Dokumentets dato
14 Feb 2002
Dato for offentliggørelse
14 Feb 2002 10:04
Dokumenttype
TSS-cirkulære
Cirkulærets nummer
2002-06
Ansvarlig fagkontor
Ret; Moms
Sagsnummer
99/01-304-00108
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C20020001309-regl

Landsskatterettens kendelse

1. Landsskatteretten har i en kendelse af 17. september 2001 fastslået, at en virksomheds opkrævning af oprettelses- og rykkergebyrer i forbindelse med virksomhedens finansiering af købekontrakter vedrørende salg på kredit er fritaget for moms. Kendelsen er offentliggjort under SKM 2001.456 LSR.

Landsskatteretten udtaler i kendelsen, at momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a, må fortolkes således, at en leverandørs ydelse af henstand med betaling af prisen udover leveringstidspunktet kan anses som ydelse af et lån omfattet af fritagelsesbestemmelsen. Da oprettelsesgebyret må anses som en del af vederlaget for denne ydelse, må gebyret anses som momsfritaget.

Under hensyn til at et rykkergebyr opkræves, såfremt der ikke sker betaling til den aftalte tid, og at rykkergebyret i almindelighed anses for at udgøre en godtgørelse af kreditors omkostninger i forbindelse med påmindelse om betalingskravet, finder Landsskatteretten, at rykkergebyret udgør en del af vederlaget for den ydede henstand.

Betydningen af Landsskatterettens kendelse

2. Af de i landsskatteretssagen foreliggende oplysninger fremgår, at oprettelsesgebyrerne alene er opkrævet ved kreditkøbsaftaler, og der er indgået særskilt finansieringsaftaler med køberne af varerne. Gebyrerne har endvidere en ensartet størrelse uafhængigt af, for hvilke beløb kunden i øvrigt har købt varerne hos leverandøren. Låneaftalen er endvidere udskilt fra selve hovedtransaktionen, nemlig leveringen af varerne.

Rykkergebyrerne var aftalt på forhånd. Disse gebyrer må anses som et standardiseret og objektivt grundlag for den erstatning, som virksomheden kan kræve for tab ved ikke at modtage den aftalte pengeydelse på det aftalte tidspunkt. Virksomhedens tab består i denne situation af udgifter til iværksættelse af rykkerprocedure m.v.

Den betaling der finder sted ved rykkergebyret, må som følge heraf anses som betaling for den yderligere långivning, som virksomheden ufrivilligt meddeler låntager, herunder virksomhedens omkostninger i forbindelse med denne yderligere långivning.

3. Landsskatteretskendelsen fører til, at når et oprettelsesgebyr kan henføres til ydelse af lån fører det til, at disse gebyrer ikke kan medregnes i afgiftsgrundlaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, litra a. Tilsvarende gælder når et rykkergebyr kan henføres til ydelse af yderligere kreditgivning.

Virksomheder, der opkræver oprettelses- og rykkergebyrer vedrørende virksomhedens finansiering af købekontrakter i forbindelse med salg af varer og ydelser på kredit, skal herefter ikke medregne gebyrerne til virksomhedens afgiftsgrundlag, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 5.

Tilbagebetaling af moms

4. Virksomheder, der efter den hidtidige praksis, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 5, har indbetalt moms af gebyrerne, kan anmode den lokale told- og skatteregion om tilbagebetaling af den for meget betalte moms.

Overvæltning

5. På grund af momsens generelle karakter og beregningsgrundlag overvæltes moms erfaringsmæssigt fuldt ud på næste omsætningsled - i sidste instans på forbrugerne. Dette er forudsætningsvis tiltrådt af Højesteret i UfR 1994.430 H, UfR 1994.450 H og UfR 1997.1171H.

Der kan således ikke ske tilbagebetaling, hvis den for meget betalte moms er overvæltet på virksomhedens kunder og/eller brugere. Dette skyldes, at den afgiftspligtige skal kompenseres for sit tab, men ikke skal beriges ved en tilbagebetaling.

Det følger af de almindelige obligationsretlige regler om tilbagesøgning af pengekrav, at det er den, der har betalt for meget, der kan gøre tilbagebetalingskravet gældende. Da forbrugerne ikke har betalt noget momsbeløb til staten, kan tilbagebetalingskravet ikke rejses af dem. Om forbrugerne kan kræve en del af den betalte pris tilbage fra deres leverandør, er et civilretligt spørgsmål, der beror på forholdet mellem forbrugeren og leverandøren.

6. Hvis told- og skatteregionen har efteropkrævet virksomheden moms af modtagne gebyrer, og virksomheden ikke har haft mulighed for at overvælte momsen på kunderne, skal told- og skatteregionen af egen drift genoptage sagen.

Anmodning om tilbagebetaling

7. En virksomheds anmodning om tilbagebetaling skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn, adresse og CVR-nr.

Endvidere skal anmodningen indeholde en specificeret opgørelse af kravet på tilbagebetaling af moms, fordelt på den enkelte momsperiode.

Herudover skal anmodningen indeholde oplysninger om forhold, som virksomheden mener har hindret den i at overvælte momsen på kunderne.

Virksomheden skal endvidere dokumentere opgørelsen af tilbagebetalingskravet gennem relevant regnskabsmateriale og andet bilagsmateriale, som efter virksomhedens opfattelse kan dokumentere kravet.

Forældelse

8. Krav på tilbagebetaling er omfattet af § 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven), hvorefter den 5-årige forældelse finder anvendelse på betalinger ydet i urigtig formening om skyld.

Forældelsesfristen løber fra tidspunktet for indbetalingen af den moms, der søges tilbagebetalt.

Rejses der krav på tilbagebetaling, er ToldCSkat indforstået med, at anse forældelse for afbrudt fra det tidspunkt, hvor kravet fremsættes overfor told- og skatteregionen.

Forrentning

9. Virksomhedens krav forrentes efter cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingskrav (rentecirkulæret).

Vedrører kravet på regulering et beløb, som er indbetalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 7 fra indbetalingsdagen til udbetalingsdagen.

Ved påkrav forstås de tilfælde, hvor indbetaling er sket, efter at en myndighed har tilkendegivet over for indbetaleren, at der efter myndighedens opfattelse foreligger indbetalingspligt.

Told- og Skattestyrelsen anser de retningslinier, som fremgår af offentliggjort praksis vedrørende betaling af moms af kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og lignende, jf. momslovens § 27, stk. 2, nr. 5, som en tilkendegivelse af, at der efter myndighedernes opfattelse var pligt til at betale moms af oprettelses- og rykkergebyrer.

Hvis tilbagebetalingen vedrører beløb, som ikke er betalt efter påkrav fra en myndighed, forrentes beløbet efter rentecirkulærets punkt 8 fra månedsdagen for told- og skattregionens modtagelse af anmodning om tilbagebetaling.

Forrentning er skattepligtig indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, litra e.

Skat og arbejdsmarkedsbidrag af tilbagebetalingsbeløb

10. Når udgiften til betaling af moms af gebyrerne er fratrukket ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst, skal de foretagne fradrag nedsættes med det/de tilbagebetalte momsbeløb, dvs. indkomsten skal forhøjes med det/de tilbagebetalte beløb, jf. Ligningsvejledningen 2001 E.B.2.5.

I disse tilfælde skal virksomhederne endvidere forhøje bidragsgrundlaget i henhold til arbejdsmarkedsfondslovens § 10.

Udgangspunktet er, at der skal ske beskatning i det indkomstår, hvor der er opstået en retlig forpligtelse for myndighederne til at tilbagebetale beløbet.

Virksomhederne kan dog anmode den kompetente skattemyndighed om genoptagelse af de tidligere års skatteansættelser med henblik på forhøjelse af indkomsten med de tilbagebetalte momsbeløb, som kan henføres til de enkelte indkomstår, jf. Ligningsvejledningen 2001 E.B.2.5. Det er en forudsætning for anmodningen, at genoptagelsen ikke vedrører tilbagebetalingskrav, som er forældet i henhold til 1908-loven.

Kompetence- og klageregler

11. Virksomhedernes krav på tilbagebetaling af afgifter skal rejses overfor told- og skatteregionen, der træffer afgørelse i 1. instans i henhold til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Såfremt en virksomhed ønsker at klage over told- og skatteregionens afgørelse, gælder de almindelige klagebestemmelser i momslovens § 79.

Landsskatteretten behandler klager over de i momslovens § 79, stk. 1 nævnte afgørelser. For så vidt angår andre afgørelser, f.eks. vedrørende overvæltning og forældelse, der ikke er omfattet af momslovens § 79, skal klagen indgives til Told- og Skattestyrelsen.

Klagefristen til Landsskatteretten er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 16. Klagefristen til Told- og Skattestyrelsen er 3 måneder, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 1, jf. § 16. I øvrigt finder reglerne i skattestyrelseslovens kap. 3 og 3 A anvendelse.

Ole Kjær

/Else Veggerby

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter