Dette afsnit beskriver, hvordan RIM fastsætter afdragsordninger overfor personer og hvilke omstændigheder, der skal tages højde for.
Afsnittet indeholder:
Overblik over afdragsordninger (I.1.1.3.1)
Indkomstbegrebet (I.1.1.3.2)
Tabeltræk efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 (I.1.1.3.3)
Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 6 (I.1.1.3.4)
Kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 7 (I.1.1.3.5)
Ændring af en afdragsordning (I.1.1.3.6)
RIM kan indgå i en afdragsordning eller give skyldner henstand med betalingen. Se INDOG § 3, stk. 2.
Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:
Som hovedregel fastsætter RIM afdragsordninger som en procentdel af den årlige nettoindkomst (tabeltræk).
Se afsnit I.1.1.3.3 Tabeltræk om fastsættelse af afdragsordninger efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
RIM kan fastsætte en afdragsordning ud fra en konkret betalingsevnevurdering hvis
særlige forhold taler derfor
skyldner anmoder om det.
Se afsnit I.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering om fastsættelse af en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6
Når der ikke foreligger oplysninger om skyldnerens indkomst på grund af manglende slutligning, så kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5.
RIM kan også acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning, når
særlige forhold taler for det og
hvis forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor rimelig tid.
Se afsnit I.1.1.3.5. om kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7
Indhold
Fra 1. januar 2009 skal fastsættelse af afdragsprocenten ske på baggrund af oplysninger fra indkomstregistret (eIndkomstdata). Dette afsnit beskriver, hvordan RIM opgør den årlige indkomst og hvilke oplysninger RIM benytter.
Afsnittet indeholder:
- Opgørelse af den årlige indkomst
- Ændring i nettoindkomstbegrebet pr. 1. januar 2009
- Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes?
- Data fra eIndkomst
- Data i eIndkomst - hvilken månedbruges, når RIMopgør den årlige indkomst
Opgørelse af den årlige indkomst
Som hovedregel skal RIM fastsætte afdragsordninger som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige indkomst (tabeltræk).
Den årlige indkomst opgøres som:
|
Den årlige bruttoindkomst
|
- inkl. indtægter nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12
|
|
Fratrukket
|
- arbejdsmarkedsbidrag
- pensionsindbetalinger nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 2a
- SP-bidrag, ATP
- Skat
|
|
= den årlige indkomst
|
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
RIM skal være opmærksom på, at A-indkomst, som er fritaget for lønindeholdelse efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, indgår i opgørelsen af nettoindkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevnevurdering.
Ændring i nettoindkomstbegrebet pr. 1. januar 2009
Efter 1. januar 2009 benytter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 begrebet "årlig bruttoindkomst" i modsætning til tidligere, hvor begrebet "årlig nettoindkomst" blev anvendt.
Ændringen betyder ikke, at afdragsprocenten og/eller lønindeholdelsesprocenten nu skal fastsættes efter skyldners årlige bruttoindkomst.
Ændringen betyder alene, at
ikke længere skal indgå i opgørelsen af indkomsten.
Bemærk
I inddrivelsesbekendtgørelsens § 31, stk. 2, benyttes begrebet "nettoindkomst", som er det samme indkomstbegreb, som defineres i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Hvorfra skal indkomstoplysningerne hentes ?
RIM opgør en skyldners årlige indkomst efter følgende princip:
- Hovedregel: data fra indkomstregistret (eIndkomst). Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4
- Undtagelse 1: fra seneste årsopgørelse, hvis der ikke foreligger oplysninger i indkomstregistret, på grund af, at indkomsten helt eller delvist ikke er indberettet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1.pkt., 1. led.
- Undtagelse 2: fra seneste årsopgørelse, hvis en væsentlig del af indkomsten består af B-indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 1. pkt., 2.led.
Oplysningerne fra årsopgørelsen skal derfor anvendes, når:
- der alene er indberettet B-indkomst, eller ingen indkomst.
- der er indberettet B-indkomst i den valgte måned og den udgør mere end 25 % af den samlede indkomst.
- den seneste årsopgørelse viser overskud af virksomhed før AM-bidrag og SP-bidrag.
- den seneste årsopgørelse viser underskud i virksomhed/udlejningsejendom.
- den seneste årsopgørelse viser over-/underskud af udenlandsk virksomhed.
RIM skal ved opgørelse af årsindkomsten efter årsopgørelsen bruge oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. Se SKM2008.5.SKAT
- Undtagelse 3: RIM kan fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse, hvis der på grund af manglende slutligning ikke er oplysning om skyldners indkomst. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 5, 2. pkt.
Data fra eIndkomst
RIM skal fastsætte en skyldners indkomst på baggrund af data i eIndkomst, når hele skyldners indkomst er indberettet til indkomstregistret.
Skyldners årsindkomst opgøres på baggrund af én måneds indkomst ganget med 12.
RIM beregner skyldners månedlige afdragsbeløb på baggrund af seneste måneds indkomst omregnet til årsindkomst. Den måned, som danner grundlag for beregningen er:
|
Hvis
|
Så
|
|
indkomsttyperne er ens i den seneste måned og den forudgående måned, men skyldner har ikke samme indkomst før skat i de 2 måneder
|
skal RIM anvende den måneds indkomst, hvor indkomsten er lavest.
Se inddrivelsesbekendgørelsens § 5, stk. 4 og § 8, stk. 4
|
|
indkomsttyperne er ikke ens i den seneste måned og den forudgående måned
|
skal RIM anvende den senest afsluttede måned til beregning af en skyldners årsindkomst
|
Bemærk
Indkomsttype(r) er de(n), der er anvendt ved indkomstregistreringen.
Data i eIndkomst - hvilken måned bruges, når RIM opgør den årlige indkomst:
En måneds indkomst er:Den afsluttede A-skattemåned som indkomsten er placeret i af eIndkomst.
Seneste måned er:
Ved udtræk fra eIndkomst er seneste måned = udtræksmåned minus 2 måneder.
Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er seneste måned september 2009.
Forudgående måned er:
Ved udtræk fra eIndkomst er forudgående måned = udtræksmåned minus 3 måneder.
Eksempel: Ved udtræk i november 2009 er forudgående måned august 2009.
Det er nødvendigt at have denne regel, da der skal være stor sikkerhed for, at alle indberetninger er på plads, inden en måneds data systemmæssigt udtrækkes til i beregningen.
SKAT skal ved opgørelse af årsindkomsten i henhold til oplysninger fra indkomstregistret anvende oplysningerne i TastSelv - Selvbetjening restancer. I Selvbetjening restancer vil valg af relevant måned ske automatisk.
Se også
Se SKM2009.20.SKATafdragsordninger og lønindeholdelser for en uddybning af, hvordan RIM opgør den årlige indkomst.
Dette afsnit beskriver reglerne for afdragssatser på basis af tabeltrækket efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
Afsnittet indeholder:
Regel
Aktuelle satser
Se også
Afsnit I.1.1.3.2 Indkomstbegrebet om, hvordan RIM opgør den årlige indkomst, hvor RIM finder indkomstoplysningerne - og hvilke oplysninger RIM benytter.
Regel
RIM fastsætter det beløb, som skyldneren skal afdrage årligt med udgangspunkt i tabeltrækket.
Hvis en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre nettoindkomstgrænse, kan der som hovedregel ikke foretages inddrivelse overfor en skyldner, hverken i form af en afdragsordning eller en lønindeholdelse.
RIM regulerer hvert år pr. 1. januar beløbsgrænserne for nettoindkomstintervallet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 42.
Det månedlige beløb, som skyldneren skal afdrage, svarer til det fastsatte årlige afdragsbeløb delt med 12 og afrundet nedad til nærmeste hele eller halve hundrede. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Når afdragsordningen er fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, anses skyldneren normalt for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3.
Dette skema giver et overblik over de aktuelle satser for 2011. Se SKM2010.724.SKAT
|
Ikke forsørgerpligt over for børn |
|
Forsørgerpligt over for børn |
|
Afdragsprocent |
Indkomstinterval per år |
Afdragsprocent |
|
5 % |
101.000 |
125.949 |
0 % |
|
6 % |
125.950 |
133.079 |
4 % |
|
7 % |
133.080 |
140.209 |
4 % |
|
8 % |
140.210 |
147.339 |
4 % |
|
9 % |
147.340 |
154.469 |
4 % |
|
10 % |
154.470 |
161.589 |
5 % |
|
11 % |
161.590 |
168.729 |
6 % |
|
12 % |
168.730 |
175.849 |
7 % |
|
13 % |
175.850 |
182.989 |
8 % |
|
14 % |
182.990 |
190.099 |
9 % |
|
15 % |
190.100 |
197.239 |
10 % |
|
16 % |
197.240 |
204.369 |
11 % |
|
17 % |
204.370 |
211.499 |
12 % |
|
18 % |
211.500 |
218.629 |
13 % |
|
19 % |
218.630 |
225.749 |
14 % |
|
20 % |
225.750 |
232.879 |
15 % |
|
21 % |
232.880 |
240.009 |
16 % |
|
22 % |
240.010 |
247.139 |
17 % |
|
23 % |
247.140 |
254.279 |
18 % |
|
24 % |
254.280 |
261.389 |
19 % |
|
25 % |
261.390 |
268.529 |
20 % |
|
26 % |
268.530 |
275.649 |
21 % |
|
27 % |
275.650 |
282.789 |
22 % |
|
28 % |
282.790 |
289.909 |
23 % |
|
29 % |
289.910 |
297.039 |
24 % |
|
30 % |
297.040 |
304.169 |
25 % |
|
30 % |
304.170 |
311.299 |
26 % |
|
30 % |
311.300 |
318.429 |
28 % |
|
30 % |
318.430 |
325.559 |
29 % |
|
30 % |
325.560 |
og derover |
30 % |
Udgifter til offentlige transportmidler kan for 2011 fradrages ud over 670 kr. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 4, nr. 3.
Rådighedsbeløb
De fastsatte rådighedsbeløb udgør
- 1.500 kr. om måneden for børn indtil det fyldte 2. år
- 1.920 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 2. år og indtil det fyldte 7. år
- 2.750 kr. om måneden for børn fra og med det fyldte 7. år og indtil det fyldte 18. år.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 16, stk. 3, nr. 4
Det fastsatte rådighedsbeløb udgør 5.480 kr. om måneden. Har skyldneren en ægtefælle eller samlever, forhøjes rådighedsbeløbet med 3.820 kr. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 21.
Bemærk
Når der afdragsfastsættes skal man være opmærksom på, at hvis forældrene ikke er samlevende, så er det den forælder, der får udbetalt (børnefamilieydelsen) nu børne- og ungeydelsen, som bliver anset for forsørger. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.
Se også
Afsnit I.1.1.3.4 Betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens§ 5, stk. 6, der beskriver, hvilke særlige forhold, der kan medføre, at RIM kan fastsætte en afdragsordning selv om skyldnerens indtægt ligger under tabellens nedre grænse.
Dette afsnit beskriver, hvordan RIM kan fastsætte en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler for det eller hvis skyldneren anmoder om det.
Afsnittet indeholder
Regel
Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering
Særlige forhold
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
En afdragsordning skal som hovedregel fastsættes efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. RIM kan dog fastsætte en afdragsordning efter en betalingsevnevurdering frem for efter tabeltrækket,
- hvis der er særlige forhold, der taler for det eller
- hvis skyldneren anmodet om det.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6.
Skyldner anmoder om en betalingsevnevurdering
Hvis RIM har fastsat en afdragsordning overfor en skyldner efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, og skyldner beder om at få afdragsordningen fastsat på baggrund af en betalingsevnevurdering efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, så skal RIM foretage en konkret betalingsevnevurdering.
I den situation kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering.
Se også
Afsnit I.1.1.3.6 Ændring af en afdragsordning.
Afsnit I.2.4.3 Betalingsevnevurdering, der beskriver, hvordan RIM beregner skyldners betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsens kap. 6.
De særlige forhold, der skal tale for, at RIM fastsætter en afdragsordning efter en konkret betalingsevnevurdering, skal foreligge på det tidspunkt, hvor RIM beslutter at fastsætte afdragsordningen efter en konkret betalingsevnevurdering.
Når RIM beder en skyldner om at indsende oplysninger til brug for betalingsevnevurderingen efter kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen, så skal RIM oplyse skyldner hvilke særlige forhold, der fører til, at afdragsordningen skal fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering. Anmodningen skal angive det eller de konkrete forhold, der begrunder, at RIM udtager sagen til betalingsevnevurdering.
RIM skal i afgørelsen om afdragets størrelse gentage hvilke særlige forhold, der har ført til, at RIM har fastsat afdragsordningen efter reglerne i kapitel 6 i inddrivelsesbekendtgørelsen. RIM skal begrunde, hvorfor der er tale om særlige forhold. Hvis RIM ikke opfylder kravet til en begrundelse, herunder angiver efter hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet samt oplyser, hvilke faktiske omstændigheder, der er tillagt vægt, vil afgørelsen være ugyldig. Se SKM2010.779.LSR
Landsskatteretten har i en række kendelser taget stilling til, hvornår der er tale om særlige forhold.
Eksempler på, hvornår der er tale om særlige forhold
Der er tale om særlige forhold hvis
skyldnerens årlige nettoindkomst, der er opgjort efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, ligger over den højeste nettoindkomstgrænse i tabellen.
sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, fx skyldners ægtefælles indtægtsforhold, medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig højere eller væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
en skyldners faktiske udgifter, fx til husleje, er meget lave, så skyldnerens betalingsevne i realiteten er højere end betalingsevnen efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.
en fordringshaver efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fortæller RIM om væsentlige ændringer i skyldnerens sociale eller økonomiske forhold, eller beder RIM om, at intensivere inddrivelsen, fordi ændringer i skyldnerens forhold betyder bedre økonomiske forhold. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 1, stk. 2
andre forhold efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.
Se SKM2007.647.SKAT og SKM2007.661.SKAT
Nedenfor angives relevante afgørelser fra Landsskatteretten der forholder sig til begrebet betalingsevnevurdering.
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelser |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
|
Landsskatteretten |
|
SKM2006.558.LSR |
Et skattecenter havde fastsat en afdragsordning efter en vurdering af skyldnerens betalingsevne efter inddrivelsesbekendtgørelsen. Skattecentret havde ikke nærmere begrundet, hvorfor afdraget var fastsat efter en betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3 og ikke efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, der ville medføre et mindre afdrag.
Landsskatteretten udtalte, at det ikke i sig selv kan anses som særlige forhold, at afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering efter kapitel 6 ville være større end afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Der skal derimod være en nærmere begrundelse for, hvorfor en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering og ikke efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Alene den omstændighed, at en skyldner har en højere betalingsevne end det afdrag, der kan fastsættes efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, berettiger ikke RIM til at fastsætte afdraget efter en betalingsevnevurdering. I så fald skulle dette udtrykkeligt være fremgået af bekendtgørelsen.
|
|
|
SKM2007.617.LSR |
Et skattecenter havde fastsat en skyldners afdrag efter en betalingsevnevurdering, fordi et afdrag fastsat efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, ikke ville sikre en afvikling af gælden inden for rimelig tid.
Landsskatteretten udtalte, at efter inddrivelsesbekendt-gørelsen § 5, stk. 3, 2. punktum, kan en afdragsordning fastsættes med udgangspunkt i gældens størrelse, bl.a. hvis dens størrelse tilsiger det. Efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 3, 4. punktum, kan RIM endvidere tiltræde et forslag til afvikling af gælden, hvis forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont.
Landsskatteretten antog på den baggrund modsætningsvis, at hverken gældens størrelse eller tidshorisonten for afviklingen heraf efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 3, kunne anses som særlige forhold, der talte for, at afdraget på gælden efter en betalingsevnevurdering kunne fastsættes til et højere beløb end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.
|
|
|
SKM2009.89.LSR |
RIMs afgørelse om forhøjelse af afdrag blev anset som ugyldig, idet afgørelsen var mangelfuldt begrundet og RIM havde afslået en anmodning fra skyldneren om et møde.
|
|
|
SKM2009.608.LSR |
I denne afgørelse udtalte Landsskatteretten, at en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom.
En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning, idet Landsskatteretten anførte, at:
"Skattecentret opfordrede i afgørelsen om fastsættelse af en afdragsordning efter tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, klageren til at indsende et budgetskema, såfremt klageren mente, at hans husstand efter den fastsatte afdragsordning efter tabeltrækket ikke havde et rimeligt rådighedsbeløb, eller der var særlige forhold, som klageren mente, at der skulle indgå i vurderingen.
Denne opfordring kan ikke med rimelighed forstås på anden måde, end at indsendelsen af budgetskemaet sker med henblik på fastsættelse af en afdragsordning med et lavere afdrag end det fastsatte afdrag efter tabeltrækket.
Klagerens indsendelse af budgetskemaet efter opfordring fra skattecentret kan under disse omstændigheder ikke anses for en anmodning om, at afdragsordningen i stedet fastsættes med et højere afdrag efter en konkret betalingsevnevurdering, der er omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6. |
Efter SKATs fortolkning er afgørelsen et udtryk for en konkret vurdering i en konkret sag.
Afgørelsen ændrer ikke den udmeldelse der er kommet i SKM2007.647.SKAT |
| SKM2010.559.LSR |
En skyldners indsendelse af en anmodning til SKAT om, at en afdragsordning på 3.050 kr. blev nedsat til 1.000 kr. om måneden, ansås ikke for en konkret anmodning om, at afdragsordningen skulle fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering.
Da skattecentret ikke nærmere havde begrundet, hvilke særlige forhold, der kunne begrunde, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevur-dering, nedsatte Landsskatteretten derefter det månedlige afdrag til tabeltræk. |
|
| SKM2010.711.LSR |
I denne afgørelse lagde Landsskatteretten vægt på, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter tabeltrækket, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering.
Da skyldneren ikke kunne anses for at have anmodet om, at afdraget blev fastsat efter en betalingsevnevurdering, nedsatte Landsskatteretten afdraget, således at det stemte overens med tabeltrækket |
|
| SKM2010.779.LSR |
Landsskatteretten anså en afgørelse fra SKAT, hvor en afdragsordning blev fastsat ud fra en betalingsevnevurdering og ikke ud fra tabeltrækket, for ugyldig.
Landsskatteretten lagde vægt på, at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., idet SKAT ikke havde angivet efter hvilke bestemmelser afgørelsen var truffet. Landsskatteretten lagde desuden vægt på, at begrundelsen ikke indeholdte en sådan kort redegørelse for de faktiske omstændigheder, der var tillagt vægt, og som måtte anses for nødvendig for, at der kunne udledes en meningsfuld begrundelse for, at SKAT havde valgt at fastsætte afdraget ved anvendelse af betalingsevneberegning frem for ved tabeltræk. |
|
| SKM2010.835.LSR |
Landsskatteretten nedsatte det af SKAT fastsatte afdragsbeløb, da det var højere end det afdrag, SKAT kunne have fastsat efter et tabeltræk. |
|
Indhold
Der er fra 1. januar 2009 sket en skærpelse og en indskrænkning af, hvornår RIM kan acceptere skyldnerens forslag til en afdragsordning. Dette afsnit indeholder reglerne for, hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning, som skyldneren tilbyder og dermed indgå en kulanceaftale efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7.
Afsnittet indeholder:
- Hvad forstås ved en kulanceaftale?
- Hvad er ikke en kulanceaftale?
- Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?
- Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale?
- Hvad er særlige forhold?
- Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?
- RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler
- Skriftlig begrundelse og bekræftelse
-
Hvad forstås ved en kulanceaftale?
RIM kan tiltræde et forslag til en afdragsordning fra skyldneren, når særlige forhold taler for det og forslaget sikrer afvikling af restancen inden for en rimelig tidshorisont. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7.
Der foreligger alene en kulanceaftale, når skyldneren fremkommer med et forslag til en afdragsordning, der indebærer et mindre afdrag end afdrag fastsat efter tabeltrækket og/eller betalingsevnevurderingen og RIM uden at anmode om yderligere dokumentation tiltræder forslaget.
Kulanceaftaler efter bekendtgørelsens § 5, stk. 7 træder ikke i stedet for - men er et supplement til det eksisterende regelgrundlag om henstand og betalingsevnevurdering.
-
Hvad er ikke en kulanceaftale?
Afdragsordninger, der indgås mellem fordringshaver og skyldner anses ikke som en kulanceaftale, da en fordringshaver kan tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Se INDOG § 2, stk. 3.
De situationer, hvor skyldner tilbyder mere end tabeltrækket, anses ikke som en kulanceaftale, men fortolkes som en frivillig indbetaling. Dette medfører, at RIM, ved en misligholdelse, alene kan fortsætte inddrivelsen ved fx. lønindeholdelse med et beløb efter tabeltrækket.
-
Hvornår kan kulanceaftaler benyttes?
Skyldneren skal være en fysisk person. Dette betyder, at kulanceaftaler efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 7 ikke kan anvendes på afdragsordninger vedrørende restancer, der hidrører fra en igangværende virksomhed, herunder igangværende enkeltmandsvirksomheder. Betingelserne for indgåelse af afdragsordninger med igangværende virksomheder er nærmere beskrevet i afsnit I.1.1.2.
Inddrivelsesbekendtgørelsen sondrer mellem følgende typer af afdragsordninger, der angives i prioriteret rækkefølge:
- Afdragsordninger, der fastsættes af RIM med udgangspunkt i tabeltrækket,
- En konkret betalingsevnevurdering,
- Hvis der ikke foreligger oplysning om skyldners indkomst, kan RIM fastsætte en afdragsordning med udgangspunkt i gældens størrelse.
- Kulanceaftaler, hvorefter RIM tiltræder et forslag til afdragsordning fra skyldneren.
Det følger heraf, at det kun er i de tilfælde, hvor særlige forhold taler for det, at RIM kan tiltræde en afdragsordning, der tilbydes af skyldneren og alene i de tilfælde, hvor forslaget sikrer afvikling af restancen indenfor en rimelig tidshorisont.
Hvilke krav stilles der for, at RIM kan indgå en kulanceaftale?
En kulanceaftale kan indgås med en skyldner, når skyldner fremkommer med et forslag til afvikling, under forudsætning af, at
- der foreligger særlige forhold hos skyldner og
- kun hvis skyldners forslag sikrer afvikling indenfor en rimelig tid,
uanset om skyldners forslag fremsættes skriftligt eller mundtligt.
Hvad er særlige forhold?
Det er alene særlige forhold hos skyldneren, der kan medføre, at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.
Der foreligger derfor alene særlige forhold, når
- sociale eller økonomiske forhold i skyldners husstand, f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald i den nærmeste familie, skilsmisse eller skyldners ægtefælles indtægtsforhold medfører, at skyldners betalingsevne er væsentlig lavere end hans betalingsevne beregnet ud fra skyldners egen nettoindkomst.
- andre forhold hos skyldner af lignende karakter, der efter en konkret vurdering og begrundelse opfylder betingelserne for at være særlige forhold.
Særlige forhold hos RIM som eksempelvis ringe eller manglende mulighed for inddrivelse, i forbindelse med at
- der alene foreligger et civilretligt krav uden eksekutionsfundament (dom, forlig m.v.)
- skyldner alene modtager B-indkomst
- skyldner er bosat i udlandet
kan ikke betragtes som særlige forhold, der er omfattet af bestemmelsen og som kan føre til indgåelse af en kulanceaftale, ligesom kravets størrelse er underordnet.
At skyldneren efter indsatsstrategien betragtes som en "medspiller" kan heller ikke tolkes som et særligt forhold, idet dette ses som en forudsætning for at RIM kan tiltræde en kulanceaftale.
Hvad er "indenfor en rimelig tidshorisont"?
Hvis en skyldners forslag medfører, at afdragsperioden forlænges væsentligt, kan RIM ikke tiltræde afdragsordningen. RIM må i stedet for henvise skyldner til at fremsende budgetskema m.m., således at der kan udarbejdes en konkret betalingsevnevurdering efter inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.
Ved vurdering af, hvorvidt den tilbudte afdragsordning kan afvikles indenfor rimelig tid, kan der som udgangspunkt tillægges et proportionalitetsprincip, således at
- jo større afvigelse der foreligger fra afdragsperioden ved et tabeltræk
- des større krav stilles der til graden/karakteren og omstændighederne ved de særlige forhold.
Dette medfører at de særlige forhold hos en skyldner, der vil kunne begrunde en afvigelse fra tabeltrækket på 6-8 måneder må være mere "indgribende" overfor skyldner end de særlige forhold, der kan begrunde en afvigelse på 1-3 måneder.
Når RIM modtager en henvendelse om en kulanceaftale, skal RIM derfor altid vurdere tilbuddet ud fra
- hvor "alvorlig/indgribende" er de særlige forhold, der begrunder en afvigelse fra tabeltrækket
- det tilbudte afdrag i forhold til afdrag efter tabeltræk
- længden på den tilbudte afdragsordning i forhold til en afdragsordning efter tabeltræk
Sagsbehandleren skal endvidere være særlig opmærksom på, hvorvidt restancen er omfattet af specielle retsregler, f.eks. absolutte forældelsesregler, bortfaldsregler eller om kravet eventuel har fortrinsret på fast ejendom, idet der så som udgangspunkt ikke kan indgås kulanceaftaler.
Da det ikke findes hensigtsmæssigt, at mindre restancer således vil kunne afvikles over en forholdsvis lang periode, bør det tilbudte afdrag være på mindst 350,- kr. pr. måned.
Eksempler
|
Eksempel
|
Vurdering
|
|
a)
svage forhold
|
En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.
En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.
Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 42 måneder.
|
Selv om de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 4 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid. |
|
b)
svage forhold
|
En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "svage" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.
En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.
Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.
|
Idet de særlige forhold alene er af "svag karakter" vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.
|
|
c)
indgribende forhold
|
En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.
En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.
Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 48 måneder.
|
Idet de særlige forhold er af "indgribende" karakter, vil en forlængelse på 10 måneder i forhold til 38 måneder, kunne anses for rimelig tid. |
|
d)
indgribende forhold
|
En skyldner retter henvendelse til RIM, der vurderer at der foreligger "indgribende" særlige forhold af social eller økonomisk karakter.
En betalingsaftale efter tabeltræk vil løbe over 38 måneder.
Den tilbudte aftales længde kan beregnes til 58 måneder.
|
Selv om de særlige forhold er af "indgribende karakter" vil en forlængelse på 20 måneder i forhold til 38 måneder, ikke kunne anses for rimelig tid.
Skyldner må i dette tilfælde opfordres til at medvirke til at der foretages en betalingsevnevurdering
|
RIMs vejledningspligt i forbindelse med indgåelse af kulanceaftaler
RIM har en forvaltningsretlig forpligtigelse til, at vejlede skyldner om hvilke retsregler, der finder anvendelse og reglernes betydning for skyldner. Dette medfører:
|
Hvis
|
Så
|
|
en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et større beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket
|
skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er større end tabeltrækket.
|
|
en skyldner tilbyder en betalingsaftale med et mindre beløb end han er forpligtet til at betale efter tabeltrækket
|
skal RIM udtrykkeligt gøre skyldner opmærksom på, at det tilbudte beløb er mindre end tabeltrækket. |
Herudover skal skyldneren altid vejledes om, at
- det er en betingelse for aftalen, at løbende forpligtelser betales rettidigt.
- afdragsordningen betragtes som misligholdt, såfremt afdrag ikke betales rettidigt.
- misligholdelse indebærer, at aftalen bortfalder uden yderligere varsel
- RIM kan foretage lønindeholdelse for restancen med udgangspunkt i tabeltrækket. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4.
- selvom aftalen overholdes, er den ikke til hinder for at RIM kan foretage og realisere udlæg og modregning og indtræde i udbetalinger fra det offentlige. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 9.
Skriftlig begrundelse og bekræftelse
Når RIM tiltræder en kulanceaftale, skal aftalen skriftligt bekræftes overfor skyldner og den skriftlige begrundelse skal desuden indeholde ovennævnte vejledning.
Af hensyn til en efterfølgende dokumentation skal betingelserne for, at RIM har kunnet tiltræde en kulanceaftale, fremgå af sagen.
Se også
SKM2009.268.SKAT om indgåelse af afdragsordninger som kulanceaftaler på inddrivelsesområdet.
Afsnittet beskriver, hvornår RIM kan ændre en eksisterende afdragsordning, og
hvornår RIM kan acceptere en afdragsordning i stedet for en lønindeholdelse.
Afsnittet indeholder:
Ændring af en eksisterende afdragsordning
Forhøjelse af afdraget
Afdragsordning i stedet for lønindeholdelse
Når skyldners økonomiske forhold ændres, så kan RIM ændre afdragsbeløbet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 4.
Forhøjelse af afdraget
Landsskatteretten har udtalt, at "særlige forhold", der taler for, at et afdrag skal fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end efter tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1, ikke kan være gældens størrelse og/eller tidshorisonten for gældens afvikling. Det følger således modsætningsvis af denne afgørelse, at hvis der foreligger særlige forhold, kan afdraget fastsættes til et højere beløb efter en betalingsevnevurdering end det beløb som afdraget ville udgøre efter tabeltrækket. Se SKM2007.617.LSR
Når skyldner har anmodet om, at RIM foretager en konkret betalingsevnevurdering, kan RIM fastsætte en afdragsordning hos skyldner med det afdrag, som kan fastsættes på baggrund af den konkrete betalingsevnevurdering, selvom dette afdrag er større end afdraget efter tabeltrækket. Se SKM2007.647.SKAT
Landsskatteretten har i SKM2010.711.SKAT anført, at det forhold, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter tabeltrækket, ikke i sig selv er et særligt forhold, der kan begrunde, at afdraget fastsættes efter en betalingsevnevurdering.
I SKM2009.608.LSR udtalte Landsskatteretten, at efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 6, kan en afdragsordning fastsættes efter en betalingsevnevurdering, hvis skyldneren anmoder herom. En skyldners indsendelse af budgetskema til restanceinddrivelsesmyndigheden kunne ikke anses som en sådan anmodning.
Se også
afsnit I.1.1.3.4 betalingsevnevurdering, der indeholder en oversigt over afgørelser, der forholder sig til, hvornår en afdragsordning kan fastsættes efter en betalingsevnevurdering.
Hvis skyldneren beder som det, så kan RIM give skyldneren tilladelse til at afvikle hans restance gennem en afdragsordning i stedet for at blive lønindeholdt. Det er dog en forudsætning, at de almindelige betingelser for en afdragsordning er opfyldt.
En afdragsordning i stedet for lønindeholdelse skal ske efter en konkret vurdering.
Se også
SKM2006.158.SKAT om afdragsordning i stedet for lønindeholdelse.