Dato for udgivelse
22 May 2007 15:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Apr 2007 10:32
SKM-nummer
SKM2007.335.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
07-083301
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner
Momsfritagelse og -godtgørelse
Emneord
Moms, ydelse, social forsorg, social bistand, ledige, beskyttet beskæftigelse, privat, aktør
Resumé
Skatterådet har truffet afgørelse om, at en selvejende institutions ydelser overfor ledige, udført for en kommune i form af visse tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke var omfattet af momsfritagelsen vedrørende social forsorg og bistand. Leverancerne måtte anses som dels momspligtige ydelser, dels momsfri undervisningsydelser. Ydelserne blev leveret til kommunens ledige borgere, på basis af en rammeaftale mellem kommunen og den selvejende institution, og efter tilbudsgivning fra denne, med en nærmere beskrivelse af ydelsernes indhold. Ydelserne bestod i bl.a. samtaleforløb, uddannelses- og træningsforløb, hjælp til jobsøgning, formidling af kontakt til arbejdsgivere mv. Det fremgik, at denne type ydelser efter lovgivningen kunne udføres for kommunen af private aktører. Samtidig fastslog Skatterådet, at institutionens ydelser til kommunen i form af tilbud efter den sociale servicelov om beskyttet beskæftigelse til borgere med betydelig funktionsnedsættelse mv. måtte anses som momsfritaget social forsorg og bistand.
Reference(r)

Momsloven § 13, stk. 1, nr. 2
Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3

Henvisning
Momsvejledningen 2007-2 D.11.2.2
Henvisning
Momsvejledningen 2007-2 D.11.3.1
Henvisning
Lønsumsafgiftsvejledningen 2007-2 B.1.1.1
Henvisning

Den juridiske vejledning 2012-1 D.B.2.2


Spørgsmål

Er A's ydelser til B Kommune i henhold til vedlagte rammeaftale (indbefattet bilag og senere ændringer og tillæg) om tilbud om for- og revalidering, særligt beskæftigelsesfremmende indsats og beskyttet beskæftigelse, fritaget for moms og lønsumsafgift?

Svar

Ja, delvist, se nærmere skatterådets afgørelse nedenfor.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Det fremgår af sagen, at A er en selvejende institution, der har til formål at yde hjælp til selvhjælp til mennesker, der har sociale vanskeligheder, og hvor Socialministeriet fører tilsyn med A's virksomhed. A har således indgået driftsoverenskomst med Socialministeriet i henhold til lov om social service § 132, stk. 1, jf. §§ 94-96 (nugældende lovbkg. nr. 58 af 18/01/2007 med senere ændringer, § 178, stk. 1, jf. § 110). A har til nærmere belysning heraf fremsendt A's resultatkontrakt samt årsrapport. Disse ydelser leveres uden betaling af moms og lønsumsafgift.

A har udvidet sine aktiviteter til også at omfatte beskæftigelsesrelaterede opgaver, og har i den forbindelse i januar 2005 bedt ToldSkat region C bekræfte, at A var fritaget for moms og lønsumsafgift for ydelser leveret til B Kommune i henhold til en rammeaftale med tilhørende bilag, som A ligeledes har fremlagt i nærværende sag. ToldSkat region C traf i marts 2005 afgørelse om, at ydelser i henhold til de konkrete tilbud/projekter, som A leverer i medfør af rammeaftalen, var fritaget for moms og lønsumsafgift som social forsorg og bistand eller ydelser leveret i nær tilknytning hertil.

B Kommune meddelte imidlertid i januar 2006 A, at leverancer i henhold til beskæftigelsesindsatsen efter beskæftigelsesloven er momspligtige efter momslovens § 4. Kommunen byggede sin opfattelse på en udtalelse fra SKAT af 18. januar 2006. B Kommune tolkede SKATs udtalelse således, at leverandører såsom A skal lægge 25 % moms på deres regninger fra den 18. januar 2006 med hensyn til ydelser/tilbud ydet i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre ydelserne i forhold til de konkrete tilbud/projekter efter en konkret vurdering er momsfritaget som undervisning, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Tilbud i henhold til § 87 i lov om social service (nugældende lovs § 103) anses dog som fritaget for moms og lønsumsafgift som social forsorg og bistand.

Baggrunden for A's anmodning om bindende svar er således at få afklaret, om A fremover har pligt til at afregne moms eller lønsumsafgift af de pågældende aktiviteter leveret i henhold til rammeaftalen.

Det fremgår, at A er en selvejende institution, hvis overordnede mål er social integration gennem hjælp til selvhjælp. A yder en tværgående og helhedsorienteret indsats primært for den middelsvært belastede og vanskeligst stillede gruppe af de ledige og socialt udsatte. Med udgangspunkt i Socialkommissionens marginaliseringsdefinition er 4% lettere belastede, 9% er middelsvært belastede og 87% af A's brugere er marginaliserede i bred forstand, hvilket vil sige personer, der har været ledige i mere end to år. I forbindelse hermed udøver A forsøgs- og udviklingsaktiviteter, herunder på landsplan. Staten yder efter § 132, stk. 1 og 2, i lov om social service fuld dækning af nettoudgifterne ved driften af A's aktiviteter, der er omfattet af driftsoverenskomsten mellem Socialministeriet og bestyrelsen for A, herunder undervisning, værksteder, serviceydelser, midlertidige botilbud, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration.

Det fremgår af den fremsendte resultatkontrakt og årsrapport, at A arbejder med undervisning og uddannelse, optræning og resocialisering, støtte til personlig udvikling og netværksforbedring, herunder forebyggelse, beskæftigelse og omsorg, samt akut hjælp og behandling. A har et antal pladser til rådighed for bl.a. personer med behov for botræning mv. A udfører forsøgs- og udviklingsaktiviteter med henblik på at kunne imødekomme ændringer i brugernes behov, fx som følge af den stigende etniske diversitet. Det er A's ønske at brugerne oplever tilbuddene som meningsfulde og brugbare, og at de ud fra en socialfaglig vurdering har et relevant rehabiliteringsperspektiv, som sandsynliggør forbedringer i brugernes livssituation.

Det fremgår videre, at A årligt finansieres af ca. (udeladt) mill. kr., hvoraf ca. 2/3 er bevilling på finansloven, og at den øvrige finansiering består i bl.a. opholdsbetaling, donationer, salg af produktion, forskellige tilskud, indtægter efter Folkeoplysningsloven, Den Frie Ungdomsuddannelse, samt indtægter fra et sprogcenter.

Det fremgår af den fremlagte årsrapport bl.a., at A i 2005 har haft et antal (udeladt) indskrevne brugere. Det fremgår, at A som en enkelt af mange andre aktiviteter også har leveret ydelser til B Kommune efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, og at der i den forbindelse er gennemført et antal kontrakter (udeladt).

Det fremgår af gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov nr. 522 af 24/06/2005 med senere ændringer bl.a., at staten og kommunerne er ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen, og samarbejder om opgaven i jobcentre, som kommunerne etablerer pr. 1. januar 2007. Det fremgår endvidere af lovens kapitel 4 om inddragelse af andre aktører, at staten og den enkelte kommune kan overlade det til andre at udføre opgaverne efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, idet ansvaret for indsatsen dog fortsat påhviler staten og kommunalbestyrelsen.

Det fremgik tilsvarende af den indtil 31. december 2006 gældende lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov nr. 416 af 10/06/2003 kapitel 5 om inddragelse af andre aktører, at kommunalbestyrelsen skulle fastsætte måltal for, hvor stor en del af indsatsen der skulle varetages af andre end kommunen.

Af den gældende bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, bkg. nr. 1676 af 19/12/2006 fremgår i § 5, at staten og kommunerne i jobcentrene kan henvise en ledig person til en privat aktør. Tilsvarende fremgik det af tidligere bekendtgørelse nr. 1099 af 18/11/2005, § 5, at arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen kunne henvise en person til en privat aktør.

Der foreligger i sagen bl.a. kopi af brev af 18. januar 2006 fra SKAT til B Kommune, hvoraf det fremgår, at SKAT har afholdt møde med Arbejdsmarkedsstyrelsen med henblik på en afklaring af, hvorvidt ydelser omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats, som leveres af private aktører, er momspligtige, eller er momsfritagne som social forsorg og bistand, eller som momsfri undervisning. Det fremgår, at Arbejdsmarkedsstyrelsen i den forbindelse har oplyst, at det politiske formål med ordningen om brug af private aktører indenfor beskæftigelsesindsatsen er at åbne op for, at andre aktører end kommuner og arbejdsformidlinger kan få folk i arbejde. Der er tale om individuelle forløb, som passer til den enkelte person, og ikke almindelig aktivering. Arbejdsmarkedsstyrelsen har videre oplyst, at bestemmelserne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er rettet mod at få folk i beskæftigelse, og at der ikke er tale om social forsorg og bistand. Der kan være tale om undervisningsforløb udført af aktøren, eller eventuelt af en underleverandør. Det er imidlertid efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse begrænset, hvor meget der kan kvalificeres som undervisning, herunder anses individuelle afklarende møder og vejledning eksempelvis ikke som undervisning. En mentorordning, hvor en privat aktør tager en ledig med ud på en arbejdsplads, kan heller ikke karakteriseres som undervisning i gængs forstand. Betaling for undervisningen anses af arbejdsmarkedsstyrelsen som et tilskud til den pågældende person. Arbejdsmarkedsstyrelsen anser ikke kommunen som aftager af ydelserne, selvom denne betaler for undervisningen. Hvis en underleverandør leverer en undervisningsydelse kan fakturering ske direkte til kommunen, hvis der eksisterer en rammeaftale. Underleverandøren kan også fakturere til aktøren, der så afregner med kommunen.

Der er i sagen fremlagt en rammeaftale af 14. oktober 2004 mellem B Kommune og A, vedrørende tilbud om for- og revalidering, særlig beskæftigelsesfremmende indsats, og beskyttet beskæftigelse. Det fremgår, at aftalen er indgået efter forudgående udbud. Ifølge aftalen har B Kommune ret, men ikke pligt, til at bestille ydelser omfattet af aftalen, på de vilkår, der fremgår af aftalen. Det fremgår, at kommunen har indgået lignende rammeaftaler med andre leverandører, og at kommunen ikke giver leverandøren garanti for et bestemt antal konkrete opgaver. Der indgås i hvert tilfælde en enkeltkøbsaftale, hvortil der er fastsat et vederlag. Det fremgår, at kommunen stiller en række forvaltningsretlige krav til leverandøren, herunder overholdelse af principperne i Forvaltningsloven, Offentlighedsloven og Straffeloven, og behandling af personoplysninger efter Persondataloven. Leverandøren skal foretage sagsoplysning og sagsforberedelse til brug for kommunens myndighedsudøvelse, og har notatpligt, tavshedspligt, samt er pligtig til at iagttage reglerne om inhabilitet. Det fremgår, at leverandøren under levering af ydelserne skal sikre, at arbejdet overholder kravene i lovgivningen, herunder lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social service og lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det fremgår videre af aftalen, at kommunen forestår visitation af borgerne, og har det overordnede ansvar for beskæftigelsesindsatsen. Leverandøren er ansvarlig for at gennemføre alle de aktiviteter, der er omfattet af de bestilte ydelser. Det fremgår, at de ydelser, der skal leveres af leverandøren, indgår som delelementer i kommunens samlede tilbud til borgerne indenfor områderne særlig beskæftigelsesfremmende indsat, for- og revalidering, samt beskyttet beskæftigelse.

Det fremgår af rammeaftalen, at de ydelser, der konkret er omfattet, og som således har været i udbud hos bl.a. A, er følgende:

Ydelser omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats:

- Vejledning og opkvalificering, § 32, herunder

  • Korte vejlednings- og afklaringsforløb
  • Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning

- Virksomhedspraktik og formidling af ansættelse med løntilskud, § 42 og § 51

- Mentorordning, § 78

 

Ydelser omfattet af lov om social service:

- Beskyttet beskæftigelse, § 87 (nugældende lovs § 103)

 

Kommunen har nærmere beskrevet ydelserne i en række kravspecifikationer, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

 

Korte vejlednings- og afklaringsforløb, beskæftigelseslovens § 32, stk. 1, nr. 1

Grundydelser

  • Individuelle afklarende samtaler med borgeren
  • Individuel vejledning af borgeren om arbejdsmarkedet, herunder hjælp til jobsøgning
  • Holdundervisning af kort varighed omkring emner som arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold og andre forhold med relevans for borgerens videre kvalificering til arbejdsmarkedet, herunder lovgivningens krav til borgerne

Tillægsydelser

  • Afklarende træningsforløb af kort varighed
  • Test af borgerens kvalifikationer og vidensniveau
  • Tolkebistand

Typiske mål:

Afklaring af borgerens ressourcer, herunder opsamling af elementer til borgerens ressourceprofil, afklaring af borgerens ønsker, vurdering af borgerens muligheder i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelse, samt levering af baggrundsmateriale til brug for eventuel revision af borgerens jobplan.

 

Særligt tilrettelagte projekter, uddannelsesforløb og praktik. § 32, stk. 1, nr. 2

Det fremgår, at dette i vidt omfang omfatter begrebet "erhvervsmodnende kurser", som før 1. juli 2003 var reguleret i § 48 i lov om aktiv socialpolitik.

 

Grundydelser

Særlig tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb omfattende en eller flere elementer af f.eks.:

  • Arbejdsprøvning på egne værksteder.
  • Afprøvning af uddannelsestilbud via egen undervisning eller via en eller flere uddannelsesinstitutioner eller kombinationer heraf.
  • Målrettet træning med faguddannet personale i forbindelse med afhjælpning af en eller flere fysiske og/eller psykiske problemstillinger, der ikke ydes bistand til i forhold til anden lovgivning.
  • Personlig udvikling, f.eks. via arbejde med personlige problemstillinger og udfordringer, herunder fysiske, hvor der ikke kan ydes bistand efter anden lovgivning.
  • Praktik af kortere varighed, f.eks. snusepraktikker og lignende.
  • Social træning, f.eks. via arbejde med impulskontrol, hvor der ikke kan ydes bistand efter anden lovgivning.
  • Undervisning indenfor relevante teoretiske områder i forhold til målene med borgerens jobplan, hvor denne undervisning ikke kan ydes efter anden lovgivning.

Tillægsydelser

  • tolkebistand (autoriseret personale)

Typiske mål:

Implementering af de første elementer i en borgers jobplan og skal sætte borgeren i stand til at

  • komme i ustøttet arbejde
  • påbegynde ordinært uddannelsesforløb
  • påbegynde fleksjob
  • gennemføre videre kvalificering i form af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud

Mentorordning, § 78

  • Ekstern mentorfunktion i forhold til mindre virksomheder
  • Ekstern mentorfunktion i forhold til uddannelsesinstitutioner

Ved en mentorfunktion forstås, jf. lovens § 78, stk. 2, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage. Anvendelse af mentorer kan ske med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 1-6 og 8, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12.

 

Formidling af virksomhedspraktik/job med løntilskud, lovens § 42 og § 51

Grundydelser

  • formidling af ansættelse med løntilskud på en virksomhed
  • arbejdsprøvning på en virksomhed
  • formidling af praktik på en eller flere virksomheder med afklarende sigte

Tillægsydelser

  • Afklarende samtaler og vejledning i sammenhæng med praktik
  • tolkning (autoriseret personale)

Formål:

Træning/oplæring af faglige, sproglige og sociale kompetencer på en offentlig eller privat arbejdsplads, samt afklaring af beskæftigelsesmål. Målet er ustøttet arbejde, fleksjob eller påbegyndelse af faglig uddannelse, eksempelvis et lærlingeforløb.

 

Beskyttet beskæftigelse efter den sociale servicelov

Endelig fremgår det af kommunens udbudsmateriale, at ydelsen vedrørende tilbud om beskyttet beskæftigelse i medfør af lov om social service § 87 (nugældende lovs § 103), omfatter tilbud om manuelt arbejde til borgere med synshandicap, psykisk sygdom eller fysiske og/eller sociale forhold, der fordrer anvendelse af beskyttet beskæftigelse.

Det fremgår, at leverandøren kan tilbyde de nævnte ydelser i kombination med ydelser efter anden lovgivning.

De enkelte typer ydelser leveret af A

Der er fremlagt eksempler på karakteren af de ydelser, A leverer til B Kommune, i form af A's konkrete skriftlige tilbud på ydelser til B Kommune:

Ydelsen "Individuelle afklarende samtaler" beskriver A i sit tilbud således, at opgaven gennemføres af socialrådgiver/vejleder efter en struktureret samtalemodel, 1. samtale er af typisk 2 timers varighed. Resultatet af samtalen samt evt. anbefalinger meddeles skriftligt den henvisende sagsbehandler til accept/afgørelse senest 2 dage efter samtalen.  Der forudses 5 samtaler i løbet af 6 måneder, evt. i forbindelse med og som opfølgning, hvis borgeren optages på et særligt tilrettelagt projekt eller et undervisningsforløb på A.

Det fremgår videre af A's tilbudsmateriale, at "Individuel vejledning til borgeren om arbejdsmarkedet", herunder hjælp til jobsøgning, gennemføres af en jobkonsulent, og at der anvendes en metode som er en blanding af rådgivning, ekspertviden og sparring til borgerens egne ønsker. Bl.a. vejledes om jobmuligheder i forhold til borgerens kvalifikationer mv. uddannelse, kurser, sprogkundskaber, skrevne og uskrevne regler på det danske arbejdsmarked, forventninger til kvalifikationer og kompetencer, og der samles op på tidligere arbejdserfaringer, uddannelse mv. Der ydes vejledning til søgning af jobs på internettet, læsning af stillingsopslag, indhentning af oplysninger om virksomheder, udarbejdelse af ansøgninger og CV.

Der tilbydes endvidere "Undervisningsforløb af kortere varighed omkring arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold mv". Der anvendes metoder som vejledning, orientering, interviews, rollespil, og målet er at gøre deltagerne i stand til at lægge en realistisk handleplan/jobplan.

Endvidere fremgår, at borgeren som led i ydelsen "Opklarende træningsforløb af kort varighed" kan optages på individuelt træningsforløb på A's værksteder, af en måneds varighed. Forløbet kan afklare borgerens kompetencer til arbejdsmarkedsnormer for rettidigt fremmøde, samvær med kolleger, stabilitet, koncentration, opfattelse af instruktion, tempo, kvalitet, orden, sprog, kommunikation og personlig fremtræden. Der udarbejdes en statusplan ved forløbets afslutning. Borgeren har også mulighed for at afprøve en række fagområder, som værkstederne arbejder med.

Det fremgår, at A tilbyder test af borgernes kvalifikationer, således at borgere med et andet modersmål end dansk kan testes for danskkundskaber i forbindelse med tilmelding til niveaudelt danskundervisning. Der testes efter Sprogskolernes modultests, uddannelse 1-3. A tilbyder endvidere Meyer-Briggs Typeindikator test til anvendelse i udviklingsøjemed.

Endvidere tilbyder A tolkning på alle sprog.

Endvidere fremgår, at A som led i levering af ydelserne "Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb" kan udføre værkstedsforløb, kombineret med undervisningsforløb. På værkstedforløbene benyttes en metode inspireret af mesterlære, hvor deltageren involveres i situationer, der udløser (mulighed for) læring. Pædagogikken tager udgangspunkt i, at deltagerne gennem involvering i arbejdsprocessen får del i viden, færdigheder og kompetencer, som kollektivt er til stede på værkstedet. Medarbejderne er faguddannede inden for det område, de underviser i. Værkstederne er veludstyrede, så borgerne får oplevelsen af at arbejdsmarkedet er begyndt med opholdet på værkstederne. Formålet med opholdet er at afklare borgerens erhvervsønsker og jobmuligheder samt optræne og opkvalificere med henblik på arbejdsmarkedet. Ud over de faglige medarbejdere deltager socialrådgivere, vejledere og jobkonsulenter, og der er tilknyttet en jurist og en psykolog, ligesom der er mulighed for at trække på A's misbrugskonsulenter mv. Der udarbejdes en handleplan, som beskriver mål og fremgangsmåde, herunder evt. kombination med undervisning som f.eks. dansk, regning og edb. A tilbyder værkstedsforløb på værksteder indenfor en lang række fagområder.

A tilbyder endvidere en række kurser med erhvervssigte og af skolemæssig art, herunder kurser i edb, tekstbehandling, regneark, maskinskrivning, dansk, matematik, fremmedsprog mv.

Endvidere fremgår, at A tilbyder ydelsen "Mentorfunktion i forhold til uddannelsesinstitutioner", hvilket indebærer løbende kontakt med og opfølgning af borgeren, samt mulighed for at borgeren eller uddannelsesinstitutionen kan kontakte A, hvis der opstår problemer. Endvidere tilbydes mentorfunktion i forhold til mindre virksomheder, herunder indgåelse af skriftlige aftaler med virksomhederne herom, opfølgning ved besøg, førelse af logbog mv.

A tilbyder endvidere ydelsen "Formidling af ansættelse med løntilskud på virksomhed". Ydelsen udføres af A's jobkonsulent, der ud over formidlingsopgaven og opfølgning varetager papirarbejdet overfor offentlige myndigheder, herunder godkendelse af tilskudspladsen, og påser, at de lovgivningsmæssige vilkår er i orden. Jobkonsulenten aflægger som led i sit arbejde et antal (udeladt) virksomhedsbesøg indenfor en række brancher.

Endelig fremgår det, at A tilbyder formidling af praktik på en eller flere virksomheder med afklarende sigte, og afklarende samtaler og vejledning i sammenhæng med praktik. Heri indgår fastlæggelse af indhold, formål og omfang, der afholdes samtale med virksomheden, borgeren forberedes bedst muligt til praktikken, og der følges op med virksomhedsbesøg under praktikken.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Spørgers repræsentant anfører, at der efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 er momsfritagelse for social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil.

Det anføres videre, at det af forarbejderne til bestemmelsen i momslovens § 13 fremgår, at de heri indeholdte fritagelser er fastsat i overensstemmelse med 6. momsdirektiv. I direktivets artikel 13 er i pkt. A indeholdt en række fritagelser til fordel for visse former for virksomhed af almen karakter. Af bestemmelsens litra g og h fremgår nærmere:

"g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter;

h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter."

Spørgers repræsentant anfører videre, at EF-domstolen i sag C-498/03, Kingscrest Associates Ltd. har udtalt, at to betingelser skal være opfyldt, før man er omfattet af artikel 13 pkt. A, stk. 1, litra g) og h) (præmis 34): 

"34 Ifølge en fortolkning med udgangspunkt i ordlyden af disse øvrige versioner af sjette direktivs artikel 13, punkt A, stk. 1, litra g) og h), er det tilstrækkeligt for at være omfattet af fritagelsen, at to betingelser er opfyldt, nemlig for det første, at det enten drejer sig om tjenesteydelser med tilknytning til enten social bistand og social sikring eller til beskyttelse af børn og unge, og for det andet, at ydelserne præsteres af offentligretlige organer eller andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender, der i det væsentlige er af almennyttig karakter."

Det er spørgerens repræsentants opfattelse, at A's ydelser/tilbud ydet i henhold til rammeaftalen har et formål, der må anses at falde ind under momsfritagelsesbestemmelsen for social forsorg og bistand. De beskæftigelsesrelaterede opgaver, som A udfører for personer med en perifer tilknytning til arbejdsmarkedet, har således en nær tilknytning til den sociale bistand og sikring, der i øvrigt tilbydes de pågældende personer.

Det anføres, at beskæftigelsesrelaterede opgaver kan falde under social forsorg og bistand, hvilket også fremgår af gældende praksis, hvorefter arbejdsløshedskassers aktiviteter er fritaget for moms som social forsorg og bistand. 

Det anføres videre, at det, der bl.a. karakteriserer ydelser med tilknytning til social sikring og bistand, er, at de skal sikre beskyttelse af socialt udsatte grupper f.eks. som følge af arbejdsløshed og lignende

Det anføres, at der i A's tilfælde er tale om ydelser, som hovedsagelig er ydet i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer på kanten af arbejdsmarkedet.

Spørgers repræsentant anfører, at Skatteministeriet i forbindelse med svar på spørgsmål S 2569, j.nr. 2005-218-0094, har udarbejdet et notat om den momsmæssige behandling af ydelser fra private leverandører på det sociale område.

Det anføres videre, at notatet vurderer praksis for momsfritagelsen for social forsorg og bistand med baggrund i direktivregler og EU-domme, og at det fremgår, at det er bl.a. Skatteministeriets opfattelse, at visiterede ydelser, jf. servicelovens § 71, er omfattet af begrebet "social forsorg og bistand", som omtalt i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Det anføres, at de på side 13 i notatet bl.a. fremgår:

"Der findes ingen præcis afgrænsning af, hvilke ydelser kommunerne i medfør af servicelovens § 75 kan tilbyde borgerne med hjemmel i lovens § 71. Der kan eksempelvis være tale om tilbud om personlig hjælp, såsom hjælp til af- og påklædning eller tilbud om praktisk hjælp i hjemmet eksempelvis rengøring eller tøjvask.

Fælles for de tilbudte ydelser er, at kommunen har foretaget en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp i forhold til den pågældendes funktionsevne og husstandens sammensætning, jf. servicelovens § 75.

Når en kommune på dette grundlag træffer afgørelse om, at en person har behov for offentlig betalt hjælp, er der efter Skatteministeriets opfattelse tale om social forsorg og bistand.

I den forbindelse er det uden betydning, hvilke ydelser kommunen med henvisning til servicelovens § 71 beslutter at tilbyde den enkelte borger. Det konkrete tilbud vil således altid være baseret på kommunens vurdering af, at vedkommende har brug for offentlig hjælp til udførelsen af netop denne opgave.

På den baggrund må det antages, at visiterede ydelser, jf. servicelovens § 71, vil være omfattet af begrebet “social forsorg og bistand", som omtalt i afgiftsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2."

Det anføres videre, at Skatteministeriet på side 16 mere generelt om godkendte/visiterede ydelser anfører:

"Det er således Skatteministeriets opfattelse:

  • at kommunalt godkendte/visiterede ydelser, f.eks. efter servicelovens § 71, som private leverandører leverer i henhold til en kontrakt med en kommune, f.eks. servicelovens § 75c, stk. 5, er omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 2."

Det er spørgers repræsentants opfattelse, at de konkrete tilbud, som A leverer i henhold til rammeaftalen, moms- og lønsumsafgiftsmæssigt skal behandles på samme måde, som det nærmere fremgår af Skatteministeriets notat om kommunalt godkendte/visiterede ydelser efter servicelovens § 71. Repræsentanten anføres således, at der netop ifølge Skatteministeriet er tale om momsfri social forsorg og bistand, hvis en kommune foretager en konkret og individuel vurdering af behovet for hjælp (visitering), og på dette grundlag træffer afgørelse om, at en person har behov for offentlig hjælp. Det anføres, at dette ikke kun gælder ydelser omfattet af servicelovens § 71, idet dette klart fremgår af citatet ovenfor fra notatets side 16.

Spørgers repræsentant anfører, at det er fuldstændig samme situation og sociale grundlag, der foreligger i forbindelse med B Kommunes visitering af personer på kanten af arbejdsmarkedet. Kommunen træffer afgørelse om den enkelte persons behov for offentlig hjælp, og overlader det til A at udføre selve tilbuddet over for den enkelte.

Spørgers repræsentant bemærker i den forbindelse, at A's tilbud til ledige personer ifølge rammeaftalen med kommunen ikke er rettet mod almindelige arbejdssøgende, men mod personer/målgrupper, der bevæger sig på kanten af arbejdsmarkedet, og som derfor har et særligt behov for støtte og hjælp, så de får lige netop de tilbud, der gør vejen til job kortest mulig. Spørgers repræsentant henviser til pjecen På kanten af Arbejdsmarkedet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2005. Det anføres, at A's/B Kommunes tilbud retter sig mod følgende målgrupper:

  • Personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene på grund af ledighed, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) § 2, stk. 1, nr. 3.
  • Personer med begrænsning i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, jf. LAB § 2, stk. 1, nr. 4, bortset fra personer omfattet af LAB § 2, stk. 1. nr. 5.
  • Personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og som jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik skal have et tilbud som led i afklaring af den enkeltes arbejdsevne, jf. LAB § 2, stk. 1, nr. 5.
  • Personer, der skal have tilbud om beskyttet beskæftigelse. Efter § 87 i serviceloven skal amtskommunen sørge for tilbud om beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 67 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Spørgers repræsentant anfører, at fælles for de tilbudte ydelser er, at kommunen - ligesom i tilfældet med visiterede ydelser, jf. servicelovens § 71 - foretager en konkret og individuel vurdering af, hvilke borgere der har behov for støtte og hjælp, men her støtte og hjælp i form af tilbud om for- og revalidering, tilbud om en særlig beskæftigelsesfremmende indsats samt beskyttet beskæftigelse.

Det er som nævnt ovenfor repræsentantens opfattelse, at A's ydelser/tilbud til personer på kanten af arbejdsmarkedet må fritages med samme begrundelse, som ydelser omfattet af servicelovens § 71. Repræsentanten anfører, at der således altid er tale om momsfri ydelser knyttet til social forsorg og bistand, såfremt en kommune træffer afgørelse om, at en person har behov for offentlig betalt hjælp (her i form af tilbud om for- og revalidering, tilbud om en særlig beskæftigelsesfremmende indsats samt beskyttet beskæftigelse), og hvor kommunen derefter i medfør af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats lader A udføre det pågældende tilbud i forhold til den særlige målgruppe.

Repræsentanten anfører videre, at det i forhold til den enkelte borger på kanten af arbejdsmarkedet må være uden betydning, hvilke ydelser kommunen inden for lovens rammer (lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social service m.v.) beslutter at tilbyde den enkelte. Det konkrete tilbud vil således altid være baseret på kommunens vurdering af, at vedkommende har brug for offentlig støtte og hjælp i form af det rette tilbud, så den ledige skridt for skridt kommer tættere på arbejdsmarkedet.

Det er på den baggrund repræsentantens samlede opfattelse, at de til A visiterede ydelser/tilbud, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social service m.v., skal karakteriseres som “social forsorg og bistand" efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2.

Endelig anføres, at social forsorg og bistand, der er momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, ikke er omfattet af afgiftspligten efter lønsumsafgiftsloven.

Bemærkninger til SKATs sagsfremstilling

Spørgers repræsentant anfører, at SKAT i sagsfremstillingen indstiller, at med hensyn til A's aktiviteter med beskæftigelsesfremme blandt socialt udsatte grupper, er alene tilbud om beskyttet beskæftigelse med hjemmel i lov om social service fritaget som social forsorg og bistand. Repræsentanten mener fortsat, at alle A's ydelser på beskæftigelsesområdet er fritaget som social forsorg og bistand.

Spørgers repræsentant anfører, at den meget detaljerede sagsfremstilling kan give det indtryk, at der for A's vedkommende overvejende er tale om salg af konsulent- og rådgivningsydelser samt undervisningsydelser rettet mod borgere uden sociale problemer, og at dette er misvisende. Det anføres, at A's ydelser på beskæftigelsesområdet er rettet mod fire målgrupper med forskellige sociale problemer, som ikke alene skyldes ledighed. Der kan bl.a. være tale om begrænsning i arbejdsevnen, sygdom, betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3 - 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).

Spørgers repræsentant anfører, at betingelserne for en momsfritagelse er opfyldt, da A er et anerkendt foretagende af almennyttig karakter, og da alle A's ydelser sker i nær tilknytning til social forsorg og bistand. A's ydelser er rettet mod at forebygge/hjælpe fire konkrete målgrupper med forskellige sociale problemer, hvori A's ydelser indgår i nær tilknytning til afhjælpning af sociale problemer efter anden lovgivning, jf. henvisningerne til denne anden lovgivning i § 2 i LAB. Det skal i den forbindelse bemærkes, at henvisningen i § 2 til hjælp efter anden lovgivning omfatter lov om aktiv socialpolitik, som efter sin formålsbestemmelse har samme formål som den hjælp, der ydes efter lov om social service, idet begge love nævner, at formålet med at give hjælp er at sætte den enkelte modtager i stand til at klare sig selv. Et af formålene med LAB er at bistå modtageren, således at modtageren kan forsørge sig selv og sin familie.

Spørgeres repræsentant mener endvidere ikke, at Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse - som er tillagt afgørende betydning i SKATs indstilling - hvorefter formålsbestemmelsen i § 1 i LAB alene retter sig mod at få folk i beskæftigelse, og at der derfor ikke kan være tale om social forsorg og bistand, kan tillægges betydning i forbindelse med en momsretlig vurdering af A's ydelser. Repræsentanten anfører, at det allerede følger af lovens egen ordlyd, at den har samme formål som anden lovgivning på det sociale område. Det anføres, at både LAB og lov om aktiv socialpolitik forfølger samme formål som lov om social service for så vidt angår de omhandlede målgrupper. Det anføres, at det derimod er Socialministeriets opfattelse, som den kommer til udtryk i SKM12007.192.LSR om tolkeydelser, relevant for afgørelsen af det rejste spørgsmål. Repræsentanten anfører, at det bl.a. fremgår af afgørelsen, at det er Socialministeriets opfattelse, at det ikke er afgørende, om hjemlen til bevilling af en social ydelse findes i Socialministeriets love såsom lov om social service eller i andre ministerområders lovgivning, når bestemmelserne ellers har tilsvarende formål, som fremgår af § 1, stk. 1 og 2 i lov om social service.

Af § 1 i lov om social service fremgår, at formålet med loven er at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Af stk. 2 fremgår, at formålet med hjælpen er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. A's ydelser på beskæftigelsesområdet er bevilget individuelt af B Kommune til en person omfattet af LAB § 2, som har behov for den pågældende ydelse på grund af personens sociale problemer, idet formålet med den visiterede ydelse er at forebygge/afhjælpe personens sociale problemer, således at den enkelte person får mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det anføres, at i forhold til de nævnte målgrupper har LAB derfor reelt samme formål som lov om aktiv socialpolitik og lov om social service.

Endelig anfører repræsentanten, at såvel momsdirektivet som EF-domstolens praksis støtter en momsfritagelse for de ydelser, som A leverer til de visiterede målgruppepersoner. Det er ifølge EF-domstolen tilstrækkeligt at fastslå, at de pågældende personer er afhængige af den offentlige hjælp og støtte, der ydes, til at ydelserne er omfattet af begrebet ydelser “med nær tilknytning til social bistand og social sikring", jf. bl.a. præmis 44 i sag C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler GmbH.

SKATs indstilling og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at den overvejende del af spørgerens leverancer, som sker i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er momspligtige i henhold til momslovens § 4, hvoraf det fremgår, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. SKAT indstilles derfor, at der kun delvis svares ja til, at spørgerens ydelser er momsfri, og fritaget for lønsumsafgiftspligt.

I henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 2, er følgende fritaget for moms:

"Social forsorg og bistand, herunder sådan som præsteres af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning hertil."

Bestemmelsen har baggrund i art. 13, punkt A, stk. 1, litra g og h, i 6. momsdirektiv - nu momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra g) og h, der fritager

g) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til social bistand og social sikring, herunder sådanne, som præsteres af alderdomshjem, af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

h) tjenesteydelser og levering af goder med nær tilknytning til beskyttelse af børn og unge, som præsteres af offentligretlige organer, der er anerkendt af den pågældende medlemsstat som foretagender af almennyttig karakter.

Det fremgår af Momsvejledningen 2007-1, afsnit D.11.2, at bestemmelsen tilsigter at holde den sociale sektor uden for momspligten. Fritagelsen omfatter således bl.a. plejehjem, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og offentlig hjemmehjælp. Af praksis fremgår bl.a., at ydelser visiteret af kommunerne efter lov om social service kan være omfattet af fritagelsesbestemmelsen.

For at en ydelse er omfattet af fritagelsen skal ydelsen:

  • leveres af offentligretlige organer eller af andre organer, der er anerkendt som foretagender af almennyttig karakter og
  • ydelsen skal kunne karakteriseres som social forsorg og bistand, eller ydelsen er med nær tilknytning hertil

Spørgeren anses i kraft af sin driftsoverenskomst med Socialministeriet for anerkendt som et fortagende af almennyttig karakter. Spørger har endvidere aktiviteter omfattet af den sociale servicelov, herunder botilbud efter lovens § 109.

Det fremgår af formålsbestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§1), at lovens sigte er bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved bl.a. at bistå arbejdssøgende, dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere mv. med at få arbejde.

Det fremgår endvidere af sagens oplysninger, at det er Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at lovens bestemmelser retter sig mod at få folk i beskæftigelse, og at der ikke er tale om social forsorg og bistand.

Ydelserne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er endvidere karakteriserede ved, at borgerne både har ret, men i vidt omfang også pligt til at modtage tilbud i henhold til loven, jf. nærmere lovens kapitler 16 og 17.

SKAT anser på denne baggrund leverancer af tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats som rådgivnings- og konsulentydelser, idet der overordnet set vurderes at være tale om leverancer, der handler om at rådgive om og at gennemføre aktiviteter for borgere med henblik på, at borgeren kan opnå ordinær beskæftigelse. Sådanne leverancer er momspligtige og således ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, om social forsorg og bistand. De ydelser, som spørgeren og andre aktører kan give tilbud på i henhold til rammeaftalen med B Kommune, er i forhold til særlig beskæftigelsesfremmende indsats, for- og revalidering, og er erhvervsrettede for modtageren.  SKAT finder ikke, at leverancerne har et formål, der falder ind under fritagelsesbestemmelsen om social forsorg og bistand, men derimod et formål, der handler om at få de omhandlede personer i beskæftigelse.

Da der i vidt omfang er tale om rådgivning, er leverancerne som udgangspunkt heller ikke omfattet af momsfritagelsen for undervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3. Dog vil nogle af de beskrevne tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 32, stk. 1, nr. 2, som går ud på henholdsvis afprøvning af uddannelsestilbud via egen undervisning eller via en eller flere uddannelsesinstitutioner eller kombinationer heraf, samt undervisning indenfor relevante teoretiske områder i forhold til målene med borgerens jobplan, hvor denne undervisning ikke kan ydes efter anden lovgivning, konkret kunne være omfattet af momsfritagelsesbestemmelsen for undervisning i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Betingelsen for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, er, at der enten er tale om skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner eller faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig undervisning.

Hvis undervisningen har form af kursusvirksomhed og primært retter sig mod virksomheder og institutioner mv., er der tale om momspligtig virksomhed. SKAT er dog enig med Arbejdsmarkedsstyrelsen i, at hvis det må lægges til grund, at der i en konkret situation er tale om et kursus, må de enkelte deltagere på kurset anses for at være dem, som kurset retter sig mod. Det vil sige, at det ikke er kommunen, der er udbyder, når en privat aktør har vundet udbuddet i forhold til opgaven, og kommunen betaler vederlag på den enkelte deltagers vegne i forhold til antallet af afholdte timer. Set i forhold hertil vil kurset således kunne være momsfritaget.

I forhold til det af spørgerens repræsentant anførte finder SKAT ikke, at de ydelser, som A leverer til B Kommune kan sidestilles med kommunalt visiterede hjemmehjælpsydelser eller lignende, bevilget efter den sociale servicelov, og som har karakter af pleje og personlig hjælp i hjemmet. Det var ligeledes denne type hjemmeplejeydelser, der defineres som social forsorg og bistand i præmis 44 i EF-domstolens dom i sagen C-141/00 - Ambulanter Pflegedienst Kügler. I SKM2007.192LSR har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at en ydelse i form af tegnsprogstolkning for hørehæmmede måtte anses for social forsorg og bistand. Det fremgår, at Landsskatteretten lagde vægt på, at ydelsen alene havde til formål at afhjælpe et handicap, og at der således var tale om momsfri social forsorg og bistand, uanset, at hjemlerne til bevilling af døvetolkebistand primært fremgik af anden lovgivning end den sociale servicelov, idet Socialministeriet bl.a. havde udtalt, at formålet, at afhjælpe et varig, alvorlig funktionsnedsættelse, på dette punkt var det samme som i den sociale servicelov. Det er som nævnt SKATs opfattelse, at formålet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats primært er beskæftigelsesrettet, i modsætning til formålene i den sociale servicelov, som bl.a. omfatter børne-, unge- og ældreomsorg, samt hjælp til handicappede. SKAT finder endvidere ud fra den konkrete beskrivelse af de omhandlede ydelser, jf. A's tilbudsmateriale til B Kommune, at disse ikke har karakter af social forsorg og bistand.

Stillingtagen til de specifikke typer af ydelser leveret af A, omfattet af lov om aktiv beskæftigelsesindsats

A's ydelser af typerne "Individuelle afklarende samtaler", "Individuel vejledning til borgeren om arbejdsmarkedet", "Formidling af ansættelse med løntilskud på virksomhed", formidling af praktik på en eller flere virksomheder med afklarende sigte, og afklarende samtaler og vejledning i sammenhæng med praktik, samt mentorfunktion, skal efter SKATs opfattelses anses som momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1. Der er således tale om rådgivnings- og konsulentvirksomhed med erhvervssigte.

A's levering af "Særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb", i form af A's værkstedsforløb, kombineret med uddannelsesforløb, som nærmere beskrevet, anser SKAT som faglig undervisning med erhvervsmæssigt sigte, og dermed momsfritaget. A's øvrige kurser, herunder dansk-, matematik, IT-undervisning mv., anses som skolemæssig undervisning, og er dermed momsfritaget, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3.

Ydelserne "Undervisningsforløb af kortere varighed omkring arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold mv", samt "Opklarende træningsforløb af kort varighed", anses efter beskrivelsen som generelle afklaringsaktiviteter, og ikke som faglig uddannelse, idet formålet dels er at sætte deltagerne i stand til at lægge en realistisk job-/handleplan, dels et afklarende sigte i forhold til arbejdsmarkedsnormer mv, samt udarbejdelse af statusrapport. Ydelserne anses derfor som momspligtige.

A's ydelse i form af, at borgere med et andet modersmål end dansk kan testes for danskkundskaber i forbindelse med tilmelding til niveaudelt danskundervisning, anses som en ydelse i nær tilknytning til momsfritaget undervisning, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 3, idet den leveres i sammenhæng med den momsfritagne danskundervisning.

Ydelsen Meyer-Briggs Typeindikator test til anvendelse i udviklingsøjemed anses ligeledes som en leverance i nær tilknytning til momsfritaget undervisning, i det omfang den leveres i forbindelse med de nævnte kurser og undervisningsydelser..

De af A's ydelser, der anses som momsfritaget undervisning, er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 1, stk.1. Under hensyntagen til sagens oplysninger om finansieringen af A, er A dog fritaget fra lønsumsafgift, jf. lønsumsafgiftslovens § 2a, nr. 2, samt lønsumsafgiftsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, idet institutionen overvejende er finansieret af offentlige tilskud.

Det fremgår endvidere, at A leverer tolkning på alle sprog. Levering af tolkeydelser (sprogtolkning) anser SKAT som en ydelse, der momsmæssigt skal vurderes selvstændigt. I TfS 1995, 425 har Momsnævnet fastslået, at levering af selvstændige tolkeydelser er omfattet af momspligten. Nævnet fandt ikke, at tolkeydelser kunne anses som en integreret del af social- og sundhedssektorens momsfrie virksomhed. Nævnet udtalte, at der efter dets opfattelse er tale om levering af bi- eller hjælpeydelser, der ikke er i nær tilknytning til hovedydelserne.

Det er SKATs opfattelse, at samme synspunkt gør sig gældende i forhold til tolkebistand i andre sammenhænge, eksempelvis i forhold til undervisning. Selvstændige tolkeydelser leveret af A til B Kommune anses således som momspligtige, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Stillingtagen til tilbud om beskyttet beskæftigelse i henhold til lov om social service

Ifølge servicelovens § 103 skal kommunerne tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer.

Af bemærkningerne til denne lovbestemmelse fremgår, at beskyttet beskæftigelse skal sikre, at der tilbydes beskæftigelse til personer med nedsat funktionsevne i erhverv. For personer, som har en ringe eller slet ingen erhvervsevne, skal tilbud om aktivitets- og samværstilbud øge livskvaliteten i dagligdagen.

SKAT anser på denne baggrund tilbud givet i henhold til lov om social service som social forsorg og bistand, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 2 og dermed fritaget for moms og lønsumsafgift.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet har på sit møde den 24. april truffet afgørelse i overensstemmelse med SKATs indstilling.