Dato for udgivelse
06 Mar 2007 09:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 Feb 2007 15:25
SKM-nummer
SKM2007.173.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
19. afdeling, B-3815-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Kørebog, sportsvogn, kørselsregnskab
Resumé

Skatteyderen var direktør i og via et holdingselskab eneejer af et selskab, der drev en maskinfabrik. Selskabet købte i 2001 en brugt BMW ... for 1,3 mio. kr. (bilens nypris var ca. 1,5 mio. kr.). Selskabet solgte samtidig en BMW ...i, der indtil da havde været stillet til privat rådighed for skatteyderen. Ifølge skatteyderens selvangivelse for indkomståret 2002 havde han haft privat rådighed over selskabets BMW ... i juni, juli og august måned. Skattemyndighederne bestemte, at skatteyderen var skattepligtig af værdien af fri bil for hele indkomståret.

Det var ubestridt, at BMW'en i perioderne fra januar til maj og fra september til december 2002 ikke var parkeret ved skatteyderens bopæl. Landsretten fandt alligevel, at det måtte påhvile skatteyderen at sandsynliggøre, at bilen ikke var stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i de nævnte perioder. Landsretten lagde i den forbindelse vægt på,

at

skatteyderen igennem en lang årrække havde haft bil til rådighed for privat benyttelse hele året,

at

ordningen blev ændret i forbindelse med selskabets køb af den - væsentligt mere bekostelige - BMW ...,

at

den ændrede ordning ikke var begrundet i virksomhedens forhold, særlige forhold ved bilen eller lignende, og at købet af BMW'en i højere grad var begrundet i skatteyderens personlige passion for biler end i virksomhedens driftsmæssige forhold.

Uanset at skatteyderen løbende havde ført kørebog, fandt landsretten ikke, at skatteyderen havde løftet sin bevisbyrde. Landsretten lagde vægt på,

at

BMW'en udover enkeltstående længere kørsler hovedsagligt havde været anvendt til ærindekørsel i lokalområdet,

at

kørebogen ofte angav forskelle af ikke uvæsentlige længder for kørsler mellem de samme destinationer i lokalområdet, ligesom de anførte afstande næsten konsekvent afveg væsentligt fra Kraks Ruteplans afstandsangivelser.

Skatteyderens forklaring om, at han som regel valgte at køre forskellige omveje af hensyn til trafikken og for at køre bilen varm, kunne ifølge landsretten ikke begrunde de konsekvente kilometermæssige differencer. Kørebogen dokumenterede derfor ikke, at BMW'en ikke havde været anvendt privat i de omhandlede perioder. Benzinregnskabet og oplysningerne om det stigende omfang af kørslen i skatteyderens private Honda kunne ikke ændre ved denne vurdering. Endelig blev der lagt vægt på, at den fremlagte rådighedserklæring alene angik perioden efter den 1. september 2002, og ikke perioden fra januar til maj 2002.

Reference(r)
Ligningsloven § 16, stk. 4
Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 A.B.1.9.2

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2007-1 S.F.2.2.1


Parter

A
(advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Steffen Sværke)

Afsagt af landsdommerne

John Mosegaard, Anne Thalbitzer og Karen Hald (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 9. december 2005, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, skal beskattes af fri firmabil for hele skatteåret 2002 eller kun for månederne juni, juli og august, hvor han ubestridt har haft privat rådighed over den omhandlede bil.

A har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at han for indkomståret 2002 er berettiget til at få nedsat den skattepligtige værdi af fri bil med 185.626 kr.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagen er indbragt for Østre Landsret i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2.

Sagens faktiske omstændigheder

A er direktør for og via et holdingselskab hovedaktionær i H1 A/S. I en årrække har han haft fri firmabil til rådighed hele året, men fra indkomståret 2001 har han ifølge selvangivelsen alene haft fri bil til rådighed en del af året.

For indkomståret 2001 havde han ifølge sin selvangivelse privat rådighed over firmabil i sammenlagt otte måneder. Landsskatteretten fastslog ved kendelse af 11. maj 2004, at han var skattepligtig af værdien af fri bil for hele dette indkomstår. Denne kendelse er ikke indbragt for landsretten.

For indkomståret 2002 - som denne sag vedrører - har A ifølge sin selvangivelse haft privat rådighed over firmabil i juni, juli og august måned. Skatteankenævnet har den 17. maj 2005 truffet afgørelse om, at han er skattepligtig af værdien af fri bil for hele indkomståret.

Den omhandlede bil, mrk. BMW ..., årgang ..., er købt af H1 den 5. april 2001 for 1,3 mio. kr. Bilens nypris var ca. 1,5 mio. kr. Indtil april 2001 havde A som nævnt haft fri firmabil hele året, senest i form af en BMW ...i, årgang 1997, der blev afhændet for 400.000 kr. i forbindelse med købet af den nye BMW ....

H1 ejede herudover i 2002 en Volkswagen Pickup, købt i oktober 1999, og en Citroen, købt i april 2001. Personligt ejede A en personbil mrk. ..., årgang .... Endvidere ejede hans ægtefælle en Honda, årgang 1997.

Det er oplyst, at der er 1,9 km mellem H1 og As bopæl, opgjort efter Kraks ruteplanlægning. Familien bor om sommeren i sommerhus i ..., og der er mellem H1 og sommerhuset en afstand på 17 km.

A har under sagen fremlagt et brev af 27. september 2002 fra H1, hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Pr. 1 . september 2002 er det aftalt at der ikke stilles firmabil til rådighed for privat kørsel for direktøren.

Bilen stilles til rådighed til brug i forbindelse med tjenestekørsel.

Bilen ... skal udenfor arbejdstid befinde sig på selskabets adresse.

..."

A har endvidere fremlagt kørebog for 2002 såvel i kopi af original som renskrevet. Den originale kørebog er underskrevet af ham selv og bogholder KS. Skatteministeriet har på grundlag af kørebogen udfærdiget følgende kørselsregnskab, der ikke er bestridt af A:

 

start

slut

erhvervsmæssigt

privat

Januar

38.826

39.175

349

 

Februar

39.175

39.232

57

 

Marts

39.232

39.622

390

 

April

39.622

40.018

396

 

Maj

40.018

40.121

103

 

Juni

40.121

     

Juli

       

August

 

50.963

 

10.842

September

50.963

51.075

112

 

Oktober

51.075

52.069

994

 

November

52.069

52.902

833

 

December

52.902

53.349

  447

 
     

  3.681

10.842

Af kørebogen fremgår endvidere, at der typisk er kørt i bilen mellem fem til syv dage om måneden, idet der som minimum er kørt fire dage (februar) og som maksimum 13 dage (november). Det fremgår i øvrigt blandt andet, at der i flere tilfælde ikke er angivet samme afstand for kørsler mellem de samme destinationer, der er foretaget på forskellige datoer. F.eks. er en tur fra H1 til slagter G1, og retur den 25. januar 2002 angivet til 11 km, mens den samme distance den 6. februar 2002 er angivet til 14 km og den 14. marts 2002 til 6 km.

Skatteministeriet har på grundlag af kørebogens angivelser af destinationer udarbejdet en oversigt over, hvilke afstande Kraks ruteplan angiver for de lokale kørsler. Heraf fremgår, at der for hovedparten af de lokale kørsler er afvigelser mellem kørebogens og Kraks angivelser. F.eks. er turen fra H1 til slagter G1 og retur ifølge Kraks ruteplan 3,4 km.

A har endvidere fremlagt dokumentation i form af kvitteringer o.l. vedrørende ca. 75 % af de ærinder, der er udført ved kørslerne. Størstedelen af kørslerne vedrører lokale ærinder, f.eks. bager, slagter, bank, bilvask samt møder på handelsskolen og efgskolen i ..., hvor A varetager tillidsposter. En mindre del af kørslerne vedrører kørsel til kunder i f.eks. ..., ... og Tyskland.

A har tillige udarbejdet benzinregnskab for 2002. Det fremgår heraf, at der er købt i alt 2.005,08 liter benzin. Med en samlet kørsel på 14.523 km svarer benzinforbruget således til, at bilen i gennemsnit over året har kørt 7,24 km pr. liter benzin.

Af servicebogen for den Honda, der tilhører As ægtefælle, fremgår, at denne bil i perioden fra den 7. januar 2000 til den 20. april 2001 i gennemsnit kørte ca. 850 km. pr. måned, hvorimod den i perioden fra den 20. april 2001 til den 13. februar 2002 i gennemsnit kørte ca. 1.354 km pr. måned. I den efterfølgende periode fra den 13. februar 2002 til den 19. november 2002 kørte den i gennemsnit ca. 1.727 km pr. måned.

Skatteankenævnet afgørelse af 17. maj 2005 er blandt andet sålydende:

"...

Den påklagede ansættelse.

(skattekontorets afgørelse og begrundelse)

Værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk. 4,

kr.

247.500

   

Selvangivet

kr.

61.874

+ kr.

185.626

Skatteafdelingen har ansat værdi af fri bil for hele året, jfr. kendelse afsagt af LSR den 11. maj 2004 vedr. klagers selvangivelse for indkomståret 2001.

Skatteankenævnets vurdering

Skatteankenævnet må lægge til grund, at klager får stillet bilen til rådighed, som omfattes af reglerne i Ligningslovens § 16, stk. 4. Heraf fremgår, at der skal ske beskatning af værdien af den frie bil modregnet evt. egenbetaling. Dette er lønoplyst af klagers arbejdsgiver.

Som beskrevet ovenfor er det rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. Det er oplyst at klager har haft bil til rådighed i 2002 og at denne er anvendt til privat kørsel.

Det er herefter Skatteankenævnets opfattelse at klager er skattepligtig af værdi af fri bil for hele året, jfr. LL § 16, stk. 4.

Nævnets afgørelse

Skatteafdelingens opgørelse af værdi af fri bil, jfr. Ligningslovens § 16, stk. 4, kr. 247.500 stadfæstes."

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af A og KS.

A har forklaret blandt andet, at H1 blev stiftet i 1942. Hans far blev ansat i virksomheden omkring 1949-50 og blev senere direktør og medejer. Han blev selv ansat i virksomheden som direktør for ca. 20 år siden. I 2002 var han blevet hovedaktionær. Der er i dag ca. 20 ansatte i virksomheden. Virksomheden har altid haft tradition for store og dyre biler. Man ville gerne signalere over for leverandørerne, at man var en solid virksomhed. Den tradition er fortsat i hans tid. I 2002 havde han og hans ægtefælle privat en Honda og en ..., der er en veteransportsvogn og kun bruges om sommeren. Ud over BMW'en ejede selskabet en pickup, der blev brugt til varekørsel, og en Citroen, der var firmabil for en ansat, der var bosat i .... Han har selv haft firmabil, siden han startede som direktør. Den nye ordning, hvorefter han ikke længere skulle have fri bil hele året, udsprang af, at virksomheden havde deltaget i en kampagne om at cykle på arbejde. Han gik i spidsen for kampagnen på arbejdspladsen, og alle gik meget op i det. Han cykler fortsat på arbejde. Det var kun ham af medarbejderne, der kørte i BMW ...'eren. Bilen holdt, bortset fra i sommermånederne, altid parkeret i en af firmaets haller og aldrig ved hans bopæl. Han havde på forhånd talt med revisoren, der sagde, at han skulle føre kørebog, hvis han ikke skulle betale skat af fri bil. Han anskaffede derfor kørebogen, der herefter altid lå i bilen. Bogholderen, KS, førte kontrol med kørebogen. Det var almindelig procedure, at han meddelte, når han skulle ud at køre. De korte køreture er typisk gået til bageren eller slagteren for at hente morgenbrød eller smørrebrød til besøgende kunder eller de ansatte. Han tog oftest en omvej for eksempel til bageren for at undgå den massive morgentrafik i ..., ikke mindst i forbindelse med færgetrækket. Desuden blev kørslen undertiden forlænget af, at det var vanskeligt at parkere bilen, ligesom han gerne kørte lidt længere end nødvendigt, for at bilen kunne blive varm. Efter hvad han har fået oplyst, er det ikke godt for en motor kun at køre korte ture uden at blive varm. Den typiske tur til bageren er på otte kilometer. Turene til handels- og efg-skolerne er kørt i forbindelse med, at han fik ansvar for en sammenlægning af de to skoler. Han opfatter i høj grad hvervet som en erhvervsmæssig aktivitet, der også i høj grad er vigtig for virksomheden. Selv om han er direktør, er det helt naturligt, at han henter morgenbrød osv. Ud over ham er der kun halvanden fuldtidsmedarbejdere i administrationen, og de andre har travlt med andre ting. Baggrunden for at skifte fra BMW ... til ... var måske hans personlige passion for biler. ... er for kendere; den har en enorm motor, men det kan ikke umiddelbart ses på bilen. De fleste kunder besøger H1, ikke omvendt. I normal arbejdstid står bilen parkeret på fabrikken, så besøgende kan se den. På den måde er bilen et led i virksomhedens markedsføring.

KS har forklaret blandt andet, at hun er bogholder på H1 og har været ansat i virksomheden i 27 år. Det er rigtigt, at der i alle årene har været en tradition for store biler i virksomheden. Der har også tidligere været tradition for, at direktørerne kørte privat i de store biler. Hun blev gjort bekendt med det nye princip om, at bilen ikke hele året skulle være til direktørens private rådighed, efter at ...'eren var blevet købt. Hun er 100 % sikker på, at bilen i de perioder af året, hvor den ikke har været til privat rådighed, har holdt parkeret i fabrikkens hal, når A var taget hjem om aftenen. Hun boede da i virksomhedens ejendom og havde udsigt over fabrikken. Når han havde været ude at køre sidst på dagen, afleverede han altid bilen på fabrikken og cyklede hjem eller blev hentet af hustruen. Bilen blev blandt andet brugt til byærinder for at hente morgenbrød og smørrebrød til kunder og personale. Det var virksomhedens holdning, at kunder, der var kommet den lange vej fra ..., skulle behandles godt. Hun har aflæst bilens kilometertæller, når det har passet ind i hendes øvrige arbejde og uden indblanding fra A. Det er rigtigt, at der i ... er meget trafik i myldretiden om morgenen, navnlig når færgen er kommet ind. Hun er nu flyttet fra fabrikkens ejendom og cykler selv til arbejde, hvor hun ofte vælger at stå af cyklen på grund af trafikken. Det tager vel omkring en halv time at afvikle færgetrafikken.

Parternes procedure

A har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 21. december 2006, der blandt andet er sålydende:

"...

Det følger af ligningslovens § 16, stk. 4, 6. pkt. ... og af punkt 12.4.6.3 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 ..., at såfremt en firmabil kun [er] til rådighed en del af året, skal den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed.

Der er således ikke hjemmel til at beskatte sagsøger af værdi af fri bil for månederne januar-maj og september-december 2002 medmindre, sagsøger har anvendt bilen til privat kørsel i disse to perioder. ...

Bevisbyrden for, at bilen har været anvendt privat i perioderne januar-maj og september-december påhviler i første omgang sagsøgte.

Der foreligger et kørselsregnskab, hvoraf det fremgår, at der alene er kørt erhvervsmæssigt i de omhandlede måneder.

Kørselsregnskabet er underbygget af dokumentation for formålet og destinationen vedrørende 3/4 af de foretagne kørsler.

Benzinregnskabet og kilometertælleraflæsninger stemmer fuldstændig med antallet af kørte kilometer, herunder stemmer forbruget af benzin i de omhandlede 9 måneder med antallet af kilometer, der er kørt i samme periode.

Husstandens private kørselsbehov var rigeligt dækket ved kørsel i den private Honda på ca. 20.000 km årligt og kørsel i firmabilen i månederne juni, juli og august på i alt 10.843 km inkl. erhvervsmæssig kørsel i disse måneder. Dette skal sammenholdes med en erhvervsmæssig kørsel i firmabilen for de resterende 9 måneder på 3.681 km.

Den seneste praksis viser, at der kan stilles krav til en hovedaktionærs bevisførelse vedrørende firmabilens erhvervsmæssige anvendelse. Samtidig følger det dog af praksis, at bevisbyrden kan løftes ved fremlæggelse af et kørselsregnskab, der er underbygget af f.eks. dokumentation for kørslerne og benzinregnskab, også selv om der måtte være mindre uoverensstemmelser/kilometerdifferencer. Endvidere følger det af praksis, at det er af betydning, om husstandens private kørselsbehov kan anses for dækket på anden vis.

I de afgørelser og domme hvor skatteyderen bliver anset som skattepligtig, sker dette oftest under henvisning til, at bilen er parkeret på bopælen, at der ikke er ført løbende kørselsregnskab, at kørselsregnskabet ikke er underbygget af anden dokumentation, at det private kørselsbehov ikke kan anses for dækket på anden vis, at omfanget af kørslen tilsiger, at der er kørt privat, eller andre konkrete konstaterbare forhold der direkte indikerer privat kørsel. Ingen af de nævnte forhold foreligger i nærværende sag. Bilen var parkeret på virksomhedens adresse, som ikke er sammenfaldende med bopælsadressen, og sagsøger har på fuldt tilstrækkelig vis underbygget kørselsregnskabet. Endvidere er det dokumenteret, at sagsøgers private kørselsbehov fuldt ud var dækket, ligesom der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der tilsiger, at de 3.681 km bilen har kørt over de 9 måneder sagen vedrører, ikke skulle have været kørt i erhvervsmæssigt øjemed.

På baggrund heraf gøres det for det første gældende, at sagsøgte ikke har henvist til konkrete forhold eller anført argumenter, som kan medføre, at sagsøgte kan anses for at have løftet bevisbyrden for, at sagsøger havde bilen til rådighed i de omhandlede perioder.

Såfremt landsretten måtte finde, at bevisbyrden er vendt, gøres det for det andet gældende, at sagsøger har løftet bevisbyrden for, at bilen alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i de omhandlede perioder.

..."

Herudover har A i forhold til uoverensstemmelserne mellem det antal kilometer, der er anført i kørebogen for de enkelte destinationer, og Kraks angivelser uddybende anført:

"...

Sagsøger bestrider ikke dette forhold. Der er imidlertid tale om mindre afvigelser, som tilsammen over hele året udgør 385 km. Det er et velkendt forhold, at krak.dk vælger den korteste rute, hvilket ikke nødvendigvis er den samme som den hurtigste eller mest behagelige, og krak.dk's ruteangivelse er derfor ikke nødvendigvis den rute, man i praksis vælger at køre. Forhold som kan være afgørende for valg af kørselsrute kan tillige £eks. være: myldretid, køkørsel, vejarbejde, uhensigtsmæssig vejføring (...), behagelig kørsel (...), parkeringsmuligheder (...) osv. ...

Da det ikke er et krav for, at kørsel kan anses som erhvervsmæssig, at kørslen sker ad den korteste rute, og da krak.dk's kilometerangivelser ikke ukritisk lægges til grund som udtryk for, hvilken rute man i praksis vælger, kan mindre afvigelser mellem kilometerangivelserne på krak.dk og kørselsregnskabet ikke i sig selv medføre, at kørselsregnskabet tilsidesættes. Der skal henvises til, at det i skatteretlig praksis er anerkendt, at skatteydere kan vælge en anden vej end den korteste eller den hurtigste, jf . ... SKM2006.669.LSR ...

..."

Skatteministeriet har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdokument af 22. december 2006, der blandt andet er sålydende:

"Sagsøgeren har haft rådighed over BMW'en i hele indkomståret 2002, og han har kørt privat i bilen. Sagsøgeren er derfor også skattepligtig af værdien af fri bil i hele indkomståret, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Sagsøgeren ejede via sit holdingsselskab det selskab, H1 A/S, som i 2001 købte BMW'en. Sagsøgeren havde derfor også rådighed over bilen, jf. eksempelvis SKM2005.138.HR

Det påhviler sagsøgeren at bevise, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat benyttelse, og at bilen ikke blev anvendt privat udover juni, juli og august 2002, hvor bilen ubestridt stod til rådighed for og blev anvendt privat af sagsøgeren. Dette gælder, selvom bilen uden for arbejdstiden var parkeret ved arbejdspladsen, hvis adresse ikke var sammenfaldende med sagsøgerens privatadresse. Bevisbyrden påhviler som følge af sagens øvrige omstændigheder imidlertid sagsøgeren.

For det første er bilen - mrk. BMW ... - en temmelig speciel sportsvogn og meget bekostelig (anskaffelsessum på 1,3 mio. ... - nyvognspris på ca. kr. 1,5 mio.). Anskaffelsen af bilen var ikke driftsmæssigt begrundet i virksomhedens forhold. Efter angivelserne i kørselsregnskabet ... var formålet med de angivelige erhvervskørsler først og fremmest at afhente smørrebrød, morgenbrød, slagtervarer, bagervarer mv., ligesom en del af kørslerne angik bilvask og tankning. Det er usædvanligt, at en BMW ... anskaffes næsten udelukkende med ærindekørsel for øje. Bilens særlige karakter skaber derimod i sig selv formodning for privat brug.

Det fremgår da også af kørselsregnskabet, at der blev kørt 10.842 km privat og kun [3.681 ] km erhvervsmæssigt ... Det er påfaldende, at ca. 72 pct. af kørslen i bilen efter kørselsregnskabet er foretaget i de 3 måneder, bilen ubestridt var stillet til privat rådighed.

Hertil kommer, at sagsøgeren i en årrække indtil 2002 blev beskattet af fri bil hele året, ligesom bilen i juni, juli og august 2002 ubestridt stod til rådighed for og blev anvendt privat af sagsøgeren. Det er i øvrigt et usædvanligt arrangement, at bilen angiveligt kun i sommermånederne blev stillet til privat rådighed.

Endelig må det også tillægges vægt, at der kun var 1,9 km mellem selskabets adresse og sagsøgerens bopæl.

Under de nævnte omstændigheder må det påhvile sagsøgeren at bevise, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat benyttelse, og at bilen ikke blev anvendt privat.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Selskabets brev til sagsøgeren ..., hvoraf fremgår, at bilen stilles til rådighed for tjenestekørsel, kan efter retspraksis ikke tillægges bevismæssig værdi, jf. eksempelvis SKM2002.206.VLR. Sagsøgeren ejede som nævnt selskabet, som han også var direktør for. Dermed skulle han selv håndhæve aftalen. Brevet vedrører i øvrigt alene perioden fra den 1. september 2002 og ikke tillige perioden indtil juni 2002.

Sagsøgeren har heller ikke løftet bevisbyrden ved det fremlagte kørselsregnskab ... Angivelserne af destinationerne er upræcise. Der er ikke anført adresser på de destinationer, som sagsøgeren angiveligt kørte til. Det er derfor ikke muligt at kontrollere, hvorvidt kørselsregnskabets kilometerangivelser er foretaget korrekt. Angivelserne af kørselsformålene er også unøjagtige og meget sparsomme. Den upræcise karakter af kørselsregnskabet understreges også af, at der alene er registreret benzintankninger i februar 2002 ..., 17. maj 2002 ..., 6. og 20. november 2002 ... og den 31. december 2002 ... På grund af de mange og betydelige unøjagtigheder må kørselsregnskabet tilsidesættes som ufuldstændigt.

Det "renskrevede" kørselsregnskab, som sagsøgeren udarbejdede efter sagsøgtes afgivelse af svarskrift, kan ikke i den forbindelse tillægges nogen vægt. Det "renskrevede" kørselsregnskab med adresseangivelser bestyrker i øvrigt, at sagsøgerens kørselsregnskab er unøjagtigt. Eksempelvis kan det nævnes, at der for sagsøgerens kørsler til samme destination på forskellige dage angives vidt forskellige kilometerangivelser, der alle på nær en kørsel afviger markant fra kørslens længde ifølge Krak.dk ... .

Kørselsregnskabet er desuden kendetegnet ved, at der blev foretaget kørsler til flere steder ... på samme dage. Stort set alle kilometerangivelser i kørselsregnskabet på disse dage, hvor sagsøgeren angiveligt havde flere ærinder, fremstår med et uforklarligt højt kilometerforbrug ... Et kilometerforbrug, der - relativt - langt overstiger beregningen af kørslernes længde ifølge Krak.dk.

Endelig har sagsøgeren heller ikke løftet sin bevisbyrde ved at henvise til, at han havde rådighed over en anden bil, jf. eksempelvis UfR 2000, side 329 H.

Da sagsøgeren ikke har løftet sin bevisbyrde, må sagsøgte frifindes.

Hvis landsretten måtte finde, at sagsøgte har bevisbyrden for, at bilen stod til rådighed for sagsøgeren, og at han kørte privat i bilen, har sagsøgte løftet bevisbyrden. Der henvises i den forbindelse til det ovenfor anførte."

Landsrettens begrundelse og resultat

Det fremgår, at A via sit holdingselskab var hovedaktionær i H1 A/S, og at han i den forbindelse gennem en lang årrække havde haft bil til rådighed for privat benyttelse hele året. Efter det af A oplyste blev denne ordning ændret i forlængelse af virksomhedens erhvervelse af den omhandlede - væsentlig mere bekostelige - BMW ... i april 2001, således at denne bil alene stod til rådighed for hans private benyttelse i sommermånederne. Efter det for landsretten fremkomne er der ikke grundlag for at antage, at den ændrede ordning var begrundet i virksomhedens forhold, særlige forhold ved bilen eller lignende. Der henvises herved navnlig til kørselsregnskabets udvisende vedrørende fordelingen af kørslen over året og vedrørende karakteren og omfanget af den kørsel, der fandt sted uden for sommermånederne. På grundlag af As forklaring må det endvidere lægges til grund, at anskaffelsen af den omhandlede BMW ... i højere grad var begrundet i hans personlige passion for biler end i virksomhedens driftsmæssige forhold.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at det må påhvile A at sandsynliggøre, at bilen ikke tillige har været stillet til rådighed for og ikke blev anvendt til privat kørsel i perioderne januar til maj og september til december 2002. Dette gælder også, selv om det kan lægges til grund som ubestridt, at bilen i disse perioder ikke har været parkeret ved As bopæl.

A har løbende ført kørebog i de omhandlede perioder. Det fremgår heraf, at bilen ud over enkeltstående, længere kørsler hovedsagelig har været anvendt til ærindekørsel i lokalområdet. Kørebogen angiver ofte forskelle af ikke uvæsentlig længde for kørsler mellem de samme destinationer i lokalområdet, lige som de anførte afstande næsten konsekvent afviger væsentligt fra Kraks ruteplans afstandsangivelser. A har herom forklaret, at dette skyldes, at han som regel valgte at køre forskellige omveje af hensyn til trafikken og for at køre bilen varm af hensyn til dens vedligeholdelse. Landsretten finder imidlertid, at denne forklaring ikke kan begrunde de konsekvente kilometermæssige differencer, og at kørebogen derfor i den foreliggende situation ikke kan anses for at dokumentere, at bilen ikke har været anvendt privat i de omhandlede perioder. Det fremlagte benzinregnskab og det oplyste om det stigende omfang af kørslen i den private Honda kan ikke ændre ved denne vurdering. Hertil kommer, at der ikke er fremlagt dokumentation for en del af kørslerne. Endelig angår det fremlagte brev af 27. september 2002 fra H1 til A alene perioden efter den 1. september 2002 og således ikke perioden fra januar til maj 2002.

Efter den samlede bevisførelse finder landsretten herefter ikke, at A har sandsynliggjort, at der alene er foretaget kørsel af erhvervsmæssig karakter i bilen i perioderne fra januar til maj og fra september til december 2002. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der er taget udgangspunkt i sagens genstand og det opnåede resultat.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteminsteriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 15.000 kr. til Skatteministeriet.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter