Dato for udgivelse
07 Mar 2002 10:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
9. april 2001
SKM-nummer
SKM2002.138.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1222-0209
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Frankrig, pension, betaling, EU
Resumé

Som følge af et retsforlig ændrede Landsskatteretten en afgørelse af en bindende forhåndsbesked, således at foretagne egenindbetalinger til en fransk statspension blev anset for fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen for indbetalingsåret.

Reference(r)

Pensionsbeskatningsloven § 2, stk. 1


A's klage til Landsskatteretten vedrører afgørelse af 31. januar 1989, truffet af Ligningsrådet i henhold til lov nr. 143 af 13. april 1993 om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v.

Spørgsmålet til Ligningsrådet var følgende:

Er egne pensionsbidrag indbetalt til en fransk statspension fradragsberettigede på indbetalingstidspunktet?

Ligningsrådet har besvaret det stillede spørgsmål benægtende, og Ligningsrådets afgørelse er blevet stadfæstet af Landsskatteretten ved  kendelse af 23. juni 1995, rettens j.nr. 641-1222-0008.

Landsskatteretten har den 23. juni 1995 tillige afsagt kendelse i rettens j.nr. 641-1222-0009 vedrørende opgørelsen af klagerens indkomst for indkomståret 1990. Retten har ved kendelsen nægtet fradrag for de i 1990 at foretagne egenindbetalinger til den franske statspension. Kendelsen er blevet indbragt for Østre Landsret, men domstolssagen er blevet hævet som led i forligsaftale af 11. februar 1999, ved hvilken Skatteministeriet har anerkendt, at klageren har været berettiget til at fradrage de indbetalte bidrag.

Klagerens revisor har under henvisning til den med skatteministeriet indgåede forligsaftale anmodet Landsskatteretten om at genoptage behandlingen af den bindende forhåndsbesked vedrørende fradragsretten, og sagsbehandlingen er herefter blevet genoptaget i henhold til skattestyrelseslovens § 29, stk. 2. 

Klagerens revisor har over for Landsskatteretten anført, at den bindende forhåndsbesked under henvisning til forliget bør ændres, således at klagerens egenindbetalinger anses for fradragsberettigede.

Told- og Skattestyrelsen har anført, at det indgåede retsforlig ændrer den bindende forhåndsbesked, der herefter må anses for bortfaldet. Der synes derfor ikke at være behov for at bringe den bortfaldne bindende forhåndsbesked i overensstemmelse med forliget. Det er derimod fra og med indkomståret 1991 - uanset den afgivne bindende forhåndsbesked - retsforliget, der begrunder en fortsat fradragsret for bidrag til den franske pensionsordning.

Det er som begrundelse herfor anført, at det ved forliget blev lagt til grund, at der på trods af, at der ikke er nogen intern hjemmel til at indrømme fradrag, alligevel skal indrømmes fradrag for pensionsindbetalingerne, idet en manglende fradragsret vil være udtryk for en forskelsbehandling mellem danske ordninger, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og tilsvarende udenlandske ordninger, der vil være i strid med EF-traktatens artikel 48 om arbejdskraftens frie bevægelighed.

Styrelsen har for så vidt angår en eventuel ændring af den bindende forhåndsbesked anført, at en ændring alene kan skyldes forhold, der vedrører tiden efter 1990, hvorfor der reelt vil være tale om en ny bindende forhåndsbesked.

Klagerens revisor har anført, at Landsskatteretten skal afsige en begrundet kendelse, der berigtiger den bindende forhåndsbesked, idet denne ikke blot kan anses for bortfaldet, således som det er anført af Told- og Skattestyrelsen.

Landsskatteretten skal udtale:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder henset til den mellem klageren og skatteministeriet indgåede forligsaftale af 11. februar 1999 vedrørende fradragsretten for de i indkomståret 1990 foretagne egenindbetalinger til den franske statspension, finder retten, at det kan lægges til grund, at de den 31. januar 1989 gældende beskatningsregler indebar en forskelsbehandling mellem pensionsordninger, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og tilsvarende udenlandske ordninger, der efter praksis måtte anses for stridende med EF-traktatens diskriminationsforbud, jf. særlig traktatens artikel 6 og 48 henholdsvis 59.

Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 31. januar 1989 ændres derfor således, at fradrag for egenindbetalinger til den franske statspension anses for fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen for indbetalingsåret efter de for ordninger, omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, givne principper.

Det bemærkes, at retten ved nærværende afgørelse alene har taget stilling til den skattemæssige behandling af egenindbetalinger til den omhandlede pensionsordning efter den på tidspunktet for afsigelsen af den bindende forhåndsbesked gældende retstilstand, jf. herved skattestyrelseslovens § 23, stk. 1 og 2.