Dato for udgivelse
19 Jan 2007 08:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Dec 2006 13:18
SKM-nummer
SKM2007.46.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
20. afdeling, B-2866-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Selskabsbeskatning
Emneord
Driftsudgifter, eneanpartshaver, hovedaktionær, sundhedsudgifter, privat, karakter, bespisning, repræsentation
Resumé

Sagen angik spørgsmålet, om sagsøgeren/selskabet kunne få fradrag I indkomstårene 2000-2002 for sundhedsudgifter afholdt til fordel for selskabets hovedaktionær, som også var selskabets direktør og eneste ansatte, og om der var repræsentationsfradrag for diverse udgifter til bespisning, natklubbesøg og møder.

 

Landsretten fandt, at sundhedsudgifterne efter deres art som udgangspunkt var af privat karakter og fandt det ikke godtgjort, at selskabet havde en sådan direkte erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne, at de kunne betragtes som fradragsberettigede driftsomkostninger.

Landsretten fandt dernæst, at udgifter, som selskabet ifølge egne oplysninger havde afholdt til bespisning, natklubbesøg ved overarbejde eller partnermøder i et fælles driftsselskab ikke kunne anses som afholdt over for forretningsforbindelser i ligningslovens forstand og allerede derfor ikke var fradragsberettigede som repræsentationsudgifter. Landsretten fandt endvidere, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for, at yderligere udgifter til bespisning og til afholdelse af udgifter til beklædning var fradragsberettigede som repræsentationsudgifter. Skatteministerlet blev herefter frifundet.
Reference(r)

Statsskatteloven § 6, stk. 1 litra a

Ligningsloven § 8, stk. 4

Ligningsvejledningen 2007-1 E.A.2.1.1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 E.B.3.7.1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 A.B.1.9.24

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 E.A.2.1.1


Parter

H1 A/S
(advokat Gitte Skouby)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Michael Dorn, M. Stassen og Christina Toftegaard Nielsen (kst.)

Denne sag drejer sig om, hvorvidt H1 A/S ved opgørelse af den skattepligtige indkomst for årene 2000-2002 var berettiget til at fradrage udgifter for lægelig og fysioterapeutisk behandling af selskabets direktør, der også er eneaktionær, og for bespisning mv. i forbindelse med overarbejde og partnermøder i et fælles driftsselskab, G1 Shipping & Trading ApS (tidligere G1X), samt køb af dametøj til en forretningsforbindelse.

Ved stævning modtaget den 15. september 2005 har H1 A/S indbragt Landsskatterettens kendelse af 15. juni 2005 for landsretten og nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at selskabets skatteansættelser for indkomstårene 2000 - 2002 ændres således:

Indkomståret 2000

Selskabets indkomst nedsættes med 42.753 kr., subsidiært med et lavere beløb og mere subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved SKAT, for så vidt angår de påståede fradrag for udgifter til repræsentation, 138.877 kr.

Indkomståret 2001 Selskabets indkomst nedsættes med 41.852,50 kr., subsidiært med et lavere beløb og mere subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved SKAT, for så vidt angår de påståede fradrag for udgifter til repræsentation, 89.878 kr.

Indkomståret 2002 Selskabets indkomst nedsættes med 31.266,75 kr., subsidiært med et lavere beløb og mere subsidiært påstås sagen hjemvist til fornyet behandling ved SKAT, for så vidt angår de påståede fradrag for udgifter til repræsentation, 93.025 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Landsskatteretten har den 15. juni 2005 truffet følgende afgørelse

"...

Der klages over diverse ændringer af selskabets indkomster.

...

Sagens oplysninger

A ejer 100 % af aktiekapitalen i H1 A/S. H1 A/S har i årene 2000 - 2002 ejet 37,5 % af anpartskapitalen i G1 Shipping & Trading ApS (G1X).

A er ansat i både H1 A/S og G1X. Der er ikke andre ansatte i H1 A/S end A. H1 A/S har indtægter i form af kommissions- og konsulentindtægter.

G1X var i årene 2000-2002 ejet af tre selskaber, H1 A/S, G2 Shipping ApS og G3 Shipping and Trading ApS

G1X fungerer som rammen for et partnerskab, som anpartshaverne i H1 A/S, G2 ApS og G3 ApS har besluttet sig for at indtræde i med deres selskaber. Forholdene er reguleret i en anpartshaveroverenskomst. Indkomsten tjenes således i G1X og fordeles til indehavernes respektive selskaber.

Selskabets direktørs og revisorers forklaringer

Selskabets direktør, A, har for retten oplyst, at han er udlært ved shippingvirksomhed. Efter 5 års ansættelse overtog han G1X (nu G1 Shipping and Trading A/S). Selskabet har gennem årene haft skiftende anpartshavere. Der opstilles et minimumsbudget, som skal dække udgifterne ved driften af selskabet og sikre en vis indtjening. Er udgifterne årligt f.eks. estimeret til 2.400.000 kr., skal aftalerne indgås i G1Xs navn, indtil dette beløb er blevet indtjent. Perioden indtil dette beløb er indtjent kan strække sig fra 1. juli 2001 til 1. november 2001. Kunderne betaler direkte til G1X.

Efter den 1. november 2001, hvor minimumsbudgettet er nået, skal betalingen for alle herefter indgåede aftaler ske direkte til henholdsvis H1 A/S, G2 ApS og G3 ApS. Aftalerne indgås stadig i G1Xs navn, men nu med yderligere angivelse af henholdsvis H1 A/S', G2 ApS' og G3 ApS' navne, ligesom det angives, at betalingen skal ske til et af de tre sidstnævnte selskaber. Hvilket af de tre selskaber betaling skal ske til afhænger af, hvilken partners indsats og netværk, der har ført til aftalens indgåelse.

Selskabets revisorer har videre for retten oplyst, at et typisk forløb vil være at en virksomhed med overskydende flådekapacitet henvender sig direkte til en af partnerne i G1X. Derefter udnytter den enkelte partner sine kontakter for at skaffe en virksomhed med behov for at få fragtet varer i kontakt med denne virksomhed. Bliver handlen mellem virksomheden til en kontrakt (lastaftale), tjener G1X en provision. G1X formidler både aftaler om flere skibe/laster og spot-aftaler, det vil sige aftaler om et skib og en last her og nu. Når aftalen er formidlet, vil den nødvendige fysiske afvikling af transporten blive håndteret af G1Xs medarbejdere.

Flådekapacitet skal udnyttes med det samme for at undgå store tab. Et eksempel kan være, at et rederi har lejet 50 skibe til USD 7.000 pr. dag. Udgiften pr. time er herefter USD 14.500. Udnyttes denne kapacitet ikke, mister rederiet altså ca. Dkr. 87.000 i timen. Et tab på f.eks. 4 timer svarer altså til Dkr. 348.000. Dette medfører naturligvis, at denne kapacitet skal udnyttes med det samme.

I sådan en presset situation vil rederiet typisk kontakte en person, som virksomheden i forvejen har gode relationer til. Det personlige netværk har derfor altafgørende betydning for indtjeningen.

A har ligesom de øvrige partnere i G1X sit eget personlige netværk, og formidler typisk kontrakter inden for tørlastområdet, det vil sige varer som f.eks. alumina, bauxite, korn og kul mv. De øvrige partnere har som udgangspunkt deres egne områder og netværk.

Da netværket udgør forretningsgrundlaget, er det nødvendigt at pleje det løbende. Den enkelte partner plejer sit eget netværk ud fra sin egen forretningsfilosofi, og ud fra en betragtning om, at virksomhederne i realiteten tilknyttes personen og ikke en virksomhed. Derfor betales udgifterne til pleje af egne kontakter ikke i fællesskab. Derudover betyder det, at hvis samarbejdet om G1X ophører, vil den enkelte partner stadig have sit eget netværk i behold. I shipping-branchen plejes netværket ofte på restaurationer, natklubber og stripbarer.

A har til revisorerne oplyst, at dette formentlig er et historisk levn, da branchen jo grundlæggende handler om søfart. Det er yderligere oplyst, at dette er et nationalt og internationalt fænomen, og at alle i denne branche inviterer og forventer at blive inviteret på restaurant, bar, nat- og stripklub. Dette ses som et bevis på, at man værdsætter forbindelsen og ønsker at udbygge den yderligere. Dette er derfor en helt vital del af forretningsgrundlaget.

Da G1X driver global shippingvirksomhed, kommer der opgaver på alle tider af døgnet, der skal løses med det samme. Der vil derfor ofte opstå overarbejde for A og medarbejderne. I forbindelse med dette overarbejde har H1 A/S af og til valgt at invitere medarbejderne på restauration som et led i H1 A/S' personalepleje.

På grund af de lange og skæve arbejdstider på kontoret og foran PC'-en (arbejdsdag på 10-12 timer), har A fået en række arbejdsrelaterede skader i lænd, ryg og nakke. Derudover har A pådraget sig en musearm.

A startede i 2000, da han var 45 år gammel, med at få behandling hos G4 massage. G4 Massage er akupunktur og andre behandlingsmetoder fra Østen.

I 2001 startede A hos G5 Fysioterapeuter, G6, JJ. C.A.R.E. G6 beskæftiger sig med akupunktur.

...

I foråret 2001 fik A også foretaget en blodprøve hos G7 Clinic for at få afklaret, om hans helbred var i alvorlig fare.

I 2002 startede A med behandling hos G8 Fysioterapi.

MS fra G8 Fysioterapi har ved en behandling efter juleferien 2003 udtalt, at spændinger i nakke, lænd og ryg stort set var væk på grund af As længere fravær fra kontoret i forbindelse med julen.

I 2002 opsøgte A også G9, da han var nervøs for at have problemer med nyrerne. Denne undersøgelse går under betegnelsen stor helbredsundersøgelse.

Klagepunkterne

Sundhedsudgifter 2000 - 2002

Selskabet har ved indkomstopgørelserne fratrukket sundhedsudgifter med henholdsvis 7.415 kr., 19.383 kr. og 17.313 kr. Behandlingerne har vedrørt A.

Skatteafdelingen har henvist til, at ifølge ligningsvejledningerne 2000, 2001 afsnit A.B. 1.9.23, og 2002, afsnit 1.9.24. vil en arbejdsgivers betaling af sundhedsudgifter for en ansat som udgangspunkt være skattepligtig for den ansatte, jf. statsskattelovens § 4. Værdien fastsættes efter ligningslovens § 16, stk. 3. Undtaget er dog arbejdsgiverens betaling for forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. Arbejdsgiveren har ligeledes fradrag, når udgiften er afholdt på grund af ansættelsesforholdet.

Skatteafdelingen anser imidlertid ikke, at selskabet hverken har dokumenteret den fornødne relation mellem arbejdet og behandlingerne eller afkræftet formodningen om, at selskabet alene har afholdt udgiften på grund af As position og indflydelse i selskabet. Selskabet er derfor nægtet fradrag for sundhedsudgifter med henholdsvis 7.415 kr., 19.383 kr. og 17.313 kr.

For Landsskatteretten har selskabets revisorer oplyst, at H1 A/S i perioden 2000-2002 har afholdt udgifter til behandling af As smerter i lænd, nakke, ryg og museskade.

A er den eneste ansatte i H1 A/S, og er på grund af sit personlige netværk virksomhedens egentlige forretningsgrundlag. Kan A ikke arbejde, mister både G1X og H1 A/S indtjening i form af manglende kommissions- og konsulentindlægter.

Det fremgår af anpartshaveroverenskomsten, at H1 A/S er forpligtet til at afhænde anparterne i G1X, hvis A ikke kan lægge sin fulde arbejdskraft i en periode på over 6 måneder i G1X.

Derfor har H1 A/S efter revisorernes opfattelse en klar og direkte erhvervsmæssig interesse i, at A kan overholde de forpligtelser H1 A/S har ifølge anpartshaveroverenskomster; udover den erhvervsmæssige interesse, der ligger i at sikre kommissions- og konsulentindtægter i selskabet.

Ved Østre Landsrets dom af 21.12.2000, SKM2001.66.ØLR, blev udgifterne til en medinteressents operation på et hospital anerkendt som fradragsberettigede, da der forelå en direkte erhvervsmæssig interesse i at afholde udgiften i den konkrete situation.

Det er revisorernes opfattelse, at der i denne situation er tale om en forretningsstruktur, der begrunder H1 A/S' erhvervsmæssige interesse i at afholde denne udgift, og at udgiften kan afholdes som et led i H1 A/S' personalepolitik.

Det er derfor revisorernes opfattelse, at H1 A/S kan fradrage udgifterne til fysioterapi hos G5 Fysioterapi og G8 Fysioterapi for at forebygge og behandle As erhvervsrelaterede skader, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af samme årsag er det revisorernes opfattelse, at H1 A/S har en erhvervsmæssig interesse i at afholde udgifterne til Massage hos G4, Rolfing-behandling hos JJ, G7 Clinic, G6 og helbredsundersøgelse hos G9. Disse udgifter er derfor fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Lægehenvisninger fra lægerne G10 er fremlagt for retten. Det fremgår heraf, at A er blevet anbefalet fysioterapeutisk behandling på grund af smerter i nakke og skuldre udløst af et meget ensformigt arbejde ved computer 10-12 timer i døgnet.

Det er revisorernes opfattelse, at As skader er erhvervsrelaterede, og at dette er dokumenteret. Da A har en arbejdsdag på 10-12 timer, må der derudover være en formodning for, at As museskade er opstået på grund af arbejde og ikke i fritiden. Dette understøttes også af, at generne blev væsentligt formindskede under juleferien.

Af ligningsrådets afgørelser gengivet i SKM2001.252.LR, SKM2001.25.LR og SKM2001.254.LR fremgår, at en virksomheds medarbejdere ikke er skattepligtige af værdien af akupunktur, læge og helseservice og zoneterapi, når behandlingen forebygger eller behandler erhvervsrelaterede skader.

I relation til indkomståret 2002 har revisorerne subsidiært gjort gældende, at loven om arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter må kunne finde anvendelse. Den nye lov udvider den praksis, der allerede er etableret om skattefrie behandlinger.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Udgiften til direktørens G4 massage, akupunktur, Rolfing, blodprøvetagning og fysioterapi anses ikke for fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgifterne har således ikke den fornødne direkte og entydige sammenhæng med selskabets virksomhed. Udgiftsafholdelsen i selskabet anses for begrundet i direktørens bestemmende indflydelse i selskabet og anses for at være en udgift af privat karakter, som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Den indsatte bestemmelse i ligningslovens § 30, jf. lov nr. 389 af 6.6.2002 (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) har virkning fra 1. januar 2002. Imidlertid forudsætter skattefriheden ifølge lovbestemmelsens stk. 3, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Da direktøren er den eneste ansatte i selskabet, anser Landsskatteretten ikke, at betalingen af udgifterne til fysioterapi kan anses for udslag af en generel personalepolitik. Udgifterne har i øvrigt ikke den fornødne direkte og entydige sammenhæng med selskabets virksomhed. Udgiftsafholdelsen i selskabet anses for begrundet i direktørens bestemmende indflydelse i selskabet og anses for at være en udgift af privat karakter, som er selskabets indkomstopgørelse uvedkommende.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skatteafdelingens afgørelser.

Personaleudgifter (incl. partnermøder) 2000-2002

Selskabet har fratrukket udgifter til personale med henholdsvis 138.877 kr., 89.878 kr. og 93.025 kr. Udgifterne vedrører både personalet i G1X og de heri deltagende selskabers anpartshavere (partnere).

Skatteafdelingen har henvist til, at der kun er en ansat i selskabet H1 A/S, nemlig A. Der findes således ikke yderligere personale i selskabet.

Skatteafdelingen anser i øvrigt ikke, at H1 A/S lever op til den selskabsretlige definition af et moderselskab som beskrevet i aktieselskabslovens § 2. Således kan ingen af de ansatte i de øvrige selskaber anses for medarbejdere i H1 A/S. Derfor kan de afholdte udgifter ikke anses for fuldt fradragsberettigede driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skatteafdelingen anser det heller ikke for godtgjort, at udgifterne har haft den nødvendige tilknytning til indkomsterhvervelsen, således at der kan indrømmes fradrag for udgifterne som repræsentation.

Skatteafdelingen anser herefter udgifterne for afholdt i hovedaktionærens personlige interesse og for en udlodning til denne, jf. ligningslovens § 16 A. Selskabet er derfor nægtet fradrag for personaleudgifter med henholdsvis 138.877 kr., 89.878 kr. og 93.025 kr.

For Landsskatteretten har selskabets revisorer oplyst, at H1 A/S i indkomstårene 2000 -2002 har afholdt udgifter til restaurationsbesøg, primært på G11 Kro og G2, og besøg på G13, og har fratrukket disse som personaleudgifter.

Anledninger til disse besøg har været overarbejde, og deltagerne har været de ansatte i G1X. En oversigt over medarbejderne er fremlagt for retten. En anden årsag har været partnermøder. En oversigt over partnerne er fremlagt for retten.

Det er revisorernes opfattelse, at disse udgifler er fradragsberettigede med 100 %, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det kan herefter ikke anses for stemmende med 1996-cirkulæret til ligningsloven, at disse udgifter anses for private udgifter.

Subsidiært er det revisorernes opfattelse, at udgifterne er fradragsberettigede med 25 % som en repræsentationsudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Selskabets revisorer har endvidere oplyst, at H1 A/S som et led i virksomhedens forretningsfilosofi har valgt at afholde udgifterne til forplejning af de ansatte i G1X i forbindelse med overarbejde og weekendarbejde.

Dette er sket ud fra en betragtning om, at indtjeningen både i G1X og H1 A/S er afhængig af medarbejderne i G1Xs generelle tilfredshed. H1 A/S betragter derfor medarbejderne som ansatte i H1 A/S på trods af, at de ikke formelt var ansat i H1 A/S. Det har derfor været H1 A/S' erhvervsmæssige interesse, der er blevet varetaget, når der har været afholdt udgifter til restaurantbesøg, og udgiften må derfor betragtes som en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Når der foreligger et ansættelsesforhold mellem en juridisk enhed og én person, anses personen som en medarbejder ud fra en almindelig sproglig forståelse af begrebet medarbejder. Begrebet medarbejder udvides også til at gælde for medarbejdere ansat i moderselskaber eller datterselskaber, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1986, pkt. 14.3.3. Personer kan altså skattemæssigt betragtes som medarbejdere, selv om der ikke foreligger et formelt ansættelsesforhold. Begrebet udvides igen ved Østre Landsrets dom af 24. marts 2003 SKM2003.204.ØLR

Udgifter til besøg på G13 må også karakteriseres som velfærdsfremmende udgifter. Det skal således ikke have betydning for den skattemæssige bedømmelse, om der afholdes et arrangement på en kro eller på en natklub. Subsidiært må udgifterne anses for repræsentationsudgifter.

Hvis retten ikke kan anerkende fradrag som driftsudgift, eller at kredsen af de indbudte, der arbejder over eller arbejder i weekenden, anses som personale, er det revisorernes opfattelse, at denne kreds må anses for forretningsforbindelser, og at udgiften er afholdt for at bevare tilknytningsforholdet til disse, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1986, pkt. 14.3.3.a., hvor det anføres, at der er tale om repræsentation, når udgifterne afholdes over for personer, der ikke er tilknyttet virksomheden som medarbejdere m.v.

Selskabets revisorer har endelig oplyst, at H1 A/S som et led i sin forretningsstrategi har valgt at indkalde til partnermøder i G1X, når det er blevet skønnet nødvendigt at drøfte spørgsmål om strategi, personalepolitik og andre overordnede formål.

Deltagerne i disse partnermøder har været indehaverne af henholdsvis H1 A/S, G2 ApS og G3 ApS.

H1 A/S har prioriteret dialog og kommunikation mellem partnerne i G1X højt, ligesom det oftest er A, der har indkaldt til møderne. Udgifterne skal efter revisorernes opfattelse ses som en generel velfærdsforanstaltning, der ikke bare vedrører de deltagende parter, men også kommer medarbejderne og indtjeningen i både G1X og H1 A/S til gode. Udgifterne er derfor fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Subsidiært er det revisorernes opfattelse, at udgifterne skal anses for repræsentationsudgifter for H1 A/S ud fra samme betragtning som udgifterne til restaurationsbesøg i forbindelse med overarbejde og weekends.

Endelig har revisorerne henvist til, at Skatteafdelingen har haft gennemgået selskabets regnskabsmateriale for 1996/97, hvor den samme type udgifter forelå. Da Skatteafdelingen ikke i den forbindelse har gjort indsigelse mod udgifterne, må selskabet være beskyttet mod ændringerne ud fra et forventningsprincip.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser ikke selskabet for beskyttet mod Skatteafdelingens indkomstændringer ud fra et forventningsprincip, da der ikke foreligger en positiv, skriftlig tilkendegivelse om, at udgifterne fremover ville blive godkendt fratrukket.

Landsskatteretten lægger ved bedømmelsen videre vægt på, at der er etableret en selskabsopbygning omkring G1 Shipping & Trading ApS (G1X) med selvstændige selskaber som anpartshavere, og på at der i H1 A/S kun findes en ansat, nemlig A. De ansatte i G1X har således ikke formelt været ansat i H1 A/S, ligesom partnerne i G1X alene har fælles og direkte forretningsmæssige forbindelser via ejerskabet til G1X.

Retten er derfor enig med Skatteafdelingen i, at der ikke kan foreligge en personaleudgift, hvis H1 A/S afholder udgifter over for de ansatte i G1 Shipping & Trading ApS (G1X), ligesom udgifterne til partnermøder ikke har direkte relation til H1 A/S.

Såvel personale- som partnerudgifter findes derfor ikke at vedrøre det klagende selskab, men alene datterselskabet G1 Shipping & Trading ApS (G1X).

For så vidt det subsidiært er gjort gældende, at der må være tale om repræsentationsudgifter, jf. ligningslovens § 8, stk. 4, bemærker Landsskatteretten, at grundbilagene ikke opfylder kravene om påførsel af anledning og deltagere. Påstanden herom kan derfor ikke tages til følge. Endelig henvises til det i relation til den principale påstand anførte.

Indkomståret 2000

Indkøb af dametøj

Selskabet har ved indkomstopgørelsen fratrukket udgifter til køb af dametøj med

2.475 kr. På købsbilaget er anført teksten: "Tøj ifm. gallamiddag".

Skatteafdelingen har anset køb af dametøj for en privat udgift, der ikke er fradragsberettiget for selskabet. Udgiften er i stedet anset for en udlodning til A, jf. ligningslovens § 16 A. Selskabet er herefter nægtet fradrag for udgiften på 2.475 kr.

For Landsskatteretten har selskabets revisorer oplyst, at indkøbet skyldes, at en forretningsforbindelses ægtefælles kuffert var bortkommet i forbindelse med et forretningsbesøg i Danmark. Gæsten var VN, Schweiz, som er en af selskabets større forretningsforbindelser.

Videre har revisorerne henvist til, at gaver til forretningsforbindelser anerkendes som en repræsentationsudgift, jf. cirkulære nr. 72 af 17. april 1986, pkt. 14.3.1.

Da forretningsforbindelsens ægtefælle manglede sit tøj, valgte H1 A/S at afholde udgiften til dametøjet. Indkøbet må efter revisorernes opfattelse anses for en gave til en forretningsforbindelse, der er givet som en kommerciel opmærksomhed. Udgiften er derfor fradragsberettiget, jf. ligningslovens § 8, stk. 4.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at udgiften til dametøj er afholdt over for en forretningsforbindelse. Skatteansættelsen stadfæstes derfor på dette punkt.

..."

Sagens øvrige oplysninger

Det fremgår af en erklæring af 1. oktober 2003 fra G8 Fysioterapi, at A har modtaget behandling i en periode på ca. 2 år, idet undersøgelser af A viste, "at flere års arbejde foran PC i uhensigtsmæssige arbejdsstillinger havde forårsaget en række direkte arbejdsrelaterede overbelastningsskader i lænd, nakke og skulder", ligesom A også havde pådraget sig en alvorlig "musearm".

For landsretten har H1 A/S fremlagt en erklæring, dateret 8. september 2005, fra VN med følgende indhold:

"Ref H1 A/S (G1X)

To whom it may concern

We hereby confirm having received a gift in the year 2000 consisting of woman clothes.We understand the value was about DKK 2.500. This was in connection with a business visit to Denmark."

H1 A/S har endvidere fremlagt en afgørelse af 14. juni 2006 om ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2004 for selskabet, hvorefter en udgift på 14.725 kr., til en nytårsmiddag blev godkendt som repræsentationsudgift.

Forklaringer

H1 A/S' direktør og eneaktionær, A, har bl.a. forklaret, at han formidler transport af fragt med tørlastskibe rundt i verden.

Om de af H1 A/S afholdte sundhedsudgifter har A forklaret, at han i flere år prøvede forskellige behandlinger for muskelsmerter og museskade, inden han begyndte behandling hos G8 Fysioterapi, der har specialiseret sig i arbejdsrelaterede problemer. Behandlingen hos G8 Fysioterapi var effektiv i modsætning til de tidligere behandlinger. Han har været fraværende enkelte dage pga. smerter i fod og skulder.

Om de af H1 A/S afholdte repræsentationsudgifter har A forklaret, at han for 20-25 år siden overtog selskabet G1X, da han fandt ud af, at det ikke er hensigtsmæssigt at være alene i en shippingvirksomhed. Han udviklede derfor et koncept, hvorefter man som ejer af et partnerselskab i G1X kan arbejde selvstændigt med sin egen virksomhed, men benytte G1Xs navn mv. De øvrige ejere af partnerselskaber i G1X har ofte ikke været vant til risikoen ved at være selvstændig, og han har derfor følt en moralsk forpligtelse til at tage de pågældende med ud for at gennemgå sagerne og berolige dem. Han ville også gerne opbygge et forretningsforhold til dem, så han kunne bibeholde kontakten og dermed samarbejdet med dem, når de forlod G1X for at arbejde andre steder.

Om den af H1 A/S afholdte udgift til køb af kjole mv. har A forklaret, at beløbet på ca. 2.500 kr. i erklæringen af 8. september 2005 fra forretningsforbindelsen VN afviger fra det faktisk afholdte beløb på 4.945 kr., fordi A oplyste det beløb, som fremgik af Landsskatterettens kendelse for VN, da han anmodede om en erklæring. VN kendte jo ikke beløbet. At der på bilagene er anført "personaleudgifter", er en fejl.

Procedure

H1 A/S har til støtte for, at selskabet var berettiget til at fradrage udgifterne til lægelig og fysioterapeutisk behandling af A, anført, at de omhandlede beløb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst, hvorfor beløbene udgør driftsomkostninger, der berettiger til fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven. Der er tale om udgifter til behandling af skader, der ifølge erklæringer fra læge og fysioterapeut krævede behandling, og som var udløst af ensformigt pc-arbejde og lange arbejdsdage. Selskabet gør gældende, at skaderne må tilskrives As intensive arbejde for selskabet. Skader på bevægeapparatet, herunder museskader, der som i den foreliggende situation har været forårsaget af ensformigt arbejde, har givet anledning til, at arbejdsgivere pålægges erstatning til ansatte. Det er også almindelig praksis, at arbejdsgiverbetalte udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme udgør en fradragsberettiget driftsomkostning. Det skærpede dokumentationskrav for udgiftens erhvervsmæssige tilknytning, der stilles, når den skattepligtige er et selskab, hvor hovedaktionæren er eneste ansatte, lempes, hvis det er almindeligt, at arbejdsgivere betaler sådanne udgifter. Selskabet gør gældende, at det ikke bør være sværere at opnå fradrag for udgifter til selvstændige eller arbejdsgivere end for udgifter afholdt til ansatte.

H1 A/S har til støtte for, at selskabet var berettiget til at fradrage udgifterne til bespisning mv, i forbindelse med overarbejde og partnermøder i det fælles driftsselskab, G1X, hvor selskabet er anpartshaver, gjort gældende, at de afholdte udgifter har karakter af repræsentation over for forretningsforbindelser og dermed er fradragsberettigede efter § 8, stk. 4, i ligningsloven. Selskabet havde forretningsmæssig interesse i at afholde udgifterne, da det var væsentligt, at det daglige samarbejde med ansatte og partnere i G1X fungerede og dermed kunne genere en indtjening til selskabet. Gode personlige relationer har vist sig at resultere i øget indtjening for selskabet, når ansatte eller partnere fik ansættelse i større udenlandske virksomheder. Selskabet valgte således i egen interesse at afholde udgifterne til bespisning i forbindelse med overarbejde i det fælles driftsselskab G1X samt i forbindelse med partnermøder, hvor deltagerne var A og indehaverne af de to andre partnerselskaber.

De formelle krav til dokumentation for udgifterne er opfyldt, da der på de enkelte bilag er anført, om bilaget har tilknytning til overarbejde eller partnermøde, og skattemyndighederne har fået oplyst hvilke personer, der har deltaget i arrangementerne, dog ikke specificeret ud på den enkelte bespisning i forbindelse med overarbejde. Dette skyldes, at selskabet anså udgifterne for personaleudgifter, hvilket tidligere har været anerkendt af skattemyndighederne. Den tidligere anerkendte fremgangsmåde bør resultere i anerkendelse af fradrag, selv om de formelle krav ikke er fuldstændig opfyldt. Selskabet har endelig henvist til, at senere udgifter over for samme personkreds er anerkendt som fradragsberettiget repræsentationsudgift.

For så vidt angår udgifter til køb af dametøj har selskabet gjort gældende, at gaver til forretningsforbindelser er en repræsentationsudgift, og at det ved den fremlagte erklæring fra VN er dokumenteret, at tøjet er givet til en forretningsforbindelses ægtefælle.

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning har selskabet anført, at påstanden er nedlagt, hvis landsretten måtte finde, at afholdte udgifter kan fratrækkes som repræsentationsudgifter i det omfang, de er afholdt overfor partnere, ansatte i G1X eller i andre shippingfirmaer på samme adresse, men retten ikke finder på grundlag af det fremlagte materiale at kunne tage stilling til, om dette faktisk er tilfældet.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden overordnet gjort gældende, at de afholdte sundhedsudgifter og udgifter til restaurantbesøg, natklubber mv. er uden relevans for selskabets indkomsterhvervelse. Udgifterne er af privat karakter og er afholdt som følge af eneaktionæren og direktøren As bestemmende indflydelse i selskabet og kan derfor ikke fradrages i opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst efter § 6 i statsskatteloven.

Til spørgsmålet om selskabets fradragsret for de afholdte udgifter til behandling af A har skatteministeriet gjort gældende, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde, der stilles for udgiftens erhvervsmæssige tilknytning, når den skattepligtige er et selskab, hvor hovedaktionæren er den eneste ansatte. Selskabet har således ikke dokumenteret nogen pligt til at afholde udgifterne, og der er ikke fremlagt lægehenvisninger til nogen af behandlingerne.

For så vidt angår de af selskabet afholdte udgifter til bespisning mv., har Skatteministeriet gjort gældende, at udgifterne ikke er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst og dermed ikke kan fradrages efter § 6 i statsskatteloven. Selskabet har således ikke kunnet dokumentere, at udgifterne er afholdt med henblik på at afslutte forretninger eller knytte eller bevare forretningsforbindelser. Ifølge selskabets egne oplysninger har der heller ikke foreligget nogen aftale om, at selskabet skulle afholde de omhandlede udgifter. På grund af udgifternes private karakter gøres det gældende, at selskabets bevisbyrde er skærpet, jf. SKM2004.162.HR.

Skatteministeriet har endvidere gjort gældende, at bilagene for de afholdte udgifter ikke opfylder kravet om, at det skal fremgå af bilagene, hvem der har deltaget i de pågældende arrangementer, og at dokumentationskravet ikke kan opfyldes efterfølgende ved eneaktionærens mundtlige oplysninger til skattemyndighederne. Selskabets skatteansættelse foretaget af en kommune i tidligere indkomstår kan ikke i sig selv føre til en berettiget forventning om fradrag for udgifterne eller lempelse, jf. U 1997 302 H og .U 1989 408 H. Den manglende opfyldelse af dokumentationskravet er i sig selv til hinder for fradrag.

For så vidt angår de af selskabet afholdte udgifter til køb af dametøj, har Skatteministeriet bl.a. gjort gældende, at bilaget for udgiftens afholdelse ikke opfylder dokumentationskravet, da den hverken er påført modtager eller anledning. En erklæring fra modtageren 5 år efter udgiftens afholdelse kan ikke rette op herpå.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven kan driftsomkostninger fradrages. Driftsomkostninger er udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger.

De af selskabet betalte udgifter til sundhedsydelser er efter sin art som udgangspunkt af privat karakter, og afholdt til fordel for selskabets hovedaktionær, som også er selskabets direktør og eneste ansatte. Under disse omstændigheder finder landsretten, at selskabet ikke har godtgjort en sådan direkte erhvervsmæssig interesse for selskabet i at afholde de omhandlede sundhedsudgifter, at udgifterne kan betragtes som en fradragsberettiget driftsomkostning for selskabet.

Af forarbejderne til ligningslovens § 8, stk. 4, fremgår, at det er en betingelse for at anse en udgift for en repræsentationsudgift, at den har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed, og at den er afholdt over for forretningsforbindelser, jf. FT 1985-86, tillæg A, sp. 1226. Henset til den nærliggende mulighed for misbrug stilles der endvidere betydelige krav til dokumentationen som forudsætning for godkendelse af fradrag for repræsentationsudgifter, jf. FT 1985-86, tillæg A, sp. 1234.

De udgifter, som selskabet ifølge egne oplysninger har afholdt til bespisning eller natklubbesøg ved overarbejde og partnermøder i det fælles driftsselskab G1X, kan efter landsrettens opfattelse ikke anses som afholdt over for forretningsforbindelser i ligningslovens forstand og er allerede derfor ikke fradragsberettigede som repræsentationsudgifter.

I det omfang der er afholdt udgifter til bespisning i øvrigt, finder landsretten ikke, at selskabet ved de til skattemyndighederne udleverede bilag har løftet bevisbyrden for, at der er tale om fradragsberettigede repræsentationsudgifter.

For så vidt angår den af selskabet afholdte udgift til en kjole mv., finder landsretten det heller ikke dokumenteret, at der er tale om en for H1 A/S fradragsberettiget repræsentationsudgift.

Landsretten bemærker endeligt, at den omstændighed, at de kommunale skattemyndigheder i tidligere indkomstår ikke har underkendt selskabets fradrag af tilsvarende udgifter, og de kommunale skattemyndigheders konkrete afgørelse vedrørende indkomståret 2004 kan ikke tillægges betydning.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Under hensyn til sagens omfang og karakter samt resultatet heraf finder landsretten, at H1 A/S skal betale 10.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, der omfatter vederlag for materialesamlingen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal H1 A/S inden 14 dage fra denne doms afsigelse betale 10.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter