Dato for udgivelse
18 Jan 2007 13:32
SKM-nummer
SKM2007.42.DEP
Myndighed
Skatteministeriet
Sagsnummer
2005-712-0042
Dokument type
Kommentar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Virksomheder + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Regnskabsoplysninger, skatteregnskab, ligningsfristen, ekstraordinær ansættelse
Resumé

En revisor har spurgt, om oplysninger fra et skatteregnskab, som en mindre virksomhed er blevet anmodet om at indsende til SKAT i overensstemmelse med mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder, kan give anledning til ændring af virksomhedens ansættelse efter ligningsfristens udløb. Skatteministeriet er af den opfattelse, at oplysninger i et skatteregnskab, som SKAT kan anmode en virksomhed om at indgive, normalt ikke kan give anledning til ændring af skatteansættelsen for en mindre virksomhed, efter ligningsfristens udløb.   

Reference(r)
Bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006
Skattekontrolloven § 6
Skatteforvaltningsloven § 26
Skatteforvaltningsloven § 27

En revisor har spurgt, om SKAT kan foretage en ansættelsesændring efter ligningsfristens udløb på baggrund af oplysninger fra et skatteregnskab, som SKAT har anmodet en mindre virksomhed om at indsende.

Hvis det eksempelvis fremgår af skatteregnskabet, at virksomheden har undladt at medregne en indtægt til den skattepligtige indkomst, er det spørgsmålet, om SKAT efter ligningsfristens udløb kan ændre ansættelsen, hvis SKAT mener, at indtægten skal medregnes til den skattepligtige indkomst. 

De nye krav til skatteregnskabet er for mindre virksomheder fastlagt i bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Mindre virksomheder er defineret i bekendtgørelsens § 2. Det kan heraf udledes, at mindre virksomheder bl.a. er personligt drevne virksomheder, som har en nettoomsætning på 25 mio. kr. eller derunder, og selskaber, hvis nettoomsætning er på 100 mio. kr. eller derunder.   

Det følger af bekendtgørelsen, at den tidligere obligatoriske indsendelse af skatteregnskabet for mindre virksomheder er erstattet, dels af en række supplerende nøgleoplysninger fra regnskabet, som virksomheden skal afgive i selvangivelsen (supplerende regnskabsoplysninger), dels af en mulighed for SKAT til at indkalde skatteregnskabet efter bekendtgørelsen, hvis SKAT finder virksomheden kontrolegnet. Efter bekendtgørelsen skal en virksomhed således på anfordring inden 1 måned indgive skatteregnskabet eller dele heraf til SKAT.

Bekendtgørelsen skal ses i lyset af gennemførelsen af L 31 (Folketinget 2004-05, 1. samling) om digitalisering af regnskabsoplysninger mv. Sigtet med lovgivningsinitiativet var bl.a. at reducere antallet af oplysninger, som virksomhederne skal give til skattemyndighederne i forbindelse med selvangivelsen af virksomhedens indkomst.

Efter § 7 i mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder skal det skatteregnskab, som indgives på anfordring efter §6, være udarbejdet efter skattemæssige principper eller skal indeholde skattemæssige korrektioner (konvertering) og specifikationer til regnskabet.

Skatteregnskabet beståri det mindste afhovedposterne i resultatopgørelse, balance og bevægelserne i virksomhedens egenkapital samt konvertering i det mindste i hovedposter. Endvidere består det af de oplysninger, som virksomhederne efter bekendtgørelsen skal oplyse særskilt. Ved indsendelse af skatteregnskabet indgår de oplysninger, som efter bestemmelserne i mindstekravsbekendtgørelsen kun skal afgives på anfordring, ikke i skatteregnskabet, medmindre SKAT anmoder herom. Oplysninger om hovedposter, som allerede er afgivet som supplerende oplysninger i selvangivelsen, kan udelades af skatteregnskabet.

Efter bekendtgørelsens § 9 kan virksomheden i de tilfælde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget årsrapporten, undlade at indgive årsrapporten som en del af skatteregnskabet.

Efter bekendtgørelsens § 8 skal skatteregnskabet samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for skatteregnskabet, kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil. Det gælder eksempelvis i regnskabsmaterialet, årsrapporten, specifikationer, indkomstopgørelsen, indberetninger efter skattelovgivningen mv. Oplysninger, der ikke længere er omfattet af skatteregnskabet, vil efter anmodning fra SKAT kunne kræves indsendt efter skattekontrollovens § 6.

Efter skatteforvaltningslovens § 26 kan SKAT ikke afsende en agterskrivelse om ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Efter skatteforvaltningslovens § 27 kan en ansættelse - uanset ligningsfristen i § 26 - ændres på SKATs foranledning i en række nærmere opregnede tilfælde. Eksempelvis kan en ansættelse ændres efter ligningsfristens udløb, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. § 27, stk. 1, nr. 5.

Sideløbende med ansættelsesfristerne er det krav, der er afledt af skatteansættelsen, undergivet de formueretlige forældelsesregler. Efter 1908-loven forældes skattekravet 5 år efter forfaldstidspunktet. Denne frist suspenderes, hvis SKAT på grund af utilregnelig uvidenhed om sit krav har været ude af stand til at gøre sin ret gældende. I en sådan situation regnes forældelsesfristen først fra det tidspunkt, da SKAT var eller ved sædvanlig agtpågivenhed ville have været i stand til at kræve sit krav betalt.

Det er Skatteministeriets opfattelse, at det ikke vil harmonere, hverken med forudsætningerne for L 31 eller hensynet bag ansættelsesfristerne i skatteforvaltningsloven, hvis SKAT vil kunne gennemføre en ekstraordinær skatteansættelse, som følge af, at SKAT ikke tidligere har fået indhentet skatteregnskabet så betids, at SKAT har kunnet gennemføre en ansættelsesændring inden for ligningsfristen. I den forbindelse lægger Skatteministeriet vægt på, at lovgiver netop har indført en retstilstand, hvor SKAT ikke automatisk får alle regnskabsoplysninger - men kun de mest nødvendige i form af supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen, men hvor SKAT dog kan anmode om yderligere oplysninger inden for 1 måned. Lovgiver har dermed ment, at SKAT ud fra de supplerende oplysninger vil være i stand til at finde frem til de virksomheder, hvis regnskaber bør undergives nærmere granskning. Endvidere forudsætter L 31 en effektivisering af ligningen samt en forenkling af ligningsprocessen. Hensynet bag skatteforvaltningslovens ansættelsesfrister tilsiger ligeledes, at kontrolegnede virksomheder får bragt deres forhold ud af verdenen så hurtigt som muligt. Endelig er det Skatteministeriets opfattelse, at SKAT med den nye procedure normalt ikke kan siges at være i "utilregnelig uvidenhed" om sit krav efter ligningsfristens udløb, således at suspension efter 1908-loven finder anvendelse.

På den baggrund er det Skatteministeriets opfattelse, at oplysninger, som SKAT kan kræve indeholdt i et skatteregnskab, normalt ikke vil give anledning til ændring af skatteansættelsen for en mindre virksomhed, efter ligningsfristens udløb.

Viser det sig imidlertid, at de pågældende oplysninger er givet på en sådan måde, at den skattepligtige på retsstridig måde unddrager sig skat, vil en ændring af ansættelsen for virksomheden dog kunne gennemføres efter ligningsfristens udløb efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter