Dato for udgivelse
30 Jan 2003 14:34
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
13. december 2002
SKM-nummer
SKM2003.33.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
2-6-1656-0045
Dokument type
Kendelse
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Stempellov, tinglysning, pantebrev, regnefejl, afgift
Resumé

Et pantebrev var oprettet og stemplet den 28/12 1999, men var ikke korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven, og myndighederne havde derfor pålagt ny afgift efter tinglysningsafgiftsloven. Da den ukorrekte stempelafgift alene skyldtes en simpel regnefejl, tillod Landsskatteretten, at der blev efteropkrævet skyldig stempelafgift, uden at der skulle svares tinglysningsafgift på ny, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2.

Reference(r)

Tinglysningsafgiftsloven § 32, stk. 2


I/S A's klage skyldes, at afgiftsmyndigheden har truffet afgørelse om, at et pantebrev skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven, idet afgiftsmyndigheden har fundet, at pantebrevet ikke var korrekt afgiftsberigtiget efter stempelloven. Yderligere tinglysningsafgift er herefter opgjort til 12.557 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at I/S A den 28. december 1999 oprettede et pantebrev på 1.047.000 kr. til realkreditinstitut med pant i en ejendom i X. På pantebrevet var afgivet erklæring om, at værdien af den pantsatte ejendom ikke oversteg 100.000 kr. Pantebrevet blev stemplet den 28. december 1999 med 3.841 kr.

På pantebrevets forside var anført:

”Stempel er beregnet med:

 
1,5 % af kr. 100.000,-  =

1.000,-

0,3 % af kr. 947.000,-  =

2.841,-

 

3.841,-”

Pantebrevet blev anmeldt til tinglysning den 22. november 2000 og blev tinglyst samme dato. Ved anmeldelsen blev der betalt yderligere 1.400 kr. i afgift.

Afgiftsmyndigheden har ved den påklagede afgørelse fundet, at pantebrevet ikke var fuldt og korrekt stempelberigtiget senest den 31. december 1999, hvorfor pantebrevet skal afgiftsberigtiges efter tinglysningsafgiftsloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, stk. 1. Efter tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, skal der betales en afgift på 1.400 kr. samt 1,5 % af det pantsikrede beløb. Det pantsikrede beløb er i det foreliggende tilfælde 1.047.000 kr.

Afgiftsmyndigheden har herefter fastsat yderligere tinglysningsafgift således:

Variabel afgift, jf. § 5, stk. 1, 1,5 % af 1.047.000 kr.,

15.705 kr.

Oprundet afgift, jf. § 2

15.800 kr.

Fast afgift, jf. § 5, stk. 1

1.400 kr.

Afgift i alt

17.200 kr.

 

Betalt afgift

 

5.241 kr.

Skyldig afgift ved anmeldelsen

11.959 kr.

Forhøjet afgift, jf. § 20

598 kr.

Skyldig afgift i alt

12.557 kr.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at der alene skal betales yderligere afgift på 500 kr. Til støtte for påstanden har advokaten anført, at der på pantebrevet var afgivet værdierklæring efter stempellovens § 57, stk. 4, 2. pkt., om, at værdien af den pantsatte ejendom ikke oversteg 100.000 kr. Stempelafgiften blev herefter beregnet til 1,5 % af 100.000 kr. samt 0,3 % af 947.000 kr., i alt 3.841 kr., og pantebrevet blev den 28. december 1999 forsynet med et kasseret stempelmærke på dette beløb. Stempelberegningen blev imidlertid foretaget forkert, idet 1,5 % af 100.000 kr. ikke udgør 1.000 kr. som anført på pantebrevet, men derimod 1.500 kr. Der blev derfor betalt 500 kr. for lidt i stempelafgift.

Advokaten har gjort gældende, at merafgiften skal berigtiges efter stempellovens regler og ikke efter tinglysningsafgiftsloven. Advokaten har herved anført, at pantebrevet utvivlsomt blev stempelberigtiget før tinglysningsafgiftslovens ikrafttræden den 1. januar 2000. På grund af fejludregning/fejlskrift blev pantebrevet imidlertid stempelberigtiget med 500 kr. for lidt. En sådan fejludregning/fejlskrift bør efter advokatens opfattelse ikke give anledning til andet end efterfølgende korrekt stempelopkrævning efter stempelloven.

Advokaten har endvidere anført, at uanset om der tages udgangspunkt i ordlyden af tinglysningsafgiftslovens § 32 eller ordlyden af bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, har det omhandlede pantebrev været stempelberigtiget senest den 31. december 1999. Der er intet anført i bestemmelserne om, at afgiftsberigtigelsen efter stempelloven skal være foretaget korrekt eller fuldt ud. Af bestemmelserne kan alene udledes et krav om, at: ”der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift”, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Advokaten har videre anført, at denne opfattelse støttes af, at afgiftsmyndigheden den 1. januar 2000 tillige blev afgiftsmyndighed for fastsættelse af stempelafgift efter stempelloven, og at afgiftsprøvelse af ukorrekt eller ikke stemplede dokumenter efter stempelloven fortsat kan ske til og med den 31. december 2002, jf. bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, stk. 4.

Endvidere har advokaten anført, at værdierklæringen i det foreliggende tilfælde blev afgivet, mens stempelloven var gældende. At pantebrevet anses for ukorrekt afgiftsberigtiget, medfører ikke, at værdierklæringen bliver uvirksom eller ugyldig. I et sådant tilfælde må afgiftsmyndighedens opgave være at påse, at der sker korrekt afgiftsberigtigelse efter stempelloven. Afgiftsmyndigheden burde derfor have behandlet sagen som en sag om fastsættelse af stempelafgift efter stempellovens § 23, stk. 2, nr. 2, hvilket afgiftsmyndigheden i medfør af bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 1, stk. 2, er pålagt at behandle spørgsmål om.

Afgiftsmyndigheden har i anledning af klagen over for Landsskatteretten udtalt, at forholdet mellem stempelloven og tinglysningsafgiftsloven er reguleret af overgangsbestemmelserne i tinglysningsafgiftslovens § 32. Bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, skal derfor ses i sammenhæng med tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, der blandt andet omhandler dokumenter, som er oprettet før den 1. januar 2000. Efter § 32, stk. 2, finder tinglysningsafgiftsloven anvendelse på anmeldelse til tinglysning, som registreringsmyndighederne modtager fra og med den 1. januar 2000. Bekendtgørelsens § 10 sondrer derfor mellem dokumenter, der anmeldes til tinglysning, og dokumenter, der ikke anmeldes til tinglysning. Dokumenter, der anmeldes til tinglysning, er omfattet af bekendtgørelsens § 10, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal dokumenter, der er oprettet før den 1. januar 2000, og som anmeldes til tinglysning fra og med den 1. januar 2000, være stempelberigtiget efter stempelloven senest den 31. december 1999. I modsat fald er dokumenterne omfattet af de materielle regler i tinglysningsafgiftsloven. Dokumenter, der ikke anmeldes til tinglysning, for eksempel gældsbreve og lejekontrakter, er omfattet af bekendtgørelsens § 10, stk. 2. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bekendtgørelsens § 10, stk. 3 og 4, således at afgiftspligten for et ukorrekt stempelberigtiget dokument, der er oprettet før den 1. januar 2000, som ikke er og ikke skal anmeldes til tinglysning, vil bortfalde den 31. december 2002, medmindre forholdet inden da er kommet til afgiftsmyndighedens kendskab. I perioden indtil den 31. december 2002 vil disse dokumenter skulle afgiftsberigtiges efter reglerne i stempelloven.

Afgiftsmyndigheden har anført, at det omhandlede pantebrev blev anmeldt til tinglysning efter den 1. januar 2000, hvorfor der ikke er mulighed for at berigtige pantebrevet efter reglerne i stempelloven, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1.

Endvidere har afgiftsmyndigheden anført, at det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., at i de tilfælde, hvor et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, anmeldes til tinglysning eller registrering, skal der alene betales den faste afgift på 1.400 kr. ved anmeldelsen til tinglysning. Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, 1. og 2. pkt., fremgår, at dokumenter, der er omfattet af stempelloven, skal være stempelberigtiget senest den 31. december 1999 ved indlevering til tinglysning og registrering. I modsat fald er dokumenterne omfattet af reglerne i tinglysningsafgiftsloven. For at et dokument kan betragtes som værende stempelberigtiget, skal det være korrekt stemplet, ikke kun delvist stemplet. Af bemærkningerne til lovforslaget til tinglysningsafgiftsloven fremgår, at for at et dokument er omfattet af bestemmelsen i § 32, stk. 2, 2. pkt., skal det være afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med stempelloven. Dokumentet skal således være retmæssigt, dvs. korrekt, afgiftsberigtiget efter stempelloven senest den 31. december 1999. I modsat fald vil dokumentet blive omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., hvorefter det vil skulle afgiftsberigtiges efter de materielle regler i tinglysningsafgiftsloven.

Afgiftsmyndigheden har anført, at der i det foreliggende tilfælde er betalt 500 kr. for lidt i stempelafgift for pantebrevet. Da der således ikke er betalt den korrekte stempelafgift senest den 31. december 1999, og da pantebrevet er anmeldt til tinglysning efter denne dato, er pantebrevet omfattet af de materielle regler i tinglysningsafgiftsloven.

Landsskatteretten skal udtale:

Tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, har følgende ordlyd:

” Loven finder anvendelse på anmeldelse til tinglysning eller registrering, som registreringsmyndigheden modtager fra og med den 1. januar 2000. Anmeldes et dokument, hvoraf der allerede er betalt afgift efter lov om stempelafgift, til tinglysning eller registrering, betales alene den faste afgift på 1.400 kr. efter denne lov ved anmeldelsen. (…) ”

Af bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, stk. 1, fremgår:

”Dokumenter, der er omfattet af stempelloven, skal være stempelberigtiget senest den 31. december 1999 ved indlevering til tinglysning og registrering. I modsat fald er dokumenterne omfattet af reglerne i tinglysningsafgiftsloven. (…)”

I bemærkningerne til lovforslaget (L 208 af 25. marts 1999), hvorved tinglysningsafgiftslovens regler blev foreslået indført, er blandt andet anført (til § 32):

”Efter stk. 2 finder loven anvendelse på de anmeldelser til tinglysning eller registrering, som foretages fra og med ikrafttrædelsesdatoen. Det er registreringsmyndighedens modtagelse af anmeldelsen, der er afgørende. Der skal dog ikke betales afgift efter loven i det omfang, det dokument, der anmeldes til tinglysning eller registrering, allerede er afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med stempelafgiftsloven.”

Landsskatteretten bemærker, at der på forsiden af det omhandlede pantebrev er anført, at stempelafgiften udgør 1,5 % af 100.000 kr. samt 0,3 % af 947.000 kr. Som følge af, hvad der alene kan karakteriseres som en simpel regnefejl, er dette beløb udregnet til et beløb, der er 500 kr. for lavt.

Under disse særlige omstændigheder finder retten, at klageren må være berettiget til at afhjælpe denne åbenlyse fejl ved betaling af den manglende stempelafgift på 500 kr., og at pantebrevet må anses for afgiftsberigtiget efter og i overensstemmelse med stempelloven senest den 31. december 1999, jf. tinglysningsafgiftslovens § 32, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 25 af 17. januar 2000, § 10, stk. 1. Yderligere tinglysningsafgift på 12.557 kr. ændres derfor til 0, mod at den manglende stempelafgift på 500 kr. betales.

Den påklagede afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.