Datterselskabets CFC-indkomst opgøres efter SEL § 32, stk. 3-5. Stk. 4 er omtalt ovenfor i afsnit S.D.5.2.2.

Det følger af SEL § 32, stk. 3, at indkomsten og aktiverne i datterselskabet opgøres efter territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1. - 3. pkt. Indtægter og udgifter, som vedrører faste driftssteder og faste ejendomme i andre lande end datterselskabets hjemland, medregnes dermed ikke i datterselskabets indkomst.

Se hertil SKM2009.743.SR, hvor Skatterådet bl.a. tager stilling til, hvordan territorialprincippet finder anvendeles i relation til et udenlandsk datterselskab og dennes filial i et 3. land.

Som indkomst fra fast driftssted og faste ejendomme anses indkomst som nævnt i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b. Indkomst ved international skibs- og luftfartsvirksomhed anses ikke for at være indkomst fra et fast driftssted. Tilsvarende vil der heller ikke være tale om indkomst i det faste driftssted, hvis det pågældende land i dets dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark har afstået fra at beskatte indkomsten, således at Danmark ville kunne have beskattet indkomsten, hvis datterselskabet havde været dansk.

De faste driftssteder - som ikke medregnes i datterselskabets indkomstopgørelse - bedømmes særskilt i forhold til selskabsskattelovens § 32. Faste ejendomme skal derimod ikke bedømmes i forhold til CFC-reglerne, idet sådanne enheder vurderes ikke at have CFC-indkomst af betydning.

CFC-indkomsten udgøres af de indkomstarter, som det må anses for nemt at kunne placere uden for Danmark. Det drejer sig bl.a. om renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse royalties samt indtægter ved finansiel leasing. Banker og forsikringsselskaber samt andre selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, er udtrykkeligt nævnt som selskaber med CFC-indkomst.

CFC-indkomsten opgøres som summen af de indtægter og udgifter, der oplistes i stk. 5.:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter, der omfattes af kursgevinstloven. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering. Valutakursgevinster og -tab medregnes.

3) Provisioner og lign., der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og de tilsvarende skattepligtige provisioner og lign.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven.

5) Skattepligtig fortjeneste og tab vedrørende aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven. (Ændret formulering med virkning for indkomståret 2009 jf. lov nr. 98 af af 10. februar 2009. Ved bestemmelsen er det præciseret, at tab efter aktieavancebeskatningsloven først indgår i CFC-indkomsten, når de rent faktisk udnyttes ved modregning i aktiegevinster. Det er først på dette tidspunkt, at de reelt bliver »fradragsberettigede«. Der er således reelt tale om en »nettoopgørelse« af aktiegevinsterne.)

Bestemmelsen er igen ændret med virkning for indkomståret 2010, således at bestemmelsen fra dette tidspunkt har formuleringen: "Skattepligtig fortjeneste og tab vedrørende afståelse af aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven." Ændringen er sket som en konsekvens af, at der ved opgørelsen af CFC-indkomst vedrørende porteføljeaktier og fordringer skal ske anvendelse af lagerprincippet på samme måde som ved beskatningen af et fuldt skattepligtigt dansk selskab.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver og fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. § 31 C, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver, som er foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing, herunder fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt. I SKM2009.231.SR har Skatterådet i en konkret sag taget stilling til om forskellige indkomsttyper anses for at være indtjent i forbindelse med finansiel virksomhed.

Gevinster og tab på terminskontrakter (undtagen valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driften) anses ikke for at være en CFC-indkomst. Dette gælder dog ikke for selskaber, der udøver næring med køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.

I SKM2009.59.SR besvarede Skatterådet benægtende på spørgsmålet om, hvorvidt avance på videresalg af købskontrakter vedrørende fast ejendom vil være omfattet af definitionen af CFC-indkomst i selskabsskattelovens § 32, stk. 5, herunder særskilt pkt. 2. Se tillige SKM2009.743.SR, hvor det konstateres, at fast ejendom ikke omfattes af SEL § 32, stk. 5.

Skattepligtige provisioner eller lignende, der for betaleren ville være fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3 medregnes.

I SKM2008.450.SR blev Skatterådet forelagt et bindende svar vedrørende en privat persons eventuelle CFC-beskatning. Det bindende svar omhandlede dog også en eventuel CFC-beskatning af et selskab. Ved etablering af et datterselskab på Cypern med et moderselskab i Danmark, vil det ikke være i strid med EU-retten, at der i DK sker CFC-beskatning af renteindtægter, da reglerne ikke forskelsbehandler udenlandske datterselskaber og danske datterselskaber. Der er ikke ved besvarelsen taget stilling til om det cypriotiske selskab er reelt etableret. Ligeledes bekræftede Skatterådet, at der vil ske CFC-beskatning i DK, såfremt det udenlandske selskab kun investerer i investeringsforeningsbeviser omfattet af ABL § 19.

Afståelse af aktiver og passiver
Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før koncernen fik bestemmende indflydelse i datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor koncernen fik kontrol over datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen, jf. SEL § 32, stk. 8, 1. pkt. Dette gælder dog kun, hvis fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse., jf. SEL § 32, stk. 8, 5. pkt.