Dato for udgivelse
12 Feb 2002 14:22
SKM-nummer
SKM2002.82.LR
Myndighed
Ligningsrådet
Sagsnummer
99/01-4209-00053
Dokument type
Bindende forhåndsbesked
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Succession, vindmølle, private formål
Resumé

En skatteyder spurgte Ligningsrådet, hvorvidt skatteyders søn kunne succedere i en af skatteyder ejet vindmølle, der stod på en landbrugsejendom. Sønnen havde forinden succederet i landbrugsejendommen men ikke i den pågældende vindmølle. Vindmøllen stod derfor på en lejet grund. Det var oplyst, at vindmøllen skattemæssigt blev behandlet efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Eftersom det fremgår af ligningslovens § 8 P, stk. 4, at hvis den skattepligtige vælger at anvende de skematiske regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål, kunne sønnen ikke succedere i vindmøllen efter kildeskattelovens § 33 C, da vindmøllen således ikke udgjorde en virksomhed eller en andel heraf.

Reference(r)

Ligningsloven § 8 P
Kildeskatteloven § 33 C
Ligningsvejledningen 2001 E.B.2.1.1 og E.I.7


Spørgsmål:

Kan skatteyders søn succedere i vindmøllen?

Svar:

Nej, se sagsfremstilling og begrundelse.

Vindmøllen står på en landbrugsejendom. Denne landbrugsejendom tilhørte tidligere skatteyder, som imidlertid overdrog ejendommen til sønnen pr. 1. august 2000. Vindmøllen blev ikke overdraget i denne forbindelse, og der blev derfor oprettet en lejekontrakt for den grund, som vindmøllen står på.

Ifølge det oplyste har vindmøllen siden 1. januar 1996 været beskattet i henhold til den skematiske regel i ligningslovens § 8 P. Sønnen ejer i forvejen en tilsvarende vindmølle, der ligeledes beskattes i henhold til ligningslovens § 8 P.

Skatteyder er ved brev af 19. december 2001 fremkommet med følgende begrundelse for, at vindmøllen ikke blev overdraget endeligt sammen med landbrugsejendommen den 1. august 2000:

"Først ved lov af 22. maj 2000 (elliberaliseringsloven) blev det muligt at eje mere end en stk. vindmølle. Landbrugsejendommen hvorpå møllen er placeret, solgte jeg (ca. 2 mdr. senere) pr. 1. august 2000. - På det tidspunkt (sommerferieperiode) herskede der stor usikkerhed om den fremtidige elafregningspris, og der forventedes en ændring af skattereglerne i forbindelse med liberaliseringen af elmarkedet. - Fastsættelse af en købspris for møllen, som en endelig del af ejendomshandlen, ville være som et skud i tågen. Tiden siden den 1. august 2000 har vist rigtigheden i denne antagelse:

I august 2000 var elafregningsprisen ca. 63 øre/kwh. 1. april 2001 blev elafregningsprisen nedsat til 43 øre/kwh. 1. januar 2003 forventes en afregningspris på ca. 30 øre/kwh. Inden for de sidste 2 år har enkelte møller af samme type, størrelse og årgang i området haft reparations- og vedligeholdelsesomkostninger på ca. 150.000 kr på et enkelt år. Udgifter som ikke dækkes af forsikringen, da det betegnes som simpel slitage.

I påhør af advokat og regnskabskonsulent er der over for min søn afgivet mundtligt tilsagn om at vindmøllen ville blive overdraget, som en del af ejendomshandlen af 1. august 2000, når der var mere sikker grund under fødderne vedrørende fremtidige økonomiske vilkår for vindmølledrift/prisfastsættelse af møllen."

Told- og Skattestyrelsens indstilling og begrundelse:

Det fremgår af ligningslovens § 8 P, stk. 4, at hvis den skattepligtige vælger at anvende de skematiske regler i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

Det fremgår af kildeskattelovens § 33 C, at en søn kan succedere i en virksomhed eller en andel heraf.

Eftersom vindmøllen betragtes som benyttet til private formål, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 4, kan sønnen ikke succedere i vindmøllen i henhold til kildeskattelovens § 33 C, da vindmøllen således ikke udgør en virksomhed eller en andel heraf.

Told- og Skattestyrelsen indstiller derfor, at der svares nej til spørgsmålet.

Ligningsrådet tiltræder Told- og Skattestyrelsens indstilling.