Dato for udgivelse
18 Dec 2002 08:22
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
26. november 2002
SKM-nummer
SKM2002.669.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
7. afdeling, B-2350-01
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Arbejdsgivers indeholdelse af A-skat mv. hos lønmodtagere + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Lærer, kursus, videreuddannelse, efteruddannelse, befordring
Resumé

Sagsøger påstod sig tilkendt fradrag for udgifter i forbindelse med deltagelse i to kurser. Kurserne kunne imidlertid ikke anses som alene ajourførende efteruddannelse af sagsøgerens hidtidige uddannelse som folkeskolelærer, hvorfor betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke fandtes at være opfyldt

Reference(r)

Statsskatteloven § 6 stk. 1, litra a
Ligningsvejledningen 2001 A.F.1.1.2 og A.F.1.4


Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli, København).

Afsagt af landsdommerne

 Fritse Hove, Elisabeth Mejnertz og Lone Drengsgaard (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 19. oktober 2001, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, i indkomstårene 1996 - 1998 har krav på fradrag for befordring og fortæring.

Landsskatteretten afsagde den 26. juli 2001 følgende kendelse vedrørende opgørelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst i 1996 - 1998:

"Klagen vedrører opgørelserne af indkomsterne på følgende punkter:

Indkomståret 1996

Ligningsmæssige fradrag

Fradrag for befordring mellem hjem og uddannelsessted ansat til

0 kr.

 

Indkomstårene 1997

Ligningsmæssige fradrag

Fradrag for befordring mellem hjem og uddannelsessted ansat til

0 kr.

 

Indkomståret 1998

Ligningsmæssige fradrag

Fradrag for befordring mellem hjem og uddannelsessted ansat til

0 kr.

 

Øvrige lønmodtagerudgifter, fradrag for kursusudgifter ansat til

0 kr.

Det er oplyst, at klageren har gennemgået en uddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, der har varet i 2 år. I forbindelse hermed har klageren foretaget fradrag for befordring samt udgifter til fortæring, kursusudgifter og undervisningsudgifter og undervisningsmateriale, da hun har anset uddannelsen for at være efteruddannelse. Klageren har for indkomståret 1996 foretaget fradrag for befordring med 11.262 kr., for indkomståret 1997 med 19.416 kr., medens hun for indkomståret 1998 har foretaget fradrag for befordring med 3.118 kr. og øvrige lønmodtagerudgifter med 24.765 kr.

Klageren har tidligere undervist i Frankrig, hvor hun har taget en uddannelse som voksenunderviser. Denne uddannelse i Frankrig giver ikke adgang til at undervise på voksenuddannelsescentre (VUC) i Danmark. Det har derfor været nødvendigt at gennemgå en i Danmark godkendt uddannelse, og klageren har i den forbindelse i 1998 gennemgået et kursus på Amtscentret for Undervisning i .... Amt.

De stedlige skattemyndigheder har ikke godkendt de selvangivne fradrag, og skatteankenævnet har begrundet det med, at der har været tale om en kompetencegivende videreuddannelse. Skatteankenævnet har i den forbindelse henvist til statsskattelovens 6, stk. 1, litra a.

Klageren har anført, at de foretagne befordringsfradrag for 1996 og 1997 på henholdsvis 11.262 kr. og 19.416 kr. vedrører hendes efteruddannelse på Danmarks Lærerhøjskole, hvor hun fulgte et kursus i billedkunst. Da billedkunst er et af hendes liniefag fra seminariet, og hun underviste i billedkunst på Y1-by Skole, havde hun fået lagt et skema, som tog hensyn til hendes kursus ved at give hende fri torsdag, således at hun kunne følge kurset på Danmarks Lærerhøjskole. Derfor må det anses for efteruddannelse med ajourføring af faglig viden og altså ikke en videreuddannelse. Klageren har i den forbindelse henvist til afgørelser fra Landsskatteretten offentliggjort i TfS.1987.338 og TfS.1990.136. I disse sager fandt Landsskatteretten, at årskurser havde karakter af efteruddannelse og alene havde til formål at ajourføre og vedligeholde faglig viden og uddannelse.

Klageren har endvidere anført, at de foretagne fradrag for befordring og kursusudgifter i 1998 på i alt 27.883 kr. vedrører omkostninger fra en efteruddannelse som læse- stave- skrivelærer på Amtscentret for Undervisning i .... Amt. Klageren var i 1998 ikke længere ansat som lærer på Y1-by Skole, men kunne få arbejde hos VUC på Y2-by, hvis hun tog denne uddannelse, idet hendes andet liniefag fra seminariet er dansk med speciale C (d.v.s. speciallærer for svage læsere). Klageren har derfor undervist i dette fag i sine tidligere jobs. Klageren har for at dokumentere, at uddannelsen er en efteruddannelse, henvist til en vedlagt kopi af brochuren vedrørende læselæreruddannelsen, hvoraf det fremgår, at uddannelsen er en efteruddannelse, såfremt man har speciale C fra et seminarium, d.v.s. har en uddannelse eller har undervist i noget lignende. Klageren gør på den baggrund gældende, at der er tale om en nødvendig efteruddannelse for at kunne vedligeholde arbejdsmuligheder inden for undervisning. Klageren henviser i den forbindelse til en afgørelse fra Landsskatteretten offentliggjort i TfS. 1998.716, hvor en afdelingssygeplejerske fik medhold i, at udgifterne til et kursus havde en sådan karakter og direkte forbindelse til hendes indkomsterhvervelse som afdelingssygeplejerske. Klageren har i den forbindelse også henvist til en afgørelse fra Landsskatteretten offentliggjort i TfS.1997.783, hvor en socialpædagog fik medhold i, at hun var berettiget til fradrag i forbindelse med et et-årigt efteruddannelseskursus.

Klagerens ægtefælle har om de nærmere omstændigheder oplyst, at klageren i 1996 -1997 var ansat som årsvikar på Y1-by Skole. Det vil sige, at hun havde en tidsbegrænset ansættelse. Skolemyndighederne på Y2-by har den ansættelsespolitik, at de ikke ansætter lærere, der er ældre end 50 år. Klageren vidste derfor, at hun var nødt til at finde andet arbejde.

Klageren fik kontakt til VUC, som stiller større kvalifikationskrav end Folkeskolen. For at blive ansat på VUC var det en forudsætning, at hun fik en videreuddannelse i sit liniefag fra lærerseminariet, billedkunst, på Danmarks Lærerhøjskole. Senere fik hun også tilbud om undervisning på VUC som læse - stave - skrivelærer, hvilket forudsatte, at hun også på dette felt videreuddannede sig, i dette tilfælde på Amtscentret for Undervisning i .... Amt.

Uddannelsen på Danmarks Lærerhøjskole og Amtscentret for Undervisning i .... Amt havde ikke nogen sammenhæng med klagerens årsvikariet på Y1-by Skole i 1996 - 1997. Den eneste sammenhæng er, at hun allerede nogle måneder, før årsvikariatet på Y1-by Skole sluttede, fik tilladelse af skoleinspektøren på skolen til at starte på årskurset. Klageren startede i øvrigt også undervisningen på VUC, før hun var færdig med videreuddannelsen.

Landsskatteretten skal udtale

Alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted og ikke f. eks. til et uddannelsessted er omfattet af reglerne om fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C, ligesom fradrag for øvrige lønmodtagerudgifter efter ligningslovens § 9, herunder kursusudgifter, forudsætter, at udgifterne har tilknytning til den løbende indtægtserhvervelse. Da klagerens deltagelse i undervisningen på Danmarks Lærerhøjskole og Amtscentret for Undervisning i .... Amt ikke er sket efter krav fra en arbejdsgiver som et led i arbejdet, men på klagerens egen foranledning, er klageren hverken berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C eller for kursusudgifter i forbindelse med denne undervisning efter ligningslovens § 9.

De påklagede ansættelser stadfæstes derfor."

Parternes påstande

Sagsøgeren har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996-1997 og 1998 nedsættes med henholdsvis 11.262 kr., 19.416 kr. og 27.918 kr.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har principalt påstået frifindelse, subsidiært at ansættelser af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1996, 1997 og 1998 hjemvises til fornyet behandling ved ligningsmyndighederne.

De af sagsøgeren påståede fradrag vedrører for 1996 og 1997 alene befordringsudgifter og for 1998 befordringsudgifter med 3.118 kr., dobbelt husførelse med 4.050 kr. og kursusudgifter med 20.750 kr.

Øvrige oplysninger

Sagsøgeren har under et forberedende retsmøde den 26. februar 2002 på sagsøgtes opfordringer blandt andet oplyst følgende:

 -

hun er nu cand./exam. pæd. i billedkunst, hvilket svarer til cand. mag. niveau.

 
 -

hun har siden 1997 undervist på VUC som læselærer og i billedkunst.

           
 -

det har været en betingelse for hendes arbejde som underviser på VUC, som censor på lærerseminariet og virksomheden som lærer på .... Handicapcenter, at hun har gennemført de uddannelser, der er omfattet af denne sag som henholdsvis cand./exam. pæd. i billedkunst og læselærer.

Sagsøgeren har fremlagt bevis for, at hun i januar 1998 har afsluttet exam. pæd. graden i Den faglig-pædagogiske uddannelse i Billedkunst.

Endvidere har sagsøgeren fremlagt bevis for, at hun har gennemført og afsluttet læselærer- og læsepædagoguddannelsens grundmodul på 260 timer arrangeret af Voksenpædagogisk Center i .... Amt i efteråret 1998 - foråret 1999 og afsluttet samme uddannelses dysleksimodul på 40 timer i juni 1999.

Læselæreruddannelsen er i uddannelsens informationsmateriale beskrevet således:

"Læselæreruddannelse

Baggrund

Med oprettelse af læsekurser for voksne, som tilbydes af amtskommunerne fra 1. januar 1996, er der opstået behov for en læselæreruddannelse, der giver kvalifikationer til at undervise en bred målgruppe af voksne i læsning stavning og skrivning.

Underviserens rolle som rådgiver og vejleder for kursisterne er blevet mere tydeliggjort i forbindelse med læsekurserne, og uddannelsen skal derfor bl.a. kvalificere deltagerne til at varetage denne opgave.

Læselæreruddannelsen bygger på erfaringer fra læsepædagoguddannelsen og kurser om rådgivning og vejledning, som VUC tidligere har udbudt.

Formål

Læselæreruddannelsen er en efter-/videreuddannelse oven på en anden uddannelse, og den henvender sig til personer, der ønsker at undervise kursister med utilstrækkelige læse-, stave- og skrivefærdigheder inden for den kompenserende specialundervisning for voksne eller på læsekurser for voksne. Læselæreruddannelsen skal give de kommende læselærere forudsætninger for at varetage denne undervisning.

Læselærerne skal gennem uddannelsen, ved undervisning, selvstudium, opgaveløsning og praktiksættes i stand til at planlægge og gennemføre læseundervisning for voksne under inddragelse af den seneste læsepædagogiske viden og forskning, herunder nye pædagogiske metoder til læseindlæring samt under anvendelse af velgennemprøvede voksenpædagogiske metoder og materialer. Hertil hører at kunne diagnosticere/vurdere læse- og stavefærdigheder og de væsentligste sproglige og sprogpsykologiske forudsætninger for læsning.

Læselæreren skal endvidere på et kvalificeret grundlag kunne vurdere hvorvidt det er relevant at inddrage eller rådgive/vejlede/henvise til anden undervisningsmæssig eller specialpædagogisk bistand m.v., og læselæreren skal kunne tilrettelægge undervisning og evaluere udbyttet af læseundervisningen sammen med kursisterne.

Uddannelsens struktur og form

Læselæreruddannelsen består af et grundmodul på 260 timer og tilvalgsmoduler på 40 timer hver. Uddannelsen kan først betragtes som gennemført, når deltageren har gennemført grundmodulet samt mindst 1 tilvalgsmodul. Dysleksimodulet giver en særlig kvalificering inden for den kompenserende specialundervisning (§1), mens Rådgivnings- og vejledningsmodulet giver en særlig kvalificering til at undervise på læsekurser (§ 1a). Læselæreren kan kvalificere sig til både den kompenserende specialundervisning og læsekurser ved at gennemføre alle 32 moduler.

Timerne på de enkelte moduler er fordelt mellem kurser, hjemmearbejde og praktik, således at der er 112 undervisningstimer på grundmodulet og 28 undervisningstimer på hvert tilvalgsmodul. På hvert modul er der en eller flere faste instruktører, men derudover vil der være gæstelærere, som har særlig ekspertise indenfor det område, de underviser i."

Sagsøgerens forklaring

Sagsøgeren har forklaret, at hun var færdig på seminariet vistnok i 1964. Uddannelsen omfattede et speciale i dansk, herunder undervisning af læsesvage elever. Hun har efter seminarieuddannelsen undervist på ungdomsskoler. I Frankrig underviste hun i billedkunst fra ca. 1985-1993. Efterfølgende arbejdede hun som vikar i Gilleleje. Da de i 1995 flyttede til Y2-by, underviste hun i ca. 2½ år i folkeskolen som årsvikar. Efter sommerferien i 1998 blev hun ansat på VUC. Mens hun var årsvikar på Y1-by Skole, havde hun skemafri om torsdagen for at kunne følge undervisningen på læselæreruddannelsen. I begyndelsen af ansættelsen på VUC arbejdede hun på dispensation, idet hun ikke havde cand. mag. uddannelse i billedkunst. Hun er nu fuldtidsansat på Y3-by Kommunes Sprogcenter til at undervise flygtninge og indvandrere på Y2-by. Hun blev ansat i denne stilling i 2001. Læselæreruddannelsen er nødvendig for denne ansættelse, forstået på den måde, at hun formentlig ikke kunne have opnået ansættelsen alene med sin folkeskolelæreruddannelse.

Parternes procedure

Sagsøgeren har gjort gældende, at hendes efteruddannelser var nødvendige for at undgå arbejdsløshed på Y2-by og derfor nødvendige for at opretholde hendes indtægter. Ansættelsen på Y1-by Skole var tidsbegrænset. Uden efteruddannelserne ville sagsøgeren således ikke kunne godkendes som underviser på VUC. Som følge heraf kan udgifterne fradrages i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Sagsøgte har gjort gældende, at de kurser, sagsøgeren har deltaget i, var kompetencegivende videreuddannelse og ikke ajourførende efteruddannelse. Betingelserne for fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er derfor ikke opfyldt.

Vedrørende spørgsmålet om fradrag for dobbelt husførelse har sagsøgte yderligere anført, at kursusafgifter på læselærerkurset omfattede forplejning, og at det krævede fradrag overstiger de af ligningsmyndighederne anvendte standardsatser.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter sagsøgerens oplysninger krævede hendes daværende ansættelse på Y1-by Skole ikke, at sagsøgeren fulgte de omhandlede kurser. Ansættelsen på Y1-by Skole var tidsbegrænset, og sagsøgeren måtte derfor forvente at blive arbejdsløs. De kurser, sagsøgeren genneførte, kvalificerede hende til at undervise på VUC som læselærer og som lærer på HF niveau i billedkunst og til at undervise på .... Handicapcenter. Det må således lægges til grund, at sagsøgeren ikke havde kunnet fortsætte sin ansættelse på VUC, hvis hun ikke havde gennemført uddannelserne. Endvidere kunne ansøgeren efter sin forklaring ikke have opnået sin nuværende ansættelse som sproglærer alene på grundlag af sin folkeskolelæreruddannelse. Under disse omstændigheder kan kurserne ikke anses som alene ajourførende efteruddannelse af sagsøgerens hidtidige uddannelse.

Betingelserne for fradrag i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er derfor ikke opfyldt.

Landsretten tager derfor påstanden om frifindelse til følge.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 9.000 kr. til sagsøgte, Skatteministeriet.