Dato for udgivelse
11 Jun 2002 09:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
25. april 2002
SKM-nummer
SKM2002.306.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-0472-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
SKAT internt
Emneord
Fordring, fremmed, valuta, tab, investering, joint venture
Resumé

Fradragsreglen i den dagældende kursgevinstlovs § 6 (nu §16) om tab på fordring i fremmed valuta var ikke anvendelig, allerede fordi det ikke var godtgjort, at investor havde en fordring ifølge aftalen

Reference(r)

Kursgevinstloven § 6 (dagældende)
Ligningsvejledningen 2001 A.D.2.1, A.D.2.4


Parter

A
(Advokat Anders Drachmann)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Lars Apostoli)

Afsagt af landsdommerne

Benedikte Tegldal, Sanne Kolmos og Lisbeth Sjoberg (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 14. februar 2001, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende det af sagsøgeren i 1994 foretagne fradrag, stort 124.750 kr., for tab på fordring i fremmed valuta, jf. den dagældende kursgevinstlov § 6.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Landsskatteretten afsagde den 21. november 2000 følgende kendelse:

".....
Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Kapitalindkomst:

 
 

Ikke godkendt fradrag for tab på fordring i fremmed valuta,
jf. kursgevinstlovens § 6.

124.750 kr.

Sagen har været forhandlet med klageren og hans advokat. Advokaten har tillige haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Klageren indgik den 13. marts 1992 en aftale med F1-gruppen ApS om investering i et SLC Roll Programme.

SLC er en forkortelse af begrebet Standby Letter of Credit. Det fremgår bl.a. af ICC rapport udgivet af Commercial Crime Bureau, at begrebet SLC er blevet misbrugt i væsentligt omfang verden over. Rapporten beskriver en del af de arrangementer, som ifølge rapporten er blevet konstateret som værende ren svindel.

Af rapportens side 43 fremgår det om begrebet Roll Programme, at:

"A roll programme exists primarily in every short-term security such as a US Treasury Bill whereby traders buy and sell these securities. This bears no resemblance to the roll programme which is frequently quoted by PBI(Prime Bank Instruments) fraudsters. A roll programme in the context of PBI fraud does not exist because these instruments are never bought and sold in the market place".

Ifølge den indgåede aftale af 13. marts 1992 skulle klageren indskyde USD 20.000. Beløbet skulle overføres til en tysk advokat, Dr. SA, som skulle formidle klagerens deltagelse i det omtalte SLC Roll Programme. Aftalen er underskrevet af klageren som investor og af LJ for F1-gruppen ApS.

Ifølge aftalen af den 13. marts 1992 forpligtede F1-gruppen sig til følgende:

"2. The company/Dr. SA is hereby appointed as trustee and custodian for the receipt and holding or the investment of any and all considerations (Funds) with respect to the transactions in accordance with the said SLC Roll Programme.

3. The Company hereby acknowledge with full corporate and legal responsibility to

Direct the Net "Settlement" Profits of 30,000.00 USD (Thirty Thousand US Dollars) to A following the "first" successful trade within Seven International banking days, following the opening of SLC-Program, or as arranged within 90 days.

The programme is due to run minimum 6 month up to 12 month.

4. For each and every transaction following the initial transaction, including rollovers, additions and extensions, new agreements, and until the funds, instruments or the SLC are exhausted, the net proceeds will be paid by the Trustee as follows:

a. A will receive 3% (Three percent) of the Net "Settlement" profits, of which payment shall be directed through F1-gruppen aps.

b. The Company and A agree the formula for the net "Settlement" shall be determined by taking the cost plus banking fees and substracting them from the pur chase/re-sale price".

Klageren overførte den 16. marts 1992 via Unibank USD 20.000 til advokat HP, der på dette tidspunkt var advokat for F1-gruppen ApS. Det fremgår af brevet fra Unibank, at:

"Jeg kan hermed bekræfte, at vi 16.3.1992 har overført ovennævnte beløb til USD-klientkonto nr. 5005616273 v/HP. Beløbet er efterfølgende 20.3.1992 overført til udlandet."

Den 19. marts 1992 oprettede klageren en valutakonto i USD i Unibank, som skulle anvendes til at indsætte det afkast, som klagerens investering forventedes at give.

Af oversigterne fra Unibank over valutakontoen fremgår det, at saldoen ved årsskiftet i 1992, 1993, 1994 og 1995 udgjorde 0 kr.

Af den fremlagte korrespondance mellem klageren og F1-gruppen ApS fremgår det, at klageren forgæves har rykket for sit indskud på USD 20.000.

Klageren har ved indgivelsen af selvangivelsen for 1994 anset det indskudte beløb for tabt, og klageren har fratrukket beløbet som tab på fordring i fremmed valuta med kursværdien pr. 31. december 1994 i alt 124.750 kr.

Klageren har som dokumentation for, at tabet er konstateret fremlagt kopi af brev fra F1-gruppen ApS dateret 29. april 1996. Det fremgår heraf:

"På given foranledning og i fortsættelse af vor korrespondance i 1992 og 1993, må vi med beklagelse meddele Dem, som telefonisk meddelt flere gange i sommeren og efteråret 1994, at Deres valutafordring på USD 20.000 må anses som værende tabt".

Skatteforvaltningen mente ikke, at det fremlagte brev kunne anses for fyldestgørende dokumentation for tabet.

Klageren oplyste herefter telefonisk overfor skatteforvaltningen, at han havde talt med F1-gruppen ApS som oplyste, at de godt kunne skaffe det underliggende udbudsmateriale, men at papirerne var blevet beslaglagt af politiet efter ransagning, og efterfølgende brugt i en straffesag mod LJ og HP. Klageren oplyste ved samme lejlighed, at han ikke ville anlægge inkasso-sag eller lignende mod F1-gruppen ApS, idet han anså dette for at være formålsløst.

I skrivelse af den 10. juni 1996 fra F1-gruppen, som er fremlagt af klageren overfor skatteankenævnet, fremgår det, at:

"I 1992 overførte du $20.000 til firmaets advokat HP, med instruks om at dette beløb skulle overføres til Advokat SA, Hamborg.

Dit indskud skulle investeres i et af SA anbefalet investeringsprogram. F1-gruppen aps, virkede som mellemhandler på dette program, og modtog ingen indskud fra dig, idet beløbet blev gennem HP, på din foranledning, overført til Advokat SAls klientkonto.

De investerede midler i dette investeringsprogram, som tidligere oplyst, må anses for tabt, da de investerede beløb i udlandet ikke kan tilvejebringes".

Skatteforvaltningen ændrede på denne baggrund deres begrundelse for nægtelse af fradrag. Skatteforvaltningen anså herefter tabet som et rent formuetab, der ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Klageren fremlagde herefter kopi af brev dateret 28. august 1997 fra klagerens advokat Anders Drachmann til advokat SA, der ikke har reageret på brevet. Det fremgår af dette brev, at:

"Conc.: SLC Roll Programmes - chartered accountant mr. A og F2 Invest ApS.

Dear mr. SA,

As attorney for chatered accountant mr. A as well as F2 Invest ApS I hereby take the liberty of writing to you, due to the fact that my clients have made investments in the above mentioned SLC Roll Programmes.

I have noted that payments made by my clients have been placed in your care.

Unfortunately, it has not yet been possible to receive information from you or from anybody else on what has happened to the amount after it was transfered to your care. I ask you kindly to supply me with a statement as well as documentation on further payments of the ammount, if any.

I can inform you, that the Danish taxation authorities consider the matter as being a fraud, and until other documentation have been presented the authorities are not willing to handle the matter as a taxation matter, due to the claim that it is a matter of fraud.

Therefore, I consider it in your own interest if you present the information as well as documentation to me. If you are not willing or able to present this to me you may expect that I ask the Police, through the German Police, to take legal proceedings against you.

Furthermore, I will without reservation, claim damages from you, since the amount cannot be traced further than to you.

To revive your memory I enclose a copy of a telefax dated April 22, 1992 from HG to you as well as a copy of a letter dated April 1, 1992 from you to LJ, who has acted as intermediary in Denmark.

I look forward to hearing from you."

Der er endvidere fremlagt kopi af brev dateret 14. januar 1997 til Sandager Advokatfirma vedrørende anmeldelse af krav på 129.350 kr. i konkursboet efter HP Advokatanpartsselskab. Kravet blev fremsat som et separatistkrav i konkursboet, da .... skatteforvaltning har oplyst klageren om, at beløbet ikke er blevet videresendt fra klientkontoen til det aftalte formål og/eller at beløbet på bedragerisk vis er blevet fordelt blandt personer i Danmark og udlandet.

Der er derudover fremlagt kopi af brev dateret 14. juli 1997 til Sandager Advokatfirma vedrørende anmeldelse af krav dateret den 14. januar 1997, hvori klageren anmoder om, at modtagelsen af anmeldelsen bekræftes. I brev dateret 1. september 1997 fra Sandager Advokatfirma bekræftes klagerens anmeldelse af krav vedrørende G1 ApS.

I brev dateret 14. januar 1997 fra klageren til Advokatsamfundets Erstatningsfond anmeldte klageren et krav vedrørende G1 Advokatanpartsselskab. Klageren har i brev til samme dateret 14. juli 1997, udbedt sig en bekræftelse på modtagelsen af anmeldelsen. Disse breve blev besvaret i brev dateret 17. juli 1997 fra Erstatningsfonden, der bekræftede anmeldelsen, og som samtidig oplyste, at kravet ikke på nuværende tidspunkt kunne behandles.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for tab på fordring i udenlandsk valuta, jf. kursgevinstlovens § 6. Skatteankenævnet har anset tabet for at være et formuetab omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skatteankenævnet har herved anført, at der ikke er stiftet nogen reel fordring, hvilket er en forudsætning for at kunne anvende reglerne i kursgevinstlovens § 6.

Skatteankenævnet har til støtte herfor henvist til, at aftalen mellem klageren og F1-gruppen ApS kun er af formidlende karakter og hverken forpligter F1-gruppen ApS, LJ eller advokat SA, at det efter de fremlagte oplysninger kan fastslås, at advokat HPs deltagelse alene har været af formidlende karakter, at der ikke er fremlagt dokumentation fra advokat HP, om at han hæfter for det overførte beløb, samt at advokat SA aldrig har anerkendt modtagelsen af det beløb, som klageren via Unibank A/S og advokat HP har overladt til ham, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for, at advokat SA ville levere nogen ydelser til klageren.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at skatteforvaltningen tilpligtes at anerkende det af klageren i 1994 foretagne fradrag, stort kr. 124.750,00, for tab på fordring i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 6.

Klagerens repræsentant har til støtte herfor anført, at aftalen af den 13. marts 1992 har forpligtet såvel F1-gruppen A/S, advokat HP og advokat SA over for klageren, at klageren har betalt det omhandlede beløb til aftaleparten F1-gruppen A/S ved dennes advokat HP, samt at det faktum, at beløbet ifølge aftalen siden hen skulle overføres til advokat SA, ikke ændrer på, at klageren har foretaget betaling til sin aftalepart, mod hvem han havde krav på en modfordring.

Repræsentanten har endvidere anført, at advokat HP, ligesom enhver anden advokat, hæfter over for den, der indbetaler, indtil beløbet er viderebetalt med frigørende virkning, og at der således er stiftet en fordring mellem klageren og advokat HP, samt at der overfor advokat HP er sket betaling under den klare forudsætning, at beløbet skulle viderebefordres til advokat SA.

Repræsentanten har herudover anført, at kursgevinstloven ikke indeholder forbehold for fradragsret på tab af udenlandske fordringer og ikke henviser sådanne tab til behandling efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, samt at der til dokumentation for advokat SAs anerkendelse af at have modtaget beløbet samt anerkendelse af at ville levere klageren en modydelse henvises til skrivelse af 22. september 1998 fra LJ til klageren, jf. nedenfor.

Klagerens repræsentant har henvist modsætningsvist til UfR 1999.426H vedrørende kursgevinstlovens anvendelse ved strafbare handlinger, samt til at et muligt bedrageri over for klageren derfor ikke medfører, at klageren ikke kan få fradragsret efter kursgevinstlovens § 6.

Følgende materiale er forelagt for Landsskatteretten:

- Brev af den 22. september 1998 fra LJ, hvoraf det fremgår, at:

"Vedr.: Joint Venture Agreement

I fortsættelse af tidligere skrivelse omhandlende ovenstående aftale mellem Dem og F1-gruppen ApS, kan jeg bekræfte at selskabets advokat HP på selskabets vegne modtog investeringsbeløbet på $20,000 US Dollars i 1992 til videresendelse til advokat SA, Hamburg. Advokat SA har overfor mig bekræftet at have modtaget beløbet fra advokat HP.

SA var på det tidspunkt advokat for de mennesker/firma som skulle investere beløbet i henhold til Joint Venture Agreement".

- 5 telefaxer sendt til SA fra en repræsentant for en anden investor i samme Roll Programme. Af telefaxerne fremgår det bl.a., SA er blevet rykket flere gange, samt at SA ikke på noget tidspunkt er fremkommet med noget skriftligt materiale.

Den verserende straffesag mod LJ og HP, som klageren nævner, forventes først at være afsluttet i slutningen af år 2000. HPs konkursbo er stillet i bero på baggrund af ovennævnte straffesag. Det har derfor ikke været muligt at få yderligere oplysninger om klagerens krav i boet.

Landsskatteretten skal udtale

Ifølge kursgevinstlovens § 6 i dagældende lovbekendtgørelse medregnes tab på fordringer i fremmed valuta ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Kursgevinstloven omfatter som udgangspunkt alle pengefordringer, og det afgørende er alene, om der foreligger et retligt krav på betaling i form af penge.

Landsskatteretten finder, at det ikke kan anses for tilstrækkelig dokumenteret, at klageren i forbindelse med indgåelsen af Joint Venture Agreement eller senere har fået en fordring hverken mod advokat SA, F1-gruppen eller advokat HP. Landsskatteretten har herved henset til Joint Venture Agreement mellem klageren og F1-gruppen af den 13. marts 1992, hvori der ikke ses at være et retlig krav for klageren på betaling af det omhandlede beløb. Da det endvidere ikke på anden måde er dokumenteret, at der er tale om en fordring mod en af de ovennævnte personer, og da der i øvrigt ikke ved relevante retsskridt er konstateret, at der er tale om en fordring, er det Landsskatterettens opfattelse, at det ikke er dokumenteret, at der er lidt et tab, som er omfattet af kursgevinstlovens § 6, stk. 1. Den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Herefter bestemmes:

Kapitalindkomst:

 

Ikke godkendt fradrag for tab på fordring i fremmed valuta,
jf. kursgevinstlovens § 6, med 124.750 kr.

Stadfæstes".

I aftalen af 13. marts 1992 var ud over det i Landsskatterettens kendelse citerede bl.a. anført følgende:

"This agreement was made this 13th day of March 1992 between F1-gruppen aps, whose registered no. xxxxxxx is situated in ...., ...., DK-.... ...... (Hereinafter referred to as the Company) of one part, and

Hr. A who is situated at ....., DK-.... ..... (Hereinafter referred to as the Client) of the other part.

WHEREAS the Company is a financial service company with experience in procuring funds and financial instruments such as Standby Letter of Credit (Hereinafter referred to as SLC's) and generally providing a service to sophisticated investors.

WHEREAS the Company is presently involved in a SLC Roll Programme which creates a lucrative return for the Client, and

WHEREAS the Client is presently desirous of procuring a position within the said SLC Roll Programme. It is therefore expressly acknowledged and agreed between the parties as follows:

1. The Client does hereby acknowledge and declare that an entry fee to the SLC Roll Programme of USD 20,000.00 ... to be paid without deductions there from being made in respect of any matter whatsoever at the execution of this agreement by bank wire transfer to

Dr. SA, Rechtsanwalt

...D-Germany

.....

Account No ..... (reference F1-gruppen aps)."

"5. The Company and A mutually agree to the following:

b. To have no financial responsibility to each other over and above what is agreed upon herein.

....."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren og vidneforklaring af HP og LJ.

A har bl.a. forklaret, at han har været statsautoriseret revisor i 25 år. Han mødte BS i .... Golfklub i 1989. BS, som var ansat i og vist nok sad i bestyrelsen for F1-Gruppen, anbefalede ham at investere i SLC-programmet. Han indgik kontrakt med F1-Gruppen og indbetalte 20.000 USD til daværende advokat HP med frigørende virkning. HP overførte herefter pengene til SA i Hamburg, som han skulle. SA skulle alene have pengene stående som sikkerhed. Hvis investeringen blev til noget, ville han have et krav mod F1-Gruppen. Gik pengene tabt, ville han derimod ikke have et krav mod F1-Gruppen. Han spurgte mange gange LJ, Søren BS og HP om, hvordan det gik med investeringsprogrammet. Han fik kun forklaringer - ingen penge. I løbet af 1994 gik han mere og mere hårdt til LJ for at høre, hvad der skete. LJ blev usikker og sagde, at pengene var gået tabt i udlandet. BS, som havde forladt firmaet, svarede det samme. I 1994 indså han, at pengene var tabt. Han havde følt sig nok til grin og orkede ikke mere. Han truede LJ og F1-Gruppen med inkasso, men fandt ud af, at de var på konkursens rand. Han opgav derfor og medtog tabet på selvangivelsen for 1994.

HP har bl.a. forklaret, at han var advokat for F1-Gruppen indtil efteråret 1992. Han modtog i 1992 en indbetaling på 20.000 USD fra sagsøgeren. Beløbet blev indsat på hans klientkonto og videresendt til SA i Hamburg i marts 1992. Hverken han selv eller hans advokatanpartsselskab skylder sagsøgeren penge. Han er ikke sikker på, at han kendte den underliggende aftale mellem F1-Gruppen og sagsøgeren. SLC-programmet blev ikke drøftet i bestyrelsen.

Vist i september 1992 bad LJ ham om at skrive til SA, og han skrev et temmelig skrapt brev i forsøget på at få oplysning om, hvad der var sket med pengene. HG svarede på vegne SA, at der var handlet i overensstemmelse med LJs instrukser. Efter hans opfattelse er HG involveret i pengenes forsvinden.

LJ har bl.a. forklaret, at han på vegne F1-Gruppen har indgået den fremlagte joint venture-aftale med sagsøgeren. Pengene til projektet blev overført fra sagsøgerens konto til HPs klientkonto, hvorfra de blev overført til SA i Hamburg, som "trustee". Pengene skulle bruges til at købe forskellige kreditrettigheder i banker, og disse rettigheder skulle investeres. Gik investeringen godt, skulle alle gerne have penge ud af det. Gik det skidt, tabte de pengene. Sagsøgeren ville kunne rette et eventuelt krav som følge af, at investeringen gav et afkast, mod F1-Gruppen. Pengene forsvandt imidlertid, og sagsøgeren kan derfor ikke rette krav mod F1-gruppen. SA skylder imidlertid penge - hvis han har lavet noget forkert. SA, som misbrugte sin fuldmagt og udbetalte ½mio. USD til andre end forudsat, er også forsvundet. Omkostningerne ved at søge kravet inddrevet vil være for store. Investeringen blev tabt i 1992 eller primo 1993. I 1994 var det evident, at investeringen var tabt. F1-Gruppen modtog en formidlingsprovision på 5.000 USD i midten af 1992.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for påstanden endeligt gjort gældende, at han har en fordring i form af et pengekrav i fremmed valuta mod F1-Gruppen ApS. Således har han i henhold til den den 13. marts 1992 indgåede Joint Venture aftale indbetalt 20.000 USD til F1-Gruppen ApS som led i en investering i et såkaldt SLC Roll Programme. Ifølge aftalens pkt. 3 skulle han have 30.000 USD tilbage, men han har intet modtaget. Hans investering er således tabt, og tabet er senest lidt i 1994, hvorfor det i medfør af den dagældende kursgevinstlovs § 6 kan fradrages i indkomståret 1994.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden endeligt gjort gældende, at sagsøgeren slet ikke har en pengefordring, idet han ifølge aftalen med F1-Gruppen ApS kun havde krav på at modtage et eventuelt afkast af den foretagne investering. Det forhold, at sagsøgeren ikke har fået et afkast og anser investeringen for tabt, bevirker ikke, at han får en fordring mod F1-Gruppen ApS. Selv om sagsøgeren havde bevist, at han havde en fordring, skulle han for at opnå den påståede fradragsret endvidere bevise, at fordringen var tabt, og at dette var sket i 1994, og et sådant bevis er end ikke søgt ført.

Landsrettens bemærkninger

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at han ifølge Joint Venture aftalen har eller havde en fordring mod F1-Gruppen ApS. Allerede af denne grund findes der ikke at kunne indrømmes sagsøgeren fradragsret som påstået, hvorfor sagsøgte frifindes for sagsøgerens påstand.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren, A, betale 13.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.