Dato for udgivelse
02 Feb 2007 10:42
SKM-nummer
SKM2007.87.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1711-0023
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Omkostningsgodtgørelse
Resumé
Ved vurderingen af, om klager var berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse, kunne det ikke tillægges vægt, om han kunne have opnået samme resultat i tidligere instans ved fremlæggelse af materiale. Da klager i skatteankenævnet havde fået medhold i overvejende grad, var han derfor berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse.
Reference(r)

Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 1
Ejendomsavancebeskatningsloven § 8


Klagen skyldes, at klageren ikke er anset for at have fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i forbindelse med en klage til skatteankenævnet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse, således at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.

Sagens oplysninger

Klageren solgte i 2003 to lejligheder beliggende X og Y. I forbindelse med salget af X opgjorde klageren en avance på 4.835 kr., som han selvangav som anden kapitalindkomst.

Til brug ved ligningen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 indkaldte den stedlige skatteforvaltning ved brev af 17. december 2004 forskelligt materiale vedrørende klagerens salg af de to lejligheder. Af indkaldelsen fremgår blandt andet følgende:

" (...)

Vedrørende salg af X, 01:

Skøde pr. 15/6-2003, herunder kontantomregning

Dokumentation for omkostninger: B, kr. 16.240; afgift, tinglysning m.m., kr. 7.300 og omkostninger ejerskiftelån, kr. 2.176.

Vedrørende salg af Y:

Skøde for både køb og salg, herunder kontantomregning

Dokumentation for omkostninger i forbindelse med salget

Ifølge notat i Deres regnskab er der ikke opgjort en avance ved afståelsen af lejligheden Y, da De har beboet lejligheden selv. Ifølge Folkeregistret har De beboet lejligheden i 3 måneder i 2001 (1/5-1/8). I den forbindelse bedes De indsende følgende dokumentation:

  • Flytteomkostninger fra og til Z.
  • El-, vand- og varmeforbrug i lejligheden i denne periode.
  • Telefonregninger for perioden hvor De bor i lejligheden.
  • Forsikringer på indbo m.m. for samme periode.
  • Redegørelse for årsagen til flytningen.
  • Udgifter til aviser m.m.
  • Kopi af lønsedler fra C og ejerforeningen D for denne periode.
  • Kopi af lejekontrakt der er indgået vedrørende lejligheden fra 1/9-2001. Lejerne er Deres datter og svigersøn. (...)"

Klageren indsendte en del oplysninger til besvarelse af pkt. 1 og 3 i skatteforvaltningens indkaldelse, men indsendte hverken skøde for køb og salg af lejligheden Y eller dokumentation for handelsomkostninger i forbindelse hermed.

Ved afgørelse 5. april 2005 forhøjede skatteforvaltningen klagerens skatteansættelse for indkomståret 2003 vedrørende anden kapitalindkomst fra 4.835 kr. til 319.070 kr. Af forhøjelsen på 314.235 kr. udgjorde de 300.000 kr. fortjeneste ved salg af lejligheden Y. Skatteforvaltningen fandt ikke, at lejligheden havde tjent som bolig for klageren, og den var dermed ikke omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavance-beskatningslovens § 8.

Klagerens revisor påklagede skattemyndighedens forhøjelse af klagerens skatteansættelse til skatteankenævnet. For skatteankenævnet nedlagde revisoren påstand om, at den selvangivne fortjeneste på 4.835 kr. ved salg af X ikke skulle forhøjes men ændres til et tab på 2.569 kr., samt at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Skatteankenævnet udsendte et forslag til afgørelse af klagen, hvoraf det fremgik, at avancen ved salg af X skulle ansættes til -2.569 kr., og at salget af Y ikke var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Klagerens revisor gjorde indsigelse imod skatteankenævnets forslag til afgørelse. Revisoren fastholdt, at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8. Revisoren anførte endvidere, at såfremt skatteankenævnet fastholdt, at klageren skulle beskattes efter ejendomsavancebeskatningslovens regler i forbindelse med salget af Y, så ønskede man tilbagebetaling af ejendomsværdiskat tilbage fra 2001, fradrag for driftsudgifter i 2001, fradrag for de af klageren afholdte ombygningsudgifter og fradrag for samtlige købsomkostninger. Revisoren opgjorde herefter et tab ved salg af Y på 12.116 kr. Der blev for skatteankenævnet nu fremlagt dokumentation for diverse ombygningsudgifter samt købsomkostninger vedrørende denne lejlighed.

Ved afgørelse af 11. november 2005 gav skatteankenævnet klageren medhold i, at avancen ved salg af X skulle opgøres til -2.569 kr. Skatteankenævnet stadfæstede skatteforvaltningens afgørelse for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, men nedsatte den af skatteforvaltningen opgjorte avance på 300.000 kr. til 75.681 kr. efter fradrag af købsomkostninger og ombygningsudgifter.

Klagerens anden kapitalindkomst kunne herefter opgøres til 73.112 kr.

Skatteankenævnets sekretariat afgav udtalelse om, at klageren ikke kunne anses for at have fået medhold i overvejende grad.

Af en uddybende udtalelse fra skatteankenævnets sekretariat om medholdsgraden fremgår følgende:

"Sekretariatet har vedr. Deres klage over skatteansættelsen for indkomståret 2003 udtalt, at der ikke er givet medhold i den rejste klage.

Dette begrundes med, at der ikke er givet medhold i den primære påstand - at ejendommen Y er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8 om skattefrihed ved salg. Nævnet har fastholdt, at omhandlede ejendom ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen om skattefrihed i ejendomsavancebeskatningsloven.

At Skatteankenævnets opgørelse og fastsættelse af fortjenesten ved salget af omhandlede ejendom ændres fra kr. 300.000 til kr. 75.681, skyldes alene, at De ikke, trods opfordring hertil, har villet dokumentere de omkostninger, der var forbundet med opgørelse af fortjeneste på omhandlede ejendom overfor skattemyndighederne."

Klagerens repræsentant har på vegne af klageren ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 100 % af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagesagen i skatteankenævnet.

Skattecentrets afgørelse af 31. marts 2006

Skattecentret har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 %.

Klageren har ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Der blev med skatteankenævnets afgørelse ikke givet medhold i den primære påstand om, at salget af Y var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

Det forhold, at skatteankenævnet nedsatte fortjenesten ved salg af Y, skyldtes alene, at klageren, trods opfordring herom, ikke dokumenterede de omkostninger, der var forbundet med køb, ombygningen og salg af lejligheden overfor skattemyndighederne.

Klagerens skatteansættelse blev således alene ændret på baggrund af oplysninger, der burde have været fremlagt for skattemyndighederne.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens revisor har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.

Klageren er ikke på noget tidspunkt af skatteforvaltningen blevet opfordret til at dokumentere omkostningerne i forbindelse med ombygningen af Y. Det ville have været god service, hvis skatteforvaltningen i dens agterskrivelse, hvor det blev konkluderet, at salget af Y ikke var omfattet af skattefritagelsesreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, havde opfordret klageren til at dokumentere de afholdte ombygningsudgifter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."  

Skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 A, stk. 1. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov nr. 388 af 6. juni 2002 (fremsat som lovforslag nr. 54 af 17. januar 2002), hvor blandt andet bestemmelsens 2. pkt. om godtgørelse på 100 % blev indført.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

"Såvel de administrative klageinstansers udtalelse om medholdsgraden som told- og skatteforvaltningens medholdsvurdering, herunder den samlede medholdsvurdering, må foretages på baggrund af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Antallet af klagepunkter er ikke i sig selv afgørende.

Der kan ikke i alle tilfælde tages udgangspunkt i selv den konkrete sags beløbsmæssige betydning for den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis sagen således er af principiel betydning - ikke alene for behandlingen af tilsvarende spørgsmål for andre år for den pågældende skatte- eller afgiftspligtige, men også generelt for retstilstanden på området - må dette moment tillægges vægt.

I vurderingen kan bl.a. indgå

- sagsgenstandens beløbsmæssige værdi

- på hvilket niveau i det administrative klagesystem eller ved domstolene sagen er afgjort

- sagens eventuelle vidererækkende betydning for den skatte- eller afgiftspligtige eller for retstilstanden på området i øvrigt

- udgifterne til den sagkyndiges behandling af sagen på det pågældende punkt (punktets tyngde)."

Klagerens skatteansættelse blev med skatteankenævnets afgørelse nedsat med mere end 50 % vedrørende de påklagede punkter, og klageren må derfor anses for at have fået medhold i overvejende grad. Det forhold, at klageren ikke fik medhold i, at avancen var omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, ændrer ikke herved.

Der er hverken i lovteksten eller i forarbejderne hertil tilstrækkeligt belæg for at antage, at det ved vurderingen af om en person har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad efter skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, kan tillægges vægt, om personen kunne have opnået dette resultat ved en tidligere instans, f.eks. ved fremlæggelse af dokumentation for udgifter mv. for denne instans.

Da klageren således med skatteankenævnet afgørelse har fået medhold i overvejende grad, er han berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.

Den påklagede afgørelse ændres derfor, således at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 100 %.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter