Afgørelse om lønindeholdelse træffes efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 8. Indeholdelsen omfatter foruden den misligholdte gæld renter, omkostninger, gebyrer og udlagte retsafgifter, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 1.

 

Det er SKATs opfattelse, at løbende renter på en fordring, der er omfattet af en afgørelse om lønindeholdelse, også er omfattet af selve afgørelsen om lønindeholdelse, men ikke af de særlige forældelsesregler vedrørende lønindeholdelse.

Afgørelsen om lønindeholdelse træffes af RIM.

Nedenfor redegøres der nærmere for de 3 betingelser, der skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor der afsendes varsel eller på afgørelsestidspunktet, hvis afgørelse om lønindeholdelse træffes efter § 8, stk. 8 uden varsel.

Betingelse 1 -skyldner skal have en betalingsevne

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, at

Ved afgørelsen om lønindeholdelse, skal der overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten fastsættes som afdragsprocenten efter reglerne i § 5, stk. 1, ganget med nettoindkomsten efter samme bestemmelse, divideret med en på grundlag af nettoindkomsten efter § 5, stk. 1, opgjort A-indkomsten inkl. A-indkomst omfattet af § 12, reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.

 

I SKM2007.136.SKAT er på baggrund af en forespørgsel foretaget en nærmere præcisering af adgangen til at fastsætte afdragsordninger eller foretage lønindeholdelse hos kontanthjælpsmodtagere og andre, hvis nettoindkomst ligger under den nederste grænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen. Såfremt en skyldners nettoindkomst ikke overstiger den fastsatte nedre indkomstgrænse i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, kan der som hovedregel ikke iværksættes inddrivelse overfor en skyldner, heller ikke i form af en lønindeholdelse. Overstiger nettoindkomsten derimod den nedre nettoindkomstgrænse, kan der på baggrund af de skematiske regler i tabellen fastsættes en lønindeholdelsesprocent.

 

I lighed med SKM2007.136.SKAT, er det således en betingelse for lønindeholdelse, at skyldner har en betalingsevne, idet bestemmelsen angiver, at ved afgørelse om lønindeholdelse skal der overlades skyldner det nødvendige til eget og familiens underhold.

 

Det kan lægges til grund, at skyldner har en betalingsevne, hvis

  • Skyldners nettoindkomst ligger indenfor tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Ved fastlæggelse af hvorvidt skyldner har en betalingsevne i forbindelse med afgørelse om lønindeholdelse, skal der således fortsat tages udgangspunkt i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Viser en opgørelse af skyldners nettoindkomst, der skal foretages efter retningslinjerne i SKM2008.5.SKAT, at der er en betalingsevne, er betingelsen, om at skyldner har en betalingsevne, opfyldt.

  • Skyldner har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 efter en konkret betalingsevneberegning en betalingsevne.

Hvis skyldner i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 4, indsender budgetskema, og en betalingsevneberegning foretaget efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 viser, at skyldner har en betalingsevne, er betingelsen om at skyldner har betalingsevne ligeledes, opfyldt.

 

Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2 og 3, at A-indkomsten også omfatter A-indkomst, som der ikke kan foretages lønindeholdelse i jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 12. Som det fremgår af afsnit 4.2 og 5.1.1.2, er det dermed præciseret, at selv om en A-indkomst måtte være fritaget for lønindeholdelse, så indgår A-indkomsten alligevel i opgørelsen af indkomsten og dermed i fastlæggelsen af skyldners betalingsevneberegning.

 

Betingelse 2 - skyldner skal have udbetalt A-indkomst, der kan lønindeholdes i

 

Det er yderligere en betingelse, at skyldner som udgangspunkt, skal oppebære A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, på det tidspunkt, hvor der afsendes varsel, eller på afgørelsestidspunktet, hvis afgørelse om lønindeholdelse træffes efter § 8, stk. 8 uden varsel.

 

Eksempel 1:

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne.

 

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der udelukkende udbetales A-indkomst til skyldner, hvori der kan foretages lønindeholdelse.

 

SKAT kan i dette tilfælde træffe afgørelse om lønindeholdelse.

 

Der kan dog også træffes afgørelse om lønindeholdelse, selvom skyldner oppebærer både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

Når der træffes afgørelse om lønindeholdelse hos en skyldner, der oppebærer såvel A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, som A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i, vil lønindeholdelsen alene ske i den del af A-indkomsten, der kan fortages lønindeholdelse i. Dette vil naturligvis påvirke størrelsen af det beløb, som der inddrives ved lønindeholdelse.

 

Eksempel 2:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udbetales både A-indkomst, hvori der kan foretages lønindeholdelse, og A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne. I opgørelsen af betalingsevnen indgår både A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i, og A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i.

 

SKAT kan i dette tilfælde træffe afgørelse om lønindeholdelse. Lønindeholdelsen vil dog alene slå igennem for det eSkattekort, der rekvireres af den indeholdelsespligtige, der udbetaler A-indkomst, der kan foretages lønindeholdelse i.

 

Der kan ikke udsendes varsel om lønindeholdelse eller træffes afgørelse om lønindeholdelse, hvis skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, hvori der ikke kan foretages lønindeholdelse.

 

Visse af de A-indkomster der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, var også efter tidligere praksis friholdt for lønindeholdelse, f.eks. godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse, jf. SKM2006.276.SKAT.

 

De A-indkomstarter, der er angivet i inddrivelsesbekendtgørelsens § 12, giver endvidere som alt overvejende hovedregel ikke skyldner en betalingsevne i henhold til tabeltrækket i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 friholder således f.eks. kontanthjælp og starthjælp fra lønindeholdelse. Dette korresponderer med, at den i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nederste indkomstgrænse, hvorunder der ikke kan foretages lønindeholdelse, er fastsat med udgangspunkt i kontanthjælpsniveauet i en gennemsnitlig kommune efter skat og uden særlige fradrag for enlige kontanthjælpsmodtagere over 25 år med og uden børn, jf. SKM2007.136SKAT.

 

Eksempel 3:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udelukkende udbetales A-indkomst, hvori der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse.

SKAT kan ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse.

 

Måtte det i ganske særlige tilfælde vise sig, at en skyldner, der udelukkende oppebærer A-indkomst, der ikke kan foretages lønindeholdelse i, har en betalingsevne i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsen, kan SKAT ikke udsende varsel om lønindeholdelse eller træffe afgørelse om lønindeholdelse.

 

Eksempel 4:

SKAT kan ved opslag i it-systemerne eIndkomst eller Detail-COR konstatere, at der til skyldner A udelukkende udbetales A-indkomst, hvori der i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 12 ikke kan foretages lønindeholdelse.

Skyldner A har i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 (tabeltrækket) en betalingsevne, idet hans nettoindkomst ligger umiddelbart over den nederste indkomstgrænse i tabellen.

 

SKAT kan, selvom skyldner efter tabeltrækket har en lille betalingsevne, ikke træffe afgørelse om lønindeholdelse, idet skyldner udelukkende oppebærer A-indkomst, der er friholdt fra lønindeholdelse.

 

Betingelse 3 - skyldner skal have et eSkattekort

 

Det er endelig en betingelse, at skyldner aktuelt er forskudsregistreret med et skattekort. Hvis skyldner ikke har et eSkattekort, kan der ikke træffes afgørelse om lønindeholdelse.

 

Dette er begrundet i, at lønindeholdelse efter 1. juni 2008 alene kan ske over eSkattekortet. eSkattekortet er det skattekort, der indeholder oplysninger om skyldners forskudsregistrering, f.eks. skyldners trækprocent og fradrag, og lønindeholdelsesprocenten, hvis der er truffet afgørelse om lønindeholdelse.

 

Forvaltningslovens bestemmelser

Beslutninger om at foretage lønindeholdelse er afgørelser, som er omfattet af forvaltningsloven, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1. Det følger heraf, at skattemyndigheden i forbindelse med behandlingen af lønindeholdelsessager er forpligtet til at efterleve forvaltningslovens sagsbehandlingskrav, herunder især § 19 om partshøring, §§ 22 og 24 om begrundelse og § 25 om klagevejledning.

Henstand i stedet for lønindeholdelse

I SKM2007.751.SKAT er fastlagt retningslinjer for, hvornår der kan meddeles henstand i stedet for lønindeholdelse for visse brugere af botilbud efter servicelovens § 110. Koncerncentret har fået en forespørgsel om hvorvidt der skal foretages lønindeholdelse hos beboere på optagelseshjem. Det fremgår af servicelovens § 110, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Kommunen fastsætter lønnen for personer i beskyttet beskæftigelse, således at personen i videst muligt omfang aflønnes efter indsats. I de tilfælde, hvor en person på grund af betydelig nedsat funktionsevne kun kan yde en indsats som giver en beskeden indtjening, kan en arbejdsdusør fastsættes til mindst 5% af den mindste overenskomst-mæssige løn på det pågældende område, jf. § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 628 af 15. juni 2006, jf. servicelovens § 103, stk. 2. Arbejdsdusører, der udbetales med deltagelse i særligt tilrettelagte beskæftigelsesbeløb vil normalt blive anset som skattepligtig A-indkomst, og de er arbejdsmarkedsbidragspligtige. I boformer, der ikke har beskæftigelsestilbud, er der ikke mulighed for at kunne optjene arbejdsdusør, og der udbetales lommepenge, indtil der foreligger et selvstændigt forsørgelsesgrundlag. Lommepengebeløbet fastsættes af kommunalbestyrelsen. Koncerncentret finder, at når der ses på

  • formålet med centrene,
  • den store ud- og indflytning på centrene, ca. 50 % af beboerne opholder sig under 5 dage på centrene,
  • formålet med og størrelsen af indtjening, arbejdsdusør og lommepenge i forhold til opholdstiden på centrene.

kan der efter omstændighederne gives henstand - jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2 - med inddrivelse hos personer der under ophold på botilbud efter § 110 i serviceloven får udbetalt ovennævnte beløb. Dette gælder uanset, at udbetalte arbejdsdusøre mv. bringer skyldners nettoindkomst over den nederste indkomstgrænse i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1.

 

For ekspedition af opgaver i forbindelse med inddrivelse af fordringer omfattet af 2, stk. 1 og 2, i lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og AMBL § 15, stk. 4, og KSL §§ 50, 61 og 62A, opkræver RIM i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 28,nr. 2 et gebyr på 250 kr. i forbindelse med afgørelsen om lønindeholdelse.

Landsskatteretten har i SKM2006.681.LSR fastslået, at der ikke var hjemmel til at opkræve gebyr for udsendelse af varsel om lønindeholdelse, og at gebyr for erindringsskrivelse vedrørende afdrag, der var for højt ansat, bortfaldt. I sagen havde skattecentret pålagt et gebyr på 250 kr. i marts 2006 for udsendelse af varsel om lønindeholdelse og et gebyr på 250 kr. i juni 2005 for en erindringsskrivelse. Disse 2 gebyrer var medtaget i de opgørelser af gælden, der var sendt til klageren henholdsvis den 5. maj 2006 og den 7. juli 2006. Landsskatteretten anførte, at der ikke kan opkræves gebyr for varsel om lønindeholdelse, hvorfor gebyrer i marts 2006 var påført med urette. Gebyret i juni 2006 vedrørte en erindringsskrivelse og var påført i overensstemmelse med inddrivelsesbekendtgørelsens § 26, nr. 1 (nu § 28, nr. 1). Da erindringsskrivelsen imidlertid vedrørte et af skattecentret fastsat afdrag, der med denne afgørelse var væsentligt nedsat, ansås det for bedst stemmende med formålet med bestemmelsen om opkrævning af gebyr, at dette gebyr bortfaldt.

I medfør af bekendtgørelse nr. 1536 af 27. december 2009 om gebyrer for ekspedition ved inddrivelse af restancer kan der endvidere opkræves et gebyr på 200 kr. ved indberetning til Det Fælles Lønindeholdelsessystem, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.  Bekendtgørelsen gælder for ekspedition af finansforvaltningsopgaver i forbindelse med inddrivelse af offentlige fordringer, herunder misligholdt studiegæld.