Dato for udgivelse
05 Feb 2007 09:34
SKM-nummer
SKM2007.95.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-8-1711-0026
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Omkostningsgodtgørelse, udgifter, sagkyndig bistand, Vestre Landsret
Resumé
Skattesag for landsretten blev hævet af klageren efter at hans anmodning om selvangivelsesomvalg var imødekommet af den kommunale skatteforvaltning. Klageren ansås ikke for at have fået overvejende medhold i landsretssagen, og var derfor alene berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 %.
Reference(r)

Skatteforvaltningsloven §§ 52, stk. 1 og 55, stk. 3.


Klagen skyldes, at SKAT ikke fuldt ud har imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag ved Vestre Landsret.

Landsskatterettens afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Sagens oplysninger

X kommunes skatteforvaltning forhøjede klagerens indkomstansættelser med værdi af fri bil i virksomhedsordningen med 18.000 kr. for indkomståret 1999 og med 112.500 kr. for hvert af indkomstårene 2000 og 2001, jf. virksomhedsordningens § 1, stk. 3, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Ved kendelse af 30. november 2004 stadfæstede Landsskatteretten afgørelsen herom. Sagen blev herefter indbragt for Vestre Landsret ved stævning af 29. marts 2005.

Den 29. juni 2005 anmodede klageren den kommunale skatteforvaltning om selvangivelsesomvalg, jf. skattestyrelseslovens 37 D, vedrørende indkomstårene 1999-2001, således at klagerens bil, indskudt i virksomhedsordningen, blev taget ud af virksomhedsordningen med virkning fra og med indkomståret 1999. Som begrundelse blev det anført, at skattemyndighedernes skatteansættelse havde medført utilsigtede skattemæssige virkninger for klageren. Klageren ønskede at tage bilen ud af virksomhedsordningen, så den i stedet var en blandet benyttet bil i skattemæssig henseende. Angående fordelingsforholdet blev det foreslået, at den blandede private/erhvervsmæssige benyttelse blev fastsat til 25/75.

Sønderborg kommunes skatteforvaltning imødekom anmodningen ved brev af 4. juli 2005. Ændringen af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 1999-2001 blev således:

Oprindelig forhøjelse

Nedsættelse

Endelig forhøjelse

1999

18.000

- 41.638

59.638

2000

112.500

73.620

38.880

2001

112.500

86.076

26.424

Repræsentanten har oplyst, at klageren beholdt den omhandlede bil. Tilladelsen til selvangivelsesomvalg medførte derfor konsekvensændringer i de efterfølgende indkomstår.

Efter godkendelsen af selvangivelsesomvalget blev den verserende sag ved Vestre Landsret hævet. Klageren søgte herefter om omkostningsgodtgørelse med 100 % for udgifter afholdt til sagkyndig bistand på 78.250 kr. samt resterende 50 % af tidligere á conto udbetaling på 2.500 kr. Det fremgår af en vedlagt salærredegørelse, at honoraret vedrører førelse af sagen ved Vestre Landsret.

SKATs afgørelse

SKAT har alene imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse med et beløb på 39.125 kr. svarende til 50 % af 78.250 kr.

Der er tale om to selvstændige sagsforløb, dels den oprindelige sag vedrørende ændring af skatteansættelsen og dels anmodningen om selvangivelsesomvalg. Den omstændighed at anmodningen om selvangivelsesomvalg blev accepteret, medførte ikke, at sagen ved Vestre Landsret blev vundet, da landsretssagen jo blev hævet. Sagen må således anses for tabt ved landsretten.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse imødekommes fuldt ud, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen, at den samlede medholdsvurdering skal foretages af en skønsmæssig vurdering af betydningen af såvel målelige som ikke-målelige forhold i sagen. Den beløbsmæssige værdi af sagsgenstanden skal indgå som et betydeligt moment ved medholdsvurderingen, men det fremgår direkte af forarbejderne, at der endvidere skal lægges vægt på sagens betydning for den skattepligtige i efterfølgende år.

Klageren må anses for at have opnået medhold i overvejende grad med den virkning, at han har krav på fuld omkostningsgodtgørelse af samtlige udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens førelse for samtlige klageinstanser, dvs. fra skatteankenævnet til domstolene inklusiv.

Den talmæssige opgørelse viser, at klageren har fået medhold i mere end 50 % i to af de påklagede indkomstår (2000 og 2001). Indkomståret 1999 er specielt derved, at fri bil beskatningen kun var effektueret i 2 måneder, hvorfor dette indkomstår ikke er direkte sammenligneligt med forhøjelsen for den blandede benyttelse, som jo gælder for hele skatteåret.

Tilladelsen til selvangivelsesomvalg har desuden medført en ændring for de efterfølgende år på mere end 50 %. Da tilladelsen til selvangivelsesomvalg derfor har haft vidtrækkende økonomisk virkning for klageren i flere år end umiddelbart omfattet af den tidligere klagesag, skal der ifølge forarbejderne lægges vægt herpå.

Da en vurdering af samtlige forhold således viser, at klageren har fået medhold i overvejende grad, inden sagen blev hævet ved landsretten, har han krav på fuld dækning af samtlige udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med sagens førelse.

Dette må gælde på samme måde, som når en skatteansættende myndighed under en Landsskatteretssag ændrer sin tidligere afgørelse, hvorefter klagen tilbagekaldes fra Landsskatteretten. I sådanne tilfælde er der fast praksis for, at der ydes omkostningsgodtgørelse, som om sagen var vundet i Landsskatteretten.

Skattecentret begrunder sit afslag på fuld omkostningsgodtgørelse med, at den oprindelige sag vedrørende ændring af skatteansættelsen og anmodningen om selvangivelsesomvalg er to selvstændige sagsforløb. Men situationen svarer til den, hvor en underordnet skattemyndighed accepterer at genoptage en tidligere ansættelse, hvorefter sagen tilbagekaldes fra klageinstansen.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 54 i folketingsåret 2001/2002, at der kan opnås fuld omkostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand i forbindelse med udarbejdelse af selve ansøgningen om genoptagelse, uanset om myndighedernes genoptagelse fører til et gunstigt resultat for skatteyderen. Der er ikke taget stilling til, hvorledes medholdsvurderingen skal foretages, når genoptagelsen herefter munder ud i en ændring i personens skatteansættelse, der samtidig har været påklaget i det skatteretlige system.

Da sagsgenstanden har været den samme i både anmodning om selvangivelsesomvalg samt skatteansættelsessagen, har klageren fået medhold i overvejende grad. I sådan et tilfælde, er der fast praksis for, at der ydes fuld omkostningsgodtgørelse til arbejdet i klageinstansen, hvis det endelige udfald af sagen medfører, at skatteansættelsen vedrørende tvistpunkterne nedsættes med mere end 50 % ved genoptagelsen. Det samme gælder ved en selvangivelsesomgørelse, der resulterer i, at sagen hæves ved klageinstansen.

Sagens omstændigheder minder mest om almindelig genoptagelse. Der burde således være søgt om genoptagelse i stedet for selvangivelsesomvalg, da klageren ikke har selvangivet fri bil. Resultatet var blevet det samme, uanset om ændringen skete som følge af et selvangivelsesomvalg eller ved en genoptagelse.

Ved frafald af sagen for landsretten skal medholdsvurderingen foretages på grundlag af det endelige resultat efter den af skatteforvaltningen accepterede fordeling, sammenholdt med klagerens påstand ved landsretten, jf.  procesvejledningen 2006-3, K.5.1.

Såfremt der ikke gives omkostningsgodtgørelse i situationer som den her foreliggende, vil det hindre en fornuftig sagsbehandling i lignende sager fremover, idet der således ikke vil være incitament til at forsøge at forhandle sig frem til en udenretlig løsning. Et sådant resultat vil dermed belaste det administrative klagesystem eller domstolene med sager, der ellers kunne have været undgået.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, fremgår følgende:

"Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad."

Endvidere fremgår følgende af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 3:

"Godtgørelse ydes endvidere ved domstolsprøvelse af sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager som nævnt i stk. 2."

Klagerens anmodning om selvangivelsesomvalg blev først fremsat efter, at afgørelsen om beskatning af værdi af fri bil var indbragt for Vestre Landsret. Der var således ikke i den indbragte afgørelse taget stilling hertil.

Skattemyndighedens tilladelse til selvangivelsesomvalg var derfor ikke en følge af, at klageren indbragte Landsskatterettens afgørelse for Vestre Landsret, men imødekommelse af en anmodning, som skattemyndigheden ikke tidligere havde behandlet.

Klageren kan derfor ikke anses for at have fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i sagen som følge af indbringelsen for Vestre Landsret.

Det er derfor med rette, at SKAT alene har godkendt omkostningsgodtgørelse med 50 %, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter