Dato for udgivelse
29 May 2007 15:49
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
01 May 2007 15:16
SKM-nummer
SKM2007.344.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
15. afdeling, B-2141-05 og B-2142-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Selskabsbeskatning
Emneord
Rette, anpartshaver, adressater, anpartshaverfortegnelse, sønner
Resumé

Sagsøgernes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2000 og 2001 var blevet forhøjet med maskeret udlodning fra H1 Byg ApS, i hvilket selskab deres far var direktør.

Under sagen gjorde sagsøgerne - i modstrid med en til skattemyndighederne udleveret anpartshaverfortegnelse og tidligere oplysninger, afgivet til skattemyndighederne af deres far og revisor - gældende, at de ikke var ejere af anparterne, og at de derfor ikke var rette adressater for det rejste skattekrav.

Spørgsmålet herom blev udskilt til særskilt behandling, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.

Efter en samlet bevisvurdering anså landsretten det for godtgjort, at sagsøgerne ikke havde været anpartshavere i selskabet.

Reference(r)
Ligningsloven § 16 A, stk. 1
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-2 S.F.1 
Henvisning
Ligningsvejledningen 2007-2 S.F.2

Parter

A og B
(advokat Claus Thorsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Bjerg Hansen, Lisbeth Parbo og Sophia van Binsbergen (kst.)

Indledning

Sagsøgerne, A og Bs skattepligtige indkomst for 2000 og 2001 er i forbindelse med skattemyndighedernes behandling af deres skatteansættelser blevet forhøjet, således at de som anpartshavere i H1 Byg ApS er blevet beskattet dels af maskeret udbytte, dels af fortjeneste i forbindelse med, at anparterne i H1 Byg ApS i 2000 blev indskudt i H1 Holding ApS.

A og B, der er brødre, har bl.a. bestridt, at de har været anpartshavere i H1 Byg ApS.

Sagerne er behandlet i forbindelse med hinanden, jf. retsplejelovens § 254.

Spørgsmålet, om A og B har været anpartshavere i H1 Byg ApS og dermed er rette adressater for de rejste skattekrav, er udskilt til særskilt behandling og afgørelse, jf. retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2.

Påstande

Under delforhandlingen har A og B påstået sagsøgte, Skatteministeriet, dømt til at anerkende, at de ikke er rette adressater for de rejste skattekrav.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

A og Bs far, C, besluttede i 1999 at etablere et selskab for at videreføre nogle byggeaktiviteter i Norge. I forbindelse hermed kontaktede han registreret revisor SN, der gennem F1-Finans S.M.B.A. foranledigede, at selskabet H1 Byg ApS blev stiftet den 17. december 1999. Selskabet, der havde en anpartskapital på 125.000 kr., fik hjemsted på Cs bopæl på .... C blev registreret som selskabets direktør og registreret revisor SN som dets revisor.

Den 16. maj 2000 sendte Selskabsbeskatningen et brev til H1 BYG ApS og anmodede bl.a. om at få tilsendt "En fortegnelse over selskabets aktionærer/anpartshavere med angivelse af navn og adresse samt aktiepostens/anparternes størrelse for hver enkelt aktionær/anpartshaver". Brevet blev besvaret af revisor SN, der ved brev af 23. maj 2000 oplyste, at A og B med adresser på henholdsvis ... og ... var anpartshavere med hver 62.500 kr.

Der blev udarbejdet driftsregnskaber for H1 Byg ApS for 1999/2000 og 2001. Det fremgår af det første driftsregnskab for perioden fra den 17. december 1999 til den 31. december 2000, at det blev godkendt på en generalforsamling den 20. juni 2001. Regnskabet er underskrevet af C og revisor SN.

Pr. 1. februar 2001 blev der stiftet et selskab ved navn H1 Holding ApS. Af åbningsbalancen med revisionspåtegning for dette selskab - udarbejdet af SN den 1. februar 2001 - fremgår det, at holdingselskabets aktiver bestod i kapitalandele på 125.000 kr. i anden virksomhed.

H1 Byg ApS blev af Selskabsbeskatningen udtaget til kontrol, og i forbindelse hermed blev der afholdt en række møder, hvor selskabet var repræsenteret af revisor SN og - bortset fra et enkelt møde - C. Møderne fandt sted den 18. april 2002, den 16. juli 2002, den 10. april 2003, den 20. maj 2003 og den 12. februar 2004.

Af mødereferaterne fremgår det, at der i det første møde forelå oplysning om, at H1 Byg ApS var stiftet med Cs 2 sønner som aktionærer. Revisor SN oplyste, at anpartskapitalen var indbetalt af sønnerne i december 1999. I referatet fra mødet den 20. maj 2003 er det anført, at C oplyste, at sønnerne havde lånt 62.500 kr. hver til kapitalen, men at han ikke vidste hvor.

Den 4. juli 2003 sendte Selskabsligningen forslag til ændring af A og Bs skatteansættelser for 2000 og 2001. Agterskrivelserne har følgende indhold:

"...

Det er selskabsbeskatningens opfattelse, at De som anpartshaver i H1 Byg ApS i 2000 og H1 Holding ApS i 2001 har modtaget beløb, som rettelig burde være tilfaldet selskabet H1 Byg ApS. Endvidere har selskabet afholdt en udgift, som vedrører Dem privat.

De modtagne beløb og den afholdte udgift anses for maskeret udbytte, som er skattepligtig for Dem jf. Ligningslovens § 16 A, stk. 1.

De skattepligtige beløb fordeler sig således

 

 2000

  2001

Manglende bogført omsætning i selskabet

588.965

195.474

Udokumenterede udgifter til fremmed arbejde

53.645

649.997

Manglende bogføring af refusion for udlæg til færgebilletter

40.497

36.107

Udgift til oprettelse af holdingselskab

17.000

              

I alt

700.107

881.578

Da De ejer 50% af anparterne i H1 Byg ApS, henføres 50% af beløbene til Dem.

...

Anpartsombygning

De har i december 2000 foretaget en anpartsombytning i forbindelse med stiftelse af selskabet H1 Holding ApS. Ved ombytningen har De indskudt Deres anparter i H1 Byg ApS i H1 Holding ApS. Da der ikke er søgt tilladelse til ombytning jf. Aktieavancebeskatningslovens 13, er ombytningen skattepligtig.

...

Fortjeneste til beskatning efter Aktieavancebeskatningslovens § 2 udgør herefter (137.500 - 0) =

137.500 kr.

...

Kan De ikke godkende ændringen, indbydes De til et møde inden den 1. august 2004.

..."

Ved brev af 18. august 2003 gjorde revisor SN på en række punkter indsigelse mod forslaget til forhøjelse og vedlagde nogle bilag.

Selskabsligningen ændrede herefter ved breve af 2. september 2003 A og Bs skatteansættelser i overensstemmelse med agterskrivelserne, dog at forhøjelsen for 2001 var reduceret med i alt ca. 125.000 kr.

H1 Byg ApS blev i efteråret 2003 begæret tvangsopløst, og advokat KK blev udpeget som likvidator. Han deltog sammen med C og revisor SN i mødet den 12. februar 2004 med skattemyndighederne. Ifølge mødereferatet bekræftede C og revisor SN rigtigheden af en koncernoversigt, som skattemyndighederne havde lavet. Af denne fremgik det, at A og B var ejere af H1 Holding ApS med hver 50 %, og at holdingselskabet ejede bl.a. H1 Byg ApS under likvidation. C oplyste i tilknytning hertil, at "sønnerne ikke rigtig har noget med det hele at gøre. De har kun stiftet selskaberne. Det er C, der driver dem".

Revisor SN påklagede ved breve af 8. januar 2005 A og Bs skatteansættelser til Landsskatteretten. Det fremgår af brevene, at de hver ejede 50 % af anpartskapitalen i H1 Byg ApS. Ved Landsskatterettens kendelser af 28. juni 2005 blev skatteansættelserne stadfæstet. Det blev ikke for Landsskatteretten oplyst, at A og B ikke skulle være anpartshavere i H1 Byg ApS.

Den 20. september 2005 blev H1 Byg ApS taget under konkursbehandling.

Advokat Claus Thorsen indbragte på A og Bs vegne Landsskatterettens kendelser for landsretten ved stævninger af 27. september 2005. Det fremgår af sagsfremstillingen i stævningerne bl.a., at A og B havde anvendt indeståendet på deres børneopsparinger til at købe anparterne i H1 Byg ApS. I replikkerne af 7. marts 2006 gjorde advokat Thorsen herefter gældende, at A og B ikke har været anpartshavere i H1 Byg ApS.

Under sagen er der fremlagt en anpartshaverfortegnelse for H1 Byg ApS. Fortegnelsen, der angiver A og B som anpartshavere med 50 % hver, er på et tidspunkt sendt til skattevæsenet.

A og B har den 22. juni 2006 afgivet enslydende, skriftlige erklæringer om deres kendskab til H1 Byg ApS. Erklæringerne har følgende indhold:

"...

Jeg erklærer samtidigt, at advokat Claus Thorsen har indskærpet mig at afgivelse af urigtige oplysninger i erklæringen er forbundet med straffeansvar, idet erklæringen skal anvendes som bevis under ovennævnte sag.

Jeg ... erklærer, at jeg ikke har haft nogen kendskab til stiftelsen af H1 Byg ApS d. 17/12.1999. Jeg har ikke deltaget i nogle møder med revisor SN vedrørende stiftelsen og ej heller drøftet ejerskab af anparterne i selskabet. Jeg har således aldrig været ejer af anparter i selskabet.

Jeg skal endvidere oplyse, at jeg ej heller har indskudt kontakte beløb i selskabet af nogen art.

Jeg har ej heller haft nogle kendskab til indhold af anpartshaverfortegnelse ...

Jeg har ej heller før under nærværende sag fået forelagt de med sagens stiftelse dokumenter - bilagene K, L, M, N, O og P .

Jeg skal oplyse, at jeg ej heller har haft nogle form for kontakt med stifter F1-Finans S.M.B.A. ... ......idet jeg i den forbindelse samtidigt erklærer, at jeg ikke har fremsendt kontante beløb til stifter for køb af anparter.

Jeg erklærer dernæst, at jeg i forbindelse med stiftelse af selskabet H1 Byg ApS ikke har haft nogen kontakt med revisor SN, ligesom jeg ej heller har drøftet stiftelse af selskabet H1 Byg ApS med SN.

..."

C har ved en erklæring af samme dato bekræftet rigtigheden af de 2 erklæringer. Følgende fremgår af hans erklæring:

"Jeg C ... bekræfter rigtigheden af ovennævnte erklæring, idet begge mine sønner A og B ikke på noget tidspunkt har været involveret i selskabet H1 Byg ApS i form af kapitalindskud og deltagelse i drift af selskabet samt eventuelle andre forhold der vedrører selskabet. Drift af selskabet H1 Byg ApS er forestået af undertegnede alene.

Jeg erklærer samtidigt, at C i forbindelse med stiftelsen af H1 Byg ApS er blevet rådgivet af registreret revisor SN, der har forestået kontakt til stifter F1-Finans S.M.B.A., idet revisor SN har forestået køb af selskabet H1 Byg ApS og dermed tillige forestået de praktiske ekspeditioner vedrørende fremskaffelse af kapitalen.

Jeg erklærer samtidigt, at jeg fra en norsk kunde modtog forudbetaling på en entreprise, norske kroner 220.000,00 i form af en check udstedt af den norske virksomhed."

Advokat KK har den 7. februar 2007 bekræftet rigtigheden af den del af referatet fra mødet den 12. februar 2004, som vedrører H1-selskabernes ejerforhold.

Forklaringer

A har forklaret, at han i det hele kan vedstå sin erklæring af 22. juni 2006. Han har således ikke haft kendskab til, at hans far havde stiftet H1 Byg ApS. Han har aldrig skudt penge ind i selskabet og har aldrig været anpartshaver. Han har aldrig set H1 Byg ApS' regnskaber eller fået indkaldelse til en generalforsamling. Han kender heller intet til omdannelsen til holdingselskab og har ikke drøftet det med faderen eller revisoren. Han har først set den fremlagte anpartshaverfortegnelse under retssagen.

Han har ingen uddannelse. Han var i 1999 27 år og var flyttet hjemmefra. Fra 1997 til 2002 arbejdede han på en højttalerfabrik. Han har haft en børneopsparing, som han hævede som 21-årig og brugte til at købe bil og bankaktier. Hans far drev virksomhed med udlejning af arbejdskraft inden for byggebranchen. Han har selv i korte perioder fra 2002 været ansat i faderens virksomhed til at udføre forefaldende arbejde, men har ikke deltaget i virksomhedens ledelse. Han har i nogle år arbejdet i Norge og bor fast i Norge.

Han blev ikke gjort bekendt med kommunens brev af 16. maj 2000 eller revisorens svar. Han blev ikke gjort bekendt med, at der var blevet holdt en række møder med skattevæsenet i 2002-03. Han modtog agterskrivelsen af 4. juli 2003. Han læste ikke brevet så grundigt, for det var noget med nogle firmaer. Han gav derfor brevet til sin far og sagde, at det havde han ikke noget med at gøre, så det måtte faderen kigge på. Han regnede med, at det var en fejl, for det var nogle helt usandsynlige tal, der stod i brevet. Faderen lovede at tage sig af det og tale med revisoren. Da han fik brevet af 2. september 2003 fra skattevæsenet, gav han også det videre til sin far. Han stolede på, at faderen ville få ordnet tingene. Han har ikke selv haft kontakt med revisoren eller skattevæsenet om ændringerne i sin skatteansættelse, heller ikke i forbindelse med at ansættelsen blev indbragt for Landsskatteretten.

Han så ikke afgørelsen fra Landsskatteretten, da han på det tidspunkt arbejdede i Norge, så det var hans far og mor, der åbnede hans post. Han har ikke selv været med til at beslutte, at der skulle anlægges retssag.

B har forklaret, at han er født i 1975. Han har ingen uddannelse. Han har haft en børneopsparing, som blev brugt til udbetaling på et hus. Han arbejdede i 1998-2003 på en møbelfabrik. Han har aldrig arbejdet for sin far, ud over at han i 2006 har udført timelønsarbejde for sin fars virksomhed. Han er nu ansat i en smedevirksomhed.

Han kan i det hele vedstå sin erklæring af 22. juni 2006. Han har ikke været indkaldt til generalforsamlinger eller fået H1 Byg ApS' regnskaber. Han har ikke drøftet anpartsombytning med sin far eller i øvrigt haft kendskab til byggeselskabets eller holdingselskabets eksistens. Han har ikke set den fremlagte anpartshaverfortegnelse eller den fremlagte koncernoversigt.

Han var ikke bekendt med møderne hos skattevæsenet. Han var ikke bekendt med brevet af 16. maj 2000 fra kommunen eller revisorens svar. Han husker den dag, han fik skattevæsenets agterskrivelse af 4. juli 2003. Han tog det med hen til sin far, der sagde, at brevet var en fejl, idet det drejede sig om nogle af de selskaber, faderen havde med at gøre. Faderen skulle nok tage sig af det.

Da han fik brevet af 2. september 2003 fra skattevæsenet, troede han, det var det samme som det tidligere brev. Han overlod også det brev til sin far, som lovede at få tingene bragt i orden. På et tidspunkt - måske da Landsskatterettens afgørelse kom - fik han en alvorlig snak med sin far om situationen, fordi det ikke længere kunne passe, at der blot var tale om en fejl. Faderen vedgik da, at han havde sat hans og As navne ind for at kunne stifte et selskab. Han har ikke drøftet med sin far, at sagen skulle indbringes for landsretten.

C har forklaret, at han er far til A og B. Han er uddannet skibstømrer. Han har i mange år været beskæftiget i entreprenørbranchen og har bl.a. arbejdet i Norge. Han blev i 1993-94 ansat som chef i G1 Holding ApS, hvor han skulle finde arbejdere til arbejdsopgaver i Norge.

På et tidspunkt kom firmaet i økonomiske vanskeligheder, og han fik i forbindelse hermed opfordringer til selv at etablere en virksomhed. Det gjorde han, og det skete ved, at han fik udbetalt et á conto beløb på 220.000 kr. fra en norsk virksomhed, som han lagde ind i et selskab, der blev stiftet med bistand fra revisor SN. Han kendte ikke revisoren i forvejen. Det var revisoren, der havde kontakt til F1-Finans, der sørgede for et selskab. Han så ikke stiftelsesdokumentet for H1 Byg ApS, da han på det tidspunkt var i Norge. Han gik ud fra, at han selv blev anpartshaver i det nystiftede selskab. Han vidste ikke, at der skulle føres en anpartshaverfortegnelse, og revisoren eller sælgeren af selskabet gjorde heller ikke opmærksom på, at det var der pligt til. Han har først set fortegnelsen under retssagen. Der har ikke været afholdt generalforsamlinger i H1 Byg ApS. Han har kun set den side i regnskabet for 1999-2000, som han fik til underskrift og sendte tilbage til revisoren. Sønnerne fik ikke regnskaberne og vidste ikke noget om selskaberne.

Da han fik brevet af 16. maj 2000, talte han med revisor SN. Revisoren foreslog, at hans sønner blev anført som anpartshavere, fordi han på grund af gæld ikke selv kunne. Det ville han ikke have, men revisoren gjorde det alligevel. Han har ikke selv regnskabsforstand, og han overlod til revisoren løbende at føre selskabets regnskaber. Revisoren fik derfor tilsendt alle selskabets bilag.

Han deltog fra 2002 sammen med SN i en række møder hos skattevæsenet. Der var et enkelt møde, hvor han ikke deltog, fordi han efterhånden følte det som personlig forfølgelse. Det var revisor SN, der på mødet den 18. april 2002 oplyste, at det var A og B, der havde stiftet selskabet. Han sad ved siden af og hørte på, men blev ikke selv spurgt om noget. Da han blev spurgt om, hvordan sønnerne havde skaffet pengene til anparterne, svarede han, at det vidste han ikke. Han kan ikke forklare, hvorfor han eller revisoren ikke forklarede, at det ikke var sønnerne, der ejede anparterne. Han anså sig selv som anpartshaver. Han har ikke oplyst i mødet den 12. februar 2004, at sønnerne havde stiftet selskabet. Han har heller ikke under mødet oplyst, at sønnerne havde stiftet selskabet. Han har oplyst, at de ikke rigtigt havde noget med det at gøre.

Holdingselskabet blev stiftet, fordi der skulle lægges en aktivitet ind i det. Revisoren bistod. Han har aldrig hørt om, at der skal en tilladelse til for at foretage skattefri anpartsombytning.

B henvendte sig til ham, da han fik agterskrivelsen af 4. juli 2003. A var i Norge. B spurgte, hvad det var for noget. Han gav over for B udtryk for, at det, der stod, var helt forkert. Han ville tage sig af det, og han ville få revisoren til at køre sagen videre. Han og revisor SN havde ikke talt med hans sønner om, at de over for skattevæsenet var oplyst som anpartshavere. Da de ændrede skatteansættelser kom, kom B igen, og han lovede igen at tage sig af det. Revisoren mente ikke, at det var nødvendigt med advokatbistand i Landsskatteretten. Han anmodede om et møde i Landsskatteretten, men fik det ikke. Han så ikke, hvad revisoren skrev til Landsskatteretten. Da kendelserne forelå, henvendte han sig til advokat Thorsen. Han og revisor SN deltog i et møde med advokaten, inden stævningerne blev udfærdiget. Han fortalte på et tidspunkt advokat Thorsen - ikke fra starten - at sønnerne ikke havde noget med selskaberne at gøre, og at de ikke vidste noget om selskaberne. Han kan ikke forklare, hvorfor han ikke ved det første møde med advokat Thorsen fortalte om, at sønnerne ikke var anpartshavere. Han har ikke oplyst i mødet den 12. februar 2004, at sønnerne havde stiftet selskabet.

Registreret revisor SN har forklaret, at han fik kontakt med C via en af dennes ansatte omkring december 1999. Han kendte ikke C i forvejen. Hans opgave var i første omgang at skaffe et selskab. Han skaffede et selskab fra Klaus Garde Nielsen. Kapitalen var til stede. Han kan ikke huske, om han selv konstaterede kapitalens tilstedeværelse. Der var en check fra en norsk virksomhed på 220.000 kr., som blev brugt i H1 Byg ApS. Stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet blev sendt direkte til selskabet fra Århus. De drøftede ikke i forbindelse med stiftelsen, hvem der var anpartshaver i selskabet. Han regnede med, at det var C. Han har udfærdiget den anpartshaverfortegnelse, der er fremlagt under sagen. Han kan ikke sige hvornår eller med hvilket formål. Muligvis er det kommunen, der har bedt om den.

Han husker ikke, hvad der var baggrunden for, at der senere skulle stiftes et holdingselskab.

Da skattevæsenets brev af 16. maj 2000 kom, spurgte han C, hvem der var anpartshavere. Han fortalte, at det var sønnerne, der var anpartshavere. Det skrev han så i sit svar. Han har aldrig talt med sønnerne. Han talte altid med C, der var direktør. Senere fik han at vide, at det var deres børneopsparing, der var blevet hævet.

Det var ham, der stod for selskabets bogføring og regnskaber. I begyndelsen afhentede han bilagene hos C, senere blev de sendt.

Der var ikke indkaldt anpartshavere til den generalforsamling, der er nævnt i regnskabet for 1999-2000. Han var i ... i forbindelse med regnskabsaflæggelsen, og der blev også i det følgende år holdt generalforsamling.

Han kan huske møderne med skattevæsenet. Under mødet den 18. april 2002 oplyste enten han eller C, at det var sønnerne, der havde stiftet selskabet og var anpartshavere. Det blev på et af møderne oplyst, at sønnerne havde skaffet kapitalen ved et lån. Han gjorde ikke noget for at skaffe dokumentation for lånet. Han har talt med C - ikke med sønnerne - om skattevæsenets ændringer af deres skatteansættelse. Det er ham, der har indbragt ansættelserne for Landsskatteretten efter aftale med C. Han har aldrig talt med sønnerne, heller ikke i dette forløb.

Han bad om mundtlig forhandling for Landsskatteretten, men anmodningen blev ikke imødekommet. Hovedformålet med denne anmodning var at redegøre for de rigtige ejerforhold. Han fik at vide omkring 2003, da brevene om sønnernes skatteansættelse var kommet, at det alligevel ikke var sønnerne, der var anpartshavere. Han kontaktede ikke skattevæsenet og fortalte om de nye oplysninger. Han kan ikke huske, hvorfor han i et brev af 8. januar 2005 til Landsskatteretten har skrevet, at A ejede 50 % af anpartskapitalen. Normalt fik C kopi af de breve, han sendte. Han sendte ikke kopi til A af brevet. Efter Landsskatterettens kendelse kontaktede han advokat Thorsen, og der var, før stævningen blev udfærdiget, et møde hos advokaten. Han ved ikke, hvorfor advokat Thorsen ikke fra starten fik at vide, at sønnerne ikke var anpartshavere.

TNhar forklaret, at F1Finans var et af mange selskaber, han havde i 1999. En af hans aktiviteter var at stifte og sælge selskaber. Så vidt han husker, var H1 Byg ApS stiftet af et af hans engelske selskaber. Han fik en henvendelse fra revisor SN om en klient, der skulle bruge et selskab til aktiviteter i Norge. Klienten hed C. Han havde ikke kontakt med C selv i forbindelse med stiftelsen, kun med revisoren. Revisoren lavede vurderingsberetningen og sikrede sig aktivernes tilstedeværelse. Der fulgte en anpartshaverfortegnelse med selskabets dokumenter. Køberen skulle selv opdatere fortegnelsen efter købet. Han har ikke skrevet A eller Bs navne på anpartshaverfortegnelsen. Han kan ikke mindes, at han har været involveret i stiftelsen af holdingselskabet. Han har ikke set kommunens brev af 16. maj 2000. Han har ikke forud sin forklaring i landsretten haft kontakt med Kai Hansens sønner.

Procedure

A og B har til støtte for deres påstand anført, at de har løftet deres bevisbyrde for, at de ikke har været anpartshavere i H1 Byg ApS. De har ikke underskrevet på nogen dokumenter i forbindelse med selskabet. Af deres erklæringer og de forklaringer, der er afgivet for landsretten, fremgår det, at de ikke har været involveret i selskabets stiftelse og ikke har tilvejebragt kapital i forbindelse hermed. De har været uden kendskab til skattemyndighedernes forespørgsel i 2000 og revisorens svar herpå, ligesom de ikke har haft kendskab til møderækken med skattevæsenet. De reagerede relevant, da de modtog agterskrivelserne i juli 2003 og foranledigede, at deres far tog sig af problemerne.

Skatteministeriet har til støtte for påstanden om frifindelse anført, at A og B ikke har løftet deres bevisbyrde for, at de ikke skulle være ejere direkte eller indirekte af anparterne i H1 Byg ApS. Indholdet af anpartshaverfortegnelsen, som et selskab har pligt til at føre, er et sikkert bevis for, at deres påstand ikke er rigtig. Der må endvidere lægges vægt på, at oplysningerne om ejerforholdene har været fastholdt, også efter at skattesagen var rejst, herunder i forbindelse med møder med bl.a. deltagelse af selskabets likvidator. Oplysningerne om, at A og B ikke er ejere af anparterne i H1 Byg ApS, er således først kommet frem i forbindelse med indleveringen af replikkerne. Heroverfor står, at det er helt udokumenteret, at C skulle være ejer af selskabet, og at han skulle have skaffet anpartskapitalen ved midler fra en norsk forretningsforbindelse. Endelig må det tillægges vægt, at A og B er sønner af C. Det er ikke usædvanligt, at de som nærtbeslægtede ejer et selskab, som deres far driver, men som han i kraft af offentlig gæld ikke selv kan eje.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægger landsretten til grund, at A og B ikke har underskrevet dokumenter vedrørende H1 Byg ApS hverken i forbindelse med selskabets stiftelse eller senere. De har heller ikke deltaget i drøftelser med revisoren eller skattemyndighederne eller modtaget henvendelser vedrørende selskabet før Selskabsligningens agterskrivelser af 4. juli 2003.

De forklaringer, som A og B har afgivet for landsretten, har virket troværdige og overbevisende og støttes af deres far, Cs og revisor SNs forklaringer. A og B blev - inden de afgav forklaring i retten - bl.a. gjort bekendt med, at deres forklaringer ville kunne udsætte deres far for straf eller tab af velfærd, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 2.

På denne baggrund finder landsretten det efter en samlet vurdering bevist, at A og B - der ikke i 1999 eller senere havde samme bopæl som deres far først blev klar over, at de var anført som anpartshavere i H1 Byg ApS, da de i sommeren 2003 modtog agterskrivelserne.

Det forhold, at de herefter overlod til deres far og hans rådgiver at få afklaret forholdet til skattevæsenet, kan efter de oplyste omstændigheder ikke anses for så usædvanligt, at det kan medføre en ændret vurdering.

Landsretten finder det derfor efter en samlet vurdering godtgjort, at A og B ikke har været anpartshavere i H1 Byg ApS. A og Bs påstand om, at de ikke er rette adressater for de rejste skattekrav, tages således til følge.

Da sagerne slutter som følge af udfaldet af delforhandlingen, skal der tages stilling til sagsomkostningerne.

Landsretten bestemmer efter omstændighederne, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til en anden part. Landsretten lægger vægt på, at A og B overlod til deres far at få afklaret forholdet til skattevæsenet, og han - også efter at skattesagerne var rejst - fastholdt, at hans sønner var anpartshavere i H1 Byg ApS. Oplysningerne om, at A og B ikke har været anpartshavere i H1 Byg ApS, er således først fremkommet i forbindelse med indlevering af replikkerne i landsretssagen.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, skal anerkende, at sagsøgerne, A og B, ikke er rette adressater for de rejste skattekrav.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter