Dato for udgivelse
08 Apr 2002 07:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
8. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.199.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-2598-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Driftsomkostninger, afskrivning, båd, udlejning, erhversmæssig
Resumé

Et selskab drev virksomhed med udlejning af bemandede skibe til bl.a. Øresundskonsortiet. I 1998 forespurgte Øresundskonsortiet selskabet om at få yderligere en båd stillet til rådighed. Selskabet indkøbte derpå en båd, men da det efterfølgende viste sig, at båden ikke uden væsentlige ombygninger kunne opnå de fornødne godkendelser, meddelte selskabet konsortiet, at man ikke kunne påtage sig opgaven. Båden blev herefter sat til salg og solgt i maj måned 1999. Båden havde ubestridt aldrig været anvendt erhvervsmæssigt i selskabets drift.
Landsretten fandt, at selskabet ikke havde fradragsret for de vedrørende båden afholdte udgifter, hverken i medfør af statsskattelovens § 6, a) eller e), og at betingelsen for skattemæssige afskrivninger ikke var opfyldt.

Reference(r)

Statsskatteloven § 6 a
Statsskatteloven § 6 e
Afskrivningsloven § 1 
Afskrivningsloven § 12 (dagældende)
Ligningsvejledningen 2001 E.C.1.1, E.A. 2.1.2, E.A. 2.1.3


Parter

H1 ApS
(advokat Flemming Schroll Madsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Jakob Krogsøe).

Afsagt af landsdommerne

Poul Hansen, Hanne Kildal og Helle Fløystrup (kst.)

Den 18. august 2000 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse vedrørende sagsøgeren, H1 Aps', skattepligtige indkomst for indkomståret 1998:

"...

Klagen vedrører følgende punkter:

Det fremgår af sagen, at H1 ApS's (selskabet) primært drev virksomhed med udlejning af skibe til virksomheder tilknyttet Øresundsprojektet. I juni måned 1998 erhvervede selskabet endvidere en restaurant. Selskabet beskæftigede i regnskabsårene 1996/97 og 1997/98 gennemsnitlig mellem 10 og 13 personer.

Anpartskapitalen i selskabet, 200.000 kr., ejes af H2 Holding ApS, der igen ejes af A.

Den 31. august 1997 købte selskabet en motorbåd "Storebro ...." for 3.000.000 kr. ekskl. moms.

Båden blev solgt i maj 1998 for 2.650.000 kr.

Selskabet har foretaget fradrag for driftsmidler vedrørende båden samt for 30 % af dets tab, 350.000 kr. ved salget af båden. Driftsmidlerne omfatter bl.a. køb af dieselolie (30. september og 31. oktober 1997), husgeråd, bådudstyr, forsikring samt klargørings- og salgsudgifter.

Skattemyndighederne har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med driftsudgifterne vedrørende båden, 108.405 kr., og med de på båden foretagne afskrivninger, 105.000 kr., idet myndighederne ikke har anset selskabets køb af båden for sket af erhvervsmæssige årsager, men derimod for anskaffet i hovedaktionærens private interesse. Selskabets driftsøkonomiske tab samt de af selskabet afholdte driftsudgifter inkl. moms er derfor anset for en maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. ligningsloven § 16 A.

Ved sin vurdering har skattemyndighederne bl.a. henset til, at det med hovedaktionærens kendskab til skibe må have stået denne klart, at den pågældende båd ikke kunne anvendes erhvervsmæssigt, samt at han - hvis båden skulle have været anvendt erhvervsmæssigt - i hvert fald ville have foretaget de fornødne undersøgelser med henblik på indregistrering som erhvervsfartøj inden købet. Når henses til, at der var tale om en ny båd samt til omfanget af ombygningen, virker forklaringen vedrørende ombygning af båden til passagerfartøj derfor usandsynlig. Myndighederne har endelig henset til at hovedaktionæren ved korrespondance med .... Motorbådsklub i februar 1996 oplyst, at han ville købe en båd til privat anvendelse samt til, at han umiddelbart efter salget af den omhandlede båd købte en båd til privat anvendelse.

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at den omhandlede båd anses for anskaffet i erhvervsmæssigt øjemed, således at selskabet godkendes fradrag for driftsomkostninger og afskrivninger.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten bl.a. anført, at selskabet på det pågældende tidspunkt havde 3 skibe samt, at der herudover blev indlejet skibe gennem hovedaktionærens personlige virksomhed, H3. Skibene, der udførte mange forskellige arbejdsopgaver, f.eks. i forbindelse med undergrundsundersøgelser, haveriopgaver og fugletællinger, blev kun anvendt til personbefordring, og da der ofte var tale om opgavetyper, som krævede døgnbemanding, var skibenes indretning og udstyrsstand derfor mindst på niveau - måske bedre - end selv en større lystyachts.

I sommeren/efteråret 1997 havde Øresundskonsortiet brug for en båd til varetagelse af vagtbådsberedskab samt til specielle opgaver, såsom at være vagtbåd ved dykninger og til transport af tunnelelementer fra Københavns Nordhavn, Storebro-båden. Øresundskonsortiet havde brug for en båd hurtigt, og det var derfor selskabet havde foreslået, at indkøbe en robust lystbåd, som f.eks. en "Storebro", og så ombygge denne i fornødent omfang. Da Søfartsstyrelsen imidlertid ikke kunne godkende den herefter indkøbte båd, måtte Øresundskonsortiet leje både andetsteds, jf. i det hele det af construction manager EN, Øresundskonsortiet, i brev af 16. november 1999 forklarede.

Det fremgår endvidere af UJ, F1 A/S, brev dateret 26. oktober 1999, at han i efteråret 1997 besigtigede den omhandlede båd med henblik på en eventuel godkendelse som passagerfartøj samt, at det i forbindelse med hans gennemgang blev konstateret, at der skulle gennemføres så væsentlige ændringer for at opnå Søfartsstyrelsens godkendelse, at selskabet besluttede at stoppe projektet og afhænde fartøjet.

Storebro-båden blev anset for anvendelig til løsning af mange opgavetyper - også for andre end Øresundskonsortiet, og dens indretning var ikke mere luksuriøs end flere af de andre bådtyper i koncernen. Skulle den alene være anskaffet til privat brug, ville man i øvrig næppe have afhændet den efter så kort tids ejerskab. Den er købt i august 1997, tages på land efter ca. 2 måneder og søsættes ikke igen før salget i april 1998.

Repræsentanten har videre anført, at hovedaktionærens brev af 4. februar 1996 til .... Motorbådsklub ikke har noget med anskaffelsen af Storebro at gøre; brevet blev alene skrevet for at give selskabet ro til at finde en anden havneplads. Endelig har repræsentanten afvist, at der i maj 1998 skulle være anskaffet en båd til privat anvendelse.

Landsskatteretten skal udtale

På baggrund af de for Landsskatteretten forelagte oplysninger finder retten det ikke dokumenteret, at den omhandlede båd udelukkende blev anskaffet til erhvervsmæssig benyttelse. Der er herved bl.a. henset til bådtypen samt til, at båden efter det oplyste blev anskaffet uden nogen forundersøgelser af hverken bådmarkedet eller af hvilke ombygninger båden skulle gennemgå for at kunne godkendes til erhvervsmæssig brug.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.

Herefter bestemmes

Skattepligtig indkomst

                         

Driftsudgifter vedrørende båd anset for maskeret udlodning til hovedaktionær

108.405 kr.

Regulering af afskrivninger vedrørende båd

105.000 kr.

Sagsøgeren har under denne sag, der er anlagt den 16. november 2000, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at godkende sagsøgerens fradrag for driftsudgifter, 108.405 kr., samt afskrivninger, 105.000 kr., vedrørende motorbåden "Storebro ...." for indkomståret 1998.

Sagsøgte har principalt påstået frifindelse og subsidiært, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 hjemvises til fornyet behandling ved myndighederne.

Om sagens nærmere omstændigheder er der for landsretten i øvrigt oplyst følgende:

.... Kommunes Skat &2; Folkeregister har i sagsfremstillingen, der blev udarbejdet i forbindelse med, at kommunen den 1. december 1999 traf afgørelse om at ændre sagsøgerens skatteansættelse for 1998, bl.a. anført:

Afskrivninger og driftsudgifter kan specificeres således:

Skattepligtig indkomst

 

Driftsudgifter vedrørende båd anset for maskeret udlodning til hovedaktionær, 108.405 kr.

Stadfæstes".

Regulering af afskrivninger vedrørende båd, 105.000 kr.

Stadfæstes".

VA, ...., har ved skrivelse dateret 4. januar 2002 bekræftet, at F2 har haft båden til salg i perioden efterår 1997/forår 1998.

Båden blev ifølge regning dateret 28. april 1998 solgt til F3, .... for 2.650.000 kr.

I skønserklæring dateret 30. november 2001 har Anders Balle, YachtEntreprise, Århus, oplyst, at det er hans holdning, at bådmotorer skal vedligeholdes f.eks. ved jævnlig drift ca. hver 4. uge, således at den samlede driftstid under sejlads for en båd af typen Storebro .... bliver ca. 1 - 1 1/4 time med et skønnet forbrug af diesel på 100 liter for motorerne og max. 4 liter for hjælpemotorerne for hver opstart.

Der er under sagen forevist fotos af bådtypen "Storebro ....", en båd af typen "Hershine ...." samt brochuremateriale med fotos af både tilhørende As personligt ejede virksomhed "H3".

A har forklaret, at han er direktør i H1 ApS. Han har sejlet hele livet. I 1990 startede han i rederibranchen med firmaet H3, der ydede bistand ved opførelsen af Storebæltsbroen. I forbindelse med byggeriet af Øresundsbroen oprettede han det sagsøgende selskab, H1 ApS, der bl.a. sammen med søværnet stod for vagtbådsberedskabet i området omkring byggeriet. Vagtbådene var bemandet med 3 mand og lå, i de 3 år opgaven varede, ude i sejlrenden 24 timer i døgnet. I efteråret 1997 blev han kontaktet af EN fra Øresundskonsortiet, idet konsortiet ønskede, at sagsøgeren skulle levere endnu en båd til at indgå i vagtberedskabet. Der var tale om en hasteopgave med en forventet varighed af 6-8 måneder. Øresundskonsortiet stillede som betingelse, at båden skulle være hurtig og have en god komfort. Han forsøgte at finde en brugt båd ved henvendelse til mæglere i Sverige og Norge, og han forhørte sig også hos F1. Da dette ikke var muligt, og da det ville tage for lang tid at få bygget en båd, foreslog han EN, at sagsøgeren købte en "Storebro-båd" til opgaven. EN havde ikke indvendinger imod denne bådtype, hvis Søfartsstyrelsen kunne godkende båden til passagersejlads. Sagsøgeren købte herefter en "Storebro ....", der blev leveret i slutningen af august eller i begyndelsen af september 1997. Umiddelbart efter leveringen kontaktede han UJ fra F1 for at få et overslag over, hvad det ville koste at få båden klargjort til godkendelse. UJ besigtigede båden et par dage efter og meddelte, at ombygningerne ville koste ca. 750.000 kr. Da det herefter stod klart, at det ikke ville være rentabelt at ombygge båden, meddelte han straks efter Øresundskonsortiet, at sagsøgeren ikke kunne påtage sig opgaven. Båden blev umiddelbart efter sat til salg uden på noget tidspunkt at indgå i driften i sagsøgerens virksomhed. Han har ikke sejlet privat i båden, men har alene foretaget "vedligeholdelsessejlads" 1-2 gange ugentligt i tiden, indtil båden blev oplagt for vinteren. Han husker ikke, om han har sagt til skattevæsenet, at der blev sejlet 50 timer i båden. Det er imidlertid ikke rigtigt, at der blev sejlet så mange timer i båden. Båden blev lagt op sidst i september. Sagsøgeren erhvervede båden "Hershine" som led i en byttehandel, hvor selskabet solgte erhvervsbåden "Storebro" og til gengæld fik "Hershine-båden", der var lettere at videresælge. Udstyret til "Storebro-båden" blev købt for at gøre den klar til salg. Når han den 4. februar 1996 skrev til .... Motorbådsklub, at han ville købe en privat båd, var det for at trække tiden ud, da han havde sin erhvervsbåd liggende i lystbådehavnen, hvor der var langt mere roligt end i erhvervshavnen.

UJ har forklaret, at han er direktør for F1 A/S. Han blev kontaktet af A umiddelbart efter, at sagsøgeren havde købt "Storebro-båden". A ønskede, at han skulle besigtige båden for at gennemgå, hvad der skulle til for at opnå Søfartsstyrelsens godkendelse. Umiddelbart efter besigtigelsen meddelte han A, at der bl.a. skulle foretages konstruktive ændringer med henblik på brandsikring, befæstning af vinduer og regulering af gelænderhøjde. Efter hans overslag ville udgifterne hertil andrage mellem 6-700.000 kr. Det lød som om prisen kom bag på A. Han fik at vide, at det ville blive for dyrt for sagsøgeren at lade båden ombygge, og han hørte derefter ikke mere til sagen. Sagsøgeren har tidligere fået ombygget både på Faaborg Skibsværft. As både er normalt meget velholdte.

EN har forklaret, at han er uddannet civilingeniør og tidligere har fungeret som construction manager i forbindelse med etableringen af Øresundsforbindelsen. Det var hans opgave at sikre, at bygherren fik den ydelse, der var aftalt i kontrakten. En del af hans arbejde bestod i marinekoordinering med henblik på at sikre, at der ikke skete ulykker med påsejling af bl.a. gravemaskiner. I foråret/sommeren 1997 var der behov for yderligere en vagtbåd. Da båden skulle være bemandet med 3 mand i døgndrift, skulle den have en vis størrelse og komfort. Båden skulle endvidere være i stand til at sejle med mindst 20 knob i timen og være stor nok til, at der kunne påsættes ekstraudstyr. Han rettede henvendelse til A, der meddelte, at man havde tænkt at købe en "Storebro" til formålet. Da han havde stor respekt for denne bådtype, sagde han, at konsortiet godt kunne acceptere en "Storebro" under forudsætning af, at båden kunne opnå søfartsmyndighedernes godkendelse. Han var da bekendt med, at båden kun ville kunne godkendes efter en vis ombygning.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det er bevist, at båden blev anskaffet til brug for erhverv og skulle indgå i virksomhedens drift med henblik på at fastholde og udvide indtægtsgrundlaget. Anskaffelsen af båden var en forsvarlig økonomisk disposition, der alene blev opgivet, fordi det efterfølgende viste sig, at en ombygning ville blive for bekostelig. At købet i dag må betegnes som en fejl, fratager ikke dispositionen dens erhvervsmæssige karakter. Båden blev ikke erhvervet med henblik på, at A skulle benytte den privat, og den blev sat til salg straks efter, at det havde vist sig, at den ikke kunne anvendes til det påtænkte formål. Sejladsen med båden havde alene til formål at vedligeholde motorerne. Udgifterne til indkøb af køkkenredskaber og bådudstyr blev afholdt med det formål at klargøre båden til salg og dermed sikre og vedligeholde værdien. Sagsøgeren er derfor berettiget til fradrag for de afholdte udgifter samt driftsomkostninger i medfør af Statsskattelovens § 6, litra a og litra e. Da båden var bestemt til at indgå i driften, og da det var intentionen, at den skulle ombygges og dermed færdiggøres, er betingelserne for afskrivning i medfør af den dagældende afskrivningslovs § 12 ligeledes opfyldt, uanset at båden ikke rent faktisk blev anvendt i driften.

Sagsøgte har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at det som ubestridt kan lægges til grund, at båden blev afhændet i maj 1998 uden på noget tidspunkt at være benyttet erhvervsmæssigt i driften af sagsøgerens virksomhed. Allerede derfor er sagsøgeren afskåret fra at opnå fradrag for driftsomkostninger og fra at afskrive på båden. Alle de udgifter, der ønskes fradrag for, er i øvrigt afholdt efter, at det var opgivet at anvende båden i driften, og udgifterne er derfor også af denne grund uden tilknytning til indkomsterhvervelsen. Der er under disse omstændigheder ikke hjemmel til fradrag i medfør af Statsskattelovens § 6, litra a. Det er en forudsætning for fradrag i medfør af Statsskattelovens § 6, litra e, at udgiften relaterer sig til et indtægtsgivende aktiv. Da der aldrig har været en indtjening ved båden, opfylder sagsøgeren heller ikke betingelserne for fradrag efter denne bestemmelse. Det er uden betydning, om den stedfundne sejlads har været af privat karakter eller er sket med henblik på at vedligeholde båden. Sagsøgte bestrider dog, at sejladsen har været erhvervsmæssig. Sagsøgte har endvidere gjort gældende, at betingelserne for at foretage afskrivninger på båden ikke er opfyldt, idet der alene kan afskrives på aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt, og at det tillige er en forudsætning, at aktivet er færdigt og uden yderligere foranstaltninger kan tages i brug i den erhvervsmæssige virksomhed.

Sagsøgte har til støtte for den subsidiære påstand anført, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne, hvis landsretten måtte finde, at sagsøgeren er beret tiget til fradrag, men i skønsmæssigt anslået mindre omfang end påstået.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at båden "Storebro ...." blev anskaffet til privat brug for hovedaktionæren, og det kan heller ikke lægges til grund, at båden har været benyttet privat af denne.

Båden er imidlertid ikke på noget tidspunkt blevet anvendt i driften af sagsøgerens erhvervsvirksomhed, men blev sat til salg umiddelbart efter, at det i begyndelsen af september 1997 stod klart, at det ville blive for dyrt at lade den ombygge. Under disse omstændigheder er sagsøgeren ikke berettiget til at fradrage de afholdte udgifter som driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, litra a. Da udgifterne til forsikringspræmier ikke er afholdt til sikring af et indtægtsgivende aktiv, er sagsøgeren endvidere ikke berettiget til fradrag for udgifter til forsikring i medfør af Statsskatteloven § 6, litra e.

Før båden kunne anvendes i sagsøgerens virksomhed, skulle der foretages betydelige ombygninger med henblik på at opnå Søfartsstyrelsens godkendelse. Da sagsøgeren opgav at ombygge båden, har den aldrig været i en stand, hvor den kunne benyttes i driften efter sit formål. Betingelserne for at foretage afskrivning i medfør af den dagældende afskrivningslovs § 12 er herefter ikke opfyldt.

Landsretten tager herefter i det hele sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, H1 ApS, betale 15.000 kr. til sagsøgte.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Skattemæssig afskrivning

Indkomstregulering

 

Moms

     

Regulering skattemæssig afskrivning 30 % af(3.000.000 kr. - 2.650.000 kr.)

105.000

 
   

Driftsudgifter

 

Diesel konto 3720 (bilag 845 og 884)

6.674

1.668

Div. driftsudg.konto 2428:

   

bilag 945; P.P. Fisk, indkøb af presenning den 19/9/97

23.073

5.768

bilag 772; Bilfakta, div. poleringsmidler mv. den 8/9/97

2.893

723

bilag 828; EA Center/Imerco, div. køkkenuds. den 29/9/97

3.233

809

Forsikring konto 2424

49.959

             

Div. annoncer konto 5102
(bilag 996,1006,1174 og 1175)

7.018

1.755

Klargøring konto 2450 jf. bilag 1038

  15.555

 3.888

 

108.405

14.611

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter