Dato for udgivelse
20 Dec 2006 13:24
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Nov 2006 09:45
SKM-nummer
SKM2006.762.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-7-1803-1242
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Afskrivning, straksafskrivning, tilbygning, kontorlokaler
Resumé
Ved fastlæggelsen af, om en kontorbygning kunne anses for en accessorisk bygning i afskrivningslovens forstand, måtte der tages udgangspunkt i lovens ordlyd, hvorefter bygningen skal ligge i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjene driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Afskrivning på en accessorisk kontorbygning blev godkendt.
Reference(r)
Afskrivningsloven § 14, stk. 3

Klagen vedrører nægtede fradrag for afskrivning og straksfradrag vedrørende fast ejendom.

Landsskatterettens afgørelse

Afskrivning godkendes som selvangivet med 2.243.171 kr.

Straksfradrag godkendes som selvangivet med 2.172.964 kr.

Sagens oplysninger

Selskabet ejer en ejendom i X, der oprindelig blev bebygget med en administrationsbygning til brug for koncernens driftsledelse. Koncernen har i øvrigt hovedsæde i Y. Som naboer til ejendommen ligger et byggemarked og et trælastmarked. Selskabets driftsledelse, der er stationeret i administrationsbygningen, benytter byggemarkedet til afprøvning af butiksindretninger og vareopstillinger. I indkomståret er afholdt udgifter til etablering af en sidefløj til administrationsbygningen. Denne tilbygning er opført i samme bygningsstil og med samme taghøjde som den oprindelige administrationsbygning. I tilbygningen, der benyttes til koncernens fælles EDB administration, er bl.a. indrettet fælles lokaler. Bygningerne har fælles installationer.

ToldSkats afgørelse

"Ad. 5 Afskrivning ikke godkendt vedrørende accessorisk bygning, ejendom 172

Der godkendes ikke skattemæssig afskrivning på byggemarkedbygningen og Datacentret, idet betingelserne for afskrivning på accessoriske bygninger eller lokaler efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, 1 pkt. ikke anses for opfyldt.

Ad. 6 Ikke godkendt straksafskrivning vedrørende ejendom 172

Datacentret (kontorbygning) anses for en ny bygning, idet tilbygningen er meget væsentlig og kan fungere selvstændigt, uanset fysisk forbindelse til den eksisterende bygning ved mellemgange eller lignende. Datacentret opfylder efter Selskabsrevisionens vurdering ikke forudsætningerne for at kunne anses for en tilbygning/ombygning. Der kan således ikke foretages straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt., med 2.172.964 kr."

I høringsskrivelsen er udtalt følgende:

"Afskrivning på byggemarkedbygning og Datacentret (efter accessoriereglen).

Hvorvidt bygningen tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes, skal det bemærkes, at det er SKATs opfattelse, at der ikke er den fornødne driftsmæssige tilknytning mellem den erhvervsmæssige virksomhed, der udøves i de afskrivningsberettigede bygninger, og de aktiviteter der udøves i henholdsvis byggemarkedsbygningen og datacentret. I den forbindelse er der blandt andet henvist til afgørelsen i SKM2002.19.LR, hvor kravet om driftsmæssig tilknytning er opfyldt, idet der er direkte sammenhæng mellem aktiviteterne, der udføres i såvel den afskrivningsberettigede bygning som i den accessoriske bygning, dvs. der sker betjening af de samme kunder i begge bygninger. Den accessoriske bygning er således i mere eller mindre omfang underlagt samme nedslidning, som den afskrivningsberettigede bygning. Dette gør sig ikke gældende for hverken byggemarkedsbygningen eller datacenteret.

Tjener driften

Ved SKATs afgørelse er der lagt vægt på, hvorvidt de objektive betingelser for, at bygningerne indeholdende byggemarkedets administration og datacentret kan anses for accessoriske til byggemarkedet og trælastforretningerne, er opfyldte. Byggemarkedsbygningen fungerer ikke alene som overordnet administration for en forretning men også for et betydeligt antal forretninger fordelt ud over hele landet samt enkelte i udlandet. Tilsvarende gør sig gældende for de aktiviteter som udføres i datacentret, idet disse ikke alene henvender sig til en nærliggende forretning og/eller en nærliggende trælastforretning, men udføres for hele koncernen, jf. i øvrigt nedenstående. Ved afgørelsen er der ikke taget stilling til, om det ville have gjort nogen forskel, hvis alle de afskrivningsberettigede bygninger havde været beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen m.m. Tilsvarende gør sig gældende for bygningernes kvadratmæssige størrelse og grundlaget for at afholde udgifterne, så har disse forhold ikke været inddraget i forbindelse med SKATs afgørelse.

I nærværende tilfælde beror SKATs afgørelse på en vurdering af, om de erhvervsmæssige aktiviteter, der udføres i de afskrivningsberettigede bygninger har den fornødne direkte sammenhæng med de aktiviteter, der udføres i administrationsbygning og Datacenteret, jf. Ligningsrådets afgørelse i SKM2002.19.LR (=TfS2002,123). I den forbindelse er der lagt vægt på, at forretningerne fortrinsvis beskæftiger sig med detailsalg. Tilsvarende betjening af kunder eller anden kontakt med kunderne sker ikke fra administrationsbygning, hvilket er medvirkende til, at accessorie reglerne ikke er anset for at kunne finde anvendelse. For så vidt angår Datacentret, så betjener dette alle byggemarkeds- og trælastforretninger i hele landet. Herudover udfører Datacentret også funktioner for resten af koncernen, og iflg. oversigten over organisationen i koncernen, så henhører Datacentret under "Fællesfunktioner" sammen med andre funktioner som er fælles på koncern-niveau.

Koncernadministration

Det er SKATs opfattelse, at de faktiske forhold i en tidligere afgørelse afsagt af Landsskatteretten den 7. marts 2005, journalnr. 2-1-1811-0955, principielt kan sammenlignes med nærværende forhold for så vidt angår byggemarketsbygningen, idet der i denne fortrinsvis foregår aktiviteter, der vedrører alle byggemarkedsforretningerne såvel danske som udenlandske. De funktioner som varetages af medarbejdere beskæftiget i administrationen tjener hele byggemarkeds-kæden, og kan ikke alene henføres til den nærmeste forretning. Som påpeget i foranstående afgørelse, så er der heri lagt vægt på, at der skal være tale om en driftsøkonomisk enhed, hvilket ikke umiddelbart ses at være tilfældet i mellem administrationsbygningen og byggemarkedsforretningerne.

Det bestrides ikke, at A A/S har koncernhovedkontor i Y, samt at det er der alle overordnede centrale funktioner for hele koncernen foregår. I koncernhovedkontoret har ledende medarbejdere fra de forskellige divisioner også et kontor til rådighed. Byggemarkeds- trælastkæden henhører under hver sin division. Der ses ikke umiddelbart at være noget til hinder for, at såvel byggemarkedsbygningen som Datacentret kunne være placeret sammen med koncernhovedkontoret, og stadig kunne varetage de funktioner som man varetager fra de nuværende placeringer. Dette er medvirkende til, at der ikke ses at være den fornødne driftsøkonomiske sammenhæng mellem byggemarkedsbygningen og de enkelte forretninger, der berettiger til, at byggemarkedsbygning kan anses for accessorisk til forretningerne.

5% Straksfradrag

Det er SKATs opfattelse, at tilbygningen til i alt 21 mio. kr. til en eksisterende bygning i X falder ind under de nye regler i afskrivningslovens § 18, stk. 2, 3. pkt. De nye regler indeholder en skærpelse i forhold til tidligere, idet "udgifter til tilbygning behandles kun som ombygnings- eller forbedringsudgifter, når bygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning".

Af bemærkningerne til loven fremgår det bland andet, "at tilbygningen udgør en naturlig del af den eksisterende bygning indebærer, at der fysisk skal være en sammenhæng, og at bygningen fungerer som et hele. Er bygningen derimod meget væsentlig, og kan den fungere selvstændigt, må tilbygningen behandles som en selvstændig ny bygning".

Efter SKATs opfattelse opfylder tilbygningen ikke de skærpede betingelser for at anse denne som en ombygning eller forbedring, der berettiger til 5% straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, 1. pkt. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at tilbygningen er meget væsentlig og kan fungere selvstændigt, uanset den fysiske forbindelse til den eksisterende bygning. For så vidt angår de lokaler, der benyttes fælles, anses disse alene for at udgøre en mindre del af bygningernes samlede areal, og kan henføres til rent praktiske foranstaltninger."

Klagerens påstand og argumenter

Af klagen fremgår bl.a. følgende:

"Påstande

På vegne af A A/S nedlægges påstand om, at

  • Ejendommen opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 14, stk. 3 om skattemæssig afskrivning på accessoriske bygninger, og
  • Ejendommen opfylder betingelserne i afskrivningslovens § 18 om straksfradrag.

Baggrund

Bygningen, der indeholder administartion og Datacentret, er beliggende på samme matrikel på adressen i X.

Byggemarkedsdelen er byggemarkeds-kædens administrationsbygning, og Datacentret betjener både byggemarkeds-kæden og trælast-kæden. Der er tale om én bygning og der foregår en fælles benyttelse af lokalerne.

I umiddelbar nærhed af bygningen ligger en afskrivningsberettiget byggemarkedsbutik og en afskrivningsberettiget trælastbutik.

Anvendelsen af bygningen omfatter 2.623 m2, og Datacenteranvendelsen omfatter 1.955 m2. Der er beskæftiget ca. 120 personer i byggemarkedsdelen og ca. 55 personer i Datacentret.

Der foregår en fælles benyttelse af lokalerne i bygningen. Det drejer sig om kantine, mødelokaler og parkeringskælder. Kantinen, der er beliggende i byggemarkedsdelen udgør i alt 212 m2, mens fællesbenyttede mødelokaler udgør 71 m2.

Fælles benyttede mødelokaler i Datacentret udgør 56 m2. Byggemarkedet benytter herudover 37 m2 af Datacentret til it-kursuslokale og 39 m2 af trappetårnet (mellemgangen) til opgang fra parkeringskælder. Endelig huser Datacenterdelen byggemarkedets indkøbsafdeling (196 m2), der er beliggende på den øverste etage i Datacentret.

Datacentret benytter endelig et areal i byggemarkedsdelen til reserve maskinstue. Der er fælles parkeringsarealer, fælles strømforsyning, der fordeles til Datacentret via elmåler, samt fælles køleanlæg.

Visse af bygningens arealer har over tiden ændret anvendelse mellem byggemarkedsdel og Datacenteret, det må ligeledes i fremtiden forventes at der kan forekomme ændringer i arealfordeling og anvendelse.

Vores bemærkninger

Afskrivning på bygning og Datacentret (efter accessoriereglen)

Efter afskrivningsloven kan der afskrives på bygninger, hvis de er beliggende i tilknytning til afskrivningsberettigede og erhvervsmæssigt benyttede bygninger, samt tjener til driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

I A A/S's tilfælde er bygningen beliggende i umiddelbar tilknytning til afskrivningsberettigede og erhvervsmæssigt anvendte bygninger. Bygningen tjener driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes. Dette er ikke anfægtet af SKAT.

Tjener driften

Byggemarkedsdelen af bygningen betjener byggemarkedsforretningen, og Datacenterdelen betjener både Byggemarkeds- og trælastforretningen beliggende i umiddelbar nærhed. Herudover betjener bygningen forretningerne i hele Danmark.

Det forhold, at bygningen også tjener driften af afskrivningsberettigede bygninger beliggende andre steder i landet, kan ikke efter vores opfattelse diskvalificere, at bygningen kan afskrives som et accessorie. Det har os bekendt hverken støtte i afskrivningsloven, forarbejderne hertil eller praksis.

Afgørende for vurderingen af om bygningen kvalificerer sig som accessorisk, er derimod, at både byggemarkedsdelen og Datacenterdelen har en klar driftsmæssig tilknytning til de afskrivningsberettigede bygge- og trælastforretninger, der er beliggende i umiddelbar nærhed af bygningen.

Bygningen betjener året rundt alle de forretningsområder, der udøves i de nærliggende bygge- og trælastforretninger.

Det drejer sig eksempelvis om økonomiafdelingen (regnskab og fakturering), markedsføring, indkøb, logistik, indretning af butikker, edb og HR, mens Datacentret forestår driften på edb-området, support og udvikling og teknik/infrastruktur m.v.

Synspunktet støttes af Ligningsrådet, jf. SKM2002.19.LR, hvor Ligningsrådet udtalte, at det er en forudsætning for afskrivning, at den accessoriske bygning tjener driften af den afskrivningsberettigede aktivitet i den bygning, som bygningen er accessorisk i forhold til. Der kræves således en vis kvalificeret driftsmæssig tilknytning mellem bygningerne. Det betød i den konkrete afgørelse, at det var en forudsætning for, at en kontorbygning kunne afskrives som accessorisk, at kontorbygningen vedrørte postomdeling i lighed med den bygning med postsortering, som den knyttede sig til.

Havde A A/S kun haft den ene byggemarkeds og den ene trælastbutik, der er beliggende i umiddelbar nærhed af bygningen og Datacentret eller havde alle selskabets afskrivningsberettigede bygninger været beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen m.v. ville det være utvivlsomt, at bygningerne kunne afskrives som accessorie.

Det forhold, at bygningerne kvadratmæssigt er større end de ville have været, hvis A A/S kun havde drevet de to forretninger, der er beliggende i umiddelbar nærhed af administrationsbygningen, er ikke efter hidtil offentliggjort praksis diskvalificerende for afskrivningsadgangen, idet omfanget af en afskrivningsberettiget benyttelse ikke har betydning for afskrivningsadgangen. Der kan bl.a. henvises til SO 1979.122, hvor afskrivning på en landbrugsejendom blev anerkendt af Vester Landsret, selv om bygningen kun havde været anvendt i mindre omfang. Samme resultat nåede Østre Landsret til i afgørelsen offentliggjort i TfS 1986.52.

Endelig er det i skatteretten helt generelt fastslået, at foreligger der en driftsmæssig begrundelse for at afholde en udgift, er der ikke grundlag for at kritisere størrelsen eller den mere eller mindre rimelige begrundelse for at afholdt udgiften. Dette er bl.a. kommet til udtryk i afgørelsen offentliggjort i SLRM 1947.156, og resultatet vil være det samme på afskrivningsområdet, når den driftsøkonomiske sammenhæng foreligger som i A A/S's tilfælde.

Koncernadministration

Der er endvidere ikke tale om, at byggemarkedsdelen og Datacenterdelen kan anses som en del af koncernadministrationen, som anført af SKAT.

A A/S er organiseret med et egentlig koncernhovedkontor i Y, hvorfra alle overordnede centrale funktioner for hele koncernen udføres. Ejendommen i Y er en ikke afskrivningsberettiget ejendom, der nøje svarer til den administrationsbygning Landsskatteretten ikke godkendte afskrivning på i den af SKAT refererede afgørelse (ikke offentliggjort).

Afgørelse vedrører et selskab med 19 afdelinger i Danmark og 100 afdelinger i 8 andre lande. Selskabet er ejer af en ejendom, der anvendes til koncernkontor, salgskontor for en lokal dansk afdeling samt lager og bolig. Landsskatteretten anerkendte ikke afskrivning på den del af koncernadministrationsbygningen, der benyttes til koncernkontorer. Afgørelsen er begrundet med, at koncernkontorerne, da andet ikke var sandsynliggjort, alene tjener overordnede funktioner for koncernen og ikke driften af den lokale afdeling.

Afgørelsen understreger således blot, at afskrivning efter accessoriereglen forudsætter, at bygningen tjener driften af den afskrivningsberettigede bygning. Hvilket er tilfældet, idet byggemarkedskontoret beliggende i byggemarkedsdelen alene tjener til driften af byggemarkedsbutikkerne.

Sammenfatning

Det er sammenfattende vores opfattelse, at der er en klar driftsmæssig sammenhæng mellem byggemarkedsbygningen, Datacentret og de nærliggende bygge- og trælastforretninger. Koncernadministrationen varetages fra bygning i Y helt løsrevet fra den løbende administration af kæderne, og synspunktet som er lagt til grund i den ikke offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, kan således ikke diskvalificere afskrivningsadgangen efter accessoriereglen på byggemarkedsbygningen og Datacentret.

Betingelsen fra at afskrive på ejendommen som accessorisk bygning er således opfyldt.

5% straksafskrivning

Efter de hidtil gældende regler (1998 og tidligere) blev sammenbyggede bygninger i relation til straksfradrag anset for en bygning, mens sammenbyggede bygninger, der fungerer hver for sig efter den nye afskrivningslov (1999 og fremover) normalt anses for at være selvstændige bygninger.

Bygningen i X fremstår og fungerer driftsmæssigt som én samlet bygning, bl.a. som følge af fælles udnyttelse af en række lokaler i begge bygninger, henholdsvis 328 m2 (Datacentret) og 283 m2 (byggemarked). Bygningen udgør som en samlet helhed hvor anvendelsen hos Byggemarked og Datacentret er indbyrdes afhængige af hinanden og nødvendige for driften.

Der finders os bekendt ikke offentliggjort praksis, der fastslår, hvor stor den driftsmæssige sammenhæng skal være for at anse bygningen som en bygning. Det er vores opfattelse, at den fysiske og den påviste driftsmæssige sammenhæng mellem byggemarkedsbygningen og Datacentret er tilstrækkelig til at kunne anse bygningen for at være én bygning.

Det er på det grundlag vores opfattelse, at betingelserne for at opnå straksfradrag på bygningen er opfyldt for det omhandlede år.

Det skal afslutningsvis oplyses, at 529.735 kr. af de straksfradragne ombygninger m.v. vedrører byggemarkedsdelen. Hvis der gives medhold i, at byggemarkedsbygningen er afskrivningsberettiget som et accessorie, vil straksfradraget vedrørende denne del kunne opnås, uanset om der er tale om en eller to bygninger i skattemæssig henseende.

Sammenfatning

På vegne af A A/S gøres gældende, at bygningen er afskrivningsberettiget efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, da bygningerne direkte tjener driften i de nærliggende bygge- og trælastbutikker, og derfor skal anses som accessoriske hertil.

Dernæst er det vores opfattelse, at bygningen fysisk og driftsmæssigt fremstår som en bygning med indbyrdes udnyttelse af fællesareal."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Retten finder efter de foreliggende oplysninger at måtte lægge til grund, at der ved fortolkningen, hvorvidt en kontorbygning kan anses accessorisk i afskrivningslovens forstand, må tages udgangspunkt i lovens ordlyd, hvorefter bygningen skal ligge i tilknytning til erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjene driften af den virksomhed, hvortil de afskrivningsberettigede bygninger anvendes.

I modsætning til den før 1999 gældende afskrivningslov opstiller afskrivningslovens § 14, stk. 3, ikke mere et krav om, at den accessoriske bygning skal ligge i eller i umiddelbar tilknytning til den erhvervsmæssigt anvendte bygning. Ifølge lovforslag L 244 svarer den gældende § 14, stk. 3 til den tidligere § 18, stk. 1, litra c., dog er der foretaget visse sproglige justeringer, herunder præciseret, at bestemmelsen vedrører kontorbygninger og kontorlokaler.

Af Landsskatterettens praksis fremgår, jf. Meddelelser fra Landsskatteretten. 1977 nr. 57, at driftskravet ikke skal fortolkes snævert, således at alene den del af de accessoriske lokaler, hvis aktiviteter alene kan henføres til de erhvervsmæssigt anvendte bygninger, kan afskrives efter accessoriereglen.

I det foreliggende tilfælde foreligger der en situation, hvor kontoraktiviteterne herunder datacenteret tjener den erhvervsmæssige drift, der udøves fra byggemarkeds- og trælastforretningerne.

Hvis selskabet alene havde haft et byggemarked, der opfyldte det fysiske tilknytningskrav, ville der efter rettens opfattelse ikke kunne nægtes afskrivning efter afskrivningslovens § 14, stk. 3.

Det forhold, at selskabet forretningsmæssigt har organiseret sig med flere udsalgssteder, finder retten i det foreliggende tilfælde, hvor det fysiske tilknytningskrav er opfyldt i forhold til 2 af udsalgsstederne, ikke kan fratage selskabet retten til at afskrive efter afskrivningslovens § 14, st. 3.

Såfremt det måtte antages, at retsstillingen er som forudsat af skattemyndigheden, ville dette efter rettens opfattelse være udtryk for en forskelsbehandling af store og små virksomheder, som der ikke ses at være hjemmel til i afskrivningsloven.

Der kan derfor gives medhold i påstanden på dette punkt.

F.s.v. angår sp. om straksfradrag må retten lægge vægt på, at den tilbyggede bygningsdel fremtræder med samme facader og taghældning, indvendige gennemgange, fælles installationer og fælleslokaler i begge bygninger. Efter rettens opfattelse må tilbygningen karakteriseres som udgørende en naturlig del af den eksisterende bygning, der som én bygning efter tilbygningen fungerer som et hele.

Der kan derfor gives medhold i påstanden også på dette punkt.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter