Dato for udgivelse
18 Dec 2002 10:59
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11. september 2002
SKM-nummer
SKM2002.672.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-4-1847-0589
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsvurdering, ejendomsværdiskat og ejendomsavancebeskatning + Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Ejendom, fortjeneste, salg, opgørelse, parcelhusreglen, pristalsregulering
Resumé

En fortjeneste ved salg af en ejendom var ikke omfattet af parcelhusreglen. Ved opgørelsen af fortjenesten kunne der på baggrund af TS-cirkulære 2002-18 ske pristalsregulering af anskaffelsessummen til og med 1993.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 1, stk. 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8, stk. 1
TSS-cirkulære 2002-18


A klager for indkomståret 1997 over, at skatteankenævnet har anset avance ved salg af ejendom for skattepligtig kapitalindkomst.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren pr. 11. juni 1991 har erhvervet ejendommen X, og udlejet denne til sin datter, svigersøn og børnebørn.

Klagerens svigersøn er fraflyttet ejendommen i 1995. Klagerens datter og børnebørn er fraflyttet ejendommen i maj 1997. Klageren har underskrevet formidlingsaftale om salg af ejendommen den 6. maj 1997, og hun har herefter solgt ejendommen ved slutseddel af 8. juli 1997.

Klageren har i indkomståret 1997 oppebåret leje for perioden fra den 1. januar til 30. april, i alt 12.000 kr.

Skatteankenævnet har ved den påklagede ansættelse fundet, at klagerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Ankenævnet har herved bl.a. henset til, at klageren ikke har opgivet sin bopæl i Y, og at klageren ikke reelt har stiftet bopæl på den omhandlede ejendom, herunder at hun ikke har meldt flytning til folkeregisteret, at der ikke er sket reduktion i lejeindtægten, at klageren ikke har flyttet sin virksomheds adresse, at der ikke er foretaget flytning af tv-licens og telefon, og at der ikke er oplyst flytteudgifter. Ankenævnet har endvidere henset til, at overnatninger i forbindelse med pasning af børnebørn mv. ikke anses for tilstrækkeligt til at opfylde ejendomsavancebeskatningslovens krav om, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren.

Klageren har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om godkendelse af det selvangivne, således at avancen anses for omfattet af bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, og subsidiært nedlagt påstand om nedsættelse af den opgjorte avance ved salget under henvisning til, at anskaffelsessummen skal pristalsreguleres for perioden fra 1991 til 1993.

Til støtte for den principale påstand har klageren bl.a. anført, at ejendommen har tjent til bolig for hende og hendes husstand, hvorfor avancen må være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. Klageren har endvidere anført, at hun bar boet i den omhandlede ejendom i 2 perioder, første gang fra december 1995 og 3 måneder frem, derefter fra september 1996 til juletid 1996, og at hun har haft et værelse til sin rådighed på den omhandlede ejendom ved sine ophold der. Klageren har hertil anført, at hun i de 2 perioder hverken havde flyttet folkeregisteradresse eller postadresse, idet hun på grund af sin personlige virksomhed modtager al sin post i postboks. Klageren har også anført, at hun ikke har flyttet avisabonnement eller tidsskriftsabonnement i forbindelse med flytningerne, samt at hun ikke har flyttet telefonabonnement, idet hun har anvendt datterens eksisterende telefonabonnement i de perioder, hun har boet på den omhandlede ejendom. Klageren har yderligere anført, at hun i forbindelse med de to flytninger ikke har medbragt mere indbo, end der kunne være på traileren, bl.a. hendes dyne, hovedpude, kaffemaskine, samt personlige ting i form af toiletsager og tøj. Klageren har desuden anført, at hun i første omgang var flyttet ind på ejendommen for at hjælpe datteren, der stod alene med to små børn, på daværende tidspunkt henholdsvis 6 og 2½ år gamle, da datteren havde fået skifteholdsarbejde, og ikke kunne få børnene passet ved nat- og weekendarbejde. Klageren har derudover anført, at hendes anden indflytning på ejendommen skyldtes, at det ikke gik så godt på hjemmefronten. Klageren har herefter anført, at det ikke er muligt via ejendomsskattebilletterne at opgøre et korrekt vandforbrug pr. person til dokumentation af klagerens ophold på ejendommen, idet aflæsningsdatoerne for vandforbruget ikke er kendte, hvorfor der kan være periodeforskydninger. Klageren henviser endvidere til en erklæring fra hendes datter af 20. november 2001, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”Jeg skal herved bekræfte, at jeg har haft fælles bopæl og husholdning med min mor på adressen i X i 2 perioder i årene 1995-1996.

For at kunne genoptage arbejdet skulle jeg have passet børnene henholdsvis dag-, aften- og nattetimer på hverdage samt lørdage og søn- og helligdage, idet arbejdsskemaet strakte sig over alle ugens 7 dage. Kommunen havde ikke pasningsmuligheder til rådighed på disse tidspunkter, og jeg havde været nød til at sige mit arbejde op og gå på offentlig forsørgelse, såfremt min mor ikke havde tilbudt at flytte sammen  med mig og børnene, da de jo ikke kunne være alene om aftenen og om natten. Jeg bibeholdt mit job og efter tre måneder fik jeg tilbudt et andet arbejde på samme virksomhed indenfor normal arbejdstid.

I eftersommeren 1996 flyttede min mor af egne personlige årsager tilbage til X, hvor vi igen fik indrettet et værelse til min mor og hendes ejendele. Hun boede der til december samme år.

Der har ikke været indgået lejeaftaler mellem min mor og jeg. For god ordens skyld skal jeg bekræfte at jeg ikke har betalt for vaskesøjle opstillet i X.

…”

Endelig har klageren anført, at hun i første omgang ikke fandt det presserende at flytte sin adresse men mente, at dette kunne vente til årsskiftet, idet hun rent personligt fandt det lidt pinligt at skulle forklare en større omgangskreds og ikke mindst forretningsforbindelser, at hun var flyttet til en ny adresse, et adresseskift, som viste sig ikke at blive relevant, da hun flyttede tilbage til Y i slutningen af året.

Klageren har til støtte for den subsidiære påstand anført, at det fremgår af en artikel fra Børsen den 3. december 2001, at boliginvestorer fra købstidspunktet og frem til 1993 må pristalsregulere anskaffelsessummen, og at den nye praksis også må skulle bruges i nærværende sag, hvorfor en eventuel salgsavance bør reduceres med pristalsreguleringen fra 1991 til 1993.

Told- og Skattestyrelsen har under sagens behandling henvist til TS-cirkulære 2002-18 om pristalsregulering af visse anskaffelsessummer for ejendomme efter ejendomsavancebeskatningsloven, for så vidt angår spørgsmålet om pristalsregulering af anskaffelsessummen.

Landsskatteretten skal udtale:

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at fortjeneste ved afståelse af en- og tofamiliehuse og ejerlejligheder efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis huset eller lejligheden har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen.

Retten lægger ved afgørelsen til grund, at ejendommen i perioden fra erhvervelsen til maj 1997 har været udlejet til klagerens datter, og at klageren i indkomståret 1997 har oppebåret leje for perioden fra den 1. januar til 30. april, i alt 12.000 kr.

Efter en konkret vurdering finder retten, at det ikke kan anses sandsynliggjort, at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren i en del af ejerperioden. Retten har herved henset til, at i de perioder, hvor klageren angiveligt har haft ophold på ejendommen, har denne været fuldt udlejet til klagerens datter, hvorfor klageren juridisk set ikke kan anses at have haft rådighed over ejendommen i denne periode.

Retten finder endvidere, at ejendommen ikke kan anses for at have tjent til bolig for klagerens husstand i en del af ejerperioden. Retten har herved henset til datterens alder i den periode, hvori hun beboede ejendommen. Retten har endvidere henset til, at den omstændighed, at klageren har haft fælles husholdning med sin datter i de to perioder, hvor klageren angiveligt har haft ophold på ejendommen, ikke medfører, at der er etableret fælles husstand, idet klageren alene har opholdt sig som gæst på ejendommen.

Ejendommen kan derfor ikke anses for at have tjent til bolig for ejeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Retten finder herefter, at klagerens avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, og derfor skal opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens bestemmelser.

Af TSS-cirkulære 2002-18 om pristalsregulering af visse anskaffelsessummer for ejendomme efter ejendomsavancebeskatningsloven fremgår bl.a. følgende:

”Told- og Skattestyrelsen skal …. præcisere, at der ved afståelse af ejendomme, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan ske pristalsregulering af den faktiske anskaffelsessum, når denne anvendes som indgangsværdi, dog tidligst fra 1975, og frem til og med 1993, svarende til de regler om pristalsregulering, der gjaldt før 1993-loven.”

Retten finder, at klageren på baggrund af cirkulæret er berettiget til at pristalsregulere den kontantomregnede anskaffelsessum for perioden fra erhvervelsen af ejendommen den 11. juni 1991 til den 1. januar 1993.

Den påklagede ansættelse ændres i overensstemmelse hermed.

Det overlades til ligningsmyndigheden at foretage den nærmere talmæssige opgørelse, jf. Landsskatterettens forretningsordens § 17, stk. 2.