En virksomhed skal som hovedregel registreres under den adresse, hvor virksomheden er beliggende eller drives. Virksomheden kan også registreres på den adresse, hvor virksomhedens regnskab opbevares.

Inden regionen imødekommer et ønske om flytning, bør den vurdere, om der er realiteter bag adresseflytningen, herunder om kontrol og inddrivelse kan gennemføres på den nye adresse.

Det må ved flytning af virksomheder mellem regionerne undgås, at virksomhederne ved at anmelde "flytning" kan unddrage sig igangværende eller påtænkte kontrol- eller inddrivelsesskridt.

Der er eksempler på, at "kendte" personer er flyttet til en postadresse i en anden region, alene fordi deres virksomhed (restance og kontrolmæssigt) blev holdt i kort snor af hjemregionen. Inden den nye region opdager sagens rette sammenhæng, er der risiko for, at virksomheden i en periode får "ro" til at fortsætte på den oprindelige adresse med heraf følgende risiko for tab for statskassen.

Det er den fraflyttede regions ansvar, at der i forhold til "problematiske" virksomheder sker en kritisk vurdering af flyttemeddelelsen. Er flytteanmeldelsen overhovedet reel, eller kan den afvises. Hvad er formålet med flytningen, og hvordan kan fraflytningen medvirke til at afbøde skadevirkningerne, hvis flytningen blot er et forsøg på at "flygte" fra kontrol- og/eller inddrivelsesskridt. Der kan f.eks. peges på indledning af et samarbejde med tilflytningsregionen, udlån af medarbejdere, der kender virksomheden eller i det mindste initiering af en effektiv "afleveringsforretning" med tilflytningsregionen.

Den fraflyttede region bør således ikke tillade flytning af en virksomhed, hvis regionen får indtryk af, at flytningen sker pro forma, f.eks. for at undgå nærgående inddrivelse og kontrol. Et indicium for, at en flytning ikke er reel, kan være, at selskabet anmelder, at flytning fra regionen, på trods af at det ikke har skiftet hjemsted i vedtægterne.

Det er naturligvis modtagerregionens ansvar at kvittere for afsenderregionens initiativer på dette område ved at sørge for, at der straks stilles de fornødne ressourcer til rådighed, f.eks. at det vurderes, om den nødvendige faglige kompetence er til stede i den modtagende virksomhedsgruppe.

Meddeler en igangværende virksomhed flytning til en anden region, overflyttes en eventuel restance sammen med registreringsenheden.

Konstaterer regionen på anden vis, at virksomheden er flyttet til en anden region, f. eks. via returpost, skal regionen skriftligt forespørge regionen, om der er sket en flytning, samt om virksomheden fortsættes.

Svarer virksomheden ikke på forespørgslen, kan flytning ske til anden reigon, såfremt flytningen bekræftes via enten folkeregistreret eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Såfremt den eneste nye adresse, der fremkommer, er adressen på folkeregisteret i den modtagende regions distrikt, bør afsenderregionen foretage udgående kontrol på den oprindelige adresse for at verificere, om der er tale om en reel flytning. Endvidere bør modtagerregionen kontaktes med henblik på en drøftelse af, om det er formålstjenligt at flytte virksomheden.

Hvis en skyldner er indberettet til RKI, skal dette tydeligt fremgå af restancesagen, således at den modtagende region er opmærksom på opfølgning af indberetningen, især med hensyn til overholdelse af slettefristerne. Afsenderregionen foranlediger regionskoden ændret hos RKI.

I forbindelse med overflytning af restancesagen til skyldnerens bopælsregion under en verserende lønindeholdelse skal Det Fælles Lønindeholdelsessystem underrettes om flytningen.

Som hovedregel skal der ske en flytning af alle restanceforhold vedrørende en afmeldt virksomhed, herunder RUF-restancer, når en skyldner flytter til en anden region. Restancesagen følger skyldnerens bopælsregion.

Der bør dog inden overflytningen foretages en vurdering af, om det under hensyntagen til restancens størrelse og karakter (ikke opkrævede renter og gebyrer), restancens og restantens alder, kendskab til restanten (manglende betalingsevne), er lønsomt for ToldSkat at belaste en anden region med restancen, eller om den kan slettes efter afsnit L.10 om uerholdelighed og endelig afskrivning.

Det bør ligeledes sikres, at der foreligger det dokumentationsmateriale, som er nødvendigt for den modtagende regions inddrivelse. Hvis det er nødvendigt at flytte sagen under en igangværende sagsbehandling, bør der inden oversendelsen til modtagerregionen udarbejdes en sagsfremstilling over det hidtidige sagsforløb som en status for sagen.

Hvis en skyldner flytter til udlandet, beholder den region, hvor skyldneren sidst havde bopæl, sagen.

Det er en forudsætning for flytning af restancesagen, at skyldner har ændret adresse i CPR-registreret.

For at undgå unødige overflytninger mellem regionerne bør flytningen som hovedregel først ske på det tidspunkt, hvor sagen naturligt kommer frem med henblik på iværksættelse af inddrivelsesskridt (og indledning af bobehandling):

< foretagelse af udlæg, f. eks. med henblik på afbrydelse af forældelse (dog først 8 - 12 måneder før forældelse indtræder), eller når regionen konstaterer, at skyldneren ejer aktiver.

< modtagelse af ansøgning om afdragsordning eller eftergivelse

< iværksættelse af lønindeholdelse

Al sagsbehandling vedrørende det aktuelle inddrivelsesskridt foretages af bopælsregionen.

Sker flytningen som følge af en ansøgning om afdragsordning eller eftergivelse, skal den region, hvorfra skyldneren er fraflyttet, sende kvitteringsbrev til skyldner med oplysning om til hvilken region sagen er overflyttet.

I forbindelse med overflytning af restancesagen til skyldners bopælsregion under en verserende lønindeholdelse skal Det Fælles Lønindeholdelsessystem underrettes om flytning.

Ved overflytning skal dokumentation for skyldners adresseændring medsendes.

Det skal tydeligt fremgå af restancesagen, hvis virksomheden er RKI-indberettet. På den måde bliver modtagerregionen opmærksom på især sletningsfrister mv. Afsenderregionen foranlediger regionskoden ændret hos RKI.

Foretagelse af inddrivelse hos et selskab, der ikke skønnes at have aktiviteter hverken på hjemstedsadressen eller andetsteds i regionens område, sker ved fremsendelse af anmodning om inddrivelse til den region, i hvis område direktøren har bopæl.

Hvis flere skyldnere hæfter for en restance, f.eks. interessenterne i et interessentskab, skal restancesagen ikke flyttes, fordi en eller flere af interessenterne flytter til en anden region.

Flytter alle interessenter ud af regionens område, overflyttes restancesagen. Sagen flyttes til den region, hvor den skyldner, som efter de tilgængelige oplysninger har den største aktivmasse, bor. Denne region forestår herefter inddrivelsen hos de øvrige skyldnere ved at anmode de regioner, hvor de andre skyldnere har bopæl, om at foretage udlæg.

Modtages en registreringsanmeldelse fra en fysisk person, og har personen restancer fra tidligere registreringsforhold, flyttes restancesagen til den region, hvor skyldneren har anmeldt sig til registrering.

Ved bosager forstås journalsager, der er oprettet i anledning af, at en virksomhed/borger har anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, er i gang med en kreditorordning, er under konkurs eller gældssanering. Hertil kommer dødsbosager

En bosag færdigbehandles ved den region, hvor skyldneren havde bopæl, da sagen blev påbegyndt.

Hvis en skyldner under bobehandlingen flytter til en anden region, og der skal foretages inddrivelsesskridt eller lønindeholdelse, foretages dette derimod af tilflytningsregionen efter anmodning fra den region, der behandler bosagen.

Afgiften påhviler gavemodtageren. Over for statskassen hæfter gavegiver dog solidarisk med gavemodtageren.

Som følge heraf skal en eventuel restancesag behandles af den region, hvor modtageren har bopæl. Hvis gavemodtager flytter til en anden region, overflyttes sagen ligeledes.

Hvis det bliver nødvendigt at tvangsinddrive gaveafgiften hos gavegiver, behandles sagen af den region, hvor gavegiveren har bopæl.

Smuglerisager, hvor et bødeforelæg er vedtaget, overflyttes til den region, hvor skyldner har bopæl på det tidspunkt, hvor der skal foretages inddrivelsesskridt.

Er der tilbageholdt gods, skal dette forblive ved den region, der har udfærdiget toldrapporten.

Den region, der har modtaget sagen, skal have oplysning om, at der er tilbageholdt gods, herunder om eventuel henliggefrist og særlige forhold omkring udlevering af godset. Regionen afgør herefter den videre behandling af godset efter de gældende regler.

I de tilfælde, hvor der er flere solidarisk hæftende skyldnere skal sagen blive ved den region, der har rejst sagen, for på den måde at sikre en fortsat effektiv sagsstyring, bl.a. med hensyn til eventuelle indgående betalinger.