Dato for udgivelse
07 Feb 2007 13:28
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
22. december 2006
SKM-nummer
SKM2007.112.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-1-1918-1372
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Rejseudgifter, fradrag, folkeregisteradresse, midlertidigt arbejde
Resumé
Skatteyderen bevarede sin sædvanlige bopæl på Bornholm under sin militærtjeneste på Sjælland og efterfølgende midlertidige ansættelser i København frem til medio august i indkomståret. Skatteyderen var derfor berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9A, stk. 2, jf. stk. 1, med standardsatserne i stk. 2, selv om fradraget oversteg lønnen fra de midlertidige ansættelser i perioden.
Reference(r)
Ligningslovens § 9A

Klagen skyldes, at skattemyndigheden ikke har godkendt fradrag for A for udgifter til kost og logi efter ligningslovens § 9 A.

Landsskatterettens afgørelse

Øvrige lønmodtagerudgifter

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for rejseudgifter med 27.927 kr.

Landskatteretten godkender fradrag med 27.927 kr.

Sagens oplysninger

Klageren har i perioden 14. september 1982 til 16. august 2003 haft folkeregisteradresse på forældrenes bopæl på Bornholm. Klageren har oplyst, at han har haft 2 værelser til rådighed med adgang til bad og egen indgang. Klageren har desuden oplyst, at han har betalt for kost og logi med et beløb, der ikke oversteg den skattepligtige bundgrænse for modtageren.

I perioden 1. januar - 28. maj 2003 var klageren værnepligtig ved Garderhusarregimentet i Y, hvor klageren havde fri kost og indkvartering.

Klageren boede i perioden juni - august 2003 hos B i Z. B er jævnaldrende med klageren og kommer også fra Bornholm. Klageren fik fra 16. august 2003 folkeregisteradresse på den samme adresse.

Fra den 30. maj til den 15. august 2003 havde klageren en midlertidig kontrakt med et ugentligt antal timer på 16 timer hos C i Z. Denne kontrakt blev ophævet. Klageren fik endvidere ansættelse i hos D i Z fra den 5. juli 2003. Ansættelsesperioden er oplyst til at være fra den 5. juli til den 31. december 2003.

Klagerens indtægter udgjorde i 2003 følgende:

SU -stipendium

17.516 kr.

Ansættelse hos C i perioden 1. juni - 1. august 2003

4.241 kr.

Forsvaret, Garderhusarregiment i perioden 1. januar til

28. maj 2003. Værnepligtig m/frikort offentlig befordrimg

83.371 kr.

Ansættelse hos D i perioden  til 31. december 2003. Heraf

Udgør løn mv. fra 5. juli til 15. august 11.536 kr.

34.527 kr.

Heraf udgør løn mv. fra 5. juli - 15. august 11.536 kr.

Den samlede løn fra C og D for perioden 30. maj til 15. august udgør (4.241 kr. + 11.536 kr.), i alt 15.777 kr.

Klageren har foretaget fradrag som øvrige lønmodtagerudgifter efter standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 for perioden 30. maj til 15. august 2003 således:

Klageren har opgjort 59 døgn a 533 kr. svarende til

32.627 kr.

- bundgrænse

4.700 kr.

Fradrag udgør herefter

27.927 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt det selvangivne fradrag.

Det er efter administrativ praksis en betingelse for fradrag efter ligningslovens § 9A, at man under rejsen har rådighed over en bopæl. Dette forstås ifølge praksis som en egentlig selvstændig bopæl, for hvilken der betales husleje eller lignende.

Klageren kan ikke anses for at have haft en egentlig selvstændig bopæl i den omhandlede periode. Råderetten over forældrenes ejendom tilkommer således forældrene og ikke klageren. Klageren kan derfor ikke anses for at have rådighed over en bolig i ligningslovens forstand, og han er derfor ikke berettiget til fradrag efter denne bestemmelse.

Der kan endvidere stilles spørgsmålstegn ved om der er tale om en erhvervsmæssig begrundet rejse. Klagerens midlertidige ophold i Z finder sted i sommerferieperioden. Klagerens indkomst ved deltidsbeskæftigelse i denne periode udgør således i alt 15.777 kr. Der kan således reelt være tale om et ferieophold kombineret med en efterfølgende flytning til Z.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at det selvangivne fradrag godkendes.

Klageren har bevaret sin bopæl på forældrenes ejendom på Bornholm indtil den 16. august 2003. Klageren har derfor også i den periode, han havde midlertidigt ophold i Z, haft fast bopæl på Bornholm. Afstanden mellem denne bopæl og hans midlertidige arbejdssteder i Z gjorde det ikke muligt at overnatte på den sædvanlige bopæl. Klageren rejste i fri weekender mv. tilbage til sin sædvanlige bopæl på Bornholm. Der er derfor tale om, at klageren har haft merudgifter.

Det fremgår ikke af loven, at det er en betingelse for fradrag efter ligningslovens § 9A, at man skal være voksen med egen husstand. Rejserne til Z var erhvervsmæssigt betinget, der var tale om midlertidigt arbejde jf. udfærdigede kontrakter. Klageren forventede at få flere timer hos C end de aftalte 16 timer. Ansættelsen hos D var på fuld tid. Den lave indkomst i perioden var således hverken tilsigtet eller forventet.

Opholdet i Z var ikke ferie, og når klageren boede hos en bekendt, skyldtes det boligsituationen i Z. Ved henvendelse til boligselskaber fik klageren således oplyst, at ventetiden var 4 - 10 år.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 9A, stk. 1, at godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger standardsatser, der er fastsat i stk. 2.

Efter ligningslovens § 9A, stk. 7 kan rejseudgifter fradrages med enten standardsatser eller de faktiske udgifter.

Rejsebegrebet i ligningslovens § 9A forudsætter, at lønmodtageren har en sædvanlig bopæl til rådighed, men der kan ikke stilles krav om, at den pågældende har udgifter til en sædvanlig bolig jf. SKM2004.362.TSS.

Klagerens ansættelser i Z må anses som midlertidige arbejdssteder. Klageren må endvidere i den pågældende periode anses for at have haft sædvanlig bopæl på adressen på Bornholm.

Klageren har på grund af afstanden mellem sin bopæl og de midlertidige arbejdssteder ikke haft mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Klageren er derfor efter ligningslovens § 9A, stk. 7, jf. stk. 1, berettiget til fradrag efter standardtaksterne i stk. 2.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter