Dato for udgivelse
11 Dec 2002 10:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.639.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
19. afdeling, B-691-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Erhvervsindkomst, tilbagebetaling, lån, aktieindkomst, bevis, bogføring
Resumé

Spørgsmålet var, om et beløb på kr. 892.027,-, der i 1993 blev overført fra skatteyderens tyske selskab til skatteyderens personlige virksomheds konto i Danmark, var skattepligtig indtægt i den personlige erhvervsvirksomhed i Danmark.

Bankbilaget ved overførslen angav, at beløbet var overført til dækning af en faktura fra den personlige virksomhed. Skatteyderen gjorde bl.a. gældende, at angivelsen af betaling for fakturaen var en fejl, at der slet ikke fandtes en sådan faktura, og at kontoen, hvortil beløbet blev overført i Den Danske Bank - der dog var benævnt "erhvervskonto" og medtaget i virksomhedens bogføring - tilhørte ham personligt. Der var derimod tale om tilbagebetaling af et lån fra skatteyderen.

Landsretten fandt, at der havde været samhandel mellem de to virksomheder, og at bankkontoen, hvortil beløbet blev overført, tilhørte den danske virksomhed. Landsretten fandt det ikke bevist, at der var tale om tilbagebetaling af lån, og skatteyderen havde ikke i øvrigt godtgjort, at der ikke var tale om erhvervsmæssig omsætning. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4a 
Statsskatteloven  5c
Ligningsvejledningen 2001 E.A.1.1, E.A.1.3, E.B.1.3.4E.B.1.5 og S.F.2.3.6.

Henvisning
Ligningsvejledningen A.D.2.1
Redaktionelle noter
Dommen er anket til Højesteret.

Parter

A
(Advokat Michael Juul Eriksen)

mod

Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

V. Rønne, Jan Uffe Rasmussen og Lisbeth Sjöberg (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 7. marts 2001, har sagsøgeren, A, overfor sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst for 1993 nedsættes med kr. 892.027,00.

Skatteministeriet har principalt nedlagt påstand om frifindelse og subsidiært påstået ansættelsen af As indkomst hjemvist til fornyet behandling ved myndighederne.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 7. december 2000 følgende kendelse:

Aktieindkomst

                           

Negativ mellemregning vedrørende H1 International ApS anset for udlodning jf. ligningslovens § 16 A
Og aktieindkomst i medfør af kildeskattelovens § 65 A

872.885 kr.

...

Sagen har været forhandlet med klageren, der ligeledes har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren i indkomståret 1993 i Danmark bl.a. drev en personligt ejet virksomhed, HX, med fast driftssted i Danmark. HX's virksomhed består i eksportsalg af etikeringsmaskiner, som er produceret i Danmark.

Klageren havde indtil udgangen af 1992 tillige personligt drevet virksomhed med udlejning af maskiner. Klageren var bl.a. tillige eneanpartshaver i selskaberne H1 International ApS, H2 ApS og H3 GMBH, Tyskland.

Selskabet H2 ApS drev bl.a. virksomhed med produktion af etiketmaskiner og etiketter i Danmark. Selskabet blev erklæret konkurs i juli 1992.

Selskabet H1 International ApS drev virksomhed med fakturabelåning, idet selskabet erhvervede debitortilgodehavender fra selskabet H2 ApS, og finansieringen heraf foregik ved låneoptagelse. Efter at selskabet H2 ApS var taget under konkursbehandling begyndte H1 International ApS at afvikle sine aktiviteter, da H2 ApS var selskabets eneste kunde.

Klageren havde kautioneret for selskaberne H1 International ApS og H2 ApS overfor selskabernes bankforbindelse som selvskyldnerkautionist, og i august 1992 gjorde banken forpligtelsen gældende overfor klageren. Herefter flyttede klageren aktiviteterne i H1 International over i den personlige virksomhed, HX, således at debitorerne indbetalte til HX. Baggrunden herfor var, at klageren ønskede at have kontrol med selskabets tilgodehavender hos debitorerne. De beløb, som man modtog, blev bogført over mellemregningerne. I oktober 1993 trådte selskabet i solvent likvidation, og i september 1994 blev selskabet erklæret konkurs og bobehandlingen afsluttet i medfør af konkurslovens § 143 på foranledning af likvidator. Likvidator oplyste i den forbindelse overfor skifteretten, at likvidation var gennemført og eneste passivpost var likvidatorhonoraret. Der blev ikke udarbejdet regnskab for det seneste regnskabsår. Selskabet H3 GMBH, Tyskland, drev virksomhed med produktion og salg af kartonemballage.

Ad. negativ mellemregning

Det fremgår af sagens oplysninger, at der i januar 1993 blev overført 892.052,10 kr. fra selskabet H3 GMBH til HX bankkonto i Danmark. I skrivelsen fra banken, som oplyser om overførslen, er det angivet, at betalingen sker til dækning af faktura nr. 218. Beløbet blev ved bogføringen konteret på HX's mellemregningskonto med klageren under angivelsen "etiketmaskiner", således at klageren havde et tilgodehavende på 892.027,10 kr. i HX.

Dagen efter overførte HX ved check et beløb på 890.000 kr. til selskabet H1 International ApS. Beløbet blev konteret på HX's mellemregningskonto med H1 International ApS.

Det fremgår endvidere af kontospecifikationerne for HX for 1993, at HX's mellemregning med selskabet H1 International ApS i løbet af 1993 blev nedbragt, og udgjorde 0 kr. pr. 31. december 1993.

Klageren har bl.a. oplyst, at det til HX overførte beløb intet har at gøre med HX's virksomhed, idet det alene relaterer sig til en udbetaling til H1 International ApS vedrørende dette selskabs tilgodehavende hos H3 GMBH.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse fundet, at klagerens aktieindkomst er at forhøje med 872.885 kr. i medfør af ligningslovens § 16 og kildeskattelovens § 65 A. Man har herved bl.a. henset til, at det må anses for sandsynliggjort, at HX ikke er rette indkomstmodtager af det modtagne beløb, at den foretagne bogføring på mellemregningskontiene giver indtryk af, at det er klageren, som via HX, indskyder 890.000 kr. i selskabet, at denne bogføring ikke er korrekt og må tilbageføres, hvilket bevirker, at der eksisterer et mellemregningsforhold mellem HX og H1 International ApS svarende til at der er udtaget større værdier fra selskabet, end der er indskudt. I den forbindelse er der bl.a. henset til, at der ikke skal ske yderligere regulering af mellemregningskontoen, idet der ikke foreligger dokumentation herfor.

...

Klageren har overfor Landsskatteretten primært nedlagt påstand om, at beløbet er et formuemæssigt beløb, og han er selv rette indkomstmodtager.

...

Mere subsidiært at beløbet ikke kan beskattes i indkomståret 1993, da der erhvervet ret til det i tidligere år.

...

Det er herved bl.a. anført, at beløbet ikke vedrører HX, idet HX ikke har haft en samhandel med H3 GMBH, der kunne begrunde overførslen af det omhandlede beløb. Der er derimod tale om tilbagebetaling af et lån. Han har til støtte herfor bl.a. fremlagt en udtalelse fra den tidligere direktør i H3 GMBH samt oversigt over HX's indberetninger til toldvæsenet i den omhandlede periode, hvoraf kan ses, at der ikke er foretaget varesalg. Der er heller ikke foretaget varekøb, som kan modsvare en indtægt i denne størrelsesorden. Han har endvidere bl.a. påberåbt sig, at der ikke eksisterede et fakturanr. 218 i virksomheden for dette eller tidligere år. Videre har han bl.a. henvist til, at en forhøjelse af virksomhedens omsætning med det omhandlede beløb vil medføre en bruttoavance på 2.222.100 kr. eller en bruttoavanceprocent på 52 %, hvilket er komplet umuligt.

Endvidere er det vedrørende dette forhold bl.a. anført, at mellemregningsposten relaterer sig til klageren personligt og selskabet H2 ApS under konkurs, og at denne mellemregningspost er udlignet som følge af, at klageren overtog boets mellemregningskonto med H1 International ApS efter forlig vedrørende erstatning for kautionstab. Således vedrørte den foretagne indbetaling afvikling af selskabet H2 ApS' debitorer, og må anses at skulle have været tilskrevet mellemregningen med H2 ApS under konkurs i stedet for klageren.

Det anføres endvidere bl.a., at fakturanumrene i virksomheden pr. 1.1.1993 startede med nr. 1582 og sluttede med nr. 1756, og hvis det således lægges til grund, at fakturanr. 218 vedrører HX, skal der ske beskatning på retserhvervelsestidspunktet, som må være et tidligere år.

Landsskatteretten skal udtale

Retten finder, at klageren må anses for skattepligtig af det omhandlede beløb på 892.027,10 kr., som blev overført på foranledning af H3 GmbH .... til HX's bankkonto den 19. januar 1993. Retten finder herved at måtte lægge afgørende vægt på, at det af bankoverførselsbilaget fra banken fremgår, at beløbet vedrører faktura nr. 218, og beløbet blev indsat på HX's bankkonto. På denne baggrund findes HX, som ubestridt var en af klageren drevet personlig virksomhed med fast driftssted her i landet, som modtager af beløbet at være rette indkomstmodtager heraf. Retten finder det ikke i tilstrækkelig grad sandsynliggjort eller godtgjort, at HX ikke var rette indkomstmodtager.

Retten finder således, at klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1993 skal forhøjes med 892.027 kr., mens ansat aktieindkomst, 872.885 kr., nedsættes til 0 kr.

...

Personlig indkomst:

 

Forhøjelse med yderligere indtægt i HX

892.027 kr.

 ..."

Det fremgår af sagen, at der den 19. januar 1993 blev overført 892.027,10 kr. fra H3 GmbH .... til konto .....1 i Den Danske Bank med angivelse af, at beløbet var til dækning af faktura 218. Af et kontoudog af 21. marts 1993 fremgår, at der er tale om en erhvervskonto, og at kontohaveren er A, HX.

Beløbet er i det interne regnskab bogført som en mellemregning med A. Den 20. januar 1993 er 890.000 kr. overført til konto .....2 tilhørende selskabet H1 International ApS, hvori A var eneanpartshaver.

Der har været dokumenteret bogføringsmateriale og afstemning for HX og fakturaer vedrørende samhandel mellem H3 GmbH og HX i perioden fra den 22. januar 1992 til den 27. maj 1993. Fakturanumrene er i datomæssig orden 1590, 1521, 1548, 1550, 1611, 1692, 1648, 1600 og 1672.

Under landsskatteretssagen bad A H3 GmbH's tidligere direktør, RR, om en erklæring vedrørende overførselen af beløbet på 892.027,10 kr.

Den 7. august 2000 besvarede RR henvendelsen således(dansk oversættelse):

"...

Under henvisning til Deres brev af 01.08.2000 skal jeg hermed besvare Deres spørgsmål.

Jeg var i 1992/93 direktør i det tidligere trykkeri G, ...., der senere tog navneforandring til H3 GmbH. De anmoder om oplysninger vedrørende et beløb på kr. 892.027,00 eller DM 231.750,00, som blev overført til Danske Bank i Danmark fra trykkeriet.

  1. Var denne overførsel en betaling vedrørende levering og ydelse fra HX?
  2. Var det muligvis fra en forretningsforbindelse fra 1993?
  3. Om jeg kan erindre, i hvilken sammenhæng beløbet blev betalt.

Naturligvis ligger anliggendet nogle år tilbage og uden aktindsigt (som ikke står til min rådighed), er det ikke så let at rekonstruere denne forretningsgang. Uagtet dette vil jeg forsøge at besvare Deres spørgsmål så godt som muligt.

  1. Beløbet kan ikke være tiltænkt HX, idet en sådan stor-ordre i indkøb på daværende tidspunkt var utænkeligt. Trykkeriets indkøbskapacitet var samlet under DEM 100.000,00.
  2. Jeg kan huske, at der omkring det af Dem nævnte beløb var nogle misforståelser. Det hang sammen med Deres kontrakt med Theuhand og den foretagne investering i 1992.
  3. I efteråret 1992 havde vi likviditetsmangel, og De afholdt personligt den nødvendige investering for os og udlagde beløbet.

På grund af misforståelser i bogholderiet (man troede, at beløbet skulle tilbagebetales til H1 Internatinal ApS, hvilket ikke var korrekt) havde bogholderiet i begyndelsen af 1993 indsat penge på Deres private konto i Danmark, i stedet for til Tyskland, hvor beløbet rigtigt nok hørte til, således at beløbet i vores bogholderi blev bogført på Deres private konto.

..."

Af revisionspåtegning på årsregnskabet for 1991/92 for H1 International ApS fremgår blandt andet:

"...

På grund af manglende oplysninger og dokumentation har vi ikke kunnet gennemføre den af os planlagte revision . ... Vi kan derfor ikke udtale os om, hvorvidt årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, den økonomiske stilling og resultat..."

A flyttede pr. 1. august 1992 til udlandet.

Af As opgørelse af 15. maj 1993 over hans personlige indkomst og formue for 1992 fremgår blandt andet, at hans personlige indkomst udgjorde 220.445 kr., kapitalindkomsten var 1.622 kr., de ligningsmæssige fradrag 3.258 kr., og den skattepligtige almindelige indkomst blev opgjort til -225.325 kr. Tab på aktier blev anført til 341.930 kr. Samlet blev den skattepligtige indkomst opgjort til -567.255 kr.

I forbindelse med Kommunens ligningsmæssige behandling af As regnskab for 1993 blev der, efter et møde den 22. januar 1996, udarbejdet et notat, hvori bl.a. er anført:

"...

På mødet den 18.8.1995 oplyste De at der eksisterede en omsætnings-"specifikation" og et ringbind hvori alle fakturaer var samlet i fakturanr. orden.

Fakturanummer er påført de enkelte fakturaer, men der er ikke anvendt et fortløbende nummer system. Ifølge rapporten ses, at samme fakturanr. kan være anvendt op til flere gange.

En gennemgang af indtægts- og udgiftsbilag og kontrol over til bogføringen har givet anledning til en del uafklarede forhold. Det er ikke muligt at følge transaktionssporet.

..."

 

Den 20. august 2001 har skatterevisor i Kommunen, Per B. Nissen, besvaret en forespørgsel fra Kammeradvokaten således:

"...

Punkt 2.

Bemærkning til Deres redegørelse af 6. aug. 2001 (Duplik). I redegørelsen oplyser De, at der ikke er overensstemmelse mellem det beløb, der er angivet i faktura 1590, og det beløb, der fremgår af afstemningsbilaget.

...

Der er her tale om en fejl, idet fakturabeløbet stemmer med afstemningsbilaget og min rapport.

Derimod er der konstateret en fejl i bilag 12 [faktura 1592, der er dateret den 27. januar 1993] Hvad advokatfirmaet helt præcist vil med dette bilag vides ikke, men jeg formoder, at der herved ønskes dokumenteret sammenhængen mellem fakturanumrene og fakturadatoer. Fakturaen stemmer beløbsmæssigt ikke med As afstemningsbilag og heller ikke med min rapport. Bilag 12 kan derfor ikke være samme faktura som jeg tidligere har set.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A.

A har forklaret bl.a., at han var direktør og eneanpartshaver i selskabet H2 ApS. Selskabet drev virksomhed med salg af etiketter og etiketteringsmaskiner. Han ejede også selskabet H1 International ApS, som drev virksomhed med belåning af H2 ApS' fakturaer. Efter H2 ApS var gået konkurs medio 1992, stod hans personligt ejede virksomhed, HX, for køb og eksport af etiketteringsmaskiner. Efter Berlinmurens fald fik han kontakt til en statsejet østtysk kartonemballage virksomhed. Efter langvarige forhandlinger med Theuhand overtog han selskabet, der fik navneforandring til H3 GmbH. Ved overtagelsen var selskabet aktivitetsniveau meget lavt. Det havde ingen likviditet, og han måtte derfor selv indskyde kapital for at få gang i virksomheden. Den største enkelte investering, som han finansierede af egne midler, var en maskine til 133.000 DM, og han har også finansieret andre indkøb for H3 GmbH. Finansieringerne blev foretaget i 1992, og han havde en forventning om, at der kun var tale om kortvarige lån, idet selskabet rådede over ubehæftede ejendomme. Banken havde lovet at give selskabet lån med sikkerhed heri. Imidlertid trak pantsætningen af ejendommene ud, og det var grunden til, at pengene først blev tilbagebetalt i januar 1993. Hans samlede tilgodehavende hos H3 GmbH udgjorde det i sagen omhandlede beløb. Hans lån til firmaet var blevet bogført over hans mellemregningskonto med selskabet. RR var dengang direktør for det tyske selskab. Den eneste samhandel, der har været mellem HX og H3 GmbH, bestod i, at HX indkøbte maskiner og tjenesteydelser til H3 GmbH og derefter viderefakturerede beløbene. Dette havde ikke noget med HXs egen virksomhed at gøre, og HX har således ikke solgt etiketteringsmaskiner til H3 GmbH. Han kan derfor ikke forklare, hvorfor Den Danske Bank i skrivelsen af 19. januar 1993 henviser til faktura nr. 218. En forklaring kunne være, at hans lån til selskabet er registreret under dette nummer i selskabets bogholderi. Alle overførsler til H3 GmbH er sket fra hans konto i Union Bank, Tyskland, der havde et større indestående end det i sagen omhandlede beløb. I forbindelse med en flytning fra Tyskland til England i 1994 mistede han en del af sine private papirer, herunder bl.a. kontoudtog vedrørende kontoen i Unionbank. Han har efter skatteankenævnets afgørelse i 1996 rettet telefonisk henvendelse til banken for at få kopi af de checks, som han havde benyttet i forbindelse med finansiering af H3 GmbH's køb. Han fik oplyst, at banken ikke længere var i besiddelse af checkkopier.

Vedrørende indholdet af revisionspåtegningen på H1 International ApS' regnskab for 1991/92 har han forklaret, at banken efter H2 ApS' konkurs i 1992 forlangte, at han fratrådte som direktør for H1 International Aps. Banken indsatte herefter i august 1992 sin advokat som direktør for selskabet. Denne virkede frem til årsskiftet 1992/93, hvorefter han selv på ny blev direktør for selskabet. Han havde ingen indflydelse på bogføringen i den periode, hvor banken havde indsat en direktør.

Efter at han modtog agterskrivelsen af 13. november 1995 fra skattevæsnet, lavede han en årsafstemning for 1993. Han var ikke enig i indholdet af bilag 1, som Kommunen udarbejdede i forbindelse med den revisionsmæssige gennemgang af hans regnskabsmateriale, men han protesterede ikke, da der ikke var penge i det.

Kontoen i Den Danske Bank er hans personlige. Da han er udenlandsdansker, skulle han opgive en dansk adresse, og han opgav HX som en c/o adresse. Han har ikke bedt om en erhvervskonto. Kontoen er muligvis oprettet som sådan, fordi det skete via en medarbejder i erhvervskundeafdelingen.

R1 ApS foretog bogføringen for HX. Han har ikke bedt om, at bogføringen skulle omfatte kontoen i Den Danske Bank, men han har ikke protesteret mod det, da det ikke havde nogen skattemæssig betydning. Posteringen på bogføringskonto 5010 under den 14. april 1993 på 124.015,73 vedrører et "Letter of Credit". Kontoen i Den Danske Bank blev benyttet i stedet for HXs driftskonto i Arbejderens Landsbank for at spare omkostninger, idet Den Danske Bank var korrespondentbank for den pågældende bank i Dubai.

Da han modtog pengene fra H3 GmbH, overførte han dem til H1 International ApS, idet han havde kautioneret for dette selskabs gæld til banken. Gengivelsen af hans forklaring vedrørende dette punkt i landsskatterettens kendelse er således ikke rigtig. H1 International ApS har således aldrig haft et tilgodehavende hos H3 GmbH.

Det er rigtigt, at der for nogle af fakturaerne er tale om dobbeltfakturaer. Dette skyldes reglerne om tilbagebetaling af eksportmoms, som han i det hele har fulgt.

Hans personlige indkomst og formueopgørelse for 1992 vedrører kun perioden frem til 1. august 1992, da han flyttede fra landet. Han kan ikke forklare, hvilke aktiver og passiver balancen dækker over uden at have de underliggende selskabers regnskaber.

Procedure

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at det overførte beløb på 892.027,00 kr. ikke er udtryk for en erhvervsmæssig omsætning, men en formuedisposition. Pengeoverførslen fra H3 GmbH til kontoen i Den Danske Bank vedrørte tilbagebetaling af lån, som han i 1992 ad flere gange havde ydet dette selskab. Han havde hævet pengene på sin konto i Union Bank, Tyskland, og det var en fejl, at H3 GmbH benyttede kontoen i Den Danske Bank ved tilbagebetaling af lånet. Sagsøgerens forklaring herom støttes af direktør RRs erklæring. Hertil kommer, at skattemyndighederne efter at have gennemgået samtlige fakturaer alene har forhøjet omsætningen med 22.000 kr. Springene i fakturanumrene må tilskrives det forhold, at det af hensyn til eksportmoms er almindeligt at udstede fiktive fakturaer. Det fremlagte bogføringsmateriale viser, at det er urealistisk, at der skulle være en så stor omsætning i virksomheden. Subsidiært gøres det gældende, at beløbet ikke skal beskattes i indkomståret 1993, da der er erhvervet ret til beløbet i tidligere indkomstår. Der henvises herved til, at fakturanr. 218 må vedrøre en periode før 1993. Såfremt der ikke er tale om en formuedisposition eller en omsætning må sagen hjemvises til skattemyndighederne.

Sagsøgte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det påhviler sagsøgeren at bevise, at det omdiskuterede beløb ikke udgør en skattepligtig indtægt i sagsøgerens virksomhed, HX. Et sådant bevis er ikke ført set i lyset af ordlyden af overførselsbilaget fra Den Danske Bank. Der må herved henses til beskaffenheden af sagsøgerens bogføringsmateriale, der er uegnet til en betryggende ansættelse. Direktør RRs erklæring kan ikke tillægges nogen bevisværdi. Landsskatteretten har derfor med rette lagt til grund, at det omtvistede beløb er skattepligtig indkomst i sagsøgerens virksomhed, og at sagsøgeren fejlagtigt har udeholdt denne indtægt af virksomhedens regnskab for indkomståret 1993. Det bestrides i denne forbindelse, at sagsøgerens bogføringsmateriale udgør nogen dokumentation for, at beløbet ikke skulle udgøre en omsætning for en erhvervsvirksomhed i Danmark. Endelig bestrides det som udokumenteret, at HXs ret til beløbet skulle være erhvervet i tidligere indkomstår.

Sagsøgtes subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at landsretten måtte anse det for bevist, at sagsøgeren (HX) ikke er rette indkomstmodtager, eller at 1993 ikke er rette indkomstår. I givet fald må der foretages en regulering af skatteansættelsen under hensyn hertil og under hensyn til, at beløbet i 1993 er godskrevet sagsøgeren via mellemregningskontoen med H1 International ApS.

Landsrettens bemærkninger

I overensstemmelse med de fremlagte fakturaer fra sagsøgers personlig ejede virksomhed HX lægger landsretten til grund, at der har været samhandel mellem HX og sagsøgers helejede tyske selskab H3 GmbH.

Det i sagen omhandlede beløb er overført af H3 GmbH til en konto i Den Danske Bank, og i en meddelelse fra banken angives betalingen at være til dækning af faktura nr. 218. Af en kontoudskrift vedrørende kontoen i Den Danske Bank fremgår det, at denne er en erhvervskonto, og at A, HX, er kontohaver. Kontoen er medtaget i HXs bogføring, og der er posteringer på kontoen, som ifølge sagsøgers forklaring vedrører HX. Under disse omstændigheder lægger landsretten uanset sagsøgers forklaring om baggrunden for kontoens adresseangivelse til grund, at kontoen vedrørte HX.

Sagsøger har i landsretten gjort gældende, at pengeoverførslen fra H3 GmbH til kontoen i Den Danske Bank vedrørte tilbagebetaling af lån, som han i 1992 ad flere gange havde ydet dette selskab, at han havde hævet pengene på sin konto i Union Bank, Tyskland, og at det var en fejl, at H3 GmbH benyttede kontoen i Den Danske Bank ved tilbagebetaling af lånet.

Der foreligger hverken dokumentation for de lån, som sagsøger angiver at have ydet H3 GmbH, eller for kontoen i Unionbank, herunder indeståendet på denne. Kontoen i Union-Bank ses i lighed med lånet til H3 GmbH ikke medtaget i sagsøgerens balance pr. 31. december 1992 i hans opgørelse over personlige indkomst og formue for 1992. Sagsøger har endvidere ikke sandsynliggjort, at han i 1992 rådede over likvide mider af en så betragtelig størrelse, som det i sagen omhandlede.

H3 GmbH' tidligere direktør, RR, har i en erklæring udfærdiget i august 2000 udtalt sig med forbehold om visse spørgsmål af økonomisk karakter vedrørende H3 GmbH. Erklæringen udgør ikke bevis for, at betalingsoverførelsen på 892.052,10 kr. vedrørte tilbagebetaling af et lån ydet af sagsøgeren.

Da sagsøger herefter ikke har bevist, at der er tale om en formuetransaktion, kan beløbet ikke af den grund undtages fra indkomstbeskatning.

Vedrørende sagsøgers anbringende om, at det efter det fremlagte bogføringsmateriale er urealistisk, at der skulle være en omsætning af den i sagen omhandlede størrelse i HX, bemærker landsretten, at beskaffenheden af sagsøgers bogføringsmateriale efter bevisførelsen navnlig bilag udfærdiget af Kommunens i forbindelse med den revisionsmæssige gennemgang af HX' regnskab for indkomståret 1993 og Kommunens skrivelse af 20. august 2001 ikke findes af have en sådan beskaffenheden, at det giver grundlag for en betryggende ansættelse af HX' omsætning.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det sagsøger at godtgøre, at det omhandlede beløb ikke vedrører omsætning i HX i 1993, og da sagsøgeren ikke har løftet denne bevisbyrde tages sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, til sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, 30.000 kr. i sagsomkostninger.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter