Dato for udgivelse
26 Mar 2007 14:23
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 Mar 2007 10:48
SKM-nummer
SKM2007.223.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-054754
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Afgift
Overemner-emner
Øl, vin, spiritus og mineralvand
Emneord
Ølafgift, afgiftspligt
Resumé
Skatterådet har truffet afgørelse om, at en virksomhed, der tilbyder folk, at de kan komme og brygge øl på virksomhedens anlæg, ikke vil være ølafgiftspligtig, når konceptet er som beskrevet af virksomheden.
Reference(r)
Øl- og vinafgiftsloven
Henvisning
Punktafgiftsvejledningen 2007-1 B.3

Spørgsmål

Er en virksomhed ølafgiftspligtig, når den mod vederlag udleverer opskrifter og ingredienser, samt stiller udstyr til rådighed, således at privatpersoner kan brygge deres eget øl?

Svar

Nej, virksomheden vil ikke være ølafgiftspligtig, når fremstillingen af øl sker som beskrevet af virksomheden. Se nærmere sagsfremstilling og begrundelse.

Beskrivelse af de faktiske forhold

A har indgået en aftale med en canadisk virksomhed om at få rettighed til et koncept, hvor privatpersoner kan komme og brygge deres eget øl. A har opnået eneret i Danmark.

Konceptet findes allerede i dag i en række lande bl.a. Australien. Der er endnu ikke startet virksomheder under det canadiske koncept i Europa.

Baggrunden for start i Danmark er, at specielle øl gennem de senere år er blevet mere og mere populære. Konceptet videreudvikler dette ved at give privatpersoner mulighed for selv at brygge øl, uden at skulle investere i anlæg mv.

Såfremt privatpersoner ønsker at brygge øl, kan de henvende sig til virksomheden.

Privatpersoner kan hos virksomheden købe flere forskellige opskrifter på øl. Det er ikke et krav, at der skal købes en opskrift, man kan også medbringe egen opskrift.

Endvidere har man i virksomheden et udvalg af ingredienser som sælges. Det vil være muligt at købe de ingredienser, som skal anvendes til at brygge øl ud fra de opskrifter, der også sælges. Det er ikke et krav, at man skal købe ingredienser hos virksomheden. Ingredienser kan også medbringes.

Alle der ønsker at brygge deres eget øl betaler et vederlag for leje/anvendelse af bryggeudstyr.

Det vil være privatpersoner, der varetager selve brygningen. Virksomheden, der stiller brygningsfaciliteter til rådighed og sælger ingredienser, vil ikke fysisk være involveret i selve brygningsprocessen, men vil stå til rådighed med vejledning.

Det er privatpersonerne selv, der har risikoen for at en brygning mislykkes. Brygning kan f.eks. mislykkes, hvis der tilføres ingredienser, der ødelægger gæringen eller øllet kan smage dårligt som følge af de ingredienser privatpersonen vælger at tilføre øllet.  En mislykket brygning medfører ikke, at privatpersonen får nye ingredienser uden beregning eller vederlagsfrit kan lave en ny brygning.

Hver brygning giver ca. 40 liter øl.

Når øllet er brygget skal det lagres i et antal dage, hvorefter det kan hældes på flaske. Virksomheden vil ikke flytte øllet eller i øvrigt foretage nogen form for behandling af øllet, mens det gærer. Når øllet er klar til at blive hældt på flaske, kommer privatpersonerne selv med flasker. Der er mulighed for at få flaskerne rengjort på en flaskerenser.

Efter rengøring af flaskerne tapper privatpersonen selv via et tappeanlæg øllet på flasker og kan herefter tage det færdige øl med hjem.

For at give et indtryk af hvordan de privates brygning af øl foregår, var anmodningen vedlagt en række billeder taget på en tilsvarende virksomhed i Australien.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Det følger af ølafgiftsloven, at al fremstilling af øl er afgiftspligtigt. Danmark har ikke benyttet sig af muligheden for at afgiftsfritage øl, der fremstilles og forbruges af en privatperson.

Indirekte vil privatpersoners fremstilling af øl dog ikke blive afgiftspligtig. Det skyldes, at det alene er virksomheder, der fremstiller øl, der skal registreres hos SKAT. Bestemmelsen i den nugældende øl- og vinafgiftslov har følgende ordlyd:

"Virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos de statslige told- og skattemyndigheder"

Øl- og vinafgiftsloven som den ser ud i dag er fra 1992 og er en tilpasning til EF's fælles bestemmelser i Rådets direktiv nr. 92/12/EØF. Af den indtil 1992 gældende lov fremgik af § 4 følgende:

"Den, der med henblik på salg fremstiller øl, skal registreres hos toldvæsenet."

Ordlyden af bestemmelsen er altså stort set den samme, både inden og efter at man har ændret ølafgiftsloven med baggrund i Rådets direktiver nr. 92/12/EØF og nr. 92/83/EØF .

Det fremgår af præamblen til Rådets direktiv nr. 92/83/EØF (dansk version), at medlemsstaterne kan fritage øl, der er fremstillet i hjemmet uden salg for øje.

Efter vores opfattelse kan der ikke lægges vægt på, at øllet skal være fremstillet i hjemmet. Ser man på andre sproglige udgaver af Rådets direktiv nr. 92/83/EØF, har man dog heller ikke tillagt det betydning.

Således fremgår følgende af den engelske udgave:

"... it is advisable to permit Member States to exempt from duty home-made products which are not produced for commercial purposes"

Og af den tyske udgave:

"... die für den Eigen verbrauch und nicht zu gewerblichen Zwecken bereitet werden, sollten von den Mitgliedstaaten von der Verbrauchsteuer befreit werden können"

I begge ovenstående sproglige udgaver fremgår det ikke, at det er et krav, at der er sket fysisk fremstilling i hjemmet. I stedet tillægges det vægt, at det er hjemmelavet og til eget forbrug - altså ikke med henblik på salg.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at de privatpersoner, der fremstiller øl under de beskrevne omstændigheder ikke vil blive afgiftspligtige, selv om de ikke fremstiller øllet i hjemmet. Det afgørende er, at øllet bliver fremstillet til eget forbrug.

Ved vurderingen af om virksomheden skal betale ølafgift, skal der ses på om virksomheden reelt fremstiller og sælger øl eller om virksomheden sælger de enkelte ingredienser og stiller brygudstyr til rådighed.

Der er en række argumenter der taler for, at virksomheden ikke fremstiller øllet, men at det er privatpersonerne, der gør det. Det vigtigste argument er, at virksomheden ikke fysisk deltager i brygningen. Endvidere er det privatpersonerne, der bærer risikoen for, hvordan det færdige øl kommer til at smage. Virksomhedens ansvar er alene, at udstyret fungerer og at de solgte ingredienser ikke er dårlige.

På baggrund heraf er det vores opfattelse, at ovenstående spørgsmål bør besvares med, at virksomheden ikke er ølafgiftspligtig.

SKATs indstilling og begrundelse

Det følger af lovbekendtgørelse nr. 890 af 17. august 2006 om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (herefter øl- og vinafgiftsloven), at der skal betales afgift af øl her i landet.

Afgiften udgør 50,90 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet). Øl med et ætanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.

Det fremgår ikke direkte af øl- og vinafgiftsloven, at der ikke skal betales afgift af hjemmebrygget øl.

Af rådets direktiv 92/83 af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fremgår følgende af præamblen:

...

"med hensyn til øl, vin og andre gærede drikkevarer bør medlemsstaterne have mulighed for at afgiftsfritage produkter, der er fremstillet i hjemmet uden salg for øje"

...

Det fremgår endvidere af artikel 6 i direktiv 92/83, at medlemsstaterne kan punktafgiftsfritage øl, der fremstilles af en privatperson og forbruges af denne, af medlemmer af dennes familie eller af dennes gæster, forudsat at der ikke finder noget salg sted.

Danmark har ved implementeringen af direktiv 92/83/EØF ikke indarbejdet muligheden for at afgiftsfritage hjemmebrygget øl i øl- og vinafgiftsloven.

Som det fremgår af direktivet har medlemsstaterne mulighed for at afgiftsfritage produkter, der er fremstillet i hjemmet. Det er ikke et krav, at der skal skabes en ens retsstilling i medlemsstaterne på dette område.

Der er i anmodningen henvist til den engelske og tyske formulering af direktivet til støtte for, at det ikke er en betingelse for at øllet anses for hjemmebrygget, at fremstillingen af øllet faktisk er foregået i hjemmet.

Efter SKATs opfattelse er der i Danmark praksis for, at privatpersoner afgiftsfrit kan fremstille øl til eget brug. Det er ikke en betingelse for afgiftsfritagelsen, at ølfremstillingen sker i eget hjem. Men det er en betingelse, at privatpersonen selv står for hele processen fra planlægning, brygning, gæring og til aftapning.

Som konceptet er beskrevet i anmodningen er det SKATs opfattelse, at virksomheden vil være afgiftspligtig af det øl, som deltagerne brygger.

SKAT har lagt vægt på, at konceptet indebærer, at hele processen fra indkøb af ingredienser og opskrift, blanding af ingredienserne, brug af bryggeudstyr, gæringsproces frem til aftapning af øllet foregår i virksomhedens regi.

Desuden må det anses for sandsynligt, at virksomhedens personale i et vist omfang vil yde vejledning fx til forståelse af opskriften og til fremgangsmåden ved brygningen. Virksomheden har desuden en interesse i, at vejlede om den korrekte brug og håndtering af bryggeudstyret, da dette skal anvendes af efterfølgende hold.

Det forhold, at der fra virksomhedens side vil være personale tilstede under processen medvirker til, at brygningen ikke kan karakteriseres som hjemmebryg.

Det er således SKATs opfattelse, at virksomheden med konceptet udbyder en pakkeløsning, der indebærer, at virksomheden sælger øl til deltagerne og dermed vil virksomheden være afgiftspligtig.

SKAT skal afslutningsvis gøre opmærksom på, at i de tilfælde, hvor deltagerne selv medbringer ingredienser og opskrift, vil det fortsat være SKATs opfattelse, at det fremstillede øl er afgiftspligtig. Det skyldes, at den resterende del af processen foregår i virksomhedens regi.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet besluttede, at når fremstillingen af øl sker som beskrevet af spørgeren, vil det ikke medføre, at virksomheden bliver ølafgiftspligtig.