Dato for udgivelse
09 Jan 2007 13:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
05 Dec 2006 10:31
SKM-nummer
SKM2007.23.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-2343-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Virksomheder + Ophør af virksomhed
Emneord
Udlodning, likvidationsprovenu, ordinært, udbytte
Resumé

Sagen drejede sig om, hvorvidt en udlodning, der blev foretaget af et selskab under likvidation i det kalenderår, hvori selskabet blev endeligt opløst, skulle anses for udlodning af likvidationsprovenu, der beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, og ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. punktum, eller om beløbet, der formelt var blevet udloddet som udbytte, skulle beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsretten anførte, at det bl.a. følger af den dagældende anpartsselskabslovs § 57, stk. 1, 1. punktum, der findes i et kapitel om anpartsselskabers opløsning ved likvidation, at udlodning til anpartshaverne først kan foretages, når proklamafristen er udløbet og kendte kreditorer betalt, at det i anpartsselskabslovens § 57 a, stk. 1, der blev indført i 2004, blev bestemt, at anpartshaverne efter udløbet af proklamafristen og op til 2 år efter, at selskabet er trådt i likvidation, kan vedtage at uddele udbytte, og at det i forarbejderne til § 57 a, bl.a. er lagt til grund, at der tidligere først måtte foretages udlodning til aktionærerne, når proklamafristen var udløbet, og al gæld var betalt, uanset om uddelingen skete som en a conto udlodning eller som uddelingen af udbytte.

Herefter og da generalforsamlingens beslutning om at udlodde ordinært udbytte blev truffet efter likvidationens indtræden og i det kalenderår, hvori selskabet blev endelig opløst, fandt landsretten, at udlodningen af udbytte måtte anses for udlodning af likvidationsprovenu, og ministeriet blev frifundet.

Reference(r)
Aktieavancebeskatningsloven § 1, stk. 3 (dagældende)
Ligningsloven § 16 A, stk. 1, 2. punktum
Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4 S.G.20.1


Parter

A
(advokat Eigil Lego Andersen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Karsten Bo Knudsen, Jon Fridrik Kjølbro og Lone Dahl Frandsen (kst.)

Påstande

Under denne sag, der er anlagt den 20. juli 2005, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers udbytte, 1.069.948 kr., fra H1 Marketing ApS i likvidation i henhold til selskabets generalforsamlingsbeslutning af 15. maj 2001 skal beskattes som udbytte efter ligningslovens § 16 A og ikke som likvidationsudlodning efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om, hvorvidt en udlodning fra et selskab i likvidation skal beskattes som likvidationsudlodning efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., eller som udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten har den 9. juni 2005 afsagt følgende kendelse

"...

Sagen drejer sig om udlodning af ordinært udbytte fra et selskab i likvidation udbetalt i likvidationsåret.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1999

 

Aktieindkomst

                         

Skatteankenævnet har anset udlodning af ordinært udbytte fra selskabet i likvidation udbetalt i likvidationsåret for at være likvidationsudlodning, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, jf. samme lovs § 4, sammenholdt med ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

1.069.948 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft mundtlig forhandling med sagsbehandleren, og der er endvidere anmodet om adgang til at udtale sig for retten under et retsmøde.

I henhold til bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 27, stk. 3, kan retten undlade at imødekomme en sådan begæring, hvor denne behandlingsform efter forholdene må anses for åbenbart overflødig. Under henvisning til denne bestemmelse har Landsskatteretten ikke imødekommet begæringen om retsmøde, idet sagen må anses for tilstrækkeligt oplyst på det foreliggende grundlag.

Sagens oplysninger

Klageren flyttede den 1. maj 1999 fra Danmark til Cypern, og pr. samme dato ophørte hendes fulde skattepligt til Danmark. På fraflytningstidspunktet ejede klageren nominelt 500.000 kr. svarende til 100 % af anparterne i H1 Marketing ApS (selskabet), der havde udlejning og rådgivning som sin virksomhed.

Frem til den 30. november 1999 ejede klageren anparter for nominelt 750.000 kr. i H2 ApS (datterselskabet) svarende til 75 % af anparterne. Anparterne blev siden solgt til selskabet, således at selskabet herefter ejede 100 % af anparterne i datterselskabet.

Samtlige anparter blev håndpantsat til Told- og Skattestyrelsen, idet klageren havde fået henstand med betaling af skattekravet, der opstod i forbindelse med fraflytningen til Cypern, jf. aktieavancebeskatningslovens § 13a.

Selskabet trådte den 31. marts 2001 i solvent likvidation i henhold til anpartsselskabslovens § 53. Vedtagelsen om likvidation blev indberettet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der den 30. april 2001 indførte vedtagelsen i sit register.

Selskabets regnskabsår sluttede den 31. marts 2001, og der blev aflagt ordinært årsregnskab pr. denne dato. Den 15. maj 2001 afholdtes ordinær generalforsamling, hvor årsregnskabet pr. 31. marts 2001 blev godkendt, herunder deklarering af bestyrelsens foreslåede udbytte på 1.069.948 kr., der efter det oplyste svarede til årets overskud.

Udbyttet blev udbetalt i maj 2001, og der blev tilbageholdt 28 % i udbytteskat. Den 15. maj 2001 udstedtes proklama i Statstidende med opfordring til selskabets kreditorer om at anmelde deres krav inden 3 måneder. Den 5. oktober 2001 vedtoges den endelige likvidation på grundlag af et likvidationsregnskab, der viste et likvidationsprovenu på 414.085 kr. Selskabet blev opløst i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 18. december 2001.

Skatteankenævnets afgørelse

Fortjeneste ved likvidationsudlodning er skattepligtig indkomst for klageren efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, jf. samme lovs § 4, sammenholdt med ligningslovens §16 A, stk. 1, 2. pkt.

Udlodningen har fundet sted i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses pr. 18. december 2001, hvorfor udlodningen ikke kan henregnes til udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, men må anses for at være en á conto likvidationsudlodning, jf. Ligningsvejledningen 2001 S.G.20.1, hvoraf det fremgår, at udlodninger ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, såfremt de er foretaget inden likvidationens indtræden.

Der henvises til TfS 1991, 288, hvor et aktionærlån blev omkvalificeret til en forhåndsudlodning af et forventet likvidationsprovenu. Landsretten anså ikke beløbet for at være udbytte, men derimod likvidationsudlodning, idet transaktionen fandt sted efter, at selskabet var trådt i likvidation.

Klagerens påstand og argumenter

Det påstås, at udlodning af ordinært udbytte skal beskattes som udbytteindkomst i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, sammenholdt med personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1, og ikke som likvidationsprovenu omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Et selskabs forpligtelser ophører ikke, når selskabet træder i likvidation, idet der fortsat skal afholdes generalforsamlinger for godkendelse af årsregnskab. Dette indebærer, at generalforsamlingen kan vedtage ordinære udlodninger i henhold til anpartsselskabslovens § 45 og samtidig respektere bestemmelserne i anpartsselskabslovens § 44. Udbyttet er deklareret indenfor disse regler, og der henvises endvidere til notat af 10. februar 2003 fra advokat Eigil Lego Andersen.

Hovedreglen i ligningslovens § 16 A er, at alle udlodninger til aktionærer anses for at være udbytte. Undtagelsesbestemmelsen vedrørende likvidationsprovenu finder kun anvendelse, såfremt der er tale om udlodning af likvidationsprovenu, og udlodningen er sket i det kalenderår, hvori selskabet likvideres. Der er ikke tale om udlodning af likvidationsprovenu, men af ordinært udbytte, hvorfor undtagelsesbestemmelsen ikke kan finde anvendelse.

Det er fast praksis at lægge den selskabsretlige kvalifikation til grund ved den skattemæssige behandling af et beløb, medmindre der i skattelovgivningen positivt er lovgivet for det modsatte, hvilket der ikke er i den foreliggende situation. Det er uomtvisteligt, at der på generalforsamlingen den 15. maj 2001 blev vedtaget ordinært udbytte inden den endelige likvidation den 5. oktober 2001, samt at udlodningen fulgte de selskabsretlige regler for udlodning af ordinært udbytte. Likvidator var ikke selv i stand til at udlodde udbytte før proklamafristen var udløbet.

Det fremgår af Ligningsvejledningen 2001 S.G.20.1, at det kun er likvidationsudlodninger, der behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, og at udlodninger foretaget inden likvidationens indtræden ikke er omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne. Der kan ikke anvendes en så bred fortolkning, at afsnittet i Ligningsvejledningen også omhandler udlodning af ordinært udbytte efter likvidationens indtræden.

Med hensyn til TfS 1991, 288 bemærkes det, at der ikke var oprettet nogen lånedokumenter, herunder lavet aftale om forrentning og tilbagebetaling, hvorefter landsretten ikke kunne anerkende, at udbetalingen var sket som et aktionærlån. Det var afgørende for sagens udfald, at der ikke forelå nogen civilretlig aftale for, at der reelt var etableret et aktionærlån.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1, 3. pkt., og aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, beskattes likvidationsprovenu i det kalenderår, hvor selskabet endeligt opløses efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Selskabet trådte i solvent likvidation den 31. marts 2001, hvilket blev anmeldt og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 30. april 2001 med oplysninger om den vedtagne likvidation den 31. marts 2001, at bestyrelsen fratrådte, samt at likvidator fremover tegnede selskabet. Selskabet blev opløst i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 18. december 2001.

Generalforsamlingens beslutning om at udlodde ordinært udbytte den 15. maj 2001 er truffet efter likvidationens indtræden den 31. marts 2001 og i det kalenderår, hvori selskabet er endelig opløst. Udlodningen af udbyttet må herefter anses for at være udlodning af likvidationsprovenu, som beskattes efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Skatteankenævnets afgørelse stadfæstes herefter."

Årsregnskabet for 2000/2001 og indgangsregnskabet til likvidation, der blev vedtaget på generalforsamlingen den 15. maj 2001, er underskrevet af likvidator og revisor den 10. maj 2001.

Procedure

Sagsøgeren har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"...

  1. Sagens spørgsmål er, om den i påstanden nævnte udbytteudlodning skal beskattes som udbytteudlodning efter ligningslovens § 16 A og ikke som likvidationsudlodning efter aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

  2. Efter ligningslovens § 16 A, betragtes som udbytte "alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer ... med undtagelse af ... udlodning af likvidations provenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses".

  3. Det er ubestridt, at den omhandlede udlodning fandt sted i det år - 2001 - hvori selskabet endeligt opløses.

  4. Afgørende er herefter, om den pågældende udlodning var "udlodning af likvidationsprovenu" eller en udlodning af anden art. Ikke en hvilken som helst ud lodning i opløsningsåret falder uden for udbyttebegrebet - det gør kun udlodning af likvidationsudbytte.

  5. Ej heller kan enhver udlodning, der sker efter at selskabet er trådt i likvidation anses som udlodning af likvidationsudbytte. Sagsøger gør gældende, at alene udlodning, der sker i henhold til aktieselskabslovens/anpartsselskabslovens regler om likvidation, er omfattet af udtrykket "likvidationsprovenu". Derimod falder dels deklareret udbytte, besluttet af den ordinære generalforsamling inden for rammerne af den fri egenkapital og på grundlag af anpartsselskabslovens § 29, dels maskeret udbytte (f.eks. salg af selskabets aktiver til aktionæren til underpris) uden for begrebet "likvidationsprovenu" og er derfor omfattet af den brede hovedregel om at alt, hvad der udloddes, skattemæssigt anses som udbytte.

  6. Den i sagen omhandlede udlodning er netop sket på selskabets ordinære generalforsamling og indenfor rammerne af den fri egenkapital. Der er efter de regler, der gælder for udlodning af udbytte - og i modsætning til det, der gælder udlodning af likvidationsprovenu i ophørsåret - indeholdt og indbetalt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65.

  7. Reglerne om udlodning af udbytte af selskaber under likvidation er ændrede ved lov nr. 226 af 31. marts 2004, der for anpartsselskabers vedkommende indsatte den nye § 57 a.


    Før denne lovændring var spørgsmålet om udbytteudlodning under solvent likvidation ikke klart reguleret i loven, eller så vidt ses klart omtalt i den juridiske teori. Ej heller ses nogen retspraksis herom.


    Efter den nye § 57 a kan anpartshaverne efter udløbet af proklamafristen og op til 2 år efter, at selskabet trådte i likvidation, vedtage at uddele udbytte på baggrund af den seneste årsrapport. Tilsvarende kan anpartshaverne bemyndige likvidator til at uddele ekstraordinært udbytte efter regler, der svarer til de ved samme lov indførte nye regler om hjemmel til acontoudbytte, jf. § 44 a.


    Efter disse nye regler er det klart, at der også efter, at et selskab er trådt i likvidation må sondres mellem udbytte og likvidationsprovenu. Likvidationsprovenu udloddes med hjemmel i § 57, mens udbytte udloddes med hjemmel i § 57 a. Skattemæssigt er udlodning i henhold til § 57 ikke omfattet af ligningslovens § 16 A, forudsat at udlodning sker i det år, selskabet endeligt opløses. Udlodning i henhold til § 57 a er i relation til ligningslovens § 16 A at betragte som udbytte - også selv om det viser sig, at likvidationen afsluttes samme år.


    Der er ikke i forbindelse med indsættelsen af § 57 a i anpartsselskabsloven (og den tilsvarende ændring i aktieselskabsloven) sket nogen ændring i ligningslovens § 16 A. Det kan derfor fastslås, at en fortolkning, hvorefter alle udlodninger, der finder sted efter likvidationens beslutning, må anses som likvidationsudlodninger ikke er holdbar. Der må ske en vurdering af udlodningens retlige grundlag og fremtrædelsesform.


    Forud for indførelsen af § 57 a i lov nr. 226 af 31.3.200 var der ikke udtrykkelige lovregler om udbytteudlodning under likvidation.


    I forarbejderne til 2004-loven anføres det imidlertid, at der under likvidation ikke kan udloddes udbytte, hvilket man ved indsættelsen af den nye § 57 a ønsker at indføre en vis adgang til.


    Denne motivudtalelse er alene en beskrivelse af den efter ministerens opfattelse bestående retsstilling - og den kan derfor (i modsætning til en lov) være rigtig eller forkert. Efter sagsøgers opfattelse er beskrivelsen af den før lovændringen gældende retstilstand fejlagtig, idet der også før indsættelsen af § 57 a under et anpartsselskabs likvidation må antages at kunne udloddes udbytte med hjemmel i de almindelige regler herom. Disse almindelige regler begrænser muligheden for udlodning af udbytte meget væsentligt både i relation til udlodningens omfang og dens grundlag. Dels er muligheden for udlodning af udbytte begrænset til den fri egenkapital i modsætning til selskabskapitalen og eventuelt bundne reserver. Endvidere var udlodningsmuligheden begrænset til at kunne ske i henhold til beslutning på den ordinære generalforsamling i tæt tilknytning til godkendelse af en revideret årsrapport.


    Også før lovændringen i 2004 lå det helt fast, at selskaber under likvidation ganske som andre selskaber skulle udarbejde årsrapport og afholde ordinær generalforsamling. Det måtte derfor kræve en klar hjemmel at udelukke generalforsamlingens beføjelse til at udlodde udbytte inden for lovgivningens almindelige rammer. En sådan hjemmel, har ikke foreligget.


    Den eneste mulighed for at nå et andet resultat er ved en fortolkning af den dagældende § 57 om, at udlodning til anpartshaverne først skal foretages, når proklamafristen er udløbet, og kendte kreditorer betalt. Det skal nævnes, at vendingen i § 57 "udlodning til anpartshaverne" ved lovændringen i 2004 er ændret til "udlodning af likvidationsprovenu til anpartshaverne".


    Sagsøger gør endvidere gældende, at § 57 alene sigter til udlodning, der hjemles ved likvidationsreglerne, og som derfor kan omfatte også selskabskapitalen og bundne reserver. Udlodning sker efter likvidators beslutning, herunder om tidspunktet for udlodningen. Likvidator behøver navnlig ikke afvente generalforsamlingens godkendelse af likvidationsregnskabet.


    Der har herefter ikke været grundlag for at fortolke anpartsselskabslovens § 57 som en bestemmelse, der ud fra en lex specialis betragtning fortrængte anpartsselskabslovens § 29. De to regler gælder side om side på deres respektive område. Anpartsselskabslovens § 44 gør det naturligt at anse udbytte, kapitalnedsættelse og likvidation som sideordnede former for kapitalafgang, der hver i sær er reguleret til bunds i de om hver kapitalafgangsform opstillede, detaljerede regler.


    En sammenligning af retsstillingen i relation til kapitalnedsættelser forekommer i den forbindelse nærliggende, jf. herved anpartsselskabslovens § 47, hvor der ligeledes er et proklamakrav og ikke må ske gennemførelse af kapitalnedsættelse, så længe anmeldte, forfaldne krav ikke er fyldestgjort, og der er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav. En igangværende kapitalnedsættelse hindrer ikke udlodning af fri egenkapital som udbytte på grundlag af den ordinære generalforsamlings beslutning på grundlag af den godkendte årsrapport. En likvidation er reelt en kapitalnedsættelse til 0.


    Således var det med rette, at der på selskabets ordinære generalforsamling - uanset tidligere beslutning om likvidation - skete udlodning af den fri egenkapital som udbytte. En sådan udlodning skal også skattemæssigt - ganske som en udlodning i henhold til § 57 a efter de nugældende regler - beskattes som udbytte.

  8. Selv om man imidlertid måtte antage, at beslutningen om likvidation selskabsretligt fratog anpartshaverne deres almindelige ret til at træffe bestemmelse om udbytteudlodning, således at generalforsamlingens beslutning om udbytteudlodning har hvilet på en (harmløs) retsvildfarelse hos sagsøgeren, likvidator og selskabets revisor, bør dette ikke medføre en anden skattemæssig behandling af beløbet end den, der i dag vil gælde for en udlodning af udbytte i henhold til den nye regel i anpartsselskabslovens § 57 a.

  9. Det må ligge særligt klart, at en udlodning ikke kan anses som likvidationsudlodning, når den finder sted på et tidspunkt, hvor proklamafristen efter anpartsselskabslovens § 57 ikke er udløbet, af den simple grund, at proklama end ikke var indrykket på daværende tidspunkt. Beløbet er således udloddet på et tidspunkt, hvor udlodning af likvidationsprovenu - som det stod likvidator ganske klart - var ganske udelukket.

  10. Endelig bemærkes, at sagsøger ganske nemt kunne have udvirket, at det af sagen omhandlede beløb ganske utvivlsomt skulle beskattes som udbytte, f.eks. ved at vente med beslutningen om likvidation til (eller kort efter) den ordinære generalforsamling eller ved en lille udskydelse af afholdelse af afsluttende generalforsamling og anmeldelse af likvidationens afslutning. Der er således på ingen måde tale om, at sagsøger har tilstræbt at opnå en særlig gunstig skattemæssig position ved valg af en særegen fremgangsmåde."

Sagsøgte har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med et påstandsdokument, hvoraf fremgår:

"Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at den til sagsøgeren foretagne udlodning på kr. 1.069.948,- er skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens regler, jf. den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, og ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

1. Skatteretligt

Ifølge den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., beskattes udlodning af likvidationsprovenu fra bl.a. anpartsselskaber foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Det gøres gældende, at udlodning af likvidationsprovenu, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., på tidspunktet for den foreliggende udlodning omfattede alle udlodninger fra selskaber, som er under likvidation.

I skattemæssig henseende anses "likvidationsprovenu" endvidere ikke for at være begrænset til det, der udbetales i henhold til selskabslovgivningens regler.

Det gøres endvidere gældende, at i det år, hvori et selskab likvideres, er den eneste mulige udlodning fra selskabet likvidationsudlodning efter de på tidspunktet for udlodningen i nærværende sag gældende selskabsretlige regler, jf. nedenfor afsnit 2.

Selskabsretligt må anden udlodning, herunder udlodning efter vedtagelser på generalforsamlingen, anses for ulovlig. Det indebærer, at enhver overførsel fra selskabet til dets aktionærer i likvidationsåret er likvidationsprovenu, uanset om overførslen er lovlig som likvidationsprovenu efter proklamafristens udløb, og betaling af kendte kreditorer har fundet sted, eller om den sker på et tidligere tidspunkt og dermed er ulovlig. Efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., anses "udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses" ikke som udbytte.

Af den citerede ordlyd fremgår, at det nævnte likvidationsprovenu godt kan udloddes på et andet tidspunkt end efter udløb af proklamafristen og betaling af alle kendte kreditorer, jf. ordene "i det kalenderår".

Også baggrunden for bestemmelsen om, at likvidationsprovenu udloddet i likvidationsåret ikke skal udbyttebeskattes støtter, at beskatningen skal ske efter aktieavancebeskatningslovens regler. Der henvises til Folketingstidende, 1960/1961 (2. samling), Tillæg A, spalte 834, højre spalte, 4. og 5. afsnit.

Samme hensyn gør sig gældende i den foreliggende sag.

Det bemærkes, at sagsøgeren har ladet mere end 2/3 af selskabets kapital udlodde til sig på generalforsamlingen i likvidationsåret. Sagsøgeren fik alene et likvidationsprovenu på kr. 414.085,-, jf. ekstrakten, side 52, hvilket er mindre end anpartskapitalen. Det bemærkes endvidere, at udlodningen på mere end 2/3 af selskabets kapital fører til en væsentlig mindre skattebyrde for sagsøgeren, der ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, end en dansk aktieavancebeskatning fører til.

2. Selskabsretligt

Det gøres gældende, at det har været fast antaget, at et selskab under likvidation ikke forud for indførelsen af anpartsselskabslovens § 57 a, kunne udlodde udbytte, før proklamafristen var udløbet, og kendte kreditorer var betalt, jf. Folketingstidende 2003/04, Tillæg A, side 4543, venstre spalte, og side 4557.

Det bestrides således, at der før indsættelsen af den nye § 57 a i anpartsselskabsloven var hjemmel til, at selskaber under likvidation kunne udlodde udbytte.

Anpartsselskabslovens § 57, hvorefter udlodning til anpartshaverne først kunne foretages, når proklamafristen var udløbet, og kendte kreditorer var betalt, må anses for udtømmende at regulere adgangen til at foretage udlodninger fra selskaber under likvidation.

Den omhandlede udlodning må således anses for omfattet af begrebet "udlodning af likvidationsprovenu" i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, og ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt., uanset at beløbet formelt blev udloddet som udbytte."

Landsrettens begrundelse og resultat

Som anført i Landsskatterettens kendelse trådte H1 Marketing ApS i solvent likvidation den 31. marts 2001, hvilket blev anmeldt og registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 30. april 2001 med oplysning om den vedtagne likvidation den 31. marts 2001, at bestyrelsen fratrådte, samt at likvidator fremover tegnede selskabet. Selskabet blev opløst i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 18. december 2001.

Det følger af den dagældende anpartsselskabslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., der findes i et kapitel om anpartsselskabers opløsning ved likvidation, at udlodning til anpartshaverne først kan foretages, når proklamafristen er udløbet og kendte kreditorer betalt.

Ved lov nr. 226 af 31. marts 2004 indførtes blandt andet § 57 a, stk. 1, i anpartsselskabsloven, hvorefter anpartshaverne efter udløbet af proklamafristen og op til 2 år efter, at selskabet er trådt i likvidation, kan vedtage at uddele udbytte.

Af forarbejderne til lovændringen (Folketingstidende 2003-2004, Tillæg A, side 4543, 4557 og 4584) fremgår, at indførelsen af § 57 a havde til formål at gøre likvidationer mere smidige og dermed gøre det muligt at frigøre de utvivlsomt frie midler fra selskaberne i likvidation på et tidligere tidspunkt, end det var muligt på daværende tidspunkt. Det er i den forbindelse lagt til grund, at der først måtte foretages udlodning til aktionærerne, når proklamafristen var udløbet og al gæld var betalt, uanset om uddelingen skete som en a conto udlodning eller som uddeling af udbytte.

Herefter, og da generalforsamlingens beslutning om at udlodde ordinært udbytte den 15. maj 2001 er truffet efter likvidationens indtræden den 31. marts 2001 og i det kalenderår, hvori selskabet er endelig opløst, tiltræder landsretten, at udlodningen af udbyttet må anses for udlodning af likvidationsprovenu, som skal beskattes efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, 2. pkt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Som følge af sagens udfald skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet som nedenfor bestemt, hvoraf 2.719 kr. er til dækning af udgift til materialesamling, og det resterende beløb er til dækning af udgift til advokat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 53.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter