Dato for udgivelse
27 Nov 2006 10:40
Dato for afsagt dom/kendelse
21 Nov 2006 15:49
SKM-nummer
SKM2006.713.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
06-146576
Dokument type
Bindende svar
Emneord
Lektoratsordningen, sendelektor, ikke udsendt
Resumé
Skatterådet bekræftede, at en sendelektor ikke var skattepligtig til Danmark af persontilskud på 162.835 kr. årligt, som hun modtog fra Videnskabsministeriet under Lektoratsordningen i forbindelse med ansættelse ved udenlandsk universitet. Hun kunne ikke anses for udsendt af den danske stat og var dermed ikke fuldt skattepligtig til Danmark, idet hun ikke havde bopæl til rådighed her. Der var ikke hjemmel til at beskatte persontilskuddet som begrænset skattepligtig indkomst.
Hjemmel
06-063336
Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1 nr. 4
Kildeskatteloven § 2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2006-4 D.A.1.4

Spørgsmål

Vil jeg være skattepligtig til Danmark af persontilskud på p.t. 162.836 kr. årligt fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, som ydes i forbindelse med min ansættelse som dansk sendelektor ved universitetet i Y, X-land?

Svar

Nej. Se indstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren blev pr. 1. oktober 2006 ansat i en stilling som dansk lektor ved universitetet i Y for en periode på to år. Ansættelsen vil muligvis kunne forlænges. Hendes opgave er at undervise på universitetsniveau i dansk sprog og at udbrede kendskabet til Danmark i X-land.

Spørgeren modtager en løn på ca. 1.500 Euro tretten gange om året fra universitetet i Y. Derudover modtager hun et persontilskud fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (Videnskabsministeriet) på p.t.162.836 kr. årligt. Tilskuddet opfattes som kompensation for merudgifter ved ophold i udlandet. Der foreligger ikke et ansættelsesforhold mellem ministeriet og spørgeren. 

Spørgeren har i forbindelse med ansættelsen i Y opgivet sin bopæl i Danmark.

Lektoratsordningen

Lektoratsordningen administreres af Videnskabsministeriet i henhold til bekendtgørelse nr. 499 af 8. juni 2004 med senere ændringer. Bekendtgørelsen har hjemmel i tekstanmærkning nr. 158 under § 19.25.13 på finansloven - Internationalt samarbejde. Bevillingen anvendes til årlige tilskud til dansk deltagelse i internationalt samarbejde inden for uddannelse og forskning.

Videnskabsministeriet er i medfør af tekstanmærkningen bemyndiget "til at yde tilskud mv. i forbindelse med udsendelse af lektorer (sendelektorer) til udlandet med henblik på at udbrede kendskabet til dansk i udlandet."

Det fremgår af den nævnte bekendtgørelse, at formålet med Lektoratsordningen er at udbrede kendskabet til dansk sprog, litteratur og kultur i udlandet gennem støtte til danskundervisning ved udenlandske universiteter. Videnskabsministeriet kan indgå aftale med udenlandske universiteter om bistand ved besættelse af et lektorat i dansk m.v. ved det udenlandske universitet, hvis en sådan aftale er omfattet af formålet.

Sendelektorerne, der skal have afsluttet en kandidatuddannelse fortrinsvis med dansk som hovedfag, skal stå til rådighed for formidlingen af dansk sprog og kultur i samarbejde med andre danske kulturformidlingsaktiviteter i det pågældende land.

Videnskabsministeriet kan yde tilskud til udenlandske universiteter med henblik på, at universiteterne udbyder undervisning i dansk. Ministeriet yder personlige tilskud til de danske sendelektorer ved universiteter, hvor der er indgået en aftale mellem ministeriet og det pågældende universitet om medfinansiering.

Tilskud kan i henhold til bekendtgørelsen omfatte:

  • Personlige tilskud, der betales bagudrettet i månedsvise rater efter følgende fastsatte takster:  

Oversigt over årligt tilskud til lektorer i udlandet under Lektoratsordningen pr. 1. januar 2006

 

Land

Persontilskud kr.

Bulgarien

214.753

Canada

162.836

Estland

214.753

Frankrig

101.158

Holland

25.959

Italien

162.836

Letland

214.753

Litauen

214.753

Polen

214.753

Rusland

214.753

Schweiz

162.836

Tjekkiet

214.753

Tyskland

162.836

Ungarn

214.753

USA

162.836

Østrig

162.836

* Taksten for Canada er indtil 31. august 2006 kr. 222.089.

  • Tilskud til sygeforsikringsordning. Hvor den pågældende lektor, som led i sin ansættelse, ikke er omfattet af en sygeforsikringsordning, kan der efter ansøgning ydes tilskud hertil.
  • Tilskud til flytte- og rejseudgifter. Der kan efter ansøgning og på baggrund af indhentning af 2 skriftlige tilbud fra transportfirmaer, ydes tilskud til 90% af rimelige flytteudgifter inkl. Forsikring samt fuld dækning af rimelige rejseudgifter til lektoren og dennes familie ved til- og fratræden.

Hvis lektorens ansættelse ophører forud for det stipulerede tidspunkt, bortfalder tilskuddet for den resterende periode. Tilskuddet bortfalder ligeledes for den resterende periode, hvis danskundervisningen ophører ved universitetet. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, hvis modtageren ikke opfylder betingelserne for tilskud, eller hvis tilskud er betalt på grundlag af urigtige oplysninger, eller modtageren har misligholdt sine forpligtelser efter ordningen groft.

Videnskabsministeriet kan efter ansøgning afholde udgifter efter regning til bogindkøb, undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler mv. for sendelektorer. Materialet tilhører ministeriet. Ministeriet kan endvidere afholde udgifter efter regning til sendelektorernes rimelige rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med det årlige kursus for lektorerne samt regionalmøder. Udgifterne afholdes i henhold til Finansministeriets regler om tjenesterejser. Ministeriet kan ligeledes efter ansøgning yde tilskud efter regning til dækning af rimelige udgifter i forbindelse med sendelektorernes deltagelse i relevante kurser og konferencer.

Sendelektorerne skal årligt indsende en rapport om deres virksomhed i indeværende akademiske år til Videnskabsministeriet, herunder for hvilke kulturformidlende aktiviteter, de har deltaget i. De skal endvidere deltage i det årlige kursus for lektorerne samt i halvandetårlige regionalmøder.

Videnskabsministeriet har i forbindelse med sagens behandling afgivet følgende redegørelse:

"Beskrivelse af Lektoratsordningen

Formålet med Lektoratsordningen er at udbrede kendskabet til dansk sprog, litteratur og kultur i udlandet gennem støtte til danskundervisning ved udenlandske universiteter.

Ordningen omfatter p.t. 25 lektorer, som modtager tilskud fra Videnskabsministeriet. Lektorerne underviser i dansk ved udenlandske universiteter.

Et udvalg under Videnskabsministeriet (Lektoratsudvalget) vurderer løbende de faglige miljøer ved de udenlandske universiteter. Der gives kun tilskud til lektorer ved universiteter, som findes strategisk vigtige, og hvor det faglige miljø findes tilstrækkeligt højt.

Ordningens historie

Lektoratsordningen blev etableret i 1937. Formålet var at give unge forskere mulighed for at undervise i dansk sprog og litteratur ved udenlandske universiteter, samtidig med at de arbejdede med deres projekter i udlandet.

I 1989/1990 blev ordningen omlagt. Lektorerne er herefter primært ansat til at undervise i dansk sprog og kultur ved udenlandske universiteter. Forskning indgår kun i stillingerne, hvis det udenlandske universitet ønsker det.

Stillingerne blev tidligere aflønnet med en dansk magisterløn sammensat af en dansk og en udenlandsk løndel. I forbindelse med omlægningen overgik lektorernes ansættelsesforhold til de udenlandske universiteter, som herefter udreder hele de danske lektorers løn. Ud over lønnen modtager lektorerne et tilskud fra Videnskabsministeriet.

Procedure ved besættelse af lektorater

Det udenlandske universitet, som ønsker at ansætte en dansk lektor, udarbejder et stillingsopslag med en stillingsbeskrivelse. Videnskabsministeriet indrykker stillingsopslaget i relevante danske fagblade og lægger tillige opslaget på ministeriets hjemmeside.

Efter aftale med det udenlandske universitet gennemgår et udvalg under Videnskabsministeriet (Lektoratsudvalget) ansøgningerne. Udvalget vurderer, hvorvidt ansøgerne har tilstrækkelige danskfaglige og andre, fx pædagogiske og fremmedsproglige, kvalifikationer.

Lektoratsudvalget afgiver via Videnskabsministeriet en prioriteret indstilling om ansættelse til det udenlandske universitet. Indstillingen er ikke bindende for universitetet. Det er således alene det udenlandske universitet, som afgør, hvem universitetet ønsker at tilbyde ansættelse. Det forekommer i praksis, at et universitet vælger en anden ansøger end den, som Lektoratsudvalget har foretrukket.

Ved bedømmelse af ansøgerne lægges ikke vægt på, om de er danske statsborgere. Der er desuden eksempler på lektorer, som ikke var bosiddende Danmark på ansøgningstidspunktet. 

Ansættelsesvilkår

Lektorerne ansættes ved de udenlandske universiteter, hvor de skal arbejde. Ansættelsesvilkårene er forskellige fra land til land og fremgår af de enkelte stillingsbeskrivelser og de kontrakter, der indgås mellem lektoren og det udenlandske universitet.

Der eksisterer ikke sideløbende ansættelsesforhold mellem lektorerne og Videnskabsministeriet. Det betyder blandt andet, at universiteterne kan afskedige lektorer uden accept fra Videnskabsministeriet. Der har for nylig været et eksempel på en sådan afskedigelse.

Lektorerne arbejder alene for det udenlandske universitet. Lektorerne har ingen arbejdsforpligtigelse i forhold til Videnskabsministeriet.

Lektorerne og Dansk Magisterforening har på grund af uklarhed omkring lektorernes skatteforhold ønsket, at lektorerne tilbydes ansættelse i Videnskabsministeriet.

Videnskabsministeriet kan imidlertid ikke etablere ansættelsesforhold, der dækker det arbejde, som lektorerne udfører for de udenlandske universiteter, da det vil indebære, at der opstår overlap mellem lektorernes udenlandske ansættelser og deres ansættelser i Videnskabsministeriet. Overlappende ansættelsesforhold er arbejdsretligt betænkeligt, idet de medfører uklarhed omkring blandt andet arbejdsgiveransvaret.

Spørgsmålet om lektorernes evt. ansættelse i Videnskabsministeriet har været forelagt Personalestyrelsen og Kammeradvokaten. Begge har frarådet, at lektorerne ansættes i Videnskabsministeriet.

Løn og tilskud

Lønnen til de danske lektorer betales af de udenlandske universiteter. Lønnen afhænger af de overenskomster, regulativer mv., der gælder i de lande, hvor lektorerne ansættes. Der kan være store forskelle på lønniveauet i de forskellige lande.

Desuden modtager de fleste af de lektorer, der er ansat efter Lektoratsudvalgets indstilling, et månedligt tilskud fra Videnskabsministeriet. En af tilskudsbetingelserne er at ansættelsen ved det udenlandske universitet opretholdes. Der er mulighed for at modtage tilskud for en periode af indtil 3 år med mulighed for forlængelse for endnu en periode af indtil 3 år.

Rekrutteringsmulighederne er forskellige fra land til land, blandt andet pga. forskelle i leveomkostninger og merudgifter ved ophold i det pågældende land. Tilskuddenes størrelse afhænger derfor af, i hvilke lande lektorerne ansættes.

Tilskuddene er fastsat med udgangspunkt i behovet for at kunne tilbyde vilkår, som kan tiltrække kvalificerede ansøgere og fastholde allerede ansatte lektorer.

Skatteforhold

Fra kalenderåret 2001 indførte Told- og Skattestyrelsen indberetningspligt for alle offentlige tilskud. Videnskabsministeriet indberettede tilskuddene for 2001 i starten af 2003. Tilskuddene er herefter løbende indberettet til skattemyndighederne i Danmark. Tilskuddene indberettes som B-indkomst.

For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilket omfang der skal betales skat af tilskuddene, henviser Videnskabsministeriet lektorerne til skattemyndighederne i lektorernes hjemkommuner og i ansættelseslandene.

Videnskabsministeriet har ikke et fuldstændigt overblik over lektorernes skatteforhold. Det er dog ministeriets indtryk, at de fleste af de lektorer, som opgiver deres bolig i Danmark eller udlejer den uopsigeligt for en periode af 3 år, hidtil er blevet fritaget for at skulle betale dansk skat.

Der har inden for de seneste år været eksempler på, at skattemyndighederne har anlagt en anden fortolkning, som indebærer, at lektorerne skal betale skat i Danmark. De fleste af disse sager verserer fortsat i skatteankesystemet.

Det er Videnskabsministeriets erfaring, at det nuværende tilskudsniveau gør det muligt at tiltrække kvalificerede ansøgere, fordi den hidtidige beskatningspraksis har sikret de fleste lektorer rimelige rådighedsbeløb.

Hvis lektorerne fremover skal betale en betydelig dansk skat, vil det formentlig blive vanskeligt at rekruttere og fastholde kvalificerede kandidater. Videnskabsministeriet kan derfor blive nødt til at hæve tilskuddenes størrelse på bekostning af antallet af lektorer. En sådan ændring vil selvfølgelig få betydning for mulighederne for at udbrede kendskabet til dansk i udlandet."

SKATs indstilling og begrundelse

Med hensyn til afgørelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold mellem spørgeren og Videnskabsministeriet, bemærkes, at et ansættelsesforhold er karakteriseret ved, at det er baseret på en aftale mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren om, at lønmodtageren skal levere en arbejdsydelse mod et vederlag i penge eller andre goder.

Spørgeren har ikke indgået en aftale om levering af en arbejdsydelse med Videnskabsministeriet, og det beror derfor på en konkret vurdering, om der foreligger et ansættelsesforhold.

SKAT er af den opfattelse, at der ikke foreligger et ansættelsesforhold mellem spørgeren og Videnskabsministeriet, idet ministeriet ikke har ledelsesbeføjelser over for spørgeren, men alene har pligt til i et vist omfang at føre tilsyn med, at spørgeren anvender det modtagne tilskud i overensstemmelse med formålet med bevillingen.

Da der imidlertid ikke er tvivl om, at modtagelse af tilskud under Lektoratsordningen er forbundet med en forpligtelse til at udføre arbejdsopgaver af en nærmere angiven karakter, er det SKATs opfattelse, at tilskuddet kan sidestilles med et vederlag/honorar for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som ikke kan henføres til selvstændig virksomhed. For fuldt skattepligtige modtagere er tilskuddet B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra c. Da tilskuddet udbetales bagudrettet i månedsvise rater og er betinget af fortsat ansættelse som danskunderviser ved det udenlandske universitet samt opfyldelse af de øvrige betingelser for at modtage tilskud, anses beskatningstidspunktet at være tidspunktet for de løbende udbetalinger af tilskud. Tilskuddene anses således ikke at være retserhvervet allerede ved tilsagnet om ydelse af tilskud under Lektoratsordningen.

Med hensyn til bedømmelsen af spørgerens subjektive skattepligt til Danmark, lægges det til grund, at den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er ophørt, idet det er oplyst, at hun opgav sin bopæl i forbindelse med tiltrædelsen af stillingen i Y.

Spørgeren kan således kun anses for fuldt skattepligtig til Danmark, såfremt hun er omfattet af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, om danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner er udsendt til tjeneste uden for riget.

Det må i den forbindelse lægges til grund, at spørgeren som sendelektor har påtaget sig at udføre arbejde i den danske stats interesse, nemlig ved at medvirke til at udbrede kendskabet til dansk sprog mv. i udlandet, og at hun af den danske stat modtager et vederlag herfor.

Det fremgår ikke at kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4, at det er en forudsætning for reglens anvendelse, at den udsendte skal være i et ansættelsesforhold med den danske stat eller kommuner.

Det må imidlertid i de tilfælde, hvor der ikke foreligger et egentligt ansættelsesforhold med den danske stat eller kommuner, efter SKAT's opfattelse være en forudsætning for at en person kan anses for at være "udsendt til tjeneste" af den danske stat eller kommuner, at vedkommende fremstår som repræsentant for den danske stat eller kommuner og som værende underlagt danske offentlige ledelsesbeføjelser. Dette ses ikke på det foreliggende grundlag at være tilfældet for sendelektorerne, hvorfor SKAT indstiller, at spørgeren ikke anses for fuldt skattepligtig til Danmark efter opgivelse af sin bopæl her.

Spørgeren er herefter kun skattepligtig af tilskuddene fra Videnskabsministeriet, såfremt der er udtrykkelig hjemmel til at beskatte sådanne ydelser i kildeskattelovens bestemmelser om begrænset skattepligtig indkomst. Da dette ikke er tilfældet, indstilles det at svare nej til det stillede spørgsmål.

Dansk Magisterforening har fremsat følgende kommentar til indstillingen:

"For det første tager jeg med glæde til efterretning, at SKAT indstiller, at tilskud til sendelektorer skattemæssigt skal periodiseres i takt med de månedlige udbetalinger og ikke samlet i forbindelse med Videnskabsministeriets indstilling om ansættelse.

For det andet er jeg enig i, at hvis SKATs udkast bliver godkendt af Skatterådet, vil det løse spørgsmålet om skattepligt i Danmark for de sendelektorer, som har opgivet deres bolig i Danmark. Men for deres vedkommende er der derefter stadig et spørgsmål om deres eventuelle skattepligt og skatteopgørelse i det udland, som de er sendt ud til.

For det tredje - og i forlængelse af ovenstående - løser udkastet ikke problemerne for de lektorer, som af forskellige årsager ikke ønsker at opgive deres bolig i Danmark. De vil stadig være afhængige af en individuel vurdering og af den konkrete dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og det respektive udland.

For det fjerde kan jeg konstatere, at der ikke i en skattemæssig sammenhæng er et krav om ansættelse hos en offentlig myndighed for at falde ind under Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 4. På den anden side mener SKAT ikke, at sendelektorerne "på det foreliggende grundlag" kan anses for udsendte i den danske stats tjeneste. Dette kunne der godt være behov for en uddybning af. Hvilke forhold i det foreliggende grundlag er det, som fører til denne konklusion?

Det fremgår af bekendtgørelsen, at sendelektorerne varetager den danske stats interesse i udbredelse af danske sprog og kultur. De har mulighed for dækning af flytteomkostninger m.v. samt rejseomkostninger efter statens regler til de årlige møder i Danmark, som de er forpligtet til at deltage i og de er ligeledes forpligtet til at udarbejde en årsrapport om deres virke. Dette peger for mig at se på, at de vil være at betragte som udsendte i den danske stats tjeneste, da vilkårene for tilskud dels er ansættelsen ved det udenlandske universitet, men også opfyldelse af den danske stats interesse i formidling af sprog og kultur, som de altså dels skal aflægge rapport om til den danske stat og dels får refunderet udgifter til varetagelse af.

Når jeg er uforstående overfor denne konklusion, kan jeg forestille mig, at medlemmerne af Skatterådet måske også vil være det, og det vil i det mindste ikke være forklarligt over for sendelektorerne selv, hvorved de adskiller sig fra andre udsendte, når det grundlæggende kriterium altså ikke er et ansættelsesforhold hos en statslig eller kommunal myndighed."

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse. Svaret er bindende for skattemyndighederne i 5 år fra afgørelsens dato.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter