Dato for udgivelse
20 Dec 2001 18:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
28. juni 2001
SKM-nummer
SKM2001.648.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
B-2257-00
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Boafgift, plejebarn, bopæl, folkeregisteradresse
Resumé

Stadfæstelse af skifterettens kendelse om, at kærende ikke var plejebarn i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f´s forstand, idet kærende havde folkeregisteradresse og derved bopæl på en nærliggende kostskole og ikke hos "plejeforældrene".

Reference(r)

Boafgiftsloven § 1, stk. 2, litra f


Parter:
A (advokat Mads Thyregod)
mod
Boet efter B

Afsagt af dommerne:
Ebbe Christensen, Ulla Staal og Niels Boesen

A har påkæret Lyngby Skifterets kendelse af 4. juli 2000 (SKS nr. 41-721/98), hvorved skifterettens boafgiftsberegning af 21. januar 2000 i boet efter B blev fastholdt.

Kærende har principalt nedlagt påstand om, at boafgiften beregnes under anvendelse af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f), subsidiært påstået sagen hjemvist til skifteretten til fornyet beregning af boafgift under anvendelse af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f).

Told- og Skattestyrelsen, der er indtrådt i sagen til varetagelse af styrelsens partsbeføjelser, har nedlagt påstand om stadfæstelse.

Kæremålet har været mundtligt forhandlet.

I skrivelse af 9. januar 2001 fra ..... Kostskole har rektor NN anført:

"... at således som sagen foreligger oplyst for mig, var det almindelig praksis i perioden 1967 til 1975, at alle kostelever på ...... Kostskole blev tilmeldt folkeregisteret på skolens adresse. Dette skete af hensyn til kostelevernes mulighed for at søge læge- og tandlægehjælp."

Der er under sagen afgivet forklaring af kærende.

Kærende har om sine personlige og bopælsmæssige forhold forklaret i overensstemmelse sine skrivelser af 15. september 1999 og 1. februar 2000 til skifteretten, som i det væsentlige er gengivet i skifterettens kendelse. Han har yderligere forklaret, at han ikke opbevarede personlige effekter hos sin mor og kun overnattede 1-2 gange om året hos hende, efter at han var flyttet ind hos familien "B og C". Han opholdt sig på skolen fra mandag morgen til fredag eftermiddag og i øvrigt hos familien "B og C", men med skolens tilladelse var han også hos familien "B og C" i løbet af ugen. Han blev betragtet som en søn af familien og deltog som sådan i familiens ferier og fester. Efter 3. real i sommeren 1975 fortsatte han i 1. g på skolen, men som dagelev, idet skolen ikke havde kostelever i gymnasiet, og hans folkeregisteradresse blev herefter på ny ændret til at være hos familien "B og C". Han droppede dog hurtigt ud af 1. g og fik en læreplads, men efter sommeren 1976 begyndte han på studenterkursus og fortsatte med at bo hos familien "B og C", indtil han i oktober 1977 fik værelse på ..... Kollegiet 2 km fra familien "B og C" bopæl. Efter flytningen fra familien "B og C" var hans forhold til familien som et normalt forhold mellem forældre og børn, der er flyttet hjemmefra. Han mor lever stadig, men er fortsat syg og kan kun være sammen med andre mennesker i 1 time ad gangen. Det er korrekt, at D i 2-3 år også boede hos familien "B og C", mens han boede der, men han har ikke villet belemre hende eller andre med sine bopælsforhold så mange år tilbage i tiden.

Kærende

har navnlig gjort gældende, at han kun rent formelt var tilmeldt folkeregistret med ...... Kostskole som adresse. I sin fritid, ferier og lign. opholdt han sig hos familien "B og C", der boede ganske tæt ved kostskolen. Opholdet på kostskolen var et led i den samlede ordning for ham, og det må bero på tilfældigheder, at kostskolen til folkeregisteret blev angivet som hans adresse. Hans nære tilknytning til familien "B og C" og hans ophold samme sted må føre til, at hans bopæl naturligt må anses for at være hos familien og ikke på kostskolen. Fremgangsmåden med indhentelse af erklæringer fra to personer er ikke mulig, idet det ikke med rimelighed kan forventes, at hverken en eller to personer vil være i stand til at afgive erklæring om, hvilket antal dage, han faktisk har opholdt sig på familien "B og C"s adresse, og hvilke dage han har opholdt sig på kostskolen. I forbindelse med afgørelsen af hvilken bolig, der i boafgiftsretlig henseende skal anses som bopæl, kan det være af betydning, om boligen er tilmeldt folkeregisteret, men dette moment er ikke i sig selv afgørende. Der skal lægges afgørende vægt på, at han havde sin familiemæssige tilknytning til familien "B og C", at han opholdt sig hos familien mere end halvdelen af tiden, og at han ikke selv havde mulighed for at fravælge kostskolen som folkeregisteradresse, idet han ikke var myndig. Såfremt han, som det naturligt ville have været, i hele perioden havde været tilmeldt folkeregisteret med familien "B og C"s bopæl som adresse, ville nærværende sag ikke have været opstået, idet den formelle betingelse, uanset at realiteterne havde været nøjagtigt de samme, da ville have været opfyldt.

Told- og Skattestyrelsen

har navnlig gjort gældende, at udgangspunktet for fastlæggelse af bopælen er folkeregisteradressen, og at det ligger fast, at der ikke har foreligget fælles folkeregisteradresse mellem kærende og afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, og at den længste sammenhængende periode med fælles folkeregisteradresse, påbegyndt inden kærende den 10. februar 1973 fyldte 15 år, er perioden fra den 12. marts 1966 til den 1. juli 1966. Fælles bopæl i boafgiftslovens forstand kan dog foreligge, selv om der ikke er fælles folkeregisteradresse, og i sådanne tilfælde kan den fælles bopæl dokumenteres ved tilvejebringelse af mindst to uvildige personers erklæringer om forholdet, når erklæringerne underbygges af omstændighederne i øvrigt, jf. cirkulære nr. 101 af 25. juni 1999 om lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven. I nærværende sag foreligger ingen erklæringer fra uvildige personer om bopælsforholdene, uagtet kærende er blevet opfordret til at fremskaffe sådanne, og oplysningerne om bopælsforholdene hidrører således alene fra kærende og er dermed ikke dokumenterede.

Landsrettens bemærkninger:

Kærende var i perioden fra september 1967 til oktober 1975 tilmeldt folkeregisteret på ..... Kostskoles adresse i .....

Selv om det må lægges til grund, at kærende i en stor del af denne periode opholdt sig meget hos afdøde og hendes tidligere afdøde ægtefælle, findes det ikke ved kærendes forklaring alene godtgjort, at han i denne periode - i strid med folkeregistertilmeldingen - ikke havde etableret en selvstændig bopæl på kostskolen uafhængig af afdøde og hendes tidligere afdøde ægtefælles bopæl.

Det tiltrædes derfor, at betingelserne for beregning af boafgift i medfør af boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra f) ikke er opfyldt, hvorfor

bestemmes:

Den påkærede kendelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten betaler kærende inden 14 dage 10.000 kr. til Told- og Skattestyrelsen.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter