Dato for udgivelse
01 Mar 2007 14:50
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Feb 2007 09:43
SKM-nummer
SKM2007.156.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-033993
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse + Momspligt
Emneord
Moms, fritagelse, fagforening, medlemskontingent, årsmøde
Resumé
Skatterådet bekræftede, at levering af IT-skrivebord til en landsforenings medlemmer som en del af medlemskontingentet, var fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.  

Foreningen repræsenterede en række lokale råd, hvis eksistens var lovbestemt. De pågældende råd forestod bl.a. ansættelse af forskellige personalegrupper. Landsforeningen varetog rådenes fælles interesser, herunder de arbejdsgivermæssige. IT-skrivebordet, som var udviklet af landsforeningen i samarbejde med et overordnet ministerium, var en intra- og ekstranetløsning som et led i digitaliseringen af forvaltningen. IT-skrivebordet løste diverse informationsopgaver. Skatterådet fandt, at leveringen af IT-skrivebordet som en del af medlemskontingentet var en ydelse i tilknytning til foreningens formål. Dette var bl.a. fagforeningsmæssigt, idet foreningen som repræsentant varetog medlemmernes interesser i forhold til tredjemand.

Skatterådet fandt endvidere, at landsforeningens årsmøde var en ikke-afgiftspligtig transaktion, idet der ikke var tale om økonomisk virksomhed. Medlemmernes betaling af et vedtægtsbestemt årsmødekontingent til dækning af hotel og forplejning under årsmødet blev anset for omkostningsrefusion for hotel- og forplejningsudgifterne.

Reference(r)
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 4
Henvisning
Momsvejledningen 2007-1 D.11.4

Spørgsmål

  1. Kan det bekræftes, at rådets IT-skrivebord er en medlemsydelse, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4?
  2. Kan det bekræftes, at landsforeningens årsmøde kan anses for en ikke-afgiftspligtig transaktion?

   Svar

  1. Ja
  2. Ja
 Beskrivelse af de faktiske forhold

Landsforeningen af x råd er en fælles organisation for landets x råd, der i henhold til vedtægterne er berettiget til at være medlemmer. P. t. er 99,86 % af rådene medlem af landsforeningen, som er en organisation, der varetager rådenes fælles interesser, herunder de arbejdsgivermæssige, idet rådene er arbejdsgivere for visse ansatte personalegrupper.

I henhold til vedtægterne består landsforeningen af et antal distriktsforeninger, der omfatter x rådene inden for et geografisk område. Distriktsforeningerne udpeger delegerede og bestyrelseskandidater til landsforeningen.

Rådene er offentlige myndigheder. Rådenes virke er nærmere fastlagt ved lov.

Det fremgår af loven, at et områdes anliggender styres af x rådet, medmindre andet særligt er hjemlet.

Loven fastslår omfanget af x rådets virksomhed. Således deltager x rådet i valg af visse medarbejdere og medlemmer til diverse udvalg, ligesom rådet foretager indstillinger til visse ledige stillinger og ansætter medarbejdere ved visse institutioner. Dertil kommer en lang række beføjelser vedrørende forhold i forbindelse med forskellige aktiviteter.

Landsforeningens formål fremgår af vedtægterne:

Foreningens formål er:

  • at samle rådsmedlemmer til drøftelse af fælles anliggender og styrkelse af fællesskabet, bl.a. ved at holde årsmøder og kurser,
  • at bidrage til løsning af opgaver og arbejde på at fastholde og udbygge den indflydelse, som rådene har ifølge lovgivningen,
  • at støtte x råd og x rådsmedlemmer ved udførelsen af deres hverv (i x råd, og diverse udvalg m.v.)
  • at yde bistand - på begæring fra x råd - i forhandlinger med myndigheder og faglige organisationer, herunder om ansatte personalegruppers løn- og ansættelsesvilkår.

Foreningens aktiviteter er følgende:

Forlagsvirksomhed. Kerneproduktionen er papirudgaven af en håndbog for rådene. Værket er nu tilgængeligt på nettet.

Kursusvirksomhed. Kernekurserne er "Formand og næstformand", "Kontaktpersoner", "Økonomi og regnskab", " X rådets IT-skrivebord" og "Arbejdsmiljøuddannelsen i A".

Udgivelse af rådenes blad, der udkommer 10 gange om året.

Årsmødet.

X rådenes IT-skrivebord.

Foreningsvirksomhed, herunder medlemsservice og administration.

Til dækning af landsforeningens udgifter fastsættes et årligt kontingent i henhold til foreningens vedtægter. For 2007 er der - inkl. IT-skrivebordet - budgetteret med et samlet medlemskontingent, som opkræves fra medlemmerne.  Kontingentet udgør pr. medlem ca. 900 kr.  Derudover kan visse råd og enkeltpersoner tegne et individuelt medlemskab for 650 kr.

IT-skrivebordet

IT-skrivebordet er en intra- og ekstranetløsning, som binder lokalområder og x råd sammen med ministerium A i én samlet løsning. IT-skrivebordet er udviklet i et samarbejde mellem  ministeriet og landsforeningen for at lette rådene i deres daglige arbejde.

Systemet er udviklet dels for at løse det informationsproblem, der vil opstå som følge af regeringens beslutning om at digitalisere al offentlig forvaltning, dels for at være informations- og kommunikationskanal for x rådene, så der til enhver tid er let adgang til alle de informationer, der er relevante i det daglige rådsarbejde.

Udover x rådene er brugerne ministeriet og forskellige personalegrupper. Løsningen giver brugerne værktøjer til digital forvaltning og sikker e-post.

Den overordnede økonomi administreres af ministeriets departement, der fordeler udgifterne efter et opgjort forbrugsmønster. X rådenes andel af omkostningerne opgjort til ca. 36 %. Fra og med 2006 indgår x rådenes andel i en medlemsydelse, der betales over kontingentet til landsforeningen.

Det fremgår af budget- og kontingentforslag for 2007, at omkostninger ved IT-skrivebordet, dvs. licenser, løbende drift og udviklingsomkostninger er fastsat til 1.200.000 kr.. Afskrivningen er for samme år fastsat til 289.000 kr., mens renteudgifterne forventes at udgøre 30.000 kr.

Dermed har samtlige rådsmedlemmer adgang til IT-skrivebordet.

Af et tillæg til samarbejdsaftale mellem ministeriet og landsforeningen fremgår, at IT-skrivebordets abonnementsindtægter (fra rådene) alene tilfalder landsforeningen.

Årsmødet

I henhold til vedtægterne afholdes der årsmøde hvert år. Årsmødet har 600-800 deltagere og strækker sig over 3 dage og kræver således overnatningsmulighed og forplejning. Årsmødet afholdes på et hotel, men som følge af det store antal deltagere involveres der yderligere et antal hoteller. Landsforeningens sekretariat organiserer årsmødet og modtager tilmeldinger fra deltagerne og foretager den samlede reservation af hotelværelser, herunder bestilling af forplejning.

Hotellernes regninger sendes til sekretariatet, der betaler regningerne. Herfor betaler deltagerne en årsmødeafgift, der omfatter forplejning og for værelset afhængigt af det reserverede værelse (enkelt- dobbelt- 3-sengs værelse).

Økonomisk indgår årsmødet i landsforeningens budget med 0 kr., idet det er hensigten at arrangementet skal hvile i sig selv. I 2004 og 05 var der et underskud, hvilket i væsentlige kan henføres til udgifter til tryksager, bustransport, foredragsholdere m.v.

Hidtil har årsmødet været behandlet som en ikke-erhvervsmæssig og dermed ikke-momspligtig transaktion, der i realiteten blot har omfattet et fælles reservations- og betalingssystem.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Rådgiver henviser til fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen fritager foreningers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil, til medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Landsforeningen er som omtalt en organisation for landets x råd, der er arbejdsgivere for funktionærer. Som sådan er landsforeningen en fagforening/arbejdsgiverforening.

X rådets IT-skrivebord er en intra- og ekstranetløsning, som binder lokalområder sammen med ministeriet i én samlet løsning. Løsningen giver myndigheder og brugere værktøjer til digital forvaltning og sikker e-post.

IT-skrivebordet - ydelsen - er et helt centralt element i landsforeningens funktion som arbejdsgiverforening. Af det fremlagte materiale om IT-løsningen fremgår det, at "Fra og med 1. januar 2007 vil al kommunikation fra ministeriet og forskellige institutioner til x råd foregå elektronisk….".

Som nævnt afholder landsforeningen en andel af de samlede omkostninger til IT-skrivebordet, og landsforeningen opkræver disse omkostninger over medlemmernes kontingent.

Rådgiver konkluderer derfor, at ydelsen - IT-skrivebordet - er uomgængeligt nødvendig for landsforeningens funktion som arbejdsgiverforening, og at den fundamentale forudsætning for anvendelsen af fritagelsesbestemmelsen er opfyldt.

Af øvrige forudsætninger fremhæver rådgiver følgende: 

1. Landsforeningen arbejder ikke med gevinst for øje.

2. Landsforeningens formål er fagforeningsmæssigt.

3. Afgiftsfritagelsen kan ikke fremkalde konkurrenceforvridning.

Ad 1. Det fremgår klart af vedtægterne at landsforeningen ikke har økonomiske formål. Det fremgår endvidere, at alle x råd har ret til medlemskab. Endelig fremgår det, at kontingentet betales til dækning af landsforeningens udgifter. Således opfylder landsforeningen denne forudsætning.

Ad 2. der henvises til vedtægterne samt til de fremlagte oplysninger om landsforeningen.

Ad 3. Til støtte for, at afgiftsfritagelse for IT-skrivebordet ikke kan fremkalde konkurrencefordrejning anføres: 

  • Landsforeningen er et serviceorgan for landets x råd, der for så vidt angår IT-skrivebordet administrerer en delmængde af ministeriets samlede informationssystem.
  • Ingen virksomhed på markedet udøver tilsvarende aktivitet.
  • Ingen virksomhed på markedet udøver virksomhed svarende til landsforeningens samlede virksomhed.
  • Der er intet, der hindrer oprettelse af en lignende organisation, men der er næppe behov for det, da stort set alle x råd er medlem af landsforeningen.
  • Landsforeningen har ikke aktiviteter, som på noget væsentligt område kan sammenlignes med en erhvervsvirksomhed.
For så vidt angår landsforeningens årsmøde anfører rådgiver, at de argumenter, som er anført vedrørende IT-skrivebordet, ligeledes kan anvendes vedrørende årsmødet, hvorfor årsmødet ikke skal anses som en afgiftspligtig transaktion efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Sekretariatets opkrævning af en årsmødeafgift og betaling af hotel- og restaurationsregninger må anses for et for alle involverede parter praktisk, hensigtsmæssigt og billigt fælles reservations- og betalingssystem, der på ingen måde er udtryk for en økonomisk transaktion.

Årsmødedeltagernes betaling af en årsmødeafgift kan betragtes som et særligt kontingent, der omfatter udgift til deltagelsen i årsmødet. Rådgiver bemærker, at alle foreningens medlemmer kan deltage i foreningens årsmøde i henhold til vedtægtens § 8, stk. 2.

Som et andet anbringende anfører rådgiver, at landsforeningens funktion i forbindelse med årsmødets afholdelse udelukkende består i at afholde og fordele de faktiske udgifter, hvorfor årsmødet bør anses for en ikke erhvervsmæssig/økonomisk og dermed ikke - momspligtig transaktion. Der henvises til vedtægtens § 12, 1. pkt., hvor det fremgår: "Til dækning af udgifterne ved årsmødet fastsætter bestyrelsen en mødeafgift."

Rådgiver anfører, at såfremt landsforeningen bliver momspligtig af medlemmernes indbetalinger til årsmødet, der i al væsentlighed omfatter betaling for forplejning og hotelværelser, vil konsekvensen være, at der ikke er fradragsret for afgift af restaurationsydelser og hotelophold, jf. momslovens § 42, stk.1, men fradrag for 25 % heraf efter momslovens § 42, stk. 2, da udgifterne i så fald vil være af strengt erhvervsmæssig karakter. Dette vil medføre et tab for landsforeningen på 250.000 kr. - 300.000 kr., hvilket efter rådgivers opfattelse er helt uacceptabelt. Landsforeningen vil i så fald være henvist til at anmode hotellerne om at udfærdige regninger til hver enkelt deltager, hvilke regninger herefter skal sorteres og fremsendes til de betalende x råd.

SKATs indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, vedrører fritagelse for afgift for foreninger m. fl.

Efter bestemmelsen omfatter momsfritagelsen foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles interesse og mod et kontingent.

Foreningers levering af varer og ydelser er momsfritaget, når følgende betingelser er opfyldt:

  • leveringen har nær tilknytning til foreningens formål
  • foreningen opfylder et af de i bestemmelsen nævnte formål
  • foreningen ikke arbejder med gevinst for øje
  • leveringen er finansieret ved kontingent (og ikke særskilte betalinger)
  • afgiftsfritagelsen ikke fremkalder konkurrenceforvridning.

De formål, som foreningen mv. efter bestemmelsen skal have for at blive momsfritaget, er formål af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter, eller formål, som vedrører borgerlige rettigheder.

Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 4 er en implementering af 6. momsdirektivs artikel 13, afsnit A, nr. 1, pkt. 1, der har følgende ordlyd:

"A. Fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen interesse.

1. Med forbehold af andre fællesskabsbestemmelser fritager medlemsstaterne på betingelser, som de fastsætter for at sikre en korrekt og enkel anvendelse af nedennævnte fritagelser, og med henblik på at forhindre enhver mulig form for svig, unddragelse og misbrug:

...

l) organisationers levering af tjenesteydelser og goder i nær tilknytning hertil til fordel for deres medlemmer i disses fælles interesse mod et kontingent, der er fastsat i overensstemmelse med vedtægterne, såfremt de pågældende organisationer ikke arbejder med gevinst for øje, og deres formål enten er af politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder, under forudsætning af at denne fritagelse ikke vil kunne fremkalde konkurrencefordrejning."

EF-domstolen har slået fast, at de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i 6. momsdirektivs artikel 13, skal fortolkes indskrænkende, idet disse er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter moms opkræves af enhver tjenesteydelse, der udføres mod vederlag af en momspligtig person. Som eksempel kan nævnes dommen i sag C-149/97 (The Institute of the Motor Industry), præmis 17.

EF-domstolen har i præmis 20 i samme sag anført, at udtrykket "fagforeningsmæssig" i artikel 13, afsnit A, nr. 1, pkt. l, er en særlig betegnelse for en organisation, hvis hovedformål er at varetage medlemmernes fælles interesser, hvad enten der er tale om arbejdstagere, arbejdsgivere, personer i liberale erhverv eller erhvervsdrivende, og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder.

Endelig fremgår det af præmis 21, at en organisation, der ikke arbejder med gevinst for øje, og hvis hovedformål er at forsvare og repræsentere medlemmernes fælles interesser, opfylder det kriterium om en virksomhed af almen interesse, som fritagelserne i henhold til direktivets artikel 13, afsnit A, nr. 1, pkt. l, bygger på, idet medlemmerne derigennem kan råde over et repræsentativt organ og opnå en styrkeposition i forhandlinger med andre.

Som eksempel på en forening, hvis hovedformål ikke er anset for fagforeningsmæssigt kan nævnes foreningen i SKM 2005.487.LSR. Det var oplyst, at foreningens kontingent bl.a. dækkede økonomiske analyser, markedsorienteret resultatudveksling mv., ERFA-udveksling, koordinering af vidensdeling og møder, ajourføring af medlemmernes viden samt individuel rådgivning. I forhold til tredjemand forestod foreningen aktiviteter vedrørende indgåelse af aftaler om rabatordninger for medlemmerne og kontakter til erhvervsfaglige organisationer samt repræsentation i diverse arbejdsgrupper mv.

Efter en konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at hovedformålet ikke var at varetage medlemmernes fælles interesser og repræsentere disse over for tredjemand, herunder offentlige myndigheder, jf. EF-domstolens dom i sag C-149/97 (The Institute of the Motor Industry), men i stedet at sikre medlemmernes økonomiske interesser gennem fælles markedsføring og samarbejde i øvrigt i forhold til medlemmernes konkurrenter. Der var herved ikke tale om et formål af almen interesse, jf. direktivets artikel 13, pkt. A.

I modsætning til foreningen i den refererede kendelse må det antages, at landsforeningen opfylder bestemmelsen om at have et fagforeningsmæssigt formål, idet den som et repræsentativt organ varetager medlemmernes fælles interesser og i den forbindelse repræsenterer medlemmerne overfor trediemand.

Tredjemand er i denne forbindelse de personalegrupper, som ansættes af x rådene og ministeriet, som IT-skrivebordet er skabt i samarbejde med.

Foreningens forretningsmæssige aktiviteter og ydelser ses i denne sammenhæng at høre til det fagforeningsmæssige formål, idet disse ydelser må anses at være leveret i nær tilknytning til dette formål. Til disse aktiviteter/ydelser hører efter SKATs opfattelse foreningens generelle information om diverse emner.

Leveringen af IT-skrivebordet som en del af kontingentet må således anses som en serviceydelse i tilknytning til hovedformålet.  IT-skrivebordet kan i den sammenhæng ikke anses for at være et mål i sig selv for medlemmerne. Derimod kan ydelsen anses som et middel til - som modernisering i form af digitalisering af området - at fremme hovedydelsen, repræsentationen af x rådene. 

På denne baggrund finder SKAT, at kontingentet til dækning af IT-skrivebordet for x rådene må anses for omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 4.

Det indstilles således at svare bekræftende på spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Ved afgørelsen af spørgsmålet om momspligt vedrørende årsmødekontingentet må det afklares, om der er tale om selvstændig økonomisk virksomhed som omhandlet i momslovens § 3. Økonomisk virksomhed omfatter alle former for virksomhed som producent, handlende eller leverandør af ydelser samt virksomhed inden for liberale erhverv og dermed sidestillede erhverv, uanset formålet med eller resultatet af virksomheden. Formålet vil dog oftest være at opnå økonomisk gevinst.

Både en regelmæssig virksomhedsdrift og mere lejlighedsvise økonomiske transaktioner falder ind under begrebet økonomisk virksomhed i momslovens forstand.

Efter SKATs opfattelse kan landsforeningens afholdelse af årsmøde mod et årsmødekontingent, fastsat i henhold til vedtægterne, ikke anses som økonomisk virksomhed i momslovens forstand. Årsmødekontingentet må snarere anses som en ren omkostningsrefusion for hotel- og forplejningsudgifterne.

Årsmødet findes endvidere at være afholdt som led i den kernevirksomhed, der falder ind under de aktiviteter, som er momsfri i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 4, jf. gennemgangen af betingelserne ovenfor vedrørende spørgsmål 1.

Som eksempel fra praksis henvises til SKM2003.5.LSR, hvor en banks afholdelse af en jubilæumsfest for aktionærerne ikke kunne medføre, at banken kunne anses for at drive økonomisk virksomhed som omhandlet i momslovens § 3 ved afsætning af restaurations- og underholdsydelser.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstillingen med den af SKAT anførte begrundelse.

 

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter