Dato for udgivelse
24 Jul 2006 13:09
Dato for afsagt dom/kendelse
18 Jul 2006 10:42
SKM-nummer
SKM2006.485.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-072796
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Discjockey, erhvervsmæssig virksomhed, virksomhed i selskabsform
Resumé
Skatterådet tiltrådte, at vederlag, som modtages ved udøvelse af virksomhed som discjockey ikke kan betragtes som erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor spørger fik afslag på, at virksomheden som discjockey kunne drives i selskabsform.
Reference(r)
Kildeskattelovens § 43, stk. 1
Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-3 S.C. 1.1.1.
Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 E.A.4.3.1

Spørgsmål

Kan spørger drive kunstnerisk virksomhed som discjockey/ underholder i selskabsform?

Svar

Skatterådet tiltrådte med den af SKAT anførte begrundelse, at spørgsmålet blev besvaret med et NEJ.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er fuldtidsbeskæftiget som håndværker. Ved siden af sit fuldtidsarbejde virker spørger i weekends m.v. tillige som konferencier, event-maker og discjockey (DJ) på diskoteker landet over.

Spørger virker som DJ flere forskellige steder hvert år og er således ikke tilknyttet noget fast diskotek, men engageres fra gang til gang af de enkelte spillesteder.

Spørger har oplyst, at denne selv tilrettelægger sine optrædener og egenhændigt forestår diverse happenings.

Arbejdet som DJ sker gennem et agentbureau, som modtager provision fra de spillesteder, der hyrer spørger via bureauet. Spørgers vederlag beregnes på timebasis og afregnes en gang om måneden fra bureauet/ spillestedet og der indeholdes A-skat m.v. og beregnes feriepenge.

Af de modtagne indberetninger vedrørende indkomståret 2005, kan det konstateres, at spørger har modtaget følgende vederlag som discjockey:

 Diskotek AA

 xx kr.

 Diskotek BB

 xx kr.

 Diskotek CC

 xx kr.

 Diskotek DD

 xx kr.

 Brutttoindkomst i alt

 xx kr.

Det er oplyst, at spørger selv medbringer pladesamling til brug for arbejdet på diskotekerne, ligesom spørger i flere tilfælde medbringer udstyr som CD-afspiller, mikrofon og mixer.

Skatteforvaltningen i spørgers kommune har i kendelse af 19. april 2004 meddelt spørger, at dennes indkomst som DJ ikke kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, men derimod var anset som lønindkomst.

Skatteankenævnet for X-Y Kommuner har på baggrund af klage over skatteforvaltningens kendelse, udtalt følgende: "Ud fra en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger, vurderer (skatteankenævnet), at der er tale om et tjenesteforhold, hvilket begrundes med, at de forskellige spillesteder må antages at have haft en almindelig adgang til at fastsatte generelle eller konkret instrukser for arbejdet udførelse, at ydelsen til (spørger) efter det foreliggende beregnes som almindeligt i tjenesteforhold og udbetaltes periodisk, at der er beregnet feriepenge og at(spørgers) virksomhed ikke anses at være kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med at det formål at opnå et overskud".

I kendelse af 31. august 2004 har Skatteankenævnet derfor afvist, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed.

Skatteankenævnets afgørelse er blevet påklaget til Landsskatteretten.

Landsskatteretten har i kendelse af 20. oktober 2005 stadfæstet Skatteankenævnet afgørelse med samme begrundelse.

Spørger oplyser til SKAT, at denne fremover ønsker, at drive sin kunstneriske virksomhed i selskabsform, således at overskuddet kan akkumuleres heri.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det er spørgers opfattelse, at denne kan drive sin virksomhed som discjockey/ underholder i selskabsform, som begrundelse anføres, at spørger er kunstner, hvis opgave består i at underholde andre med musik og festlige indslag.

Som begrundelse for sin opfattelse, henviser spørger til Højesterets dom fra 1998 (TfS 1998, 485), hvor Højesteret udtalte, at "der hverken i Statsskattelovens § 4 eller andre steder er fornøden hjemmel til at frakende udøvelse af kunstnerisk virksomhed i selskabsform skattemæssig betydning."

Det er derfor spørgers opfattelse, at det må være muligt, at drive kunstnerisk virksomhed i selskabsform.

Spørger må derfor som kunstner kunne drive sin underholdningsvirksomhed i selskabsform.

Spørger/spørgers repræsentant har ikke fremsat bemærkninger til/kommet med yderligere kommentarer til det fremsendte udkast til bindende svar.

SKATs indstilling og begrundelse

Begrebet kunstnerisk virksomhed:

I Dansk retsskrivnings- og betydningsordbog defineres begrebet "kunstner" som: "Personer, som skaber kunstværker."

Vestre Landsret fastslår i dom af 5. marts 1996, at discjockeyers aktivitet, skønt den efter sin karakter vil indebære en vis frihed ved valg af musik m.v., ikke kan anses for at være af kunstnerisk karakter.

På baggrund af ovennævnte dom fra Vestre Landsret er det SKATs vurdering, at den aktivitet som udøves af spørger ikke kan anses for at være af kunstnerisk virksomhed og at spørger ikke kan betegnes som kunstner i begrebets traditionelle forstand.

Erhvervsmæssig virksomhed:

Hverken aktieselskabsloven eller anpartsselskabsloven indeholder en egentlig definition af aktie-/anpartsselskaber, men beskriver derimod de væsentlige elementer i selskabet på en sådan måde, at aktie-/ anpartsselskaber begrebsmæssigt er erhvervsdrivende.

En grundlæggende betingelse for at en aktivitet kan drives i selskabsform må således være, at den pågældende aktivitet kan karakteriseres som erhvervsmæssig. 

Er en person således ikke selvstændig erhvervsdrivende, men derimod lønmodtager, er selskabsbeskatning af indkomsten således ikke mulig, selvom indkomsten eventuelt overføres til et selskab, jf. herfor også Ole Bjørn, SR-Skat 1998 208.

I Højesteretsdom af 16. august 1998 (TfS 1998 485) blev det fastslået at en operasanger kunne udøve selvstændig erhvervsvirksomhed (i form af koncertvirksomhed), som kunstner gennem et anpartsselskab.

I dommen anføres således: "Det forhold, at selskabets virksomhed i det væsentlige vil bestå i udbud af kunstneriske aktiviteter, som kun kan opfyldes af operasangeren selv, adskiller ikke virksomheden afgørende fra anden erhvervsudøvelse, som i de senere år også i skattemæssig henseende er anerkendt udøvet i selskabsform."

Højesteretsdom af 16. august 1998 (TfS 1998 485) angår således en vurdering af, hvorvidt en allerede eksisterende erhvervsmæssig virksomhed/ aktivitet kunne drives i selskabsform, uagtet at aktiviteten efter sin karakter udelukkende kunne udøves af skatteyderen personligt og ikke af nogen anden.

Højesteretsdom af 16. august 1998 har den betydning at såvel kunstnere som sportsfolk m.v., der er selvstændigt erhvervsdrivende, også kan anvende selskabsformen.

Såvel spørgers kommune, skatteankenævnet for XY Kommuner som Landsskatteretten har fastslået, at det vederlag som spørger modtager fra diverse spillesteder/ diskoteker ikke kan anses for indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed, men derimod er løn, idet spørger på baggrund af definitionen i cirk. nr. 129 af 4/7-1994 må anses for at være lønmodtager.

Da den aktivitet, som udøves af spørger ikke kan anses for at være erhvervsmæssig og spørger ikke kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende, er det SKATs vurdering, at det ikke er muligt at aktiviteten som discjockey kan drives i selskabsform.

SKAT indstiller derfor at det stillede spørgsmål besvares med et nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har tiltrådt SKAT's indstilling og begrundelse.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter