Dato for udgivelse
11 Jan 2007 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
08 Jan 2007 15:18
SKM-nummer
SKM2007.29.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 337/2005
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Fradrag og afskrivninger + Aktier og andre værdipapirer samt immaterielle rettigheder
Emneord
Skattearrangement, dobbeltbeskatningsoverenskomst, exemption, investeringsbeviser, udlodning, tilbagesalg, reelt tab, konstruktion, skatteteknisk, risiko
Resumé

Ved delsalg til det udstedende selskab/forening bevares aktiernes anskaffelsessum kun, såfremt afhændelsen til det udstedende selskab medfører beskatning af afståelsessummen.

Da der som følge af eksemptionsprincippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke er sket beskatning ved afståelsen i 1994 til den udstedende investeringsforening, kunne anskaffelsessummen efter praksis ikke anses for bevaret. Der var ikke tale om et reelt tab men om et tab, der er konstrueret med henblik på at opnå et skattefradrag.

Under disse omstændigheder havde appellanten ikke krav på et tabsfradrag.

Reference(r)

Aktieavancebeskatningsloven § 2 d, stk. 3 (dagældende)

Aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 3 (dagældende)

Ligningsloven § 16 B (dagældende)

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, artikel 19 (dagældende)

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4 S.G.12

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-4  S.G.20.3


Parter

H1 ApS
(advokat Torben Bagge)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Hans Chr. Vinten)

Afsagt af højesteretsdommerne

Torben Melchior, Per Sørensen, Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Marianne Højgaard Pedersen, Thomas Rørdam, Poul Dahl Jensen og Jens Peter Christensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 28. juni 2005.

Påstande

Appellanten, H1 ApS, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Skatteministeriet har yderligere anført, at den praksis om bevarelse af anskaffelsessummen efter delsalg til det udstedende selskab m.v., som fremgår af ligningsvejledningerne, forudsætter, at afståelsessummen ved delsalget faktisk er blevet beskattet i medfør af ligningslovens § 16 B, stk. 1.

Supplerende sagsfremstilling

Det fremgår af ligningsvejledningen for 1993 for aktionærer og selskaber bl.a.:

"...

S.G 3 3

Afståelse til selskabet

Såfremt afståelse sker til det selskab, der har udstedt de pågældende aktier, skal hele afståelsessummen betragtes som aktieindkomst efter LL § 16 B, stk. 1, jf. PSL § 4 a. Anskaffelsessummen for de afståede aktier kan ikke fradrages.

...

LL § 16 B, stk. 1, skal forhindre, at aktionærer tilskyndes til at henlægge hele selskabets overskud til reserverne i stedet for at deklarere en passende del som udbytte, der beskattes som almindelig indkomst, og ved afståelse af aktierne til selskabet opnå en udlodning, der skattemæssigt behandles på anden måde.

Restbeholdningens anskaffelsessum

Ved beskatningen sidestilles afståelsessummen med udbytte. Beskatningen reducerer ikke anskaffelsessummen for hovedaktionærers aktier i selskabet, idet anskaffelsessummen for de resterende aktier udgør samme beløb som før afståelsen til selskabet."

Ligningsvejledningerne for de følgende år har i det væsentlige samme indhold.

Det første delsalg af investeringsbeviser den 28. december 1994 gav isoleret set en fortjeneste på godt 13.000 kr. Det andet delsalg den 3. januar 1995 gav isoleret set et tab på godt 166.000 kr.

Højesterets begrundelse og resultat

Det tyske datterselskabs beregnede tab på 106.934.134 kr., som H1 ApS (tidligere H1X A/S) anser sig for berettiget til at fradrage ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for 1995, er i hovedsagen en konsekvens af, at der fra afståelsessummen på ca. 11 mio. kr. ved salget af de resterende 10 % af investeringsbeviserne i 1995 er fratrukket anskaffelsessummen på ca. 111 mio. kr. for samtlige investeringsbeviser. Således har selskabet ikke alene fratrukket anskaffelsessummen for de 10 % af investeringsbeviserne, som blev solgt i 1995, men også anskaffelsessummen for de 90 % af investeringsbeviserne, som i 1994 blev afhændet til den udstedende investeringsforening. H1 har herved henvist til den administrative praksis, som fremgår af ligningsvejledningerne, hvorefter skatteyderen uanset afhændelse af en del af en post aktier eller andre værdipapirer til det udstedende selskab/den udstedende forening kan fradrage anskaffelsessummen for samtlige værdipapirer ved et efterfølgende salg af den resterende del af værdipapirerne til tredjemand.

Formålet med denne administrative praksis må antages at være at kompensere for, at afhændelse til det udstedende selskab/den udstedende forening efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, medfører beskatning af hele afståelsessummen som udbytte uden adgang til at fradrage anskaffelsessummen. Den i praksis opstillede regel kan på denne baggrund ikke anses for anvendelig i den foreliggende situation, hvor der som følge af exemptionsprincippet i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Tyskland og skattefriheden efter tyske regler ikke er sket beskatning ved afståelsen i 1994 til den udstedende investeringsforening. I denne situation er der, som anført af landsretten, ikke tale om et reelt tab, men om et tab, der er konstrueret med henblik på at opnå et skattefradrag.

Højesteret tiltræder herefter, at H1s påstande ikke er taget til følge, og stadfæster derfor dommen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1 ApS betale 1.300.000 kr. til Skatteministeriet.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbet for Højesteret forrentes efter rentelovens § 8 a.