Dato for udgivelse
22 Jan 2007 11:40
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Dec 2006 11:39
SKM-nummer
SKM2007.51.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
14. afdeling, B-1580-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder + Selskabsbeskatning
Emneord
Næring, pengeinstitut, unoterede, aktier, likvidation
Resumé

En sparekasse havde solgt aktier i et unoteret selskab. Sparekassen mente ikke, at fortjenesten var skattepligtig som næring ved køb og salg af aktier. Sparekassen henviste bl.a. til, at der var tale om unoterede aktier, der kun vanskeligt kunne omsættes.

Landsretten fandt, at fortjenesten ved salget af aktierne var erhvervet gennem Sparekassens næringsvej, hvorfor fortjenesten var skattepligtig. Landsretten fandt, at der for sparekassen gjaldt en formodning for, at anskaffelse af aktier var anskaffet med næringshensigt. Landsretten henviste ved den bevismæssige vurdering til, at selskabet i årene frem til det år, sagen vedrørte, havde henført aktiebeholdningen til næringsaktier og havde betalt skat af gevinst og foretaget fradrag for tab.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 3 (dagældende)

 


Parter

Sparekassen H1 A/S
(advokat Tommy V. Christiansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

B. O. Jespersen, Karsten Bo Knudsen og Claus Elmquist-Clausen (kst.)

Under denne sag, som er anlagt den 24. maj 2005, har sagsøgeren, Sparekassen H1 A/S, nedlagt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 3.566.528 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Sagen omhandler den skattemæssige behandling af sagsøgerens aktier i G1 Færgefart A/S. Landsskatteretten traf den 1. marts 2005 følgende afgørelse i sagen:

"...

Der klages over, at fortjeneste ved likvidation af G1 Færgefart A/S er henført til aktieavancebeskatningslovens § 3 som næring.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig fortjeneste ved likvidation af G1 Færgefart A/S

3.566.528 kr.

Landsskatteretten stadfæster ToldSkats afgørelse.

Møde mv. Selskabets repræsentant har haft forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom han har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Sagens oplysninger

Selskabet er et regionalt pengeinstitut med hovedkontor i ... og regionale afdelinger i ... og .... Selskabet har regnskabsår fra 1. januar til 31. december.

Selskabet erhvervede i 1989 nom. 1.600.000 kr. aktier i G1 Færgefart A/S fra G2 Rederei, Tyskland. I perioden 1991-1999 erhvervede selskabet yderligere nom. 164.000 kr. aktier i G1 Færgefart A/S. Selskabet ejerandel udgjorde herefter 11 %. G2 Rederei, Tyskland ejede 80 % af aktierne i G1 Færgefart A/S. Resten af aktierne var spredt på småaktionærer.

Selskabet har i perioden 1989 - 1999 regnskabsmæssigt behandlet aktierne i G1 Færgefart A/S som omsætningsaktier.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1999 omdefinerede selskabet aktierne i G1 Færgefart A/S, i alt nom. 1.728.000 kr. fra at være næringsaktier til anlægsaktier. Den bogførte værdi af aktierne blev herved opgjort til 8.407.584 kr., heraf kursreguleringer 3.128.144 kr.

Aktierne i G1 Færgefart A/S blev afstået i indkomståret 2000 i forbindelse med en likvidation af G1 Færgefart A/S pr. 20. juni 2000. Selskabet har herved opgjort en kursgevinst på i alt 3.581.453 kr., hvoraf de 3.566.528 kr. er anset for værende skattefri, idet der er tale om anlægsaktier med en ejertid over 3 år. De resterende 14.925 kr. er anset for værende skattepligtige, idet der var en mindre del af aktierne, som ikke havde været ejet over 3 år.

Selskabets repræsentant har fremlagt handelsliste for aktier i G1 Færgefart A/S, hvoraf følgende fremgår:

Salg              

                                                                 

Årsag til handel

08/06 1989

Sparekassedirektør, 3.000 kr. til kurs 300

Aktionærtur

08/06 1989

Hustru til Sparekassedirektør, 2.000 kr. til kurs 300

Aktionærtur

     

08/06 1989

Vicedirektør, 1.000 kr. til kurs 300

Aktionærtur

08/06 1989

Hustru til vicedirektør, 1.000 kr. til kurs 300

Aktionærtur

08/06 1989

Underdirektør, 1.000 kr. til kurs 300

Aktionærtur

19/04 1991

Underdirektør, 2.000 kr. til kurs 600

Aktionærtur for ægtefælle

25/02 1997

Formand, 1.000 kr. til kurs 550

Som bestyrelsesmedlem

28/02 1997

1.000 kr. til kurs 550

Aktionærtur

02/04 1997

2.000 kr. til kurs 550

Aktionærtur

17/04 1998

1.000 kr. til kurs 550

Aktionærtur

17/01 1999

1.000 kr. til kurs 625

Aktionærtur

I alt

11 salg på samlet nom. 16.000 kr.

 
 

Køb

 

Årsag til handel

02/03 1995

4.000 kr. til kurs 350

Dødsbo

27/02 1996

1.000 kr. til kurs 400

Pga. alder ikke deltager i aktionærtur

27/02 1996

6.000 kr. til kurs 400

Dødsbo

11/06 1996

2.000 kr. til kurs 400

Fraflytning

13/06 1996

2.000 kr. til kurs 400

Konkursbo

19/01 1996

2.000 kr. til kurs 400

Fraflytning

06/01 1997

2.000 kr. til kurs 400

 

20/11 1997

2.000 kr. til kurs 400

Dødsbo

11 /06 1998

1.000 kr. til kurs 450

 

11/06 1998

1.000 kr. til kurs 450

 

11/06 1998

Unibank, 1.000 kr. til kurs 450

Fraflytning

09/10 1998

1.000 kr. til kurs 400

 

06/06 2000

1.000 kr. til kurs 675

Dødsbo

28/06 2000

1.000 kr. til kurs 719,59

Tvangssalg

 

I alt

14 købshandler til samlet nom. 26.000 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst, at den fremlagte handelsliste ikke udtømmende angiver antallet af køb/salg af aktier i G1 Færgefart A/S, idet der ikke i selskabets arkiver forefindes kopi af notaer fra 1995 og tidligere år.

Det er oplyst, at aktierne i G1 Færgefart A/S fandtes i størrelser af 1.000 kr., 2.000 kr., 5.000 kr. og 10.000 kr.

Selskabets repræsentant har oplyst, at alene aktionærer i G1 Færgefart A/S kunne deltage gratis i G1 Færgefart A/S's årlige aktionærture ombord på færgen. Når lokalbefolkningen købte aktier, var det som alt overvejende hovedregel i en sådan størrelsesorden, at der netop var nok til at udløse en billet til aktionærturen.

Selskabets repræsentant har oplyst, at G1 Færgefart A/S var en meget stor virksomhed i ..., som beskæftigede mellem 200 og 400 medarbejdere afhængig af sæsonen. Størrelsesmæssigt svarer antallet af arbejdspladser til 15-20 % af arbejdspladserne i .... Endvidere er det oplyst, at likvidationen af G1 Færgefart A/S pr. 20. juni 2000 skete, fordi G1 Færgefart A/S's forretningsgrundlag blev fjernet pr. 1. juli 1999 ved gennemførelse af nye afgiftsregler for grænsehandel.

Selskabets repræsentant har oplyst, at der fra købet af aktierne i G1 Færgefart A/S i 1989 havde været en intern instruks i selskabet om, at aktierne ikke måtte sælges.

Selskabets repræsentant har endvidere oplyst, at det primære formål med erhvervelsen af aktierne i G1 Færgefart A/S var at skabe bankforretninger. Samtidig ønskede man at afskære andre pengeinstitutter fra at etablere bankforretninger med G1 Færgefart A/S. Strategien lykkedes, og G1 Færgefart A/S benyttede selskabet som eneste pengeinstitut.

Selskabets repræsentant har under sagens behandling ved Landsskatteretten rettet henvendelse til foreningen "Lokale Pengeinstitutter" med anmodning om besvarelse af en række spørgsmål vedrørende pengeinstitutters næringsvirksomhed. Repræsentanten har i forbindelse dermed fremlagt udtalelse af 14. september 2004 fra "Lokale Pengeinstitutter", hvoraf følgende fremgår:

"...

Ad spørgsmål 1

Er det sædvanligt, at pengeinstitutter som led i deres næringsvirksomhed investerer i unoterede aktier?

Foreningen har alene kendskab til de lokale pengeinstitutters praksis, hvorfor besvarelsen af dette spørgsmål ikke nødvendigvis er dækkende for større institutter. Det er foreningens opfattelse, at det ikke er sædvanligt, at lokale pengeinstitutter investerer i unoterede aktier som led i deres næringsvirksomhed. Derimod må det betegnes som sædvanlig praksis, at der investeres i unoterede aktier (til anlæg) med et langsigtet strategisk, konkurrencemæssigt eller lokalpolitisk sigte. Sådanne investeringer foretages blandt andet i fælles infrastrukturselskaber og andre forsyningsselskaber, som de lokale pengeinstitutter driver i fællesskab, enten alene eller sammen med større pengeinstitutter. På samme måde er det gængs praksis, at et lokalt pengeinstitut investerer i lokale unoterede selskaber, jf. svaret på spørgsmål 2.

De næringsmæssige investeringer i værdipapirer foretages typisk som led i institutternes likviditetsdisponering, hvorefter disse investeringer hovedsageligt foretages i børsnoterede obligationer. Kun en mindre del placeres i aktier, som almindeligvis også vil være likvide papirer noteret på Københavns Fondsbørs. Udover de risikomæssige vurderinger, der ligger til grund for institutternes placering i børsnoterede værdipapirer, er der også regnskabsmæssige årsager hertil. Mens børsnoterede aktiers markedsværdi dagligt kan opgøres, er det ofte teknisk kompliceret at finde markedsværdien på unoterede aktier, hvorfor risikoen for misvisende værdiansættelse er stor.

Ad spørgsmål 2

Er det sædvanligt, at mindre lokale pengeinstitutter opkøber mindre aktieposter i lokale erhvervsdrivende selskaber med henblik på at bevare disse aktier, for derved at fremme deres egen bankforretning med det pågældende selskab?

De lokale pengeinstitutter har sædvanligvis et ønske om at markere sig i lokalsamfundet og støtte det lokale erhvervsliv for dermed at være med til at skabe dynamik og vækst samt sikre arbejdspladser i lokalområdet.

Det er derfor foreningens indtryk, at det er sædvanlig praksis blandt lokale pengeinstitutter at erhverve og fastholde aktieposter i lokale erhvervsdrivende virksomheder for på den måde aktivt at medvirke til en positiv udvikling i den egn, hvor det pågældende pengeinstitut er beliggende. Sådanne investeringer har således typisk et strategisk sigte, idet erhvervelsen ikke sker med videresalg for øje eller med henblik på at opnå fortjeneste ved et sådant videresalg.

Erhvervelse af aktier i lokale erhvervsvirksomheder skal også ses på baggrund af et ønske om at opnå og udbygge loyalitet fra både aktuelle og potentielle lokale kunder, såvel privatkunder som erhvervskunder. Lokale virksomheder, disses underleverandører og ansatte mfl. vil ofte udgøre en væsentlig del af det lokale pengeinstituts forretningsgrundlag.

Aktiebesiddelser i lokale erhvervsvirksomheder kan endvidere i sig selv have en markedsføringsmæssig værdi for det lokale pengeinstitut. Lokal forankring og tilknytning er for lokale pengeinstitutter et middel til nu og i fremtiden at markere sig i den skarpe konkurrence i den finansielle sektor."

ToldSkats afgørelse

Fortjeneste ved likvidation af G1 Færgefart A/S 3.566.528 kr. anses for omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, idet der må anses at være tale om næringsaktier.

Selskabet har ikke angivet objektivt konstaterbare omstændigheder, som synes at støtte den af selskabet oplyste hensigt om ikke-videresalg. Selskabet har siden anskaffelsen af aktierne opført dem som værende næringsaktier såvel i regnskabet som i bilag til den skattepligtige indkomstopgørelse. Selskabet har i perioden 1989-1998 handlet aktier i G1 Færgefart A/S 14 gange, hvoraf de 6 gange er salg. Aktierne har således ikke været udskilt fra omsætningsbeholdningen. I TfS 1993.110 var der tale om aktieerhvervelse i et konkurrerende pengeinstitut, således at der ved opkøbet skete afstemning af de to pengeinstitutters strategier på markedet. I den foreliggende sag vil der være fri konkurrence mellem pengeinstitutterne overfor de ansatte i G1 Færgefart A/S.

Klagerens påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2000 nedsættes med 3.566.528 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at de omhandlede aktier i G1 Færgefart A/S er at anse som anlægsaktier, idet aktierne blev erhvervet med henblik på vedvarende eje og ikke med henblik på gevinst ved senere videresalg.

Bankers beholdning af aktier vil som udgangspunkt være at anse som næringsaktier, idet banken har som erhverv at drive handel med aktier og lignende værdipapirer, og de afståede aktier vil som udgangspunkt være erhvervet med videresalg for øje. At der som udgangspunkt er tale om næringsaktier for bankers vedkommende, indebærer i skattemæssig henseende, at fortjeneste eller tab ved afståelse af de omhandlede aktier skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige, almindelige indkomst i henhold til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3.

Henset til, at handelsnæringsbegrebet i første række omfatter personer eller selskaber, der driver bank- eller vekselervirksomhed, er der en formodning for, at bankens beholdning af aktier er at anse som næringsaktier. Ifølge såvel teori som praksis er der imidlertid mulighed for at afkræfte denne næringsformodningsregel, idet det er en betingelse for at anse bankens beholdning af aktier som næringsaktier, at disse aktier er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et senere videresalg. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, vil aktierne ikke være omfattet af beholdningen af næringsaktier, jf. Ligningsvejledningen 2004-3, afsnit S.G.8.

Det kan således konstateres, at en næringsdrivende med aktier, for eksempel en bank, godt kan have enkelte aktier, som ikke skal næringsbeskattes. Det afgørende er, om aktierne er anskaffet med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Som anført af cand.jur. Ane Sandager og candjur. Gitte Filthut fra Told- og Skattestyrelsen i artiklen "Næring med aktier - grænser i bevægelse?" er der en formodning for, at alle en næringsdrivendes aktier hører til omsætningsbeholdningen, og i den forbindelse er det nok således, at "des stærkere den erhvervsmæssige tilknytning er, des stærkere er formodningen". I umiddelbar forlængelse heraf anføres det dog videre i artiklen, at denne formodning i konkrete tilfælde kan afkræftes, såfremt det kan bevises, at formålet med erhvervelsen ikke var videresalg.

Bevisbyrden for, at der ikke er tale om næringsaktier, men derimod anlægsaktier, påhviler den skattepligtige, der således må afkræfte næringsformodningsreglen, jf. eksempelvis Skatteministeriets kommentar til dommen offentliggjort i TfS 1993.110 - refereret i TfS 1993.433, - hvor det anføres, at "Næringsformodningen betyder dog efter Skatteministeriets opfattelse, at den næringsdrivende har bevisbyrden for, at aktierne ikke er anskaffet i videresalgsøjemed". Kravene til bevisbyrden svækkes dog betydeligt, såfremt ydre omstændigheder bevirker, at den oprindelige erhvervelseshensigt ikke lader sig realisere, jf. eksempelvis Højesterets dom af den 1. december 1969, offentliggjort i UfR 1970.64H, hvor bevisbyrden ligefrem blev vendt om, fordi formålet med erhvervelsen af den pågældende ejendom blev forhindret gennem offentlige myndigheders indgriben.

Der er således mulighed for at afkræfte næringsformodningsreglen i konkrete tilfælde, såfremt det kan bevises, at formålet med erhvervelsen ikke var at opnå fortjeneste ved videresalg. Såfremt næringsformodningsreglen afkræftes indebærer dette i skattemæssig henseende, at den omhandlede aktiepost er at anse som anlægsaktier. Som et eksempel på at en banks aktier er at anse som anlægsaktier og ikke næringsaktier, anføres det i Ligningsvejledningen 2004-3, afsnit S.G.8: "F eks. vil en banks aktier i et datterselskab, som er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, falde udenfor bankens beholdning af næringsaktier. " Som eksempler på tilfælde, hvor bankers aktier er at betragte som anlægsaktier anføres, at "Bankers aktier i andre finansierings-, investerings-, og bankaktieselskaber betragtes som anlægsaktier, såfremt de er erhvervet med henblik på permanent drift af en virksomhed, der er supplement til den almindelige bankvirksomhed, herunder eksempelvis bankdatterselskaber, se TfS 1986, 474 LR ".

Der henvises endvidere til "Skatteretten 1 ", 3. udgave, 2000, hvor der vedrørende pengeinstitutters omsætning af aktier bl.a. anføres, at "Særlige problemer opstår ved pengeinstitutters omsætning af aktier. Som udgangspunkt vil der foreligge næring, idet bankvirksomhed i bredforstand omfatter aktiehandel. Efter en konkret vurdering kan visse typer af aktiebesiddelser dog anses for anlægsaktier. Dette gælder i særlig grad aktier i selskaber, der virker som datterselskaber og koncernselskaber, og indgår som led i bankens virksomhed Aktier i ejendomsselskaber, som udlejer lokaler til bankens afdelinger, aktier i servicevirksomheder, som tilbyder tjenesteydelser til bankens kunder, aktier i selskaber, som indgår i bankens udbud af banktilbud (investeringsselskaber, leasingselskaber, ejendomsmæglerselskaber etc.) kan således ofte anses som anlægsaktier. Endelig kan aktier henføres til anlægsformuen, såfremt der er tale om aktier i andre banker, som er erhvervet af konkurrencemæssige årsager. "

Der henvises til TfS 1993.110, hvor Vestre Landsret fandt, at det efter en samlet bedømmelse var godtgjort, at sparekassens erhvervelse af aktier i ... Bank A/S var foretaget af forretningsmæssige hensyn, men ikke med henblik på salg. Herefter var aktierne ikke næringsaktier.

I en efterfølgende kommentar til dommen fra Skatteministeriets side TfS 1993.433 anføres det, at Skatteministeriet er af den opfattelse, at man på grundlag af dommen kan beskrive retstilstanden således, at næringsbegrebet i relation til aktieavancebeskatningslovens § 3 dels omfatter aktier, der med henblik på videresalg erhverves af skattepligtige, der som led i deres erhverv regelmæssigt køber og sælger aktier eller andre værdipapirer (handelsnæring), dels omfatter de såkaldte håndværkeraktier, det vil sige aktier, der modtages som vederlag for udført arbejde. Særligt for så vidt angår næringsformodningsreglen i relation til pengeinstitutter, anføres følgende i kommentaren til dommen:

"Hvis der er tale om en skattepligtig omfattet af handelsnæringssynspunktet, hvilket for eksempel gælder pengeinstitutter, vil næringsformodningen omfatte alle aktieerhvervelser, bortset fra aktier, der efter en konkret vurdering klart ikke kan anses for anskaffet med henblik på videresalg. Uden for næringsbeholdningen vil først og fremmest falde etableringsprægede anlægsaktier, for eksempel en banks aktier i et datterselskab, hvis virksomhed er et supplement til den almindelige bankvirksomhed jf. Ligningsvejledningen 1992, 5.G.2.3.

Dommen illustrerer, at selv om der er tale om pengeinstitutter, vil også andre aktier anskaffet i forretningsøjemed kunne falde udenfor næringsbeholdningen, hvis der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det efter en konkret vurdering må lægges til grund, at aktierne klart ikke er anskaffet med henblik på videresalg. "

På baggrund af det foreliggende materiale gøres det gældende, at Sparekassen H1 A/S har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede aktier i G1 Færgefart A/S er at anse som anlægsaktier. Til støtte herfor skal der henvises til følgende forhold:

For det første skal det påpeges, at formålet med erhvervelsen af aktierne tilbage i 1989 var at skabe bankforretninger med G1 Færgefart A/S samt ønsket om at afskære andre pengeinstitutter fra at etablere bankforretninger med selskabet. Det var således ikke sparekassens sædvanlige ønske om gevinst ved videresalg, der dannede grundlag for investeringen i aktierne i G1 Færgefart A/S. At formålet med erhvervelsen af aktierne alene var forretningsmæssige interesser understøttes endvidere af det faktum, at sparekassen ikke solgte de omhandlede aktier i midten af 1990'erne, hvor der ellers var mulighed for at opnå en betydelig gevinst ved videresalg.

For det andet viser selve karakteren af aktierne, hvad der er helt centralt i sagen, at der er tale om anlægsaktier, og ikke næringsaktier som hævdet af ligningsmyndighederne. Den omstændighed, at der er tale om unoterede aktier taler klart til støtte for, at der ikke er tale om næringsaktier, der jo netop er karakteriseret ved, at de skal være erhvervet med henblik på fortjeneste ved videresalg. Køb af en større post unoterede aktier må nødvendigvis ske af andre bevæggrunde end ønsket om gevinst ved senere videresalg, idet muligheden for videresalg med fortjeneste er rent hypotetisk. I nærværende sag er det som anført heller ikke gevinsten ved et senere videresalg, der har været udslagsgivende for erhvervelsen af aktierne, men derimod den omstændighed, at Sparekassen H1 A/S kunne markere sig i lokalsamfundet samt bibeholde G1 Færgefart A/S som kunde. Såfremt Sparekassen H1 A/S havde ønsket at udøve deres sædvanlige næringsvirksomhed med køb og salg af aktier havde Sparekassen naturligvis valgt at investere i børsnoterede aktier, hvor der er et marked for køb/salg, og ikke i illikvide unoterede aktier, som er vanskeligt omsættelige.

For det tredje er samtlige handler baseret på helt konkrete forhold, hvilket ligeledes taler til støtte for, at der er tale om anlægsaktier. Samtlige salg er således baseret på ønske om deltagelse i den årlige aktionærtur ombord på færgen, mens købene for de flestes vedkommende er begrundet i fraflytning fra området m.v., hvorfor den årlige aktionærtur ikke længere har været aktuel.

For det fjerde viser selve størrelsen af købene og salgene, at der ikke er tale om udøvelse af sædvanlig næringsvirksomhed, jf. oplysningerne om, at der over en periode på godt 10 år alene var 11 salg - heraf 7 til medarbejdere/bestyrelse - til en samlet omsætning på nom. kr. 16.000 samt at der over en periode ca. 5 år alene var 14 købshandler til nom. kr. 26.000, jf. den fremlagte handelsliste over aktierne i G1 Færgefart

For det femte skal der til støtte for den nedlagte påstand henvises til årsagen til afståelsen af aktierne. Som anført var afståelsen ikke på nogen måde baseret på en beslutning fra Sparekassen H1 A/S' side. Afståelsen var derimod en følge af likvidationen af G1 Færgefart A/S, som var forårsaget af, at selskabets forretningsgrundlag blev fjernet pr. 1. juli 1999 ved gennemførelse af nye afgiftsregler for grænsehandel. Der var således ikke tale om et frivilligt salg, men i stedet afvikling i form af likvidation. Det forhold, at Sparekassen ikke selv aktivt har medvirket til afståelsen af aktierne, men at afståelsen derimod er baseret på uforudsete udefra kommende begivenheder bevirker, at Sparekassen dermed må anses for at have afkræftet næringsformodningsreglen, jf. UfR 1970.64H. I nærværende sag må det ligeledes påhvile ligningsmyndighederne at godtgøre, at Sparekassen H1 A/S ikke erhvervede de i sagen omhandlede aktier med anlægssigte for øje, når henses til måden aktierne er afstået på. Denne bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet.

Vedrørende det forhold, at aktierne ikke har været udskilt fra omsætningsbeholdningen, skal det bemærkes, at der er tale om en ren regnskabsmæssig fejl fra Sparekassens side. På det tidspunkt, hvor Sparekassen foretog den regnskabsmæssige opdeling af Sparekassens aktiebeholdning i henholdsvis omsætnings- og anlægsaktier, blev aktierne i G1 Færgefart A/S ved en fejl ikke anført til anlægsbeholdningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at denne opdeling ikke blev foretaget ud fra skattemæssige overvejelser. Sparekassen H1 A/S har således gennem hele forløbet siden erhvervelsen af aktierne anset disse for værende anlægsaktier.

Der henvises til den indhentede brancheudtalelse fra "Lokale Pengeinstitutter". Det bemærkes, at der er tale om en generel forespørgsel uden omtale af den konkrete sag vedrørende Sparekassen H1 A/S. På baggrund af den indhentede brancheudtalelse gøres det gældende, at de af Sparekassen H1 A/S erhvervede aktier i selskabet G1 Færgefart A/S skal anses som værende anlægsaktier - og ikke næringsaktier som hævdet af de stedlige ligningsmyndigheder - idet den omhandlede aktiepost netop blev erhvervet med det formål at støtte det lokale erhvervsliv, og ikke med henblik på at opnå fortjeneste ved et senere videresalg af aktierne. En investering i unoterede aktier fra et lokalt pengeinstituts side er ikke udtryk for udøvelse af sædvanlig næringsvirksomhed henset til, at der er tale om investering i illikvide aktier, der er vanskeligt omsættelige.

Told Skat har til støtte for, at sparekassens beholdning af aktier er at anse som næringsaktier anført, at "Den af sparekassen angivne sag refereret i TfS 1993.110 vedrørte en aktieerhvervelse i en bank, mens her er der tale om aktieerhvervelse i en "almindelig" virksomhed".

Det skal bemærkes hertil, at i TfS 1993.110 forholder Vestre Landsret sig generelt til, hvorledes næringsbegrebet i aktieavancebeskatningslovens § 3 skal fortolkes. Der er således ikke grundlag for at indskrænke dommens præjudikatsværdi til bankers erhvervelse af aktier i andre banker. Dommen illustrerer derimod, at selv om der er tale om pengeinstitutter, vil også andre aktier anskaffet i forretningsøjemed kunne falde udenfor næringsbeholdningen, såfremt der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det efter en konkret vurdering målægges til grund, at aktierne klart ikke er anskaffet med henblik på videresalg, jf. ligeledes Skatteministeriets egen kommentar til dommen - refereret i TfS 1993.433.

På baggrund af ovenstående er der ikke er grundlag for at opretholde et synspunkt, hvorefter aktierne i G1 Færgefart A/S er at anse som næringsaktier. Såvel den afgivne brancheudtalelse fra "Lokale Pengeinstitutter" som den fremlagte handelsliste for aktierne i G1 Færgefart A/S med angivelse af årsag til handlerne, taler til støtte for, at aktierne i G1 Færgefart A/S er at anse som anlægsaktier.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved likvidation af G1 Færgefart A/S behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, jf. aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3.

Efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet gennem den skattepligtiges næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Bestemmelsen finder i overensstemmelse med det almindelige skatteretlige næringsbegreb anvendelse, når den skattepligtige har det som erhverv at handle med aktier, og aktierne konkret er erhvervet med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg, jf. cirkulære nr. 137 af 19. juli 1994, pkt. 6.1.1.

Der må ved de omhandlede aktier i G1 Færgefart A/S anses at være tale om næringsaktier omfattet af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3. Det er efter det foreliggende ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller sandsynliggjort, at aktierne ikke er anskaffet med henblik på videresalg. Der er herved særligt henset til, at aktierne ikke har været udskilt fra omsætningsbeholdningen, idet der i selskabets ejerperiode har været handlet med aktierne gentagne gange, at selskabet driver pengeinstitutvirksomhed, og at de angivne forretningsmæssige hensyn ikke kan anses for tilstrækkeligt grundlag for ikke at anse aktierne for anskaffet med henblik på videresalg.

Den påklagede ansættelse stadfæstes herved."

Under landsretssagen er fremlagt specifikationer til sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1996, 1997, 1998 og 1999, hvoraf fremgår, at der er foretaget en regulering af det regnskabsmæssige resultat bl.a. med kursreguleringer på henholdsvis omsætningsaktier (unoterede) og anlægsaktier. På de fremlagte underbilag kan det konstateres, at aktiebeholdningen i G1 Færgefart A/S er optaget på listen for omsætningsaktier i alle årene, dog således at der for 1999 tillige foreligger en liste, hvor beholdningen er optaget under "unoterede anlægsaktier".

Af en fremlagt kontooversigt pr. 31. december 1997 fremgår, at G1 Færgefart A/S på dette tidspunkt havde en række konti hos sagsøgeren, med et samlet indlån på ca. 33 mio. kr.

At sagsøgerens årsregnskab for 1999 fremgår, at Sparekassen H1 i 1998 havde en samlet aktiebeholdning på 76.572.000 kr., hvoraf 21.136.000 kr. var ikke-børsnoterede aktier. Beholdningen for 1999 var i alt på 104.944.000 kr., hvoraf 30.528.000 kr. var ikke-børsnoterede aktier.

Den 22. juni 2001 rettede sagsøgeren følgende henvendelse til ToldSkats selskabsrevisionsafdeling:

"Vedr.: SEnr. ... - Sparekassen H1 A/S

Ændring af selvangivelser for indkomstårene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999.

Vi skal herved anmode om ændring af den skattepligtige indkomst for ovennævnte år, idet der fejlagtigt ikke er foretaget skattemæssig fradrag for udbytte af anlægsaktier.

Vedlagt

Opgørelser over udbytte fra anlægsaktier for årene.

Nye opgørelser over skattepligtig indkomst for Sparekassen H1 og sambeskattede selskaber.

Den samlede ændring udgør

År

Udbytte

Skattefri del

1995

440.916 kr.

149.911 kr.

1996

476.389 kr.

161.973 kr.

1997

686.424 kr.

233.385 kr.

1998

871.100 kr.

296.174 kr.

1999

983.300 kr.

   334.322 kr.

   

1.175.765 kr.

Vi beklager fejlen."

Med brevet fulgte en række opgørelser for de enkelte indkomstår, hvor bl.a. aktieudbyttet for G1 Færgefart A/S fremgår, ligesom udbytte vedrørende aktier i FIH A, Københavns Fondsbørs og PBS er opført.

Den 14. november 2001 skrev sagsøgeren således til Told- og Skattestyrelsen:

"Skatterevision af Sparekassen H1 A/S

Vedr. spørgsmål om handelspris på "flytning" af anlægsaktier kan jeg oplyse, at der ikke er tale om "flytning/overførsel", men derimod tale om, at der er rettet en fejl i selvangivelsen fra tidligere år, og derfor er der ikke udarbejdet nogen handelspris.

Aktierne har efter sparekassens opfattelse siden anskaffelsen været anlægsaktier, og skal skattemæssigt behandles som anlægsaktier fra købstidspunktet.

Aktierne er ikke anskaffet med henblik på senere salg for øje, men er erhvervet til vedvarende eje.

..."

ToldSkat Selskabsrevisionen aflagde den 2. september 2002 revisionsbesøg hos sagsøgeren, og af rapporten fra dette besøg fremgår bl.a.:

"...

Det er antaget, at en sparekasse kan have en beholdning af såvel nærings- som anlægsaktier. Dette er også tilfældet i nærværende situation, hvor Sparekassens beholdning af aktier i datterselskaber, hvis aktivitet er nært beslægtet med Sparekassens, bliver betragtet som værende anlægsaktier. Endvidere er det antaget, at mindre poster af aktier i tilsvarende beslægtede selskaber, som fx PBS og edb-virksomheder, der bogfører for sparekasserne, er at betragte som værende anlægsaktier. Dette må også antages at gælde for poster i pengeinstitutter i udlandet, som man korrespondere med, så som Union Bank Flensburg, samt en beholdning i Københavns Fondsbørs, hvorfor disse to poster ikke er omfattet af den videre sagsbehandling.

..."

Af den i Landsskatterettens kendelse refererede udtalelse fra sammenslutningen Lokale Pengeinstitutter af 14. september 2004 fremgår tillige bl.a.:

"...

Det skal generelt bemærkes, at foreningen ikke har statistisk indsamlet materiale at tage udgangspunkt i. Besvarelsen af spørgsmålene er derfor baseret på foreningens nære kendskab til medlemmerne og deres virksomhed.

..."

Sagsøgeren har i landsretten fremlagt en opgørelse over køb og salg af aktier i G1 Færgefart A/S, der supplerer den i Landsskatterettens afgørelse gengivne opgørelse med følgende køb og salg:

 Salg                                                 
                                                  

I 1990 solgtes nominelt

kr.

7.000,-

til

kr.

30.890,-

 

til ubekendte købere.

I 1991 solgtes nominelt

kr.

15.000,-

til

kr.

77.250,-

 

til ubekendte købere.

I 1992 solgtes nominelt

kr.

4.000,-

til

kr.

21.000,-

 

til ubekendte købere.

 

Køb

 

I 1991 nominelt

kr.

46.000,-

til

kr.

226.500,-

 

af ubekendte sælgere.

I 1992 nominelt

kr.

4.000,-

til

kr.

20.000,-

 

af ubekendte sælgere.

I 1993 nominelt

kr.

10.000,-

til

kr.

36.180,-

 

af ubekendte sælgere.

I 1994 nominelt

kr.

1.000,-

til

kr.

3.000,-

 

af ubekendte sælgere.

I 1995 nominelt

kr.

75.000,-

til

kr.

262.500,-

 

af ubekendte sælgere.

I 1996 nominelt

kr.

4.000,-

til

kr.

14.000,-

 

af ubekendte sælgere.

Det er uoplyst, om oversigten over sagsøgerens køb og salg af aktier i G1 Færgefart A/S herefter er udtømmende.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af administrerende direktør LP, økonomidirektør JK, tidligere revisor NN, tidligere direktør SR samt BT.

LP har forklaret, at han er administrerende direktør i Sparekassen H1, og at han har været dette i 26 år. Han blev kontaktet af SR, der var administrerende direktør i G1 Færgefart A/S, som oplyste ham om, at hovedaktionæren, G2 Rederei GmbH, ønskede at afhænde en aktiepost på ca. 10 % af aktierne i G1 Færgefart A/S. Da dette selskab var en af ...s største virksomheder og ikke på daværende tidspunkt fast kunde i Sparekassen, fandt vidnet det som en forretningsmæssig god disposition at købe aktieposten. I årene efter aktieerhvervelsen blev G1 Færgefart A/S en af Sparekassens største kunder, idet hele selskabets omsætning i såvel dansk som udenlandsk valuta gik igennem Sparekassen. Det har aldrig været Sparekassens hensigt at sælge aktierne, men det var på bestyrelsesplan vedtaget, at ledende medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer kunne købe enkelte aktier, idet besiddelsen heraf gav ret til deltagelse i den årlige aktioærudflugt med selskabets færge. Da der var begrænsninger på mulighederne for at medtage ægtefæller, fik de ledende medarbejderes ægtefæller også mulighed for at købe en aktie. Udflugten var en af de helt store begivenheder for ...s indbyggere og erhvervsliv. Vidnet kan ikke forklare, hvem de ubekendte købere er på den fremlagte liste over Sparekassens salg af aktier, men det kan godt have været ledende medarbejdere. På et tidspunkt var man i Sparekassen utilfreds med ledelsen i selskabet, og man holdt derfor møde med hovedaktionæren, hvilket medførte, at bestyrelsesformanden blev udskiftet, ligesom Sparekassens bestyrelsesformand fik plads i selskabets bestyrelse. Det var ikke normalt Sparekassens politik at blande sig i de ledelsesmæssige forhold i selskaber, hvor man som led i næring havde erhvervet aktiebesiddelser. Derimod er det sket, at man blandede sig i ledelsen hos kunder, der var i krise. Sparekassen er nogle gange blevet tilbudt at købe små aktieposter i selskabet fra dødsboer eller folk, som flyttede fra .... Vidnet har ikke haft noget at gøre med den skattemæssige behandling af aktierne. Den fejlagtige skattemæssige placering af aktierne skyldes dels råd fra Sparekassens eksterne revisor og dels Sparekassen selv. Der er ikke rejst erstatningskrav imod revisor i den anledning.

JK har forklaret, at han siden 1987 har været økonomidirektør i Sparekassen. Han er ansvarlig for regnskaber og skattemæssige forhold. Han var bekendt med, at man i Sparekassen længe havde ønsket at få G1 Færgefart A/S som kunde, og at aktiekøbet i 1989 var begrundet heri. Det blev besluttet, at ledende medarbejdere, bestyrelses- og repræsentantskabsmedlemmer, i alt ca. 60 personer, skulle gives muligheden for køb af enkeltaktier, således at de havde mulighed for deltagelse i aktionærturen i forbindelse med selskabets generalforsamling, og han købte da også selv ad 2 omgange aktier. Ham bekendt blev der ikke solgt aktier til personer udenfor denne kreds, idet Sparekassen aldrig havde til hensigt at sælge aktierne. Sparekassen fik nogle gange henvendelser fra dødsboer eller enkeltpersoner, der ønskede at afhænde mindre poster af aktier i selskabet, hvilke handler Sparekassen accepterede. Forud for købet i 1989 af en nominel post aktier på 1,6 mill. kr. havde Sparekassen haft en lille post på ca. 16.000 kr. Denne var i regnskabet placeret under anlægsaktierne. Sparekassens eksterne revisor kontaktede ham i 1989 eller 1990 og gjorde opmærksom på, at der var kommet en ny regnskabsbekendtgørelse, som gjorde, at alle unoterede aktier skulle regnskabsføres som omsætningsaktier (næringsaktier). Det var Sparekassens regnskabschef, der, bistået af den interne revisor, udarbejdede skatteopgørelserne. Vidnet har ikke tænkt over, om flytningen havde skattemæssige konsekvenser. Først i forbindelse med beslutningen i 1999 om at flytte aktierne i G1 Færgefart A/S fra omsætningsaktier til anlægsaktier blev han opmærksom på, at der var betalt for meget i aktieudbytteskat for en række unoterede aktier, og derfor tilskrev han 22. juni 2001 skattemyndighederne med begæring om regulering af det for meget betalte.

Skattemyndighederne accepterede da også, at aktierne i FIH A, Københavns Fondsbørs og PBS var anlægsaktier. Vidnet kunne bekræfte, at man i alle årene fra 1989 og frem havde foretaget beregning af kursgevinst og -tab samt medtaget dette i Sparekassens skattepligtige indkomst. Vidnet bekræftede, at han var og er bekendt med, at der er forskel i den skattemæssige behandling af omsætningsaktier og anlægsaktier. Han går ud fra, at man også i 1989 rådgav kunder omkring aktieanskaffelser, idet dette bl.a. er det, man lever af. Han var involveret i Sparekassens henvendelse til G1 Færgefart A/S omkring kundeforhold, idet han udfærdigede et sædvanligt tilbud om varetagelse af alle bankforretninger. Heri slog han særligt på, at Sparekassen som lokalt pengeinstitut kunne give en mere målrettet service. Foreholdt, at den i sagen omtalte regnskabsbekendtgørelse er udstedt i december 1990, tør vidnet ikke udtale sig, om hvorvidt den er anvendt i forbindelse med udfærdigelsen af selvangivelsen for 1989, som må være afleveret til skattemyndighederne medio 1990.

NN har forklaret, at han i årene 1988 til 2004 var en af de eksterne revisorer for Sparekassen. Opdelingen af Sparekassens aktiebeholdning i omsætningsaktier og anlægsaktier blev foretaget, idet der var kommet en ny regnskabsbekendtgørelse, som krævede denne opdeling. Ham bekendt foretog Sparekassen opdelingen pr. 1. januar 1990. Foreholdt, at bekendtgørelsen først blev udstedt i december 1990, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, fra hvilket tidspunkt opdelingen skete. Den konkrete rådgivning blev foretaget af den anden eksterne revisor, JJ fra R1. Han har ikke været med til at foretage opdelingen eller følge op på de indberetninger, som skulle indsendes månedligt til Finanstilsynet, men det er hans opfattelse, at man nok foretog en indretning af systemet før bekendtgørelsens ikrafttræden. Opdelingen betød, at alle unoterede aktier blev registreret som omsætningsaktier.

SR har forklaret, at han i 1989 var administrerende direktør i G1 Færgefart A/S. Han blev kontaktet af hovedaktionæren, der ønskede at afhænde en aktiepost på ca. 10 %. Hovedaktionæren havde da 90 % af aktierne i G1 Færgefart A/S. Vidnet var bekendt med, at Sparekassen nok var interesseret i aktierne, hvorfor han kontaktede administrerende direktør LP og oplyste ham om muligheden. Siden havde han ikke noget med handlen at gøre. Vidnet fandt, at Sparekassen, som et progressivt lokalt pengeinstitut, ville være en egnet køber til aktierne. Selskabet havde vist omkring 600 aktionærer i alt.

BT har forklaret, at han indtil for et år siden drev en ...virksomhed i .... Han var aktionær i G1 Færgefart A/S med aktier for 4.000 kr. Aktierne besad han for at kunne tage med på den årlige aktionærudflugt, som var den helt store begivenhed i lokalsamfundet, særligt for de lokale erhvervsfolk.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand helt overordnet gjort gældende, at de omhandlede aktier i G1 Færgefart A/S er at anse som anlægsaktier, idet aktierne blev erhvervet med henblik på eje som anlægsbeholdning - og ikke med henblik på gevinst ved senere videresalg.

Næringsbeskatning efter den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 3 forudsætter, at aktierne blev erhvervet med henblik på videresalg med avance for øje.

Der gælder en forhåndsformodning for, at aktier erhvervet af et pengeinstitut er sket som led i pengeinstituttets næring. Bevisbyrden, for at der ikke er tale om næringsaktier, men derimod anlægsaktier, påhviler derfor den skattepligtige, der således må afkræfte næringsformodningsreglen.

Det er imidlertid fast antaget i såvel teori som praksis, at der er mulighed for at afkræfte næringsformodningsreglen. Det er således en betingelse for at anse bankers beholdning af aktier som værende næringsaktier, at disse aktier er erhvervet med videresalg for øje og med henblik på at opnå fortjeneste ved et senere videresalg. Såfremt disse betingelser ikke er opfyldt, vil aktierne ikke være omfattet af beholdningen af næringsaktier.

Kravene til bevisbyrden svækkes dog betydeligt, såfremt ydre omstændigheder bevirker, at den oprindelige erhvervelseshensigt ikke lader sig realisere. I praksis har der ligefrem været tale om, at bevisbyrden er blevet vendt. Det gøres gældende, at der i denne sag er grundlag for at anvende denne omvendte bevisbyrde.

Omstændighederne omkring erhvervelsen viser, at der ikke var tale om et køb med henblik på videresalg med avance. Aktierne blev erhvervet efter henvendelse fra selskabets direktør, og sagsøgeren var således ikke aktiv i henseende til købet. Erhvervelsen skete med det formål at skabe bankforretninger med selskabet. Samtidig lå der en defensiv betragtning bag, idet man fra sagsøgerens side ønskede at afskære andre pengeinstitutter fra at etablere bankforretninger med G1 Færgefart A/S.

Endvidere understøtter selve genstanden for købet, at der ikke er tale om næringsaktier. Såvel aktiepostens størrelse som aktiernes karakter underbygger, at der ikke var tale om næringsaktier. Der var tale om unoterede aktier, der kun vanskeligt kan omsættes. Dette gælder særligt en minoritetspost, der ikke giver nogen reel indflydelse i G1 Færgefart A/S' drift. Sagsøgeren havde ingen sikkerhed for nogensinde at kunne sælge disse aktier.

Forholdene i ejertiden understøtter også, at der er tale om anlægsaktier. Købet skete i forlængelse af en periode, hvor der var økonomiske problemer hos G1 Færgefart A/S. I midten af 1990'erne havde G1 Færgefart A/S derimod en god indtjening, hvilket imidlertid ikke gav anledning til for sagsøger at sælge disse aktier. Småhandlerne i sagsøgerens regi er baseret på helt konkrete forhold, det vil sige salg til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer. Salgene er således baseret på ønske om deltagelse i den årlige aktionærtur, mens købene som altovervejende hovedregel er begrundet i dødsfald, fraflytning fra området m.v., hvorfor den årlige aktionærtur ikke længere har været aktuel. Selve størrelsen af købene og salgene viser, at der ikke er tale om udøvelse af sædvanlig næringsvirksomhed.

Sagsøger har endvidere i sin ejertid deltaget i ledelsesmæssige beslutninger vedrørende selskabet, hvilket ikke kan betragtes som normalt, såfremt aktieposten alene var erhvervet med videresalg for øje.

Endelig understøtter omstændighederne ved afståelsen af aktierne, at der ikke er tale om næringsaktier. Afståelsen var på ingen måde baseret på en beslutning fra sagsøgers side. Den skete derimod som følge af likvidation af G1 Færgefart A/S, der var forårsaget af, at selskabets forretningsgrundlag blev fjernet pr. 1. juli 1999 ved gennemførelse af nye regler for grænsehandel.

Det forhold, at sagsøger ikke selv aktivt har medvirket til afståelsen af aktierne, men at afståelsen derimod er baseret på uforudsete udefra kommende begivenheder bevirker, at sagsøger dermed må anses for at have afkræftet næringsformodningsreglen. Bevisbyrden må herefter påhvile sagsøgte, således at sagsøgte må godtgøre, at sagsøger ikke erhvervede aktierne med anlægssigte for øje, når henses til måden, hvorpå aktierne er afstået. Det gøres gældende, at sagsøgte ikke har løftet denne bevisbyrde.

For så vidt angår Landsskatterettens henvisning til, at aktierne ikke har været udskilt fra omsætningsbeholdningen, skal bemærkes, at der er tale om en ren regnskabsmæssig fejl fra sagsøgers side. På det tidspunkt, hvor sagsøger foretog den regnskabsmæssige opdeling af sagsøgers aktiebeholdning i henholdsvis omsætnings- og anlægsaktier, blev aktierne i G1 Færgefart A/S ved en fejl ikke henført til anlægsbeholdningen. Det skal bemærkes, at opdelingen ikke blev foretaget ud fra skattemæssige overvejelser. Sagsøger har gennem hele forløbet siden erhvervelsen af aktierne anset disse for værende anlægsaktier.

Endelig er der til støtte for den nedlagte påstand henvist til brancheudtalelse fra Lokale Pengeinstitutter. Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, er det foreningens opfattelse, at det ikke er sædvanligt, at lokale pengeinstitutter investerer i unoterede aktier som led i deres næringsvirksomhed. Investering i unoterede aktier sker således ud fra andre bevæggrunde end de, der sædvanligvis gør sig gældende ved bankers investering i aktier.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gjort gældende, at der for pengeinstitutters vedkommende gælder en klar formodning for, at deres omsætning af aktier sker i næring og dermed er omfattet af den dagældende aktieavancebeskatningslovs § 3, stk. 1. Visse aktier kan dog efter en konkret vurdering anses for anlægsaktier. Dette gælder særligt aktier i selskaber, der virker som datterselskaber i koncernselskaber og indgår som led i bankens virksomhed.

Sagsøgers erhvervelse af aktierne i G1 Færgefart A/S er vel foretaget af forretningsmæssige hensyn, men efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at erhvervelsen ikke er sket med henblik på videresalg.

Tværtimod viser sagsøgers dispositioner både i form af handel med aktierne og i form af den skattemæssige behandling, at aktierne er anskaffet med henblik på videresalg. Allerede i købsåret 1989 solgte sagsøger aktier i G1 Færgefart A/S, og sagsøger har endvidere allerede fra 1991 foretaget opkøb af aktier.

Skatte- og regnskabsmæssigt har sagsøger betragtet aktieposten som næringsaktier og ikke som anlægsaktier, hvilket viser, at der er tale om aktier anskaffet med videresalg for øje.

Såvel i relation til beregning og selvangivelse af kursgevinster og kurstab som i forhold til udbyttebeskatning, har sagsøger behandlet aktiebeholdningen efter de regler, der gælder for omsætningsaktier.

Sagsøgte må i den forbindelse afvise sagsøgers påstand om, at den skattemæssige behandling har sin baggrund i en fejlforståelse af regnskabsbekendtgørelsen for pengeinstitutter, idet denne bekendtgørelse først trådte i kraft 1. januar 1991, og derfor i hvert fald ikke kan have haft indflydelse på sagsøgers afgivelse af selvangivelse for 1989 og 1990. Endvidere har sagsøger ved indgivelse af selvangivelse i alle årene været opmærksom på de forskellige regler, der gjaldt for henholdsvis omsætningsaktier og anlægsaktier.

Sagsøgte har bestridt sagsøgers anbringende om, at aktieposten var erhvervet for at kunne etablere en bankforretning med selskabet.

Sagsøgte har endvidere bestridt, at der skulle foreligge sådanne ganske særlige omstændigheder omkring sagsøgers afhændelse af aktierne, at det kan komme på tale at anvende den i retspraksis opstillede regel om omvendt bevisbyrde. Allerede fordi sagsøger dels har handlet aktier, dels betragtede aktierne som næringsaktier, er det uden betydning, at gevinsten i 2000 blev opnået ved, at G1 Færgefart A/S likvideredes.

Endelig har sagsøgte bestridt, at erklæringen fra Lokale Pengeinstitutter, der er ensidigt indhentet og i øvrigt ikke er afgivet på baggrund af statistisk materiale, kan tillægges nogen bevismæssig betydning.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 1, medregnes fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet gennem den skattepligtiges næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Landsretten lægger til grund, at der for sagsøgeren, som driver pengeinstitutvirksomhed, gælder en formodning for, at anskaffelse af aktier må betragtes som anskaffet med næringshensigt, og at indtægter og udgifter relateret til omsætning af disse aktier derfor som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst.

Sagsøgeren har i sit skattemæssige regnskab for alle årene fra erhvervelsen af aktieposten på nominelt 1,6 mill. kr. i 1989 og frem selskabets likvidation henført den pågældende aktiebeholdning til næringsaktier, og har som følge heraf betalt skat og foretaget fradrag i overensstemmelse hermed.

Det er ubestridt, at der i de år, hvor sagsøgeren besad aktier i G1 Færgefart A/S, er foretaget køb og salg af aktier.

Herefter og da landsretten ikke finder, at der under bevisførelsen er fremkommet omstændigheder, der i tilstrækkelig grad kan afkræfte formodningen om næringshensigt i forbindelse med aktieerhvervelsen, tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, Sparekassen H1 A/S, skal inden 14 dage betale 70.000 kr. i sagsomkostninger til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter