Dato for udgivelse
29 May 2007 16:12
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 May 2007 12:30
SKM-nummer
SKM2007.346.ØLR
Myndighed
Østre Landsret
Sagsnummer
6. afdeling, B-281-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Virksomhedsformer. Hæftelse, ansvar og erstatning. + Betalingsstandsning og konkurs + Indkomstarter + Personlig indkomst + Straf
Emneord
Konkurs, tvangsopløsning, indeholdelse, løn, restance
Resumé

Sagsøgeren stiftede i 1999 et anpartsselskab, som han var direktør for og bestyrelsesmedlem i indtil oktober 2002.

Selskabet blev i september 2002 begæret tvangsopløst og gik efterfølgende konkurs. Skattemyndighederne nulstillede sagsøgerens A-skatter m.v. vedrørende indkomståret 2001.

Landsretten lagde som ubestridt til grund, at selskabet på tidspunktet for udbetaling af løn for 2001 var i restance med A-skatter m.v.

Landsretten lagde endvidere til grund, at sagsøgeren var stifter af selskabet og medlem af dets bestyrelse og udgjorde dets eneste direktion bl.a. med adgang til som eneste tegningsberettigede at udskrive checks.

Landsretten lagde derfor til grund, at sagsøgeren - der ikke ejede anparter i selskabet - havde en væsentlig økonomisk interesse i selskabet og havde kunnet disponere enerådende i dette. Landsretten bemærkede i den forbindelse, at sagsøgeren selv havde besluttet og indeholdt de omhandlede A-skatter m.v., og at han ikke ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, bestyrelsesreferater eller på anden måde havde godtgjort eller sandsynliggjort, at han var uden væsentlig økonomisk interesse i selskabet og at han ikke kunne disponere enerådende i dette. Endelig fandt landsretten, at sagsøgeren vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de indeholdte A-skatter m.v., og landsretten fandt derfor samlet, at betingelserne for nulstilling var opfyldt.

Reference(r)

 

Henvisning

A-skattevejledningen 2007-2 K.4.1

Henvisning
Inddrivelsesvejledningen 2007-2 M.2.1
Redaktionelle noter
Sagen er anket til Højesteret og efterfølgende hævet

Parter

A
(advokat Jørgen Georg Carl Jacobsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Christian Andersen)

Afsagt af landsdommerne

Lyngesen, Østerborg og Henrik Gam

Denne sag, der er anlagt den 25. januar 2005, drejer sig om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettigede til at bortse fra posterede indeholdte, men uafregnede A-skatter m.v. af lønnen til sagsøgeren, A, for 2001 fra selskabet H1 A/S, der blev erklæret konkurs 4. december 2002.

Under sagen har sagsøgeren nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at den af skattemyndighederne foretagne nul-stilling af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag med i alt 100.265 kr. vedrørende indkomståret 2001 er uberettiget.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Det er under sagen oplyst, at A i maj 1990 indgik en ansættelsesaftale med G1 A/S, hvorved han med tiltræden den 15. maj 1990 blev ansat på fuld tid i selskabet som EDB- og regnskabsmedarbejder. Det er endvidere oplyst, at NK var den bestemmende aktionær i dette selskab samt i en række andre selskaber.

Det fremgår endvidere af en fuldstændig rapport fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at selskabet H1 A/S er stiftet den 4. marts 1999 med kontorchef A som stifter. Fra samme tidspunkt bestod bestyrelsen af direktør NK, kontorchef A og direktør BB og direktionen af kontorchef A. Det foreligger endvidere ubestridt oplyst, at NK var eneaktionær i selskabet.

Af årsregnskabet for 1999 for H1 A/S fremgår blandt andet, at årets resultat var et underskud på 730.442 kr. og egenkapitalen på minus 230.442 kr. Det gennemsnitlige antal beskæftigede havde i årets løb været 3 medarbejdere.

Af årsregnskabet for 2000 for H1 A/S fremgår blandt andet, at årets resultat var på 180.289 kr. og egenkapitalen på minus 50.153 kr. Det gennemsnitlige antal beskæftigede havde i årets løb været 5 medarbejdere.

Der er ikke derudover udarbejdet årsregnskaber for H1 A/S.

Den 29. april 2002 aflagde ToldSkat kontrolbesøg i virksomheden H1 A/S. Af et i den anledning af ToldSkat udfærdiget notat af 1. maj 2002 fremgår:

"Virksomheden er udsøgt til kontrol efter at der er konstateret en væsentlig negativ COR-difference vedr. 2001, samtidigt med at virksomheden i en længere periode har fremsendt nulangivelser på A-skat og bidrag.

Der var derfor aftalt møde med direktør A mandag d. 29. april 2002. Regionen var repræsenteret ved SJ.

Der blev foretaget en gennemgang/afstemning af virksomhedens lønningsbogholderi, og der blev indhentet kontroloplysninger vedr. anvendelse af en af selskabet leaset Mercedes-Benz. Kontrollen omfatter således selskabets oplysnings- og angivelsespligt.

Udfra direktørens overblik og forklaringer ved mødet, vurderes de interne kontroller i virksomheden som tilfredsstillende, idet alle relevante dokumenter let kunne fremfindes. På denne baggrund er virksomhedens driftsomkostninger ikke gennemgået for evt. private udgifter til direktør eller hovedaktionær. Herunder er der bl.a. henset til at, at selskabet ikke ejer fast ejendom.

Virksomheden har ikke oplyst rejse- og befordringsgodtgørelser. Området skønnes ikke kontrolrelevant da alle kunder befinder sig i ..., og selskabet råder over et antal knallerter, der stilles til rådighed for teknikerne når de skal på kundebesøg. Knallerterne er parkeret ved virksomheden udenfor arbejdstiden.

A har indtil primo 2002 varetaget bogføringen i samarbejde med selskabets revisor. Fra januar 2002 er der tilknyttet en ekstern bogholder til alle bogholderiopgaver, inkl. lønningsbogholderi. Lønudbetalingerne er blevet varetaget af A, og er delvis kørt via Dataløn (april til juni 2001). Dataløn anvendes pt. ikke.

A fremlagde lønningsbogholderiet for 2001-02. Det blev med det samme konstateret at nul-angivelserne for månederne jan - mar. 2001 og jul. 2001 - feb. 2002 ikke var korrekte. A forklarede at han ikke fysisk havde indsendt disse nulangivelser, men at de muligvis var kommet via Dataløn.

Ud fra lønningsbogføringen blev der udarbejdet efterangivelser for ovennævnte perioder på i alt kr. 594.680, fordelt med kr. 475.231 på A-skat, og kr. 119.449 på bidrag.

Efterangivelserne blev underskrevet af direktøren.

Det blev konstateret at der i forhold til de bogførte lønninger manglede oplysningssedler for to medarbejdere. Der vil efterfølgende ske en afstemning af lønoplysningssedlerne til lønningsbogholderiet, herunder såvel rettelse af evt. differencer som indberetning af manglende årsoplysningssedler.

Vedr. marts 2002 blev det konstateret at der var sket korrekt angivelse, idet angivelsen dog var indsendt for sent (24. april 2002). Den manglende betaling af marts-angivelsen blev påtalt overfor A.

Selskabet har siden marts 1999 leaset en personvogn (Mercedes-Benz, reg. nr. ...), som dels er anvendt i virksomheden, og dels er stillet til rådighed for NK, CPR-nr . ... . A forklarede at NK er ejer af selskabet, og ikke er ansat. Der foreligger ingen skriftlig aftale mellem NK og selskabet om bilens anvendelse.

Af ToldSkats oplysninger fremgår NK ikke som ejer af selskabet, dette vil efterfølgende blive kontrolleret i selskabet.

Selskabet har ikke opfyldt sin indberetningspligt i forbindelse med rådigheden over denne bil, idet der ikke er sket oplysning til skattemyndighederne om forholdet.

Af leasingkontrakt mellem F1 Finans og selskabet fremgår der en anskaffelsespris på bilen (eks. moms) på kr. 1.053.178, hvorfor beskatningsgrundlaget for bilen udgør 25% af 450.000 (dog 24% i 1999)."

Den 17. juni 2002 indgik H1 A/S ved A med ToldSkat en betalingsaftale om afvikling af selskabets daværende restance på 666.266 kr. med månedlige afdrag på 100.000 kr. første gang medio juli og herefter medio måneden, således at betalingsaftalen skulle udløbe medio januar 2003, hvor hele restancen skulle være betalt. ToldSkat har oplyst, at der i henhold til betalingsaftalen er afdraget 100.000 kr. henholdsvis den 16. juni 2002 og den 15. juli 2002.

Med en registreret indsendelsesdato den 22. juli 2002 modtog Skatteforvaltningen fra A en "Udvidet selvangivelse" for indkomståret 2001, hvori der under rubrik 11, lønindkomst m.v., var angivet et beløb på 240.000 kr.

Til brug i forbindelse med et statusmøde den 27. september 2002 i H1 A/S udfærdigede A et sålydende stykke papir:

"Jeg er sygemeldt pt. og har efter lægens anbefaling besluttet ikke at deltage i dette møde.

Jeg kan nu kun se i "bakspejlet" og fortryde at jeg ikke har kastet håndklædet i ringen før nu - det ville sikkert have gavnet mit helbred.

Du har altid presset hårdt for at vi skulle opnå resultater hvilket vi også har gjort! Men et relativt nyt firma i denne branche der pålægges yderligere udgifter i forbindelse med din bil (som du altid har lovet at holde os skadefri overfor), dårlig lejekontrakt i forbindelse med dit salg af Ejendommen ... og G2 m.fl. som ikke betaler deres regninger - kan efter min overbevisning ikke overleve.

Jeg har hørt fra BB, at du ikke vil indskyde penge / betale H1's tilgodehavende hos dig og dine selskaber. På dette grundlag vil jeg anbefale en opløsning af selskabet alternativt sætte selskabet i betalingsstandsning med henblik på at få forhandlet en rimelig løsning på plads for selskabets kreditorer for herefter at lukke selskabet samt fritstilling af alle medarbejdere, så de hurtigst mulig kan finde andet arbejde.

Jeg har nedenunder lavet en opsummering af hovedtallene så godt jeg nu har været i stand til det hjemmefra.

Regnskab 2001

Alt materiale er afleveret til revisor - og den sidste melding fra PM er han får lavet regnskabet færdigt i dag."

Af den i det nævnte papir omtalte opsummering af hovedtallene fremgår blandt andet samlede tilgodehavender på 1.069.000 kr. og en gæld på ca. 973.000 kr., dvs. en nettoformue på 96.000 kr., medens et groft skøn over indtægter og udgifter i perioden 1. januar - 30. august 2002 udviser et forventet overskud pr. måned på 53.000 kr.

Den 30. september 2002 blev Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af aktieselskabslovens § 117, jf. § 118, anmodet om tvangsopløsning af H1 A/S.

Ved brev af 3. oktober 2002 til likvidator ophævede A sit ansættelsesforhold til H1 A/S under tvangsopløsning, og den 8. oktober 2002 udtrådte han af bestyrelsen for selskabet.

Den 5. november 2002 modtog ToldSkat - via Skatteforvaltningen - en lønoplysningsseddel for indkomståret 2001 fra A, hvori oplystes en A-indkomst på 240.000 kr. med tilhørende A-skat og bidrag på i alt 100.265 kr.

Af et notatark af 27. november 2002 udarbejdet af ToldSkat fremgår blandt andet:

"Lønoplysning - A, CPR-nr. ...

ToldSkat modtager kopi af oplysningsseddel fra kommunen vedr. A, CPR-nr. .... Der oplyses en A-indkomst for 2001 på kr. 240.000, med tilhørende A-skat og bidrag.

A har selv været direktør i selskabet, og har varetaget administration af selskabet, herunder bogføring af løn. Ved arbejdsgiverkontrol gennemført i maj - juni 2002 er der ikke konstateret udbetaling af løn til A. Ved kontrollen er der lavet lønafstemning til lønbogføringen 2001-02, lavet yderligere oplysningssedler samt udfærdiget efterangivelser af A-skat og bidrag på kr. 594.000.

...

Efterangivelserne jf. ovenfor er ikke betalt, og virksomheden har pt. en A-skatterestance til ToldSkat på kr. 312.100 (samlet restance til ToldSkat: kr. 527.305).

...

Oplysningssedlen tastes med kr. 240.000 i A-indkomst. Oplyst skat og bidrag udelades efter aftale med LK, idet skatten ikke tidligere er angivet eller indbetalt, og det ikke har været muligt at foretage arbejdsgiverkontrol.

Der er endvidere henset til at A har været direktør i selskabet. Det er ToldSkat's overbevisning at der ikke er sket indeholdelse som oplyst."

Den 4. december 2002 afsagde Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling konkursdekret over H1 A/S.

Af en 1. cirkulæreskrivelse af 5. december 2002 fra kurator i konkursboet efter H1 A/S fremgår blandt andet, at der i boet var anslåede aktiver på 54.000 kr., og det blev under overskriften "Passiver" anført: "Der må ifølge oplysninger fra den tidligere direktør forventes anmeldelser fra ToldSkat, vareleverandører, diverse lønkrav etc. Der er foreløbig anmeldt krav for ca. kr. 900.000."

I et brev af 13. december 2002 anmeldte As advokat på dennes vegne et krav i konkursboet. Om kravet anføres i brevet blandt andet:

"...

Løn for september 2002

kr.

30.000,00

Løn for 349 overarbejdstimer, baseret på en timeløn på kr. 187,11

kr.

65.302,00

Erstatning svarende til løn i et opsigelsesvarsel på 6 måneder

kr.

180.000.00

I alt

kr.

275.302.00

...

Grundlaget for min klients krav er, at jeg på vegne af min klient ved brev af 3. oktober 2002 til bestyrelsesformand NK, H1 A/S hævede direktørkontrakten, og i forlængelse heraf opgjorde jeg ved brev af 21. oktober 2002 til advokat NR kravet som følge af ophævelsen af ansættelsesforholdet."

Af en gældbogsliste af 1. april 2003 for H1 A/S under konkurs fremgår samlede anmeldte krav på 2.049.736,06 kr. fordelt med krav på 1.410.613,17 kr. i henhold til konkurslovens § 95 og krav på 639.122,89 kr. i henhold til konkurslovens § 97.

I forbindelse med det endelige boregnskab i H1 A/S under konkurs, hvilket bo sluttedes i medfør af konkurslovens § 143, anførte kurator september 2003 blandt andet:

"Årsagen til konkursen

Selskabets direktør har overfor kurator oplyst, at Selskabets formål var at drive IT-virksomhed ved handel, service og konsulentvirksomhed. Selskabets aktivitet er opstartet i marts 1999.

Selskabet blev den 30. september 2002 d.å. begæret opløst af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet selskabet ikke havde indgivet årsregnskab for perioden 1. januar 2001 - 31. december 2001 indenfor den fastsatte frist.

Direktøren har forklaret, at selskabet ikke havde likviditet til at fortsætte, hvilket primært skyldtes manglende betaling fra et antal debitorer, herunder 3 større debitorer.

Omstødelige og strafbare dispositioner

Der er ved gennemgang af det i boet beroende regnskabs- og bogføringsmateriale konstateret dispositioner, der har kunnet fordres omstødt i medfør af konkurslovens bestemmelser, ligesom der er konstateret forhold, der har givet anledning til anmodning om politimæssig efterforskning.

Det er blandt andet kurators opfattelse, at forholdet vedrørende selskabets betaling af leasingafgift for Mercedes Benz med NK som bruger må henføres under Aktieselskabslovens § 115, som et ulovligt aktionærlån eller som udlodning i strid med aktieselskabslovens § 109, og at NK som følge heraf er forpligtet til at tilbagebetale beløbet, ligesom det er kurators opfattelse, at selskabets ledelse ved at yde dette lån/foretage udlodning til NK har handlet ansvarspådragende overfor selskabet og dets kreditorer, jf. aktieselskabslovens § 113 og § 115, jf. § 140. Endelig er det kurators opfattelse, at selskabets betaling af leasingudgiften er omstødelig, jf. konkurslovens § 64 og 74.

Kurator har tillige opfordret Politiet til at efterforske forholdet, ligesom kurator har rettet henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond og ToldSkat samt øvrige kreditorer med henblik på disse kreditorers sikkerhedsstillelse for gennemførelse af retssag med henblik på at inddrive beløbet.

Lønmodtagernes Garantifond, ToldSkat eller øvrige kreditorer har imidlertid ikke ønsket at stille sikkerhed.

Politiet efterforsker i øjeblikket sagen, men har endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses sigtelse. Det er imidlertid kurators opfattelse, at boet bør afsluttes nu, uagtet at politiet endnu ikke har færdigefterforsket sagen, idet kurator skønner, at der ikke vil tilgå boet yderligere midler som følge af politiets efterforskning.

Kurator har tillige konstateret, at H1 A/S overførte kr. 40.000,- til et andet af NK kontrolleret selskab, G2 filial af G2 A/B, den 30. oktober 2002. Kurator har forgæves tilskrevet G2 filial af G2 A/B herom flere gange.

Kurator har rettet henvendelse til Lønmodtagernes Garantifond og ToldSkat samt øvrige kreditorer med henblik på disse kreditorers sikkerhedsstillelse for gennemførelse af retssag med henblik på at inddrive beløbet.

Derudover har kurator efter en nøje gennemgang af selskabets bogføringsbilag konstateret, at der er udstedt checks fra selskabet i en periode fra midten af september 2002 og indtil likvidationsdagen, som enten er underskrevet af NK eller slet ikke underskrevet.

Selskabets direktør, A, har overfor kurator forklaret, at han var den eneste tegningsberettigede til at udskrive checks for selskabet. Han har endvidere forklaret, at han ikke har givet fuldmagt til aktionær og bestyrelsesmedlem NK.

Endelig har han forklaret, at der opstod uenighed mellem ham og NK hen over sommeren 2002 på grund af NKs andre selskabers manglende betaling af gæld til H1 A/S samt H1 A/S' økonomiske situation. A sygemeldte sig fra midten af september 2002, hvorefter H1 A/S var uden daglig ledelse.

H1 A/S har således ikke haft en ledelse, der gennemgik kontoudtog og godkendte betalinger eller foretog lignende dispositioner siden midten af september 2002, hvor selskabets økonomiske situation og fremtidsudsigter stod klart.

NK har i den nævnte periode foretaget flere betalinger, herunder til F1-Finans med checks underskrevet af ham selv. Kurator har tilskrevet NK herom, men er uden svar på sine henvendelser.

Derudover har kurator konstateret, at F1-Finans er blevet betalt med en uunderskrevet check dateret den 7. oktober 2002 på kr. 35.125,-. Beløbet ses bogført og hævet på H1 A/S' konto den 10. oktober 2002, hvilket fremgår af kontoudskrift af 31. oktober 2002.

Selskabets bankforbindelse Nordea, der har udbetalt beløbet i henhold til en uunderskrevet check, har efter kurators henvendelse indbetalt dette beløb til konkursboet.

Ingen kreditorer har ønsket at stille sikkerhed for yderligere undersøgelser vedrørende øvrige betalinger og checks.

Endelig har likvidator/kurator søgt at inddrive udestående fordringer. Langt hovedparten af de af selskabet angivne debitorer kunne imidlertid fremvise dokumentation for, at de havde indbetalt de skyldige beløb til selskabet, hvilket ikke kunne konstateres forud for henvendelse til debitorerne, idet der ikke var bogført i selskabets sidste periode. Derudover skønnes en mindre del af debitorerne efter diverse undersøgelser at være uerholdelige.

Med hensyn til selskabets 3 største debitorer er kurator uden midler til at anlægge retssager med henblik på inddrivelse, herunder er der ikke midler til at anlægge retssag til inddrivelse af mellemregningskontoen på kr. 145.781,-.

Ingen kreditorer har ønsket at stille sikkerhed for førelse af retssager."

Af en af skattemyndighederne udarbejdet, udateret oversigt over konstateret tab vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med slutning af konkursboet efter H1 A/S fremgår et samlet tab 592.330,50 kr., hvoraf de 242.491,50 kr. er vedrørende indkomståret 2001.

Efter at der forinden mellem A og Skatteforvaltningen havde været nogen korrespondance vedrørende nul-stilling af A-skatter m.v. for A for indkomståret 2001, og efter at ToldSkat i en afgørelse af 16. december 2003 havde truffet bestemmelse om nul-stilling af A-skat og bidrag vedrørende dette indkomstår af i alt 100.265 kr. som angivet posteret indeholdt af As arbejdsgiver H1 A/S, samt efter at A havde påklaget afgørelsen i et brev af 15. marts 2004, stadfæstede Told- og Skattestyrelsen i et brev af 8. juli 2004 til A afgørelsen. Af sidstnævnte brev fremgår blandt andet:

"Det fremgår af sagens oplysninger, at ToldSkat i april-maj 2002 gennemførte arbejdsgiverkontrol i selskabet H1 A/S. Kontrollen omfattede virksomhedens A-skat og bidrag for perioden 1. januar 2001 til og med 28. februar 2002. Ved kontrollen var selskabet repræsenteret ved Dem, som den der varetog den daglige ledelse af selskabet, herunder lønbogføring.

ToldSkat oplyser, at selskabets lønbogføring blev fremlagt og afstemt. Der fandtes ingen lønudbetaling til Dem og således ingen indeholdte skatter. Forespurgt herom, gav De oplysning om, at der ikke var udbetalt Dem nogen løn.

Der blev ved kontrollen udarbejdet supplerende oplysningssedler for 2001 til de medarbejdere, hvor selskabet ikke allerede havde indsendt korrekte oplysningssedler. Den 5. november 2002 modtog ToldSkat en oplysningsseddel for 2001 fra Dem - via Skatteforvaltningen - hvor der oplyses en A-indkomst på 240.000 kr. med tilhørende A-skat og bidrag på i alt 100.265 kr.

ToldSkat oplyser, at der i november 2002 forgæves blev rettet henvendelse til selskabet for en yderligere kontrol, idet man gerne ville høre Dem, som direktør i selskabet, om baggrunden for oplysningerne.

ToldSkat oplyser endvidere, at da det ikke var muligt at få verificeret oplysningerne i selskabets bogføring, og beløbene vedrørte Dem, der må antages at have haft en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som har disponeret enerådende i virksomhedens anliggende, blev indeholdte skatter imidlertid ikke godskrevet Dem.

Efter sagens oplysninger er selskabet ophørt som insolvent, med en restance af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på ikke under 592.360 kr.

Praksis omkring nul-stilling er nærmere beskrevet i ToldSkats vejledning "indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag". Udskrift af afsnittet blev til Deres orientering vedlagt ToldSkats brev af 12. november 2003.

Det er Told- og Skattestyrelsens opfattelse ud fra de foreliggende oplysninger, at den af ToldSkat foretagne nul-stilling har været berettiget og har fulgt den almindelige praksis, som er gældende på området."

Efter at A havde indbragt sagen for Landsskatteretten, som dog havde oplyst ikke at være rette klageinstans, og efter A i et brev af 11. oktober 2004 til Told- og Skattestyrelsen havde gjort opmærksom på, at han ikke kunne acceptere styrelsens afgørelse af 8. juli 2004 vedrørende nul-stilling af A-skat m.v., gennemgik Told- og Skattestyrelsen sagen på ny. I et brev af 26. oktober 2004 til A meddelte Told- og Skattestyrelsen, at styrelsen ikke fandt grundlag for at ændre sin tidligere afgørelse af 8. juli 2004.

Forklaringer

Der er for landsretten afgivet forklaringer af A, BB og NN.

A har forklaret blandt andet, at han siden december 2002 har arbejdet som controller hos Tryg Forsikring. Hans løn er 30.000 kr. om måneden. Han tiltrådte hos NK i 1990, hvor han skulle se efter IT og tage sig af forefaldende kontorarbejde. I 1998 var de i virksomheden kun NK, ham selv og en vicevært. NK fandt på titlen kontorchef til ham. Inden han gik over i H1 A/S lå hans løn på op til 30.000 kr. om måneden, når det gik godt. NKs hovedaktivitet lå dengang inden for fast ejendom primært i G4. NK var ikke god til at betale regninger og overholde aftaler. Han var træt af at blive gjort til syndebuk for de ubetalte regninger, men ville dog gerne fortsætte hos NK inden for dennes sædvanlige forretningsområde, hvis han derudover måtte udbygge med IT, som han brændte for. Ideen til stiftelsen af H1 A/S kom fra ham selv og NK. Der skulle tjenes flere penge, og selv påregnede han et mere interessant arbejde. De aftalte, at han skulle have en månedsløn på 20.000 kr., men aftalte intet om del i et fremtidigt overskud. Han stod alene registreret som stifter af H1 A/S, fordi han udfyldte papirerne. Det var kun, fordi NK havde tituleret ham som kontorchef, at han angav sig som sådan i papirerne. Han indskød hverken penge eller andet i selskabet. H1 A/S skulle levere konsulentydelser til mindre virksomheder med IT-problemer. Han blev direktør i selskabet, hvilket indebar, at han forestod den daglige drift, medens personale og større investeringer skulle over NK, der i det hele taget bestemte over de store ting. I H1 A/S var han derfor kun almindeligt ansat, og han havde ikke mulighed for at sige fra i forhold til NK. Han fik ikke en direktørkontrakt, men fortsatte med den oprindelige ansættelsesaftale fra 1990 med måske to allonger. Han tænkte slet ikke på at få en ansættelseskontrakt. Det fik derimod hans bror BB, der samtidigt blev ansat i selskabet. Det var en fejl, når BB tillige blev anført som direktør. Både han selv og hans bror var medlem af bestyrelsen i H1 A/S, men de udførte ikke bestyrelsesarbejde. De var kun med, fordi der i selskabet skulle være tre bestyrelsesmedlemmer. I bestyrelsen blev kun afholdt statusmøder. Han var i øvrigt også medlem af andre af NKs bestyrelser. Han kan bekræfte, hvad han tidligere har oplyst til skattevæsenet om, at han var den eneste tegningsberettigede til at udskrive checks for selskabet.

Han stod for lønningsbogholderiet i H1 A/S. Han var godt klar over, at der var rod i sagerne, men han manglede overblikket. For indkomståret 2001 kom der et vist styr på tingene, men der skulle efterindberettes. Han tog initiativ til, at problemerne skulle løses, og at der fra 2002 blev ansat en ekstern bogholder. Selv skulle han til og med 2001 indbetale A-skatterne, enten ved check eller giro, og han indberettede de opgjorte A-skatter m.v. I en del af 2001 skete der lønudbetalinger via Dataløn, som han havde indberettet til. I andre måneder fik medarbejderne deres nettoløn i form af checks, og han udfærdigede lønsedler, men han indbetalte ikke A-skatterne m.v., sikkert fordi der var travlt i selskabet. De foreliggende "nul-angivelser" for januar-marts 2001 og juli 2001-februar 2002 har han ikke indberettet, det må have været Dataløn, der gjorde det. Det var lidt frem og tilbage i de enkelte måneder, hvem der foretog indberetningen. Da ToldSkat kom på kontrolbesøg i selskabet i foråret 2002, repræsenterede han som noget normalt selskabet. Under besøget drøftedes blandt andet hans egen løn, der delvist blev udbetalt via mellemregningskonti med andre af NKs selskaber. Han lagde oprindelig en del af sit arbejde i disse andre selskaber, og derved var der en del mellemregninger. Der var således oprindelig parkeret penge i de andre selskaber. Der var løn, der ikke var udbetalt, og den skulle han altså have fra andre selskaber via mellemregninger. I dag husker han ikke de nærmere detaljer. Han fik sin løn udbetalt som nettoløn på en check udstedt af H1 A/S, som herefter hentede pengene i de andre selskaber - primært fra G4, der ejede ejendommen i .... Derfor måtte han foretage efterindberetning, så det hele nu kom fra H1 A/S. Han fik kun lønsedler fra H1 A/S, mener han. Lønsedlerne har han ikke gemt. Han havde også udlæg, som han ikke kunne dokumentere, og som undertiden udbetaltes separat via checks. Sin oplysningsseddel for indkomståret 2001 har han vistnok selv udfærdiget, idet han skulle rydde op for 2001. Oplysningssedlens tal og herunder A-skatterne m.v. har han udregnet. Oplysningssedlen er indsendt til skattevæsenet umiddelbart efter kontrolbesøget i foråret 2002. Han forstår ikke, hvorfor ToldSkat først har modtaget oplysningssedlen i oktober/november 2002. Sin selvangivelse for indkomståret 2001 har han indsendt juli 2002.

Den 27. september 2002 kastede han håndklædet i ringen og sygemeldte sig. På dette tidspunkt mente han fortsat, at alt kunne klares, hvis blot NK betalte, hvad han skyldte selskabet bl.a. i forbindelse med en Mercedes-bil, som ikke var i selskabets interesse. Hvis pengene ikke kom, ville selskabet ikke kunne fortsætte, og så ville ToldSkat og andre kreditorer heller ikke blive betalt. Han forventede ikke, at NK ville lade selskabet kuldsejle. Selv havde han udarbejdet et groft udkast udvisende et forventet overskud på 636.000 kr. i de første 8 måneder af 2002. Det var et realistisk skøn. Da han anmeldte sit krav i konkursboet, var hans løn steget til 30.000 kr. om måneden, fordi han havde gjort et godt stykke arbejde. Dertil kom et krav for udført overarbejde. Hans advokat har oplyst ham om, at han ikke har fået lønkravet dækket i Lønmodtagernes Garantifond på grund af sin position i selskabet. Uagtet at ToldSkat to gange har meddelt ham, at A-skatterne m.v. ville blive godskrevet ham, og yderligere mente, at han ikke havde gjort noget forkert, har han alligevel mange gange måttet møde op hos pantefogeden.

BB har forklaret blandt andet, at han i dag er i IT-branchen sammen med NN. Før han blev ansat i H1 A/S, var han ansat i G5 Rejseforsikring med IT. Hans bror A spurgte ham, om han ville være med i H1 A/S. Han blev ikke tilbudt medejerskab af selskabet, og det har heller ikke ligget i luften. Han kom kun med i bestyrelsen, fordi der skulle være tre der, og det så han ikke dengang som et problem. I begyndelsen blev afholdt et par bestyrelsesmøder, som nærmest havde karakter af afrapportering. Der blev reelt ikke udfærdiget referat af møderne. Han ved ikke, hvorfor han i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen under oplysningen om bestyrelsesmedlemmer er anført med titlen direktør. Ved sin ansættelse i H1 A/S modtog han en ansættelseskontrakt af A. Han var ansat med titel af chefkonsulent og tog sig af det mere overordnede med hensyn til konsulentdelen. Han fik 35.000 kr. om måneden i grundløn, senere 37.000 kr. Lønnen fik han til tiden som bankoverførsel og med lønseddel.

A tog sig af det økonomiske og stod herunder for lønningsbogholderiet i H1 A/S. NK var som person skræmmende, osede af en form for magt og kunne virke lidt uhyggelig. Han ville kun have, at de tjente en masse penge til ham. Han handlede uden om det hele, og derfor trak vidnet sig ud af bestyrelsen. A var på mange måder bange for NK og agerede som en ansat. I konkursboet anmeldte vidnet et krav på ca. 300.000 kr. for løn og opsparede timer. Efter en del problemer accepterede Lønmodtagernes Garantifond at dække 3 måneders løn.

NN har forklaret blandt andet, at han siden 2002 har været medejer af og direktør i et IT-konsulentfirma. Han har været portør på G6 Hospital, indtil han frem til 2001 eller 2002 var ansat 2-3 år i H1 A/S som IT-konsulent for kunder, som han kørte ud til. Det var BB, der fik ham med i H1 A/S. Han modtog ved ansættelsen en ansættelseskontrakt. Der var på intet tidspunkt tale om, at han måske senere kunne blive medejer af H1 A/S. A var direktør af titel i H1 A/S, men reelt styrede NK og bestemte over A. Den daglige ledelse stod A for, herunder med at fordele kunderne. NK, der som type var ubehagelig, kom forbi engang imellem og var meget interesseret i, at der blev tjent penge til ham. Vidnet fik fra begyndelsen af sin ansættelse 18-20.000 kr. i månedsløn, senere fik han 25.000 kr. Det sidste halve år af sin ansættelse fik han også provision. Normalt fik han lønnen til tiden. De sidste to måneder før konkursen fik han lønnen for sent og på check. Den sidste check fik han af NK. Vidnet kan ikke huske, hvad der blev anmeldt for ham i konkursboet. Han fik dækket sin almindelige løn.

Procedure

Sagsøgeren har anført, at betingelserne for nul-stilling af hans A-skatter m.v., som de fremgår af blandt andet ToldSkats vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, ikke er til stede. En nul-stilling af A-skatterne m.v. vil være urimelig og ikke proportional over for ham ud fra de konkrete omstændigheder. Det er rigtigt, at H1 A/S på tidspunktet for udbetaling af lønnen til A havde A-skatterestancer m.v. vedrørende indkomståret 2001, men bortset herfra er de i sagen anførte betingelser for nulstilling ikke opfyldte. Således var han uden økonomisk interesse i selskabet, og eneaktionæren NK disponerede enerådende i selskabets anliggender. Hans egen bevægelsesfrihed var begrænset, og han var kun direktør for H1 A/S af formelle og ikke reelle grunde. Han har intet haft ud af at være direktør. Han har ikke fået dækket sit krav af Lønmodtagernes Garantifond, da han fremstod som direktør, og konkursboet har ikke udbetalt dividende af hans løntilgodehavende. Det var NKs manglende betalinger, der, som det fremgår af kurators bemærkninger i forbindelse med det afsluttende boregnskab, har været medvirkende til, at H1 A/S ikke kunne fortsætte. Selv indgik han på vegne selskabet med ToldSkat aftale om afvikling af A-skatterestancer m.v., og han tog initiativ til, at der fra 2002 blev ansat en ekstern bogholder. Han har således til en vis grad fået gennemført en genopretning af H1 A/S. Han hverken vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag indeholdelsen af A-skatter m.v. på tidspunktet for indsendelse af lønoplysningssedlen for 2001. Således viste beregningerne, han foretog op til statusmødet den 27. september 2002, at H1 A/S, hvis ellers de skyldige tilgodehavender blev betalt, havde en nettoformue på 96.000 kr., og at det månedlige overskud var på 53.000 kr.

Sagsøgte har anført, at betingelserne for nul-stilling af As A-skatter m.v., som de fremgår af cirkulære nr. 32 af 20. marts 1997 om nægtelse af godskrivning af indeholdt A-skat og indeholdte bidrag til arbejdsmarkedsfonde (nul-stilling), er opfyldt. Således var H1 A/S ubestrideligt i restance for betydelige A-skatter m.v., da skattemyndighederne den 5. november 2002 modtog en oplysningsseddel med indberetning af As løn fra selskabet for 2001. A havde en væsentlig økonomisk interesse i H1 A/S, og han disponerede enerådende i selskabets anliggender. Således stiftede A H1 A/S, og han var selskabets direktør og medlem af dets bestyrelse fra stiftelsen indtil tvangsopløsningen, ligesom han varetog den daglige ledelse af selskabet, herunder lønbogføringen, og var den eneste tegningsberettigede til at udskrive checks. Det er i øvrigt hverken i henhold til cirkulæret eller i retspraksis en betingelse for nul-stilling, at A ejede aktier i H1 A/S. Siden stiftelsen har H1 A/S haft en anstrengt likviditet. Således havde selskabet allerede ved udgangen af det første regnskabsår en negativ egenkapital på 230.442 kr., slutteligt udviste gældsbogslisten passiver på 2.049.736 kr., og bobehandlingen blev afsluttet uden udbetaling af dividende til kreditorerne. Det kan lægges til grund, at A som direktør og bestyrelsesmedlem havde kendskab til H1 A/S' anstrengte likviditet, hvilket understøttes af, at han til kurator oplyste, at selskabet ikke havde likviditet til at fortsætte driften. På tidspunktet for indsendelse af sin lønoplysningsseddel for 2001 vidste eller burde A derfor have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser af A-skatter m.v.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten finder som ubestridt at kunne lægge til grund, at H1 A/S på tidspunktet for udbetaling af lønnen for 2001 til A havde A-skatterestancer m.v.

Endvidere finder landsretten at kunne lægge til grund, at A ved stiftelsen den 4. marts 1999 stod som stifter af H1 A/S, og at han fra dette tidspunkt dels var bestyrelsesmedlem indtil 8. oktober 2002 dels indtil 3. oktober 2002, hvor han ophævede ansættelsesforholdet, udgjorde direktionen i selskabet. Ifølge As forklaring for landsretten kom ideen til stiftelsen af H1 A/S fra ham selv og NK. På denne baggrund, hvor A både var en af initiativtagerne til H1 A/S og stod som stifter af selskabet og under dettes drift var bestyrelsesmedlem og udgjorde direktionen i selskabet blandt andet med adgang til som eneste tegningsberettigede at udskrive checks, finder landsretten at kunne lægge til grund, at A har haft en væsentlig økonomisk interesse i selskabet og har kunnet disponere enerådende i dette. I denne forbindelse bemærker landsretten i øvrigt, at A, der selv har besluttet og indeholdt de i sagen omhandlede A-skatter m.v. på 100.265 kr., ikke ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt, bestyrelsesreferater eller på anden måde har godtgjort eller sandsynliggjort, at han var uden væsentlig økonomisk interesse i H1 A/S, og at han ikke kunne disponere enerådende i selskabet.

Endelig finder landsretten, at A på baggrund af de fremlagte oplysninger om den økonomiske situation for H1 A/S i en periode op til konkursdekretet og som leder af selskabets daglige drift vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag den i sagen omhandlede indeholdelse af A-skatter m.v.

Herefter tager landsretten Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet der herved er henset til sagens udfald og samlede værdi ved fastsættelse af honorar for advokatbistand samt de af Skatteministeriet i øvrigt afholdte udgifter til kopiering af materialesamling.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren, A, inden 14 dage betale 25.000 kr. til sagsøgte.

skat.dk er Skatteforvaltningens digitale indgang til selvbetjening og vejledning om skatter og afgifter