Dato for udgivelse
24 Apr 2002 10:07
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. marts 2002
SKM-nummer
SKM2002.230.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
4. afdeling, B-2248-00
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Personfradrag, genoptagelse, skattepligt, bopæl, Danmark, Tyskland
Resumé

I 1999 anmodede sagsøgeren om, at hendes skatteansættelse for indkomstårene 1990-1995 blev genoptaget med henblik på anerkendelse af hende som fuldt skattepligtig til Danmark og dermed berettiget til personfradrag.
Vestre Landsret udtalte, at det påhvilede sagsøgeren at bevise, at en genoptagelse kunne medføre en ændret skatteansættelse, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 1, 1. pkt. En forudsætning for at sagsøgeren ville være berettiget til personfradrag var, at hun måtte antages at have været fuldt skattepligtig til Danmark, ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 7, stk. 1, hvilket landsretten ud fra en helhedsvurdering ikke fandt var tilfældet. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Skattestyrelsesloven § 4, stk. 1 (dagældende)
Skattestyrelsesloven § 4, stk. 2 (dagældende)
Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1
Kildeskatteloven § 7, stk. 1
Ligningsvejledningen 2001 D.A.1.1.1


Parter

A
(selv)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Per Lunde Nielsen).

Afsagt af landsdommerne

Sigrid Ballund, Lisbeth Parbo og Niels Klitgaard (kst.)

Sagsøgeren, A, har i en årrække været beskattet som begrænset skattepligtig til Danmark og har dermed ikke haft noget personfradrag ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. I 1989 købte hun sine forældres ejendom i .... (Danmark) og tilmeldte sig folkeregistret på adressen. I årene derefter opholdt hun sig dels sammen med forældrene på ejendommen i .... (Danmark), dels sammen med ægtefællen i Tyskland. I 1999 anmodede hun om, at hendes skatteansættelse for indkomstårene 1989-95 blev genoptaget med henblik på anerkendelse af hende som fuldt skattepligtig til Danmark og dermed berettiget til personfradrag. Anmodningen blev ikke imødekommet. Denne sag drejer sig om, hvorvidt A har krav på genoptagelse af sin skatteansættelse for indkomstårene 1990-95.

I denne sag, der er anlagt den 30. september 2000, har sagsøgeren nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at ansættelsen af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1990-95 genoptages.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

I 1969 forlod A Danmark og bosatte sig i Tyskland med sin mand, der er tysk statsborger og deres 3 børn. I årene derefter blev A, som ejede en udlejningsejendom i .... (Danmark), beskattet som begrænset skattepligtig til Danmark. I 1989 ophørte A som 60-årig med sit arbejde som sygeplejerske. Samme år købte hun sine forældres ejendom .... 8, .... (Danmark), og tilmeldte sig folkeregistret på adressen. Hendes forældre blev boende på ejendommen, og hun boede selv dels på ejendommen, dels sammen med ægtefællen i Tyskland.

Den 28. juni 1991 deltog A og hendes ægtefælle i et møde på skatteforvaltningen i .... Kommune, hvor ligningen af hendes selvangivelse for 1989 blev drøftet. I kommunens notat fra mødet står der bl.a.:

".....

kører mindst 1 gang i kvartalet til udlejningsejendommen på Klostergade 20 + kørsel til familie i Danmark 4-6 gange på et år, således at de er i Danmark ca. 10 gange på et år.
aftalt at der godkendes kørsel 1 gang i kvartalet, hvilket for 1989 er .... (Danmark)-Essen 1.300 km gange 4
.....

For 1990 bor A i Kassel og har derfor kun 1.100 km til Danmark.

.....

Sk-yders mand laver selv småreparationer på ejendommen ellers får de håndværkere til at lave det.

.....

I de følgende år blev A fortsat beskattet som begrænset skattepligtig i Danmark. I selvangivelserne for indkomstårene 1989-94 blev der fratrukket udgifter til kørsel 4 gange årligt mellem udlejningsejendommen i .... (Danmark) og bopælen i Tyskland og i 1995 14 gange. I 1995 døde As far. Samme år solgte hun ejendommen i .... (Danmark) til sin datter.

I 1997 opstod der tvivl om berettigelsen af As folkeregistertilmelding på adressen i .... (Danmark). Der blev afholdt et møde den 27. februar 1997 hos kommunen, hvori A og hendes ægtefælle deltog. Af kommunens notat fra mødet fremgår bl.a.:

".....

A er tilmeldt folkeregistret med adresse på .... 8. -Samtidig "kører" A som begrænset skattepligtig - dette hænger ikke sammen.

.....

A er dansk født. Er gift med en tysker og har adresse i Tyskland og er samtidig tilmeldt på ..... As gamle mor bor på .... og A samt hendes ægtefælle besøger ofte moderen. Mønsteret er som hovedregel, at de er 14 dage hos moderen og dernæst 3 uger hjemme i Tyskland - hvor de hjælper en datter, som har et meget sygt barn der er 8 år.

Konklusionen på ovenstående er, at der ikke er grundlag for at A er tilmeldt adressen på .... ud fra de forelagte oplysninger. (Samtidig bortfalder tvivlen om det var korrekt at skatteyder kun var registreret som begrænset skattepligtig)."

Ved skrivelse af 28. oktober 1997 meddelte Folkeregistret i .... Kommune, at den havde frameldt A som udrejst til Tyskland, og henviste som begrundelse til,

".....
at du allerede i 1995 har afhændet din ejendom på .... 8, og dels de på mødet fremkomne oplysninger, hvoraf fremgår, at dit hovedopholdssted er Tyskland.

Når vi konkluderer at dit hovedopholdssted er Tyskland, begrundes det i at du igennem flere år har haft dit hjem, dit arbejde, din ægtefælle og dine børn i Tyskland, og at du opholder dig mest i Tyskland. Vi er vidende om at du også har opholdt dig meget hos din mor på .... 8, men på mødet gav du oplysning om, at mønsteret som hovedregel er, at du er ca. 14 dage hos din mor, og derefter hjemme i Tyskland 3 uger.

....."

A påklagede afgørelsen til Indenrigsministeriet og anførte i sin klageskrivelse af 21. februar 1998 bl.a.:

".....

Det af kommunen anførte mønster for mit ophold herhjemme passede ikke mere ved folkeregistrets frameldelse, idet min situation i mellemtiden havde forandret sig. Mit syge barnebarn med hjernebetændelse (miningo-encephalitis) er siden den 18. april 1997 optaget på en rehabilitationsklinik. Derfor behøver jeg ikke mere så tit at rejse til Tyskland for at hjælpe min datter med plejen af barnet.

Desuden fylder min mor 90 aar i dette aar. Hun ønsker at blive i sit hjem så længe som muligt istedet for at komme på plejehjem. Dog kræver hendes tilstand at der til stadighed er nogen hos hende. Som sygeplejerske har jeg den fornødne erfaring dertil. Derfor vil jeg også i fremtiden opholde mig den meste tid her i landet."

På baggrund af oplysningerne om, at As situation havde ændret sig, således at hun opholdt sig mest i Danmark, fandt kommunen ikke grundlag for at fastholde registreringen af hende som udrejst til Tyskland. Som følge heraf annullerede Indenrigsministeriets CPR-kontor den 8. juni 1998 udrejseregistreringen og anførte afslutningsvis i sin skrivelse til A: "De står herefter registreret som boende uafbrudt på .... 8 siden den 1. oktober 1989."

I forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for 1997 anmodede A i en skrivelse af 28. juni 1998 om kommunens stillingtagen til, om hun var begrænset skattepligtig eller ej. Hun henviste samtidig til Indenrigsministeriets afgørelse.

A blev for indkomståret 1997 beskattet som fuldt skattepligtig til Danmark. As skatteansættelse for indkomståret 1996 blev desuden ændret, således at hun også i dette indkomstår blev anset som fuldt skattepligtig til Danmark, og det fremgår af en skrivelse af 30. september 1999 fra skatteforvaltningen vedrørende skatteansættelsen for 1996 bl.a., at "For personer, der er skattepligtige efter Kildeskattelovens § 1 nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter Personskattelovens § 10.

I sit svar af 6. oktober 1999 på skatteforvaltningens skrivelse spurgte A, om der ikke skulle ske nedsættelse af de beregnede skatter med skatteværdien af personfradrag med virkning fra den 1. oktober 1989. Hun anmodede herefter i en skrivelse af 27. december 1999 til Told- og Skatteregionen om, at hendes skatteansættelse for indkomstårene 1989-95 blev ændret, således at hun fik personfradrag i de pågældende år.

Told- og Skatteregionen afslog at genoptage skatteansættelsen, og den 19. juli 2000 stadfæstede Told- og Skattestyrelsen afslaget med følgende begrundelse:

".....

Indkomståret 1989:

.....

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder fuld skattepligt, når personen tager ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1. I denne vurdering er det de faktiske forhold der er afgørende, medens mere formelle forhold som fx. tilmelding til folkeregisteret ikke spiller nogen selvstændig rolle, jf. ligningsvejledningen 1999, afsnit D.A.1.1.

.......

Det forhold, at Indenrigsministeriet har slettet udrejseregistreringen og fastslået, at De står registreret som tilmeldt folkeregistret på adressen .... 8 siden 1989 er ikke afgørende for vurderingen af Deres skattepligt i Danmark, idet dette beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold.

Told- og Skattestyrelsen finder på den baggrund ikke, at De har fremlagt oplysninger, der kan føre til en ændret skatteansættelse. Styrelsen kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1989.

Styrelsen skal bemærke, at De også før Indenrigsministeriets afgørelse af 8. juni 1998 har været tilmeldt folkeregistret på adressen .... 8 i perioden 1989-1995. Indenrigsministeriets afgørelse ændrede alene registreringen for 1997 og frem.

Styrelsen skal tilføje, at kommunen på baggrund af de oplysninger, der fremkom om Deres ændrede opholdsmønster fra 1997, vurderede, at De fra 1997 havde dobbeltdomicil og derfor var berettiget til personfradrag i Danmark fra 1997. Ved ligningen af indkomståret 1996 toges der ikke højde for, at ændringen i Deres opholdsmønster først indtrådte i 1997, og De fik derfor også personfradrag i dette år.

Indkomstårene 1990-1995:

Den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse.

Anmodningen om genoptagelse skal indgives inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår (ordinær genoptagelse), jf. den tidligere skattestyrelseslovs § 4, stk. 1, gældende for indkomstår før 1997.

For Deres vedkommende skulle anmodningen om genoptagelse således være indgivet inden den 31. december henholdsvis 1993, 1994, 1995, 1996, 1997 og 1998, Deres anmodning om genoptagelse er først indgivet ved brev af 27. december 1999.

En anmodning om genoptagelse, der er indgivet efter udløbet af 3-årefristen, kan imødekommes, når forholdene i særlig grad taler derfor (ekstraordinær genoptagelse), jf. den tidligere skattestyrelseslovs § 4, stk. 2, gældende for indkomstår før 1997.

Det er dog en betingelse, at anmodningen om genoptagelse indeholder oplysninger, der kan begrunde en ændret skatteansættelse.

Idet de samme forhold gør sig gældende for indkomstårene 1990-1995 som for indkomståret 1989, finder styrelsen ikke, at De har fremlagt oplysninger, der kan begrunde en ændret skatteansættelse. Styrelsen kan derfor ikke imødekomme Deres anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1990-1995.

....."

Under retssagens behandling har Skatteministeriet fremlagt en række udskrifter af As grundkonto i Told- og Skattestyrelsen. Det fremgår heraf, at de indbetalinger, der er foretaget i tiden efter den 27. december 1994, alle vedrører indkomståret 1992 eller senere.

A har forklaret, at hun købte sine forældres ejendom i 1989 efter forældrenes ønske. Faderen var senil, og ingen af forældrene ønskede at komme på plejehjem. Forældrene blev boende i stuehuset, medens hun selv boede i en staldlænge, som i de følgende år blev renoveret. Hendes mand forblev boende i Tyskland, hvor han arbejdede som tolk. Deres 3 børn boede i Tyskland og Canada. De havde i alt 5 børnebørn, som boede hos deres forældre. I 1991 fik deres yngste barnebarn encephalitis, og hun boede på sygehuset sammen med ham i perioden 6. april - 6. juni 1991. På mødet den 28. juni 1991 med skatteforvaltningen var hun meget præget af barnebarnets helbredsmæssige problemer. Hun kunne ikke overse betydningen af de svar, der blev lagt i munden på hende. Hun har ikke oplyst, at hun kun var i Danmark i alt ca. 10 gange om året. Hun mener, at hun dengang var ca. 3/5 af tiden i Danmark og resten i Tyskland. Hun har engang talt sammen i sin kalender, at hun et år havde været langt over 180 dage i Danmark. Hun har først set kommunens notat fra mødet i forbindelse med retssagen, og hun kan ikke godkende indholdet. Det samme gælder notatet fra mødet i februar 1997. Længden af de perioder, hun tilbragte i Danmark og Tyskland, er det omvendte af, hvad der står i notatet. I 1997 var hendes far død, og hendes mor var bange for at bo alene. I 1997 kom det yngste barnebarn endvidere på en institution, og der var derfor ikke længere behov for, at hun aflastede sin datter 3 - 4 dage om måneden ved at passe ham. Det er hendes mand, der har stået for administrationen af udlejningsejendommen i .... (Danmark).

B har forklaret, at han er gift med A. De har aldrig før retssagen set notaterne fra deres møder med kommunen. Heller ikke han kan godkende, at der skulle være forklaret som gengivet om fordelingen af tid i Danmark og Tyskland. Han har aldrig haft til hensigt på ny at bosætte sig i Danmark. Det var først i efteråret 1999, at muligheden for personfradrag kom på tale.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at betingelserne for en genoptagelse af hendes skatteansættelse for årene 1990-95 er opfyldt. Hun har fremlagt nye oplysninger i form af Indenrigsministeriets afgørelse af 8. juni 1998, hvorefter det må lægges til grund, at hun siden 1989 har haft bopæl og har boet i Danmark. Hun har hele tiden lagt vægt på, at hendes hjemsted var i Danmark og købte i sin tid ejendommen i .... (Danmark) for at bevare tilknytningen til Danmark. Hun har bevaret sit danske statsborgerskab og sit danske navn, og hendes børn taler dansk. Indenrigsministeriets afgørelse har da også ført til, at hun fra og med indkomståret 1996 blev anset som fuldt skattepligtig til Danmark. Der kan ikke lægges vægt på indholdet af kommunens mødenotater, som hun aldrig har godkendt. Det er en ansvarspådragende fejl, at kommunen ikke på et langt tidligere tidspunkt har søgt afklaret, om hun skulle være fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Anmodningen om genoptagelse er indgivet uden unødigt ophold, idet hun først i efteråret 1999 blev opmærksom på betydningen af fuld skattepligt til Danmark.

Sagsøgte har til støtte for sin frifindelsespåstand gjort gældende, at spørgsmålet om genoptagelse må bedømmes efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse, idet sagsøgerens anmodning om genoptagelse er indgivet efter udløbet af den 3-års frist, der er nævnt i den dagældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 1. Efter den for perioden gældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at der foreligger nye oplysninger, som kan begrunde en ændret skatteansættelse, og at forholdene i særlig grad taler for en genoptagelse. Disse betingelser er ikke opfyldt.

Det beror på en helhedsvurdering, om sagsøgeren i den relevante periode må antages at have været omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr.1, jf. § 7, om fuld skattepligt. Efter bevisførelsen har sagsøgeren ikke godtgjort, at hun i perioden har haft bopæl og ophold i Danmark som krævet. Det er efter praksis uden betydning, at hun har været tilmeldt folkeregistret i .... (Danmark). Centrum for hendes livsinteresser må fortsat antages at have været Tyskland, hvor hendes mand boede og arbejdede, hvor hun havde bolig til rådighed, og hvor 2 af hendes børn boede. Sagsøgeren har i sine selvangivelser fradraget kørselsudgifter mellem udlejningsejendommen i .... (Danmark) og Tyskland, hvilket forudsatte bopæl i Tyskland. De forklaringer, der er afgivet af sagsøgeren og hendes ægtefælle under domsforhandlingen, er ikke støttet af skriftlige beviser og svarer ikke til de oplysninger, som de efter notaterne fra møderne med skatteforvaltningen har givet undervejs i forløbet. En genoptagelse kan derfor ikke antages at medføre en ændret skatteansættelse.

Forholdene i øvrigt taler heller ikke i særlig grad for en genoptagelse. Sagsøgeren har ikke bevist eller sandsynliggjort, at der er begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med kommunens sagsbehandling. Hun har endvidere ikke fremsat anmodningen om genoptagelse uden unødigt ophold. Sagsøgeren har hele tiden været klar over sine bopælsforhold, og ukendskab til retsregler kan ikke begrunde, at oplysningerne betragtes som nye. Desuden blev anmodningen først fremsat ca. 3 måneder efter, at hun var blevet klar over betydningen af fuld skattepligt til Danmark. Endelig gælder det, at krav om tilbagebetaling af skattebetalinger vedrørende 1990-91, der er foretaget før den 27. december 1994, er forældede, og det samme gælder en del af de betalinger, der vedrører de efterfølgende år.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagsøgerens anmodning om genoptagelse er dateret den 27. december 1999 og er således indgivet efter udløbet af den 3- års frist, der er nævnt i den dagældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 1, 2. pkt. Adgangen til genoptagelse i den foreliggende sag er derfor reguleret af den for perioden gældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.

Det er sagsøgeren, der skal bevise, at en genoptagelse kan medføre en ændret skatteansættelse, jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 4, stk. 1, 1. pkt. En ændring, der medfører, at hun vil være berettiget til personfradrag ved opgørelsen af sin skattemæssige indkomst, forudsætter, at hun på det nu foreliggende grundlag må antages at have været fuldt skattepligtig til Danmark i perioden 1990-95, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, sammenholdt med § 7, stk. 1.

Ved vurderingen af, om sagsøgeren har bevist, at hun i perioden 1990-95 opfyldte betingelserne for fuld skattepligt til Danmark, lægger landsretten vægt på, at hun i hele perioden i sine selvangivelser fratrak udgifter til kørsel mellem udlejningsejendommen i .... (Danmark) og Tyskland, hvor hendes mand og 2 af deres børn havde bopæl, og hvor hun ubestridt selv boede en del af tiden. Der foreligger ikke skriftligt materiale, der bestyrker de forklaringer, sagsøgeren og hendes ægtefælle har afgivet under domsforhandlingen om omfanget af hendes ophold i Danmark og Tyskland - forklaringer, der er i modstrid med de oplysninger, som fremgår af kommunens notater fra møder med hende og hendes ægtefælle i 1991 og 1997. Indenrigsministeriets annullering i 1998 af kommunens udrejseregistrering vedrørende sagsøgeren skete bl.a. på grundlag af sagsøgerens egne oplysninger i klageskrivelsen om, at hendes opholdsmønster havde ændret sig. Indenrigsministeriets afgørelse - der i øvrigt ikke vedrørte sagsøgerens skattepligt - støtter således ikke de nu afgivne forklaringer eller sagsøgerens synspunkt om, at hun skattemæssigt skal stilles ens før og efter afgørelsen. Ud fra en helhedsvurdering er der derfor ikke grundlag for at antage, at sagsøgeren i perioden 1990-95 opfyldte betingelserne for fuld skattepligt i Danmark. Herefter, og idet der heller ikke er grundlag for at antage, at .... Kommune har begået ansvarspådragende fejl, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til sagsøgte med 15.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

.... 8 :

Købt .... 8 pr. 1/10-89 og tilmeldt på denne adresse på samme dato iflg. folkeregistret

 
 

Sk-yder har købt forældrenes ejendom pr. denne dato, for at gøre det muligt for forældrene at blive boende.

 

Forældrene har fri boligret så længe de lever .....

 

Skattepligt:

Tilmeldt .... 8 pr. 1/10-89, bl.a. for at bevare tilknytningen til Danmark og hun er stadig dansk statsborger og har dansk pas.

 
 

Tilmeldingen er sket på grund af tilknytningen og desuden var det planen, at hun ville opholde sig mere i Danmark for at passe sine gamle forældre, men hendes barnebarn i Tyskland blev meget sygt i denne periode, hvorfor hun ikke kom til at opholde sig så meget i Danmark som det var planlagt.

 
 

Hendes mand vil ikke bo i Danmark og hendes børn og børnebørn bor alle i Tyskland, bortset fra en der bor i Canada.

 
 

Det er meningen, at hendes ældste barn gerne ville overtage .... 8 og flytte til Danmark, når forældrene ikke er der mere.

 
 

Tilmelding til folkeregistret har ingen betydning for skattepligtsforholdene. Hvis hun havde været i Danmark i mere end 3 måneder sammenhængende skulle hun tilmeldes, men det har ikke været tilfældet, men sk-yder ønskede at stå tilmeldt på .... 8.

 
 

Hvis A er væk i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder skal hun frameldes på .... 8, hvilket ikke har været tilfældet, idet hun har været i Danmark ca. 10 gange (bruger ca. et 20-turs kort til Gelting færgen om året).

 

Konklusion:

Centrum for livsinteresser må fortsat være i Tyskland og derfor er det OK med begrænset skattepligt til Danmark."