Dato for udgivelse
21 Mar 2007 08:29
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 Feb 2007 11:51
SKM-nummer
SKM2007.214.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
17. afdeling, B-0426-05, B-0427-05 og B-0428-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Foreløbig fastsættelse, taksation og skønsmæssig ansættelse + Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Personlig indkomst
Emneord
Skønsmæssig, indkomstforhøjelse, indsætning, bankkonti, beskattet
Resumé

En far, en mor og en søn havde i indkomstårene 1997, 1998 og 1999 indsat større beløb på deres bankkonti. På den baggrund forhøjede skattemyndighederne deres indkomst. Under sagen gjorde skatteyderne gældende, at der var tale om opsparing af allerede beskattet indkomst.

Landsretten fastslog, at en skatteyders samlede årsindtægt betragtes som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. 1 den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode var indsat beløb af den omhandlede størrelsesorden på skatteydernes konti sammenholdt med de foreliggende oplysninger om skatteydernes indtægtsforhold i det pågældende år, påhvilede det skatteyderne at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra beskattede midler. På trods af de afgivne forklaringer havde skatteyderne ikke godtgjort, at de indsatte midler stammede fra allerede beskattede midler opsparet i familiens hjem. Der var herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse.

Reference(r)
Statsskatteloven § 4

Skattekontrolloven § 5, stk. 3

Henvisning
Processuelle regler 2007-1  P.1.9

Parter

A
(advokat Asbjørn Rønn-Simonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

og

B
(advokat Asbjørn Rønn-Simonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen)

og

C
(advokat Asbjørn RønnSimonsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Andreas Medom Madsen).

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Kaspar Linkis og Mette-Lise Pommer (kst.)

Under disse sager, der er anlagt den 8. februar 2005, og som i medfør af retsplejelovens § 254 har været forhandlet i forbindelse med hinanden, er der nedlagt følgende påstande:

B-0426-05

Sagsøgeren, A, har principalt nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at As indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 201.800 kr., for indkomståret 1998 med 868.564 kr. og for indkomståret 1999 med 122.500 kr. Subsidiært har A nedlagt påstand om, at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1997, 1998 og 1999 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

B-0427-05

Sagsøgeren, B, har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hendes indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 126.000 kr., og at hendes indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 162.786 kr. Subsidiært har B nedlagt påstand om, at ansættelsen af hendes skattepligtige indkomst for indkomståret 1997 og 1998 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

B-0428-05

Sagsøgeren, C, har principalt nedlagt påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at hans indkomst for indkomståret 1997 nedsættes med 31.000 kr., og at hans indkomst for indkomståret 1998 nedsættes med 9.000 kr. Subsidiært har C nedlagt påstand om, at ansættelsen af hans skattepligtige indkomst for indkomstårene 1997 og 1998 hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Den 8. november 2004 afsagde Landsskatteretten kendelser vedrørende sagsøgerne for de omhandlede indkomstår.

"...

Af kendelsen vedrørende A for indkomstårene 1997 og 1998 fremgår blandt andet følgende:

Klagen skyldes, at de stedlige skattemyndigheder har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på henholdsvis 201.800 kr. i 1997 og 825.236 kr. og 43.328 kr. i 1998.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 201.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 1998

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 868.564 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klageren, dennes advokat og revisor på Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren fra januar 1997 til maj 1997 har boet ...1. Fra maj 1997 til september 1999 har han boet ...2. Fra oktober 1999 har klageren boet ...3. På adressen ...1 bor endvidere klagerens forældre. ...2 er sammenfaldende med G1Købmand, der ejes af klagerens broder JC. Husleje for ...2 er betalt til broderen med 500 kr. månedligt.

Det er videre oplyst, at klageren pr. 1. maj 1997 låner JC 30.000 kr. Lånet forrentes ikke og tilbagebetales med 1.000 kr. pr. måned - første gang den 1. juli 1999. Klagerens indtægter i 1997 har bestået i lønindtægt og uddannelsesgodtgørelse fra DANA (arbejdsløshedskassen for selvstændige) henholdsvis 82.307 kr. og 79.418 kr. Den selvangivne indkomst udgør 112.304 kr. I 1998 har indtægter bestået af lønindtægter og understøttelse fra DANA henholdsvis 87.289 kr. og 65.168 kr. Den selvangivne indkomst udgør 105.338 kr.

De stedlige skattemyndigheder har undersøgt følgende indsætninger på klagerens konto i Unibank i 1997:

38.000 kr. i juni, 13.800 kr., 25.000 kr. og 52.000 kr. i september og 10.000 kr., 33.000 kr. og 30.000 kr. i december.

I 1998 er undersøgt indsætninger på samme konto:

5.227 kr. i januar, 286.000 kr. i februar, 255.000 kr. i marts, 9.676 kr. i juni, 16.300 kr., 10.000 kr., 23.640 kr. og 15.000 kr. i juli, 10.568 kr., 7.000 kr., 16.000 kr. i september, 50.000 kr., 8.000 kr. og 80.000 kr. i november og 32.825 kr. i december. Endvidere er indsat 43.328 kr. på en konto i Jyske Bank.

Kontoen i Unibank er oprettet med klageren som kontohaver og er en konto for erhvervsdrivende. På kontoen i Jyske Bank indgår lønoverførsler, ligesom betaling af børnebidrag er sket via kontoen i Jyske Bank.

De stedlige skattemyndigheder har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for indkomståret 1997, hvor privatforbruget er negativt med 132.372 kr. og for indkomståret 1998 udgør privatforbruget 77.817 kr. Begge de udregnede privatforbrug skal indeholde udgift til husleje og bil samt overførsler til udlandet, der i 1997 har udgjort 29.000 kr. og i 1998 har udgjort 87.508 kr. Derudover skal der i forbruget være plads til en overførsel på 50.000 kr. i maj til klagerens børn.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst svarende til indsætninger på bankkonti, der ikke har kunnet redegøres for. Nævnet har ikke fundet det dokumenteret, at indsætningerne stammer fra beskattede midler.

Klagerens påstand og argumenter

Der er principalt fremsat påstand om, at forhøjelserne frafaldes. Subsidiært at ansættelserne hjemvises til fornyet behandling.

Det er til støtte herfor anført, at skatteankenævnet ved sin afgørelse alene har lagt vægt på, at de foretagne skatteansættelser, der hviler på faktiske oplysninger, er foretaget korrekt. Endvidere har skatteankenævnet ved sin afgørelse henset til, at klageren havde en driftskonto, der kun oprettes for selvstændigt erhvervsdrivende og er oprettet under stillingsbetegnelsen vin- og tobakshandler. Skatteankenævnet har ikke på nogen måde forsøgt at efterprøve, om beløbene stammer fra indkomst fra selvstændig virksomhed.

Klagerens advokat har henvist til en afgørelsen fra Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997.63. ØLD., hvoraf fremgår at skattemyndighederne til fulde må opfylde deres forpligtelse til at løfte bevisbyrden for, at der er udeholdt skattepligtige indtægter, før der kan foretages en skønsmæssig forhøjelse. Dette må ifølge klagerens advokat navnlig være tilfældet, når der som i denne sag er tale om en ikke bogføringspligtig person.

Det gøres gældende, at skattemyndighederne ikke i denne sag har kunnet løfte denne bevisbyrde, idet klagerens formueforhold har givet plads til et normalt/rimeligt privatforbrug.

Det er endvidere over for Landsskatteretten forklaret, at bankindsættelserne stammer fra familiens fælleskasse, hvor alle har bidraget til familiens samlede opsparing over en længere årrække. Opsparingen var på i alt ca. 850.000 kr. Pengene blev indsat i banken i 1996,1997 og 1998 og er efterfølgende hævet og indsat igen, ligesom pengene har været flyttet fra forskellige bankkonti mellem familiemedlemmerne. Klagerens og hans forældres skattemæssige forhold skal derfor ses under et. Der er til belysning af ovennævnte udarbejdet en privatforbrugsopgørelse for 5 familiemedlemmer og en samlet opgørelse for hele familien, hvoraf fremgår, at det har været muligt for familien at spare pengene op.

Af den samlede forbrugsopgørelse fremgår for indkomstårene 1996 til 1998 inkl., at der for fader, moder, JC, klageren og dennes søster har været et samlet rådighedsbeløb på henholdsvis 344.410 kr., 386.507 kr. og 412.086 kr. Boligudgifter har udgjort henholdsvis 64.000 kr., 69.630 kr. og 70.933 kr. Husholdningsudgifter og transportudgifter har udgjort henholdsvis 80.000 kr., 70.000 kr. og 80.000 kr. Udgifterne har herefter i alt udgjort 144.000 kr., 139.630 kr. og 150.933 kr. Til opsparing er der ifølge revisor herefter 200.410 kr., 246.877 kr. og 261.153 kr.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at klageren i de påklagede indkomstår er lønmodtager. Retten finder det uanset de afgivne forklaringer vedrørende indsætninger på bankkonti ikke godtgjort, at beløbene stammer fra beskattede midler. Retten finder herefter, det er med rette, at indkomsten er forhøjet for de påklagede indkomstår, jf. statsskattelovens § 4. Ansættelsen vil herefter være at stadfæste for de påklagede indkomstår.

..."

Af kendelsen vedrørende A for indkomståret 1999 fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at de stedlige skattemyndigheder har foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 122.250 kr.

Landsskatterettens afgørelse

...

Indkomståret 1999

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 122.250 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Klageren har i det påklagede indkomstår haft lønindtægter på 132.016 kr.

De stedlige skattemyndigheder har gennemgået klagerens kontoudtog og har vedrørende konto ... bemærket 2 større indbetalinger på henholdsvis 80.000 kr. og 42.250 kr.

Skattenævnets afgørelse

Skattenævnets har forhøjet klagerens indkomst svarende til indsætninger på bankkonti, der ikke har kunnet redegøres for. Nævnet har ikke fundet det dokumenteret, at indsætningerne stammer fra beskattede midler. Beskatning er foretaget i henhold til statsskattelovens § 4.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at klageren i det påklagede indkomstår er lønmodtager. Retten finder det uanset de afgivne forklaringer vedrørende indsætninger på bankkonti ikke godtgjort, at beløbene stammer fra beskattede midler. Retten finder herefter, det er med rette, at indkomsten er forhøjet for det påklagede indkomstår, jf. statsskattelovens § 4. Ansættelsen vil herefter være at stadfæste for det påklagede indkomstår.

..."

Klagerens påstand og argumenter i landsskatteretssagen for indkomståret 1999 svarer til klagerens påstand og argumenter i landsskatteretssagen for indkomstårene 1997 og 1998.

Af kendelsen vedrørende B for indkomstårene 1997 og 1998 fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at der er foretaget en forhøjelse svarende til uafklarede pengeindsætninger.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 126.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 1998

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 162.786 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klageren, dennes revisor og advokat på Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren er lønmodtager. De stedlige skattemyndigheder har gennemgået klagerens bankkonto for de påklagede indkomstår og har konstateret diverse store beløb indsat. Således er der i 1997 indsat 10.000 kr. i april, 12.000 kr. i maj, 79.000 kr. i oktober, 5.000 kr. i november og 5.000 kr. i december - i alt 126.000 kr. I 1998 er der indsat 150.000 kr. i februar, 5.000 kr. i maj og 7.786 kr. i september - i alt 162.786 kr. Myndighederne har for indkomståret 1997 opgjort klagerens og dennes ægtefælles privatforbrug til 11.480 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke fundet det dokumenteret, at de foretagne indsætninger stammer fra beskattede midler. Indkomsten er derfor anset for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Klagerens påstand og argumenter

Der principalt fremsat påstand om, at forhøjelserne frafaldes. Subsidiært ønskes hjemvisning til de stedlige skattemyndigheder. Det er til støtte herfor anført, at der er tale om indsætning af kontante midler opsparet i familien, og at der således ikke er tale om udeholdte indtægter. Det er videre anført, at klageren har haft hjemmeboende børn i perioder, og at disse har bidraget til husholdningen. Sagen skal derfor ses i sammenhæng med resten af familiens økonomi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at det ikke er dokumenteret, hvorfra de kontante indsætninger stammer. Retten må herefter være enig med skatteankenævnet i, at der er tale om udeholdte indtægter, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Ansættelsen vil herefter være at stadfæste for de påklagede indkomstår.

..."

Af kendelsen vedrørende C for indkomstårene 1997 og 1998 fremgår blandt andet følgende:

"...

Klagen skyldes, at der er foretaget en forhøjelse på henholdsvis 31.000 kr. og 9.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 1997

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 31.000 kr,

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 1998

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med 9.000 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Møde mv.

Sagen har været forhandlet med klagerens advokat og revisor på Landsskatterettens kontor.

Sagens oplysninger

Det er oplyst, at klageren i de påklagede indkomstår har modtaget dagpenge, og hans selvangivne indkomst har været henholdsvis 115.262 kr. og 126.970 kr. Klagerens privatforbrug er af de stedlige skattemyndigheder opgjort til 11.480 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 31.000 kr. og 9.000 kr. for de påklagede indkomstår. Beløbene stammer fra indsætninger på klagerens bankkonto. For indkomståret 1997 er der tale om indbetalinger af 9.000 kr., 10.000 kr., 5.000 kr. og 7.000 kr. i september, november og december måned 1997. For så vidt angår indkomståret 1998 er der tale om en indsætning på 9.000 kr. i januar måned.

Skatteankenævnet har grundet lavt privatforbrug og manglende dokumentation for, hvor beløbene stammer fra, antaget, at der har været tale om ubeskattede indtægter.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens advokat har fremsat påstand om, at der ikke skal ske forhøjelse vedrørende indsætninger. Det er til støtte herfor anført, at der er tale indsætning af kontante midler opsparet i familien, og at der således ikke er tale om udeholdte indtægter. Det er videre anført, at klageren har haft hjemmeboende selverhvervende børn i perioder, og at disse har bidraget til husholdningen. Sagen skal derfor ses i sammenhæng med resten af familiens økonomi.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at det ikke er dokumenteret, hvorfra de kontante indsætninger stammer. Retten må herefter være enig med skatteankenævnet i, at der er tale om udeholdte indtægter, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4. Ansættelsen vil herefter være at stadfæste for de påklagede indkomstår.

..."

Registreret revisor KL har den 28. maj 2002 udarbejdet formue- og indkomstopgørelse samt forbrugsopgørelser for medlemmerne af familien ABC for indkomstårene 1996 - 2000/2001.

Der er for så vidt angår A fremlagt kontoudtog vedrørende konto ..., Unibank, for perioden 31. januar 1997 til 31. december 1998 samt udskrift af 31. maj 1998 for konto ..., Jyske Bank.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet partsforklaringer af A, B og C.

A har forklaret blandt andet, at han kort tid efter, at han som 16-årig kom til Danmark, flyttede til ...1, hvor han boede med sine forældre og 3 søstre og senere tillige sin bror. Han har 9. klasses eksamen. Fra 1985 havde han arbejde som avisbud og siden rengøringsarbejde og arbejde som depotmedarbejder hos kommunen. Af sin løn indbetalte han som sine søskende til familiens fælles "kasse" efter pakistansk skik. Hans moder, B, administrerede denne "kasse". I 1990-1992 bidrog han med 4.000-5.000 kr. pr. måned til denne. Han vidste, at "kassen" indeholdt et større beløb, men kendte ikke beløbet.

I slutningen af 1994 solgte han en kiosk, som han havde drevet. Overskuddet til ham var cirka 150.000 kr. Pengene lå derhjemme. I perioden 1992-1996 boede han sammen med sin kæreste NA. De havde begge arbejde og ingen børn og sparede derfor penge op. I 1996 havde de sparet i alt 192.000 kr. op. I maj 1997 flyttede han til adressen ...2, hvor hans bror, JC, havde en købmandsforretning. Han arbejdede i denne periode hos en automekaniker. Han arbejde ikke i broderens købmandsbutik. Han har ikke udført sort arbejde. I de to år, han boede med NA i en ungdomsbolig, sparede de cirka 100.000 kr. op. Han havde 18.000 kr. derhjemme i forvejen samt provenuet fra salget af kiosken. Beløbet på 38.000 kr., der er indsat på hans konto i Unibank nr. ... den 12. juni 1997 og beløbene på 13.800 kr. og 25.000 kr., der er indsat henholdsvis den 2. og 5. september 1997, stammer fra de 118.000 kr., som han havde liggende i kontanter. Beløbet på 52.000 kr., der er indsat på kontoen den 22. september 1997, var en udligning fra hans bror, idet han tidligere havde betalt 50.000 kr. til en advokat for broderen. Beløbet på 10.000 kr., der er indsat den 1. december 1997, er ligeledes en udligning fra broderen vedrørende betaling til advokaten. Beløbet på 33.000 kr., der er indsat den 15. december 1997, stammer fra de 118.000 kr., som han opbevarede kontant. Beløbet på 286.000 kr., der er indsat den 4. februar 1998, stammer fra den opsparing i familien, som hans mor administrerede. Hans moder antydede, at hans fader tog penge i kassen til at spille for. Da familien, bortset fra hans fader, skulle rejse til Pakistan, var det nødvendigt at sætte pengene i banken. De 255.000 kr., der er indsat den 26. marts 1998, stammer ligeledes fra familiens opsparing. Beløbene på 50.000 kr., 100.000 og 100.000 kr., der er hævet henholdsvis den 25. juni, den 25. juni og den 29. juni 1998, blev hævet, fordi han syntes, at han selv ville have pengene liggende hjemme.

De 50.000 kr., der blev indsat den 2. november 1998, var en genindsættelse af det beløb på 54.000 kr., som blev hævet samme dag til køb af en bil. Bilen blev alligevel ikke købt. Beløbet på 80.000 kr., der er indsat den 10. november 1998, er indsat som følge af en bankfejl. Indbetalingerne i 1999 på 80.000 kr. og 42.250 kr. er penge, der er blevet genindsat. De stammer fra tidligere hævede beløb.

B har forklaret blandt andet, at hun begyndte at arbejde som rengøringsassistent 1. oktober 1985, hvilket var et år efter, hun kom til Danmark med sine børn. Bortset fra nogle få måneder har hun arbejdet på fuld tid. Familiens medlemmer betalte til en fælles "kasse" hver måned. Hun administrerede pengebeholdningen. Pengene skulle bruges til døtrenes medgift, og når børnene skulle flytte hjemmefra m.v. Der var mange penge i "kassen". Hun overvejede ikke risikoen for indbrud. Pengene blev sat i banken, fordi hendes mand begyndte at tage af dem til brug for spil. Hun talte med sin ældste søn A om dette. Det var tilfældigt, at pengene blev indsat på hans konto og ikke på hendes egen konto. Hun havde kun en bankkonto.

C har forklaret blandt andet, at han vidste, at der var mange penge i den fælles "kasse", som hans kone administrerede. Det var familiens opsparing. Han bidrog til "kassen" med 2.000-3.000 kr. pr. måned. Han begyndte at tage penge fra kassen til brug for spil. Han var ikke med i beslutningen om at sætte pengene i banken. Pengene lå i en skuffe i hjemmet. Han og hans kone har en gang udlånt 60.000 kr. til sønnen JC. Han arvede en ejendom i Pakistan, da hans far døde i 1996.

Parternes procedure

Sagsøgerne har til støtte for nedlagte de påstande gjort gældende blandt andet, at indsættelser i bank af de i påstandene anførte beløb ikke stammer fra udeholdte indtægter, som sagsøgerne ikke havde nogen af. Skattemyndighedernes skøn i så henseende er forkert, og skattemyndighederne kan i øvrigt ikke ansætte sagsøgernes indkomst skønsmæssigt blot ud fra indsættelse på bankkonti. Beregningerne over sagsøgernes og de øvrige familiemedlemmers privatforbrug giver gode muligheder for at have de omhandlede beløb tilovers. Familien ABC har samlet set siden 1985 sparet op af overskydende midler. Sagsøgerne har, jf. revisor KLs opgørelser, haft sådanne beløb til rådighed efter betaling af skat, at de har kunnet opspare de beløb, som sagerne handler om. Væsentlige beløb indsat på As konto hidrører fra andre indbetalinger end familieopsparingen, såsom fejlkonteringer og genindsættelser og andre provenuer.

Opsparede midler i familien har i overensstemmelse med pakistansk tradition været opbevaret i privaten og ikke i pengeinstitut. Midlerne blev indsat i pengeinstitut, fordi C brugte penge til spil, fordi familien skulle forlade lejligheden i længere tid, og fordi familien indså, at opsparingen var blevet så stor, at den burde placeres i pengeinstitut.

Sagsøgte har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende blandt andet, at skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4 betragtes som den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående af penge eller formuegoder af pengeværdi. Uddybende er det gjort gældende, at sagsøgerne er nærmest til at dokumentere, at indbetalingerne på sagsøgernes bankkonti er sket med beskattede midler. Det påhviler således sagsøgerne at føre bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler. Sagsøgerne har ikke ført bevis for, at de indsatte midler ikke hidrører fra skattepligtige, men ubeskattede midler.

I denne sag understøttes ovenstående yderligere af sagsøgernes negative/unaturligt lave privatforbrug for de omhandlede indkomstår.

Sagsøgerne har hverken dokumenteret, at de og deres familie forud for indkomståret 1997 havde en privat opsparing af beskattet indkomst af en betydelig størrelse, eller at sagsøgernes familie indsatte beløb hidrørende fra den påståede familieopsparing på sagsøgernes bankkonti i de omhandlede indkomstår.

Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøgerne hver især har forklaret, at de fik overført større beløb fra "familiekassen" til deres bankkonti. Ingen i familien har dog fremlagt dokumentation for dette, og i øvrigt udelukker de enkelte forklaringer hinanden, idet sagsøgerne tilsyneladende hver for sig anfører, at det samme beløb henstod på netop deres konti.

Endvidere er det gjort gældende, at det har formodningen imod sig, at sagsøgerne pludselig skulle indsætte en "familieopsparing" på de enkelte sagsøgeres bankkonti.

Det har herudover formodningen imod sig, at sagsøgerne i en længere periode skulle opbevare et større beløb hidrørende fra beskattede midler i en "kasse" på adressen ...1, i stedet for på en rentebærende konto eller i værdipapirer.

Sagsøgernes opgørelse over såkaldt nettoindtægt kan ikke dokumentere, at sagsøgerne har kunnet spare et større beløb op, eller at det er dette beløb, der er indsat på sagsøgernes konti. Sagsøgernes opgørelse har ikke karakter af en privatforbrugsberegning, og den viser blot, at sagsøgerne siden 1985 har haft beskedne - selvangivne - indtægter. Dette tyder ikke på, at sagsøgernes selvangivne indtægtsniveau har levnet plads til opsparing.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der på sagsøgernes bankkonti er indsat beløb svarende til de af skattemyndighederne foretagne indkomstforhøjelser af sagsøgernes skattepligtige indkomster for indkomstårene 1997, 1998 og 1999.

I den foreliggende situation, hvor der løbende over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på sagsøgernes konti, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om sagsøgernes indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det sagsøgerne at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

Efter bevisførelsen for landsretten findes A ikke at have godtgjort, at de på kontoen i Unibank og kontoen i Jyske bank indsatte midler i 1997, 1998 og 1999 stammer fra allerede beskattede midler opsparet i familiens fælles "kasse", ligesom det ikke findes godtgjort, at indsættelserne kan henføres til bankfejl, består i genindsættelser af tidligere hævede beløb eller lignende.

Efter forklaringerne for landsretten og de i øvrigt foreliggende oplysninger findes sagsøgerne B og C heller ikke at have løftet bevisbyrden for, at de på disse sagsøgeres konti indsatte beløb stammer fra allerede beskattede midler opsparet i familiens fælles "kasse".

Der er herefter ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelser for så vidt angår de skete forhøjelser af sagsøgernes skattepligtige indkomster.

Landsretten frifinder derfor Skatteministeriet.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet bemærkes at 1.445 kr. med tillæg af moms for udarbejdelse af materialesamling er indeholdt i omkostningsbeløbet.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

A, B og C, skal solidarisk inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 60.000 kr.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter