Dato for udgivelse
31 Jan 2007 09:05
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
11 Jan 2007 15:01
SKM-nummer
SKM2007.78.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
2. afdeling, B-0893-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Fodboldspiller, overgangssum, klubskifte, skattepligt, indtræden, ophold
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en professionel fodboldspiller var skattepligtig til Danmark af et såkaldt "sign on fee" på kr. 3,3 mio., som han fik udbetalt af en dansk klub i forbindelse med kontraktsindgåelse. Fodboldspilleren boede og spillede i England under forhandlingerne med den danske klub, men fløj til Danmark for endeligt at underskrive kontrakten. Herefter blev han i Danmark, hvor han straks begyndte at spille for sin nye klub. Han boede de første måneder på hotel/hos forældre, og han var i disse måneder nogle gange tilbage i England for at afvikle "sit liv" der (flytning, salg af bil osv.).

Vestre landsret fandt ikke, at fodboldspilleren havde bopæl i Danmark, da han underskrev kontrakten, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Derimod fandt landsretten, at fodboldspilleren ved sin ankomst til Danmark umiddelbart før kontraktens underskrivelse - påbegyndte et sammenhængende ophold i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, og dette ophold kunne ikke anses for afbrudt som følge af de kortvarige ophold i England med henblik på afvikling.

Fodboldspilleren blev derfor fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, ved ankomsten til Danmark forud for kontraktens underskrivelse.

Reference(r)

Kildeskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 D.A.1.1

Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-1 D.A.1.2

Parter

A
(advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Fabrin, Torben Geneser og Tina Sejr Gad (kst.)

Indledning

Denne sag angår navnlig spørgsmålet, om sagsøgeren, A, er skattepligtig her i landet af et såkaldt "sign on fee" på 3,3 mio. kr., som han fik udbetalt i forbindelse med, at han som professionel fodboldspiller indgik en spillerkontrakt med G1 Boldklub.

Påstande

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hans skatteansættelse for indkomståret 1999 hjemvises til fornyet behandling ved de stedlige skattemyndigheder.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Landsskatteretten afsagde den 17. januar 2005 en kendelse, hvori det blandt andet anføres:

"...

Klagen vedrører retserhvervelsestidspunktet for en overdragelsessum modtaget i forbindelse med klubskifte. Klagen vedrører endvidere tidspunktet for indtræden af fuld skattepligt til Danmark.

Landsskatterettens afgørelse

Skattemyndigheden har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med en modtagen overgangssum på 3.300.000 kr., idet klageren blev omfattet af fuld skattepligt til Danmark den 12. august 1999, og han først efter dette tidspunkt erhvervede ret til overgangssummen.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Skattemyndigheden har beregnet avance som følge af klagerens afståelse af aktier med udgangspunkt i at klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark den 12. august 1999.

Landsskatteretten stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

...

Sagens oplysninger

Klageren har siden 1988 været professionel forboldspiller. I 1998 spillede han for G2 Boldklub, der solgte ham til den engelske klub, G3 Football Club, hvor klageren begyndte at spille den 1. juli 1998.

Klageren har over for skattevæsenet meldt flytning til England pr. den 29. juni 1998. Klagerens kæreste og senere ægtefælle, NA, meldte flytning til England pr. den 30. november 1998. Skattevæsenet har registreret såvel klagerens som NAs adresse i England til ....

Af et brev dateret 7. august 1998 fra G4 til NA og klageren fremgår, at firmaet har foretaget en flytning for parret.

Efter flytningen ophørte klagerens fulde skattepligt til Danmark.

Der er fremlagt kopi af en lejeaftale dateret 7. februar 1998, hvoraf det fremgår, at klageren for perioden 7. februar til 7. august 1998 har lejet bopæl på ..., England. Ifølge klagerens repræsentant har klageren efterfølgende indgået en tidsubegrænset lejeaftale vedrørende samme lejemål. Ifølge denne kunne klageren opsige aftalen med en måneds varsel.

Af et brev dateret 4. august 1999 fra advokat SJ, der tillige er bestyrelsesformand for G1 Boldklub, til Mr. PP, G3 Football Club fremgår bl.a. følgende:

"Referring to our pleasant talk over the phone yesterday I hereby confirm, that I represent G1 Boldklub A/S, ..., Denmark, who is interested in your player A.

According to our agreement I have been talking to A and his father, and we have agreed the main conditions for at contract between G1 Boldklub and A. I am certain that we can reach a final agreement.

Therefore it is now time to see if G1 Boldklub can find an agreement with G3 Football Club, and that is the reason for writing to you.(...)

Our behalf of my club G1 Boldklub, I can make you a concret offer that G1 Boldklub pay £100.000,00 in cash. Further I will offer a fair scaring of a profit, after covering G1 Boldklub's investment £ 100.000,00, if A is sold again from G1 Boldklub to a club abroad. I could offer your client 30% - max £ 200.00,00..."

Af en aftale dateret 12. august 1999 mellem G3 Football Club og G1 Boldklub fremgår bl.a. følgende:

"An agreement dated this 12th Day of August 1999, whereby the registration of A is transferred from G3 Football Club to G1 Boldklub for a fee of £200.000 /Two Hundred Thousand Pounds) payable as follows:

£100.000 payable on the completion of transfer.
£100.000 payable on the 12th August 2000.

Should the Player be sold by G1 Boldklub for a fee in excess of £200,000 then G3 Football Club will receive 40% of any subsequent excess.

This agreement is subject to the Player passing the Medical Examination and agreeing terms with G1 Boldklub."

A rejste til Danmark den 12. august 1999. Han landede i lufthavnen kl. 20.45.

Af en aftale dateret 12. august 1999 mellem klageren og G1 Boldklub fremgår følgende:

"Mellem G1 Boldklub A/S og A er indgået følgende aftale, som er en kodifikation af parternes aftale pr. 05.08.1999, og som var afhængig af, at G1 Boldklub A/S opnåede en tilfredsstillende aftale med G3 Football Club.

1.

G1 Boldklub A/S overtager G3 Football Club's forpligtelser iht. frigørelse af kontrakten G3 Football Club - A og godtgør A et beløb på 3,3 mio. kr. kontant, som erlægges på et af A anvist sted senest den 13. august 1999.

2.

Kontrakten er gældende for perioden 14. august 1999 - 30. juni 2003.

3.

A oppebærer en løn på 25.000 kr. pr. måned i hele kontraktens løbetid.

4.

Skattemæssige konsekvenser af kontraktvilkårene er G1 Boldklub A/S uvedkommende.

5.

A deltager i G1 Boldklub A/S' generelle bonusordning på de til enhver tid gældende vilkår.

6.

A skal i dagligdagen bo i ..., ...-området.

7.

Kontraktvilkårene er fortrolige."

Der er også udarbejdet en håndskreven kontrakt med samme indhold som den maskinskrevne, men hvor dateringen er angivet således, at der står 12 og 13 oven i hinanden.

Klageren underskrev ligeledes den 12. august 1999 DBU's spillerkontrakt, og kontrakten blev den 13. august 1999 faxet til DBU, der samme dag godkendte den.

Ligeledes den 13. august 1999 blev klagerens licens i det engelske fodboldforbund slettet, DBU gav G1 Boldklub tilladelse til at benytte klageren som spiller og G1 Boldklub overførte henholdsvis GBP 100.000 til G3 Football Club og 3.300.000 kr. til As bankkonto.

Ifølge et dokument med titlen "FAX NYT" meddelte G1 Boldklub repræsentantskabet den 13. august 1999, at klageren havde underskrevet en fire-årig kontrakt med G1 Boldklub, at klageren ville træne med G1 Boldklub's hold første gang den 14. august, og at han ville spille sin første kamp for klubben den 15. august 1999.

SJ har i et brev dateret 1. januar 2002 til klagerens revisor, LT, R1, redegjort for sagens forløb. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

"Fremgangsmåden for forhandlingerne var, at jeg i første omgang fik afklaret, at G3 Football Club ville sælge i det hele taget, og at A kunne være interesseret i G1 Boldklub. Dernæst fik jeg en drøftelse med G3 Football Club, hvor jeg fik dæmpet deres forventninger til transfersum. Da det var ved at være realistisk fik jeg lov til at tale med A, ...

Vi kom efter nogen forhandling til enighed om de basale kontraktsvilkår, så som vederlæggelse og aftalens længde.

Den 04.08.1999 skriver jeg så til G3 Football Club og afgiver et konkret tilbud. Det gør jeg selvfølgelig kun fordi G1 Boldklub er enige med A.

Den 05.08.1999 taler jeg med manager PT, som afviser G1 Boldklub's tilbud og fremsætter et krav på £ 200.000,00. Det er G1 Boldklub indstillet på at betale, men jeg vil selvfølgelig gerne se, om det kan gøres bedre.

Da der nu er udsigt til, at handlen kan strikkes endeligt sammen kontakter jeg samme dag A og får præciseret og konfirmeret kontraktsvilkårene mellem A og G1 Boldklub. Det er korrekt, at A kræver et beløb, som delvis skal kompensere hans restkontrakt i G3 Football Club. Den 05.08.1999 er der således af aftale mellem A og G1 Boldklub.

I den efterfølgende tid sker der det, at jeg laver en aftale med manager PT om et beløb på £ 180.000 betalt med £ 60.000 straks og £ 60.000 pr. 01.08.2000 og tilsvarende beløb pr. 01.08.2001.

Det løber G3 Football Club's administrative ledelse fra. Sagen overgives til præsident eller vicepræsident KN, som kræver mere £ 350-400.000. Efter nogen dages tovtrækkerier enes vi om £ 200.000, som betales med £ 100.000 straks og £100.000 et år efter - altså pr. 01.08.2000. Dertil kom, at G3 Football Club kræver 40% af en eventuel avance ved et videresalg fra G1 Boldklub til en ny klub. Det accepterede vi så også for at få handlen på plads.

Den 13. august 1999 bekræftes aftalen mellem de 2 klubber. Kopi af min skrivelse af 13.08.1999 vedlægges til orientering. Bemærk, at jeg bekræfter, at G1 Boldklub har betalt det aftalte beløb til A, hvilket var forudsætningen for, at A ville annullere sin kontrakt med G3 Football Club.

Herefter annullerer G3 Football Club sin kontrakt med A og giver det engelske fodboldforbund besked herom, hvorefter de giver DBU besked om, at der er fri bane for at DBU kan godkende As kontrakt med G1 Boldklub."

Ifølge repræsentanten overnattede klageren i perioden fra den 12. til den 16. august hos sine forældre i ..., Danmark.

Den 16. august 1999 fløj klageren tilbage til England. Dette skyldtes ifølge repræsentanten, at klageren og NA skulle afvikle forskellige forhold i England, da de ønskede at flytte til Danmark som følge af klagerens kontrakt med G1 Boldklub.

Det fremgår, af en udskrift fra klagerens engelske bankkonto, at klageren har hævet penge på kontoen den 16. og 17. august 1999 samt at kontoen er lukket den 26. august 1999.

I et brev dateret 17. august 1999 bekræfter udlejeren af klagerens bopæl, at lejemålet ophører pr. den 30. september 1999.

Ifølge faktura fra G5 A/S og G6 Hotel i ... har klageren i 1999 boet på et af de to hoteller i følgende perioder: 18-20., 22.-26. og 28.-30. august, 1.-4., 6.-8., 12.-16., 21.-27., og 29.-30. september, 1.-6. og 13.-31. oktober, 1.-8., og 18.-30. november samt 1.-3. december. (Ankomst- og rejsedage inkluderet i opgørelsen.)

Ifølge en ordrebekræftelse fra G7 bestilte klageren og NA den 20. august 1999 flytning af deres bohave. Det fremgår, at bohavet pakkes af kunden, at det vil blive hentet den 25. august 1999, og at det - bortset fra enkelte effekter, der vil blive afhentet af kunden - skal sættes på firmaets magasin i ..., Danmark.

Klagerens engelske bil blev solgt, og købesummen herfor overført til klagerens danske bankkonto den 11. november 1999.

Klageren repræsentant har oplyst, at NA flyttede til Danmark den 26. august 1999, at hun i de første måneder boede hos sin mor i ..., Danmark, og at hun den genoptog det arbejde, hun havde hos G8 A/S i Danmark frem til hun i 1998 flyttede til England. Weekenderne tilbragte hun sammen med klageren i ..., Danmark.

Parret fandt i december 1999 en lejlighed i ..., Danmark, som de lejede pr. 1. januar 2000. Efter det oplyste fik de dog adgang til lejligheden den 22. december 1999.

Ifølge folkeregistret meldte NA flytning til Danmark pr. den 15. august 1999, medens klageren meldte flytning pr. den 22. december 1999.

...

Klagerens påstand og argumenter

...

Det ophold, der begrunder den fulde skattepligt til Danmark for klageren, kan således tidligst antages at være det tidspunkt, hvor han vender tilbage til Danmark efter at have opsagt sin lejlighed, pakket sine ting og dermed tilkendegivet, at hans bopæl i England ophører. Disse ting foretager han sig i perioden frem til den 18. august 1999. Det ophold, der begrunder hans fulde skattepligt til Danmark kan således tidligst antages at begynde ved hans indrejse i Danmark den 18. august 1999. Først på dette tidspunkt påbegynder han et sammenhængende ophold i Danmark, der strækker sig over en periode på mere end 6 måneder kun afbrudt af kortvarig ferie eller lignende i udlandet.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fuld skattepligt til Danmark omfatter efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, personer, der har bopæl her i landet. Efter praksis forudsætter bopæl, at skatteyderen har til hensigt at have hjemsted her i landet, dvs. at det er her i landet, skatteyderen ønsker hovedsagelig at opholde sig, og dermed normalt vil have sit arbejde og sin familie (centrum for livsinteresser). Det kan efter Landsskatterettens opfattelse ikke antages, at bopælsbegrebet i alle tilfælde forudsætter, at skatteyderen fra starten af sit ophold her i landet har rådighed over en permanent helårsbolig.

Det lægges til grund, at klageren i det foreliggende havde til hensigt at flytte til Danmark for at arbejde her, og at han faktisk udførte arbejde for sin ny arbejdsgiver, G1 Boldklub, allerede den 14. og 15. august, hvor han benyttede boligmulighed hos forældrene og på hotel, inden han erhvervede egen bolig. Endvidere må der henses til at klagerens arbejde for G3 Football Club ophørte ved hans underskrift af kontrakten med G1 Boldklub den 12. august 1999, og at klageren kun rejste tilbage til England med henblik på at foretage det nødvendige for permanent at kunne flytte tilbage til Danmark, samt at klagerens ophold i England var meget kortvarigt. Hans kæreste flyttede umiddelbart efter også til Danmark. Det var endvidere en forudsætning for at oppebære beløbet, at klageren etablerede sig i Danmark. Herefter må klageren efter rettens opfattelse anses for omfattet af fuld skattepligt til Danmark fra og med den 12. august 1999, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Vedrørende tidspunktet for hvornår klageren erhvervede ret til det i sagen omhandlede "sign on fee" bemærkes, at dette må anses for sket ved klagerens og G1 Boldklub's underskrift af aftalen dateret 12. august 1999. Retten har herved henset til, at det ikke kan anses for dokumenteret, at parterne inden dette tidspunkt havde indgået en endelig aftale.

Landsskatteretten stadfæster herefter, at klageren er skattepligtig af det modtagne "sign on fee" til Danmark.

Aktieavance

Sagens oplysninger

Klageren har i 1999 solgt forskellige aktier.

Skattemyndighedens afgørelse

Skattemyndigheden har beregnet avancer i forbindelse med klagerens salg af aktier med udgangspunkt i, at klageren blev fuldt skattepligtig til Danmark den 12. august 1999.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skattemyndigheden i forbindelse med opgørelsen af klagerens aktieavancer, lægger til grund, at klageren først den 18. august 1999 blev skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Klageren anses for omfattet af fuld skattepligt til Danmark fra den 12. august 1999, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da der ikke i øvrigt ses at være uenighed om avanceopgørelsen, stadfæstes den påklagede afgørelse herefter vedrørende dette punkt.

..."

Forklaringer

A har forklaret, at han forud for sin tiltræden i G3 Football Club boede i en lejlighed i ..., Danmark med sin samlever NA. I første omgang flyttede han alene til England. Da han fandt en bolig, kom NA også derover. Han havde ikke samtidig bopæl her i landet. Kontrakten med G3 Football Club var 3-årig. Der betaltes en overgangssum eller et "sign on fee" til ham på 3-400.000 kr. fra G3 Football Club, og han fik en ugeløn på omkring 1.500 pund. Han betalte skat i England. Holdet i G3 Football Club begyndte at spille dårligt og rykkede i sommeren 1999 ned i den tredjebedste række i England. Han overvejede derfor at skifte klub, idet det ikke var befordrende for hans danske landsholdskarriere at spille i en så lav række i England. Han fik henvendelser fra forskellige klubber, herunder en engelsk og en østrigsk klub. Det primære for ham var at komme til at spille på et højt plan igen, og han var ikke specielt interesseret i at komme til Danmark, selv om det selvfølgelig var en mulighed. Målmanden i G1 Boldklub, GL, ringede til ham i foråret 1999 for at høre, om han var interesseret i at komme hjem, hvilket han bekræftede. Under de efterfølgende forhandlinger med advokat SJ krævede han 3,3 mio. kr. i "sign on fee", så han økonomisk blev stillet som om, han opfyldte kontrakten med G3 Football Club. Den engelske beskatning var på 40 %, og derfor ville han gerne have beløbet på 3,3 mio. kr., mens han var i England. Han har oplyst over for det engelske skattevæsen, at han har modtaget beløbet, men han har ikke betalt skat af det i England. Han var på daværende tidspunkt ikke klar over, at de 3,3 mio. kr. ikke ville blive beskattet i England. Der forelå først en aftale med G1 Boldklub på det tidspunkt, hvor begge parter havde underskrevet kontrakten. I fodboldbranchen kan man risikere, at den ene part "løber" fra en aftale helt frem til underskrivelsen heraf. De overordnede ting i kontrakten var i orden inden underskrivelsen, og han havde et ønske om at indgå aftalen. G1 Boldklub og G3 Football Club skulle være enige, før han havde lov til at forhandle med G1 Boldklub. SJ ringede til ham og oplyste, at nu kunne han godt rejse hjem, da G3 Football Clubs og G1 Boldklub's aftale samt hans egen aftale med G1 Boldklub nu var på plads. Det var det håndskrevne eksemplar af kontrakten, han underskrev den 12. august 1999 i ..., Danmark, og han underskrev da også DBU-spillerkontrakten. Den maskinskrevne version af hans kontrakt med G1 Boldklub blev først underskrevet dagen efter og medsendt til DBU. Da han havde underskrevet kontrakterne og havde fået pengene fra G1 Boldklub den 13. august 1999, traf han endelig beslutning om at bo i Danmark. Da han skrev under, følte han sig nogenlunde sikker på at få pengene. Havde han ikke fået pengene den 13. august 1999, var han taget tilbage til England. Det er en normal passus i kontrakten, at skattemæssige konsekvenser er G1 Boldklub uvedkommende. De drøftede skatteforhold på mødet i Vejle, og SJ mente ikke, der ville blive problemer med det danske skattevæsen. Han gik også selv ud fra, at han ikke ville blive beskattet i Danmark. Der blev snakket løst om at underskrive kontrakten i udlandet, men på baggrund af SJs udtalelser var han sikker på ikke at blive beskattet i Danmark. Hvis SJ havde sagt, at det ville få skattemæssige konsekvenser at underskrive i Danmark, ville han være taget til udlandet for at skrive under. Han fik et "sign on fee" på ca. 800.000 kr. af G2 Boldklub i 1996, da han kom dertil fra en svensk klub. Beløbet blev oplyst til skattemyndighederne i Danmark og Sverige, men er ikke blevet beskattet i nogen af landene. Kontrakten blev underskrevet i ..., Danmark. Det er helt normalt med et "sign on fee" ved klubskifte også mellem to danske klubber. Han har ikke hørt om andre, der har haft problemer med beskatning af "sign on fee's" i Danmark. Han returnerede til England den 16. august 1999, fordi der var en række praktiske ting, der skulle ordnes med hensyn til lejlighed, bil, flytning og bank. Han havde ikke gjort sådanne forberedelser inden underskrivelsen den 12. august 1999. Han tog kontakt til sin engelske udlejer efter at være kommet tilbage til England. Han skulle møde personligt i sin engelske bank for at kunne lukke kontoen. Han var i England den 26. august 1999 for at lukke kontoen, og det var højst sandsynligt sidste gang, han var i England. Han havde problemer med at sælge sin bil i England. Efter den 12. august 1999 var han i England 3-4 gange i løbet af måneden for at ordne alt med flytningen. Han synes ikke, det havde noget med ferie at gøre; det var rent praktisk. Han og samleveren kunne ikke lige finde en bolig i Danmark, så han boede på hotel frem til den 22. december 1999.

DA har forklaret, at han er As far, og at han har fulgt sønnen tæt i forbindelse med dennes fodboldkarriere. Sportsligt gik det ikke så godt for G3 Football Club, der rykkede ned i den tredjebedste række. Både A og G3 Football Club var indstillede på at sondere muligheden for et klubskifte. A ville helst blive i udlandet, men havde ikke ultimative krav eller ønsker. Der var dusinvis af kontakter med spillere og agenter. Der var 3-4 seriøse klubber på banen hen over sommeren, blandt andet G9 Østrig, hvor A prøvetrænede. A var klar til at skifte til G9, men G3 Football Club forhøjede prisen for ham, så det ikke kunne lade sig gøre. Spillere må ikke føre egentlige forhandlinger med klubledelser, hvis der er mere end 6 måneder tilbage af deres kontrakter, og A var midt i sit kontraktforløb i G3 Football Club. Det var et ufravigeligt krav, at A kunne få et "sign on fee" af G1 Boldklub på 3,3 mio. kr. G1 Boldklub var først afvisende, men efter en dårlig sæsonstart blev G1 Boldklub ultimo juli måned interesseret, og forhandlingerne med advokat SJ begyndte. Vidnet deltog i mødet i ..., Danmark, den 12. august 1999, hvor kontrakten med G1 Boldklub blev underskrevet. Det foregik på et hotel, efter at han havde hentet A i lufthavnen. A underskrev DBU-spillerkontrakten og det håndskrevne tillæg. Da kontrakten var underskrevet og pengene "lå i hånden", traf A endelig beslutning om at flytte til Danmark. Hvis pengene ikke var betalt den 13. august 1999, var der ingen aftale, og så måtte A returnere til G3 Football Club. De skattemæssige konsekvenser blev ikke rigtig drøftet i forbindelse med underskrivelsen, men SJ sagde, at der ikke var problemer hermed, og at A var englænder. Forløbet var helt parallelt med situationen, da A skiftede fra G10 i Sverige til G2 Boldklub.

Procedure

A har gjort gældende, at han ikke var skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, da han erhvervede ret til det omhandlede "sign on fee" på 3,3 mio. kr. ved underskrivelsen af kontrakten med G1 Boldklub den 12. august 1999. Han erhvervede således ret til beløbet forud for, at han blev skattepligtig til Danmark.

Han var ikke skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 1, idet han på tidspunktet for underskrivelsen af kontrakten ikke havde bopæl eller nogen form for bolig i Danmark. Efter ordlyden af og formålet med kildeskattelovens § 1 bliver man ikke skattepligtig i Danmark blot ved at beslutte at tage bopæl her i landet. Man skal derimod ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger have tilkendegivet, at man har til hensigt at have hjemsted her i landet. Hensigten må således støttes på objektivt konstaterbare forhold.

Selv hvis man lægger vægt på hans subjektive forhold, skal beløbet på 3,3 mio. kr. ikke beskattes i Danmark. Det var en afgørende forudsætning for hans beslutning om at tage bopæl i Danmark, at han forinden kontraktretligt var sikret beløbet. Beslutningen om at flytte hertil blev derfor truffet efter underskrivelsen af kontrakten og modtagelsen af beløbet. Han gik først i gang med at forberede flytningen til Danmark, efter at kontrakten var endelig.

Det fremgår af SKM2002.110.TSS, at "sign on fees" som udgangspunkt ikke er skattepligtige i Danmark, og det kan ikke være afgørende, om kontrakten underskrives i Danmark eller i udlandet.

Han var heller ikke skattepligtig efter § 1, stk. 1, nr. 2, idet han den 12. august 1999 ikke havde påbegyndt et ophold i Danmark, der strakte sig over et tidsrum på mindst 6 måneder. Bestemmelsen forudsætter et uafbrudt ophold her i landet af denne varighed. Opholdet afbrydes ved ophold i udlandet, medmindre der er tale om kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Han rejste tilbage til England den 16. august 1999, og ingen af hans ophold i England i løbet af august måned kan karakteriseres som "ferie eller lignende". Der var tale om, at han tog tilbage til sin egen bopæl og ordnede en række praktiske ting. Disse ophold afbrød derfor 6 måneders perioden. Han kan tidligst anses for skattepligtig efter bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, fra den 18. august 1999. Det kan ikke tillægges betydning, at hans samlever blev tilmeldt Folkeregisteret den 15. august 1999.

Beløbet på 3,3 mio. kr. skal kvalificeres som et "sign on fee", som han erhvervede ret til forud for, at han blev skattepligtig i Danmark. Hvis beløbet, som Skatteministeriet subsidiært har gjort gældende, skal kvalificeres som løn, er der tale om forudbetaling af løn dækkende hele kontraktperioden frem til den 30. juni 2003 med en forpligtelse til tilbagebetaling ved misligholdelse af kontrakten. I givet fald skal der derfor efter almindelige skatteretlige principper ske en periodisering, således at beløbet fordeles over indkomstårene 1999-2003.

Beskatningen af hans aktier afhænger af, fra hvilket tidspunkt han anses for skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 9.

Skatteministeriet har i første række gjort gældende, at A efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, blev fuldt skattepligtig til Danmark den 12. august 1999 forud for, at han erhvervede ret til beløbet på 3,3 mio. kr.

Det er afgørende, at A havde truffet beslutning om at etablere bopæl her i landet forud for, at han underskrev kontrakten med G1 Boldklub. Det var ifølge kontrakten en betingelse, at han bosatte sig i ...-området. Først ved den faktiske underskrift af kontrakten erhvervede han endelig ret til beløbet på 3,3 mio. kr.

Skatteministeriet har i anden række gjort gældende, at A i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, var fuldt skattepligtig til Danmark, da han underskrev kontrakten. Hans ophold her i landet blev påbegyndt, da han den 12. august 1999 ankom til lufthavnen. Hans efterfølgende kortvarige ophold i England med henblik på afvikling af lejlighed mv., efter at han havde påbegyndt sit arbejde her i landet, har ikke afbrudt tidsrummet på 6 måneder. Det er ikke godtgjort, at der har været tale om yderligere ophold i England ud over opholdet den 16.-18. august 1999. Hvis der har været tale om sådanne ophold, har de været ganske kortvarige og enkeltstående med henblik på afvikling af hans forhold i England. Sådanne ophold afbryder ikke opholdet i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. As samlever blev i øvrigt tilmeldt Folkeregisteret den 15. august 1999.

Skatteministeriet har subsidiært gjort gældende, at A er begrænset skattepligtig af de 3,3 mio. kr., jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 43, stk. 1, fordi beløbet reelt må anses for vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Der er således reelt tale om et forskud på den løn, han ville have kunnet oppebære fra G1 Boldklub i kontraktperioden. Den aftalte månedsløn ligger væsentligt under det lønniveau, øvrige spillere i As klasse befinder sig på i den danske superliga, og beløbet på 3,3 mio. kr. er uforholdsmæssigt højt i forhold til den aftalte løn i 4-års perioden. Det bestrides, at der som hævdet af A skal ske en periodisering. Forskud på løn beskattes på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til beløbet, hvilket skete ved underskrivelsen af kontrakten. Der bestod ikke nogen tilbagebetalingspligt ved manglende opfyldelse af kontrakten. Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at A i tilfælde af misligholdelse af kontrakten muligvis kunne blive erstatningsansvarlig.

Landsrettens begrundelse og resultat

Det må lægges til grund, at A erhvervede ret til beløbet på 3,3 mio. kr. som "sign on fee" ved underskrivelsen af aftalen mellem ham og G1 Boldklub den 12. august 1999, og at beløbet blev overført til hans bankkonto i Luxembourg den følgende dag.

A havde den 12. august 1999 opholdt sig godt et år i England som professionel fodboldspiller i G3 Football Club, hvor han boede med sin samlever i en lejet lejlighed. Han havde ikke truffet sædvanlige dispositioner i forbindelse med en flytning såsom opsigelse af lejligheden, flytning af bohave eller anskaffelse af en bolig i Danmark. Han kan på denne baggrund ikke anses for at have haft bopæl her i landet den 12. august 1999, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter at A var kommet her til landet den 12. august 1999, underskrev han kontrakten med G1 Boldklub, ophørte med at være tilknyttet sin hidtidige klub G3 Football Club, tog ophold hos sine forældre og påbegyndte sit arbejde hos G1 Boldklub, som han spillede sin første kamp for den 15. august 1999. Derefter boede han blandt andet på hotel i ..., indtil han og samleveren ved årsskiftet fik en lejlighed i byen.

Under disse omstændigheder har A ved sin ankomst til Danmark den 12. august 1999 påbegyndt et sammenhængende ophold i Danmark i et tidsrum af mindst 6 måneder, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, der ikke kan anses for afbrudt som følge af, at han efter den 15. august 1999 nogle få gange i løbet af august måned ganske kortvarigt opholdt sig i England for at ordne en række praktiske ting af privat karakter i anledning af flytningen her til landet.

A må på denne baggrund anses for skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, fra sin ankomst her til landet den 12. august 1999.

Skattemyndighederne har derfor med rette forhøjet As skattepligtige indkomst i 1999 med det omtalte "sign on fee" på 3,3 mio. kr.

Skattemyndighederne har efter det oplyste beregnet avancer i forbindelse med As salg af aktier med udgangspunkt i, at han blev fuldt skattepligtig til Danmark den 12. august 1999.

Landsretten tager herefter Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 100.725 kr. Beløbet dækker 100.000 kr. til Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og 725 kr. til udgifter til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi, omfang og udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 100.725 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8a.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter