endelig ret hertil.

Undtaget fra disse bestemmelser er bl.a køberetter, som er omfattet af ligningslovens § 28. Efter denne bestemmelse beskattes medarbejderen først på det tidspunkt, hvor køberetterne afstås eller udnyttes. Udnyttes de aldrig, sker der således ingen beskatning.

I forhold til de af selskab A udstedte køberetter må det vurderes, om ændringerne i indholdet i aftalerne er af en sådan karakter, at der i skatteretligt henseende er tale om nye aftaler. Dette vil medføre afståelsesbeskatning af medarbejderne.

I forhold til de ledende medarbejdere, der efter spaltningen er ansat i koncernen under selskab B ændres køberetsaftalernes indhold på et vigtigt punkt, idet aftalen ikke længere skal opfyldes af den oprindelige aftalepart, selskab A, men derimod af selskab B.

Selskab A opløses ved spaltningen og et nyt selskab med samme navn stiftes. Disse to selskaber er principielt forskellige juridiske personer Derfor vil også de medarbejdere, der efter spaltningen er ansat i koncernen under selskab A kunne rette deres krav imod en anden juridisk person i forhold til, hvad der oprindeligt var aftalt.

Det må samtidigt bemærkes, at der i de oprindelige køberetsaftaler er taget stilling til, at medarbejderne blandt andet efter en spaltning skal stilles, som om de havde udnyttet køberetterne forud herfor.

Såfremt køberetterne var udnyttet forud for spaltningen, ville de enkelte medarbejdere forud for spaltningen være i besiddelse af aktier i selskab A. Ved spaltningen ville de derefter være blevet vederlagt med aktier i begge de fortsættende selskaber. Den påtænkte præcisering af køberetsaftalerne er således ikke indeholdt i de oprindelige aftaler.

Et af de væsentligste punkter i en aftale er parterne. Ud fra en streng aftaleretlig fortolkning må der således formentligt siges at være tale om en så væsentlig ændring i aftalernes indhold, at der efter omstruktureringen er tale om en ny køberetsaftale.

Overfor det strengt aftaleretlige udgangspunkt står formålet bag ligningslovens § 28. Grundideen bag bestemmelsen er at udskyde beskatningen til udnyttelses- eller afståelsestidspunktet, hvor det kan konstateres, at medarbejderne reelt har opnået en værditilførsel. Samtidigt har medarbejderen på dette tidspunkt mulighed for at finansiere den forfaldne skat ved afståelse eller udnyttelse af køberetten.

Et af formålene bag ligningslovens § 28 er at give selskaber mulighed for at aflønne deres medarbejdere på en måde, som knytter dem til selskabet, giver dem medindflydelse på deres egen arbejdsplads, og som øger deres incitament ved at give dem del i selskabets overskud. En væsentlig forudsætning for at bevare disse incitamenter, er at medarbejderen har en vis tilknytning til det selskab, han kan erhverve aktier i.

I det konkrete tilfælde vil medarbejderne i koncernen under selskab B efter spaltningen ikke have noget forhold til selskab A, da de to selskaber ved spaltningen ophører med at være koncernforbundne. På samme måde vil medarbejderne i koncernen under selskab A miste deres tilknytning til den del af den oprindelige koncern, der nu ligger under selskab B.

Den foreslåede ændring af køberetsaftalerne findes i den konkrete situation at være i særdeles god overensstemmelse med grundideerne bag ligningslovens § 28.

Det er Ligningsrådets opfattelse, at der i den konkrete sag ud fra en formålsbetragtning ikke skal statueres afståelse ved ændring af køberetsaftalernes indhold.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter