Dato for udgivelse
28 Sep 2006 16:19
Dato for afsagt dom/kendelse
26 Sep 2006 15:49
SKM-nummer
SKM2006.589.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
05-015231
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Bestyrelseshonorar
Resumé

Skatterådet har taget stilling til den skatte- og momsmæssige behandling af bestyrelseshonorar, der oppebæres af en fagforening, som lader sig repræsentere i bestyrelser af personer, som er i et ansættelsesforhold til fagforeningen, og hvor det følger af ansættelsesforholdet mellem fagforeningen og de pågældende personer, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der har krav på bestyrelseshonoraret. Skatterådet fandt, at de omhandlede hvervgivere kan udbetale bestyrelseshonorarer vedrørende bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet m.v. af ansatte i fagforeningen direkte til fagforeningen uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte. Skatterådet blev anmodet om at bekræfte, at opnået bestyrelseshonorarer i andre selskaber m.v. for fagforeningens aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke er erhvervsmæssig indkomst for fagforeningen. Skatterådet afviste under henvisning til Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 at give bindende svar på dette spørgsmål, idet det er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed. Skatterådet fandt, at bestyrelseshonoraret er momspligtigt.

Reference(r)

Momsloven § 4, stk. 1

Fondsbeskatningsloven § 1, stk. 1, nr. 3
Fondsbeskatningsloven § 8, stk. 1, pkt. 1 - 5

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-3 A.A.1.3.10

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4 S.C.1.1.1

Henvisning
Momsvejledningen 2006-3 D.2

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at de angivne medarbejdere ikke bliver skattepligtige af honorar for varetagelse af bestyrelsesposter som tillidsvalgt for fagforeningen, forhandlingskarteller mv., når de er afskåret fra at modtage honoraret?
  2. Kan Skatterådet bekræfte, at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for fagforeningens aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke er erhvervsmæssig indkomst for fagforeningen?
  3. Kan Skatterådet bekræfte, at opnået bestyrelseshonorar i andre selskaber m.v. for fagforeningens aflønnede forretningsudvalgsmedlemmer ikke udgør en momsmæssig transaktion for fagforeningen?

Svar

Ad spørgsmål 1: Ja

Ad spørgsmål 2: Afvises

Ad spørgsmål 3: Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

Fagforeningens medlemmer af forretningsudvalget sidder i dag i flere bestyrelser i både aktieselskaber, pensionskasser, foreninger mv. som repræsentant for fagforeningen eller som repræsentant for forhandlingskarteller mv. De er alle personligt valgt, og har givet afkald på bestyrelseshonorarerne, som tilgår direkte fra hvervgiveren til deres arbejdsgiver fagforeningen. De omhandlede personer er således afskåret fra at have indflydelse på, hvad honoraret skal anvendes til, ligesom de er afskåret fra at modtage honoraret.

Forespørgers eventuelle opfattelse iflg. anmodning og høringssvar

Det er forespørgers opfattelse, at honorarerne ikke er skattepligtig indkomst for de omhandlede bestyrelsesmedlemmer.

Det er endvidere forespørgers opfattelse, at de omhandlede bestyrelseshonorarer ikke er erhvervsmæssig indkomst for fagforeningen.

Forespørger finder at honorarerne ikke udgør en momsmæssig transaktion. Fagforeningen giver de pågældende, indenfor arbejdstiden, ret til at udføre det hverv de er valgt til, men samtidig betinger fagforeningen sig ovennævnte ret. Fagforeningen sælger efter forespørgers opfattelse ikke ydelser til det pågældende selskab, hvor de i øvrigt ikke har indflydelse på, hvilke opgaver forretningsudvalgs-medlemmerne skal udføre for selskabet, da disse fastsættes af den pågældende bestyrelse, som de valgt ind i. I den forbindelse er det nævnt, at fagforeningen ikke har indflydelse på bestyrelseshonorarets størrelse, men blot har betinget sig honoraret, hvis der udbetales et.  

Revisor har følgende bemærkninger til SKATs nedenstående indstilling og begrundelse:

Ad. 1. Ingen bemærkninger, da indstilling bekræfter vor opfattelse.

 

Ad. 2. Vi kan godt leve med at udskyde spørgsmålet, som et ligningsmæssigt spørgsmål, men man kunne måtte svare på om den selskabsvalgte repræsentation jvf. aktieselskabslovens § 52 kan være en erhvervsmæssig indkomst for fagforeningen, selvom fagforeningen ikke leverer ydelser mod vederlag.

 

Ad. 3. Jeg skal blot gentage, at fagforeningen jvf. min opfattelse ikke leverer ydelser mod vederlag. Som det fremgår i indstillingens ad spørgsmål 1, er det de enkelte personer som jvf. de selskabsretlige regler er valgt og ikke fagforeningen.

SKATs indstilling og begrundelse

Ad spørgsmål 1:

I medfør af aktieselskabslovens § 52 skal bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber være myndige personer. Heri ligger et krav om, at kun fysiske personer kan være medlem af en bestyrelse. Selskabsretligt er et bestyrelseshverv et personligt hverv, og som udgangspunkt må et honorar optjent herved også rent formelt tilfalde bestyrelsesmedlemmet.

Selskabsretligt er der imidlertid intet til hinder for, at et bestyrelsesmedlem giver afkald på at modtage honorar, eller at det aftales, at det tilkommer og udbetales til medlemmets arbejdsgiver. Den ansatte kan enten direkte til det selskab, hvor han er bestyrelsesmedlem eller indirekte i sin ansættelsesaftale med sin arbejdsgiver forpligte sig til at varetage bestyrelseshverv for arbejdsgiveren, uden at modtage særskilt vederlag herfor udover den i ansættelsesaftalen fastsatte løn. Er det tilfældet, er han retligt uden mulighed for at disponere over det pågældende bestyrelseshonorar. Der kan i den situation ikke lægges vægt på, om selskabet faktisk udbetaler honoraret til ham personligt, fordi han vil være forpligtet til at indbetale honoraret til sit arbejdsgiverselskab i overensstemmelse med ansættelsesaftalen.

Udgangspunktet for den skatteretlige bedømmelse af spørgsmålet af, hvem der skal beskattes af bestyrelseshonoraret, er, at det er den, som på indkomstrealisationstidspunktet har den retlige adkomst til honoraret. I den situation, hvor det kan lægges til grund, at den ansatte som led i sine ansættelsesvilkår har givet eller måtte give afkald på honoraret til fordel for arbejdsgiveren, skal dette beskattes hos arbejdsgiveren. Dette udgangspunkt kan dog fraviges i det omfang, man skattemæssigt kan fastslå, at ansættelsesaftalen, hvorefter man beskatter honoraret hos en anden end den, der har præsteret arbejdsindsatsen, er udtryk for en vilkårlig påvirkning af retten til bestyrelseshonoraret.

Afgørende er herefter, om afkaldet som et led i ansættelsesforholdet skattemæssigt må siges at være så unormalt og usædvanligt og båret af skattemæssige overvejelser, at der er tale om en vilkårlig disposition, som skattemyndighederne kan korrigere. Hvor afkaldet er givet udenfor interessefællesskabet, er der normalt intet grundlag for at antage, at afkaldet skyldes et ønske om at manipulere med ligningsgrundlaget. En sådan aftale er heller ikke en omgåelse af læren om rette indkomstmodtager eller åbner op for skattemæssige misbrugsmuligheder. Forholdet er jo det, at den ansatte definitivt som et led i ansættelsesaftalen for hele ansættelsesperioden har givet afkald på et muligt honorar, som så tilfalder arbejdsgiveren, ligesom alt andet vederlag en arbejdsgiver oppebærer for en ansats arbejdsindsats.

I tilfælde hvor det følger direkte af ansættelsesforholdet, at den ansatte er forpligtet til som led i arbejdet for arbejdsgiveren at varetage bestyrelseshverv efter arbejdsgiverens anvisning, og hvor det endvidere direkte er aftalt, at den ansatte ikke har ret til vederlag herved, er det SKATs opfattelse, at der ikke er tale om en vilkårlig påvirkning af retten til indkomsten.

Situationen adskiller sig herved fra de tilfælde i praksis, hvor man trods et afkald har gennemført beskatning, idet afkaldet her enten er givet dispositivt eller efter retserhvervelsestidspunktet.

Forespørger har oplyst, at der indgås en aftale mellem fagforeningen og de enkelte bestyrelsesmedlemmer, som er ansat i fagforeningen, om, at bestyrelseshonoraret tilfalder fagforeningen i stedet for de enkelte bestyrelsesmedlemmer. Ansættelseskontrakten mellem fagforeningen og det ansatte bestyrelsesmedlem udformes således, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der har retskrav på bestyrelseshonoraret. De omhandlede personer er således afskåret fra at have indflydelse på, hvad honoraret skal anvendes til, ligesom de er afskåret fra at modtage honoraret.

På dette grundlag er det SKATs opfattelse, at de omhandlede ansatte i fagforeningen, som beklæder bestyrelsesposter, ikke har retskrav på bestyrelseshonoraret og ikke kan anses for at have disponeret over dette.

Det er SKATs opfattelse, at de omhandlede hvervgivere kan udbetale bestyrelseshonorarer vedrørende bestyrelsesarbejde udøvet i selskabet af ansatte i fagforeningen direkte til fagforeningen uden skattemæssige konsekvenser for de omhandlede ansatte.

SKAT indstiller således, at spørgsmål 1 besvares med "ja".

Ad spørgsmål 2:

Ifølge fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, litra a, omfatter skattepligt i henhold til denne lov fagforeninger.

For arbejdsmarkedssammenslutninger som nævnt i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3 foretages en positiv afgrænsning af de indtægtsarter, som sammenslutningerne skal medregne til den skattepligtige indkomst. Den positive afgrænsning af indtægtsarterne fremgår af fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, pkt. 1 - 4. Heraf fremgår, at der medregnes indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed, renteindtægter samt udbytteindtægter efter reglerne i ligningslovens § 16 A. Desuden medregnes indkomst opgjort efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven og aktieavancebeskatningsloven samt indkomst som nævnt i kursgevinstloven. Den skattepligtige indkomst opgøres i øvrigt - jf. fondsbeskatningslovens § 8, stk. 1, pkt. 5 - efter skattelovgivningens almindelige for indregistrerede aktieselskaber gældende regler med de undtagelser, der følger af stk. 2 og 3 samt § 9.

Ifølge stk. 2 kan der alene fradrages udgifter, der vedrører de indtægter, som er skattepligtige.

I stk. 3 anføres, at indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed beskattes fuldt og at den øvrige samlede indkomst opgjort efter stk. 1 og 2 alene beskattes i det omfang, den overstiger 200.000 kr. inden fradrag som nævnt i § 9.

§ 9 omfatter betingelser for fradrag for uddelinger/hensættelser til almengørende eller på anden måde almennyttige formål.

I tilknytning til gennemgangen i LV 2006-I, afsnit S.H.18 "Arbejdmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse", anføres det i S.H.18.1, at "gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes derimod ikke til arbejdsmarkedssammenslutningers skattepligtige indkomst, jf. fondsbeskatningslovens § 8 stk. 1".

De af medlemmerne af forretningsudvalget oppebårne indtægter, som, jf. svarene på spørgsmål 1 - 7, herefter må anses for oppebåret af fagforeningen, skal kun kvalificeres som skattepligtig indkomst for foreningen, såfremt indtægterne kan siges oppebåret som led i erhvervsmæssig virksomhed.  

Hvorvidt aktiviteten efter indkomstafkaldet kan karakteriseres som erhvervsmæssig indkomst for fagforeningen, forudsætter en konkret vurdering af karakteren af den honorering og det arbejde, der ligger til grund for udbetaling af bestyrelseshonorarerne fra hvervgiverne.  Det er oplyst, at arbejdet består i varetagelse af bestyrelsesposter i både aktieselskaber, pensionskasser, foreninger mv. som repræsentant for fagforeningen eller som repræsentant for forhandlingskarteller mv. Bestyrelsesmedlemmerne er alle personligt valgt.

Under henvisning til Skatteforvaltningslovens § 24, stk. 2 indstiller SKAT, at Skatterådet afviser at give bindende svar på dette spørgsmål, da det er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed.

Det tilføjes, at det på baggrund af en konkret ligningsmæssig bedømmelse må afgøres, hvorvidt indtægter - opnået af fagforeningen via bestyrelsesmedlemmernes indkomstafkald - er oppebåret som led i erhvervsmæssig virksomhed.

Ad spørgsmål 3:

Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1. Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1. Betalingen af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1.

Når fagforeningen lader sig repræsentere i bestyrelser af personer, som er i et ansættelsesforhold til fagforeningen, og det følger af ansættelsesforholdet mellem fagforeningen og de pågældende personer, at det er fagforeningen og ikke den ansatte, der har krav på bestyrelseshonoraret, må fagforeningen anses for at have foretaget en levering mod vederlag til det selskab m.v. hvor den ansatte varetager et bestyrelseshverv.

Det er på dette grundlag SKATs opfattelse, at varetagelsen af bestyrelseshvervet udgør en momspligtig transaktion, for hvilken fagforeningen er betalingspligtig for momsen.

SKAT indstiller således, at spørgsmål 3 besvares med "nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den af SKAT anførte begrundelse.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter